Del 2: Fingerprint, fanclubs, sociale medier og IPO-strategi
Dette er anden og sidste del af interviewet med den svenske daytrader IT4ever. IT4ever har med sine mere end 11.000% haft det højeste afkast af alle Sharevilles 110.000 medlemmer. I denne del af interviewet forklarer han fænomenet med ”fanclubs” for aktier. Han fortæller også om, hvordan han bruger de sociale medier, og hvilken strategi har har for tegning og handel med aktier i forbindelse med en IPO.
Interviewet er oversat fra svensk
Kan du pege på et mindre selskab, som du tror, har potentiale til at blive ”det næste Fingerprint”?
– Fingerprint er fuldstændig unikt. I alle de år jeg har fulgt aktiemarkedet, er der i princippet kun ét selskab, som har taget den rejse, og det er Fingerprint. Jeg var overrasket over, at de sad med ekspertisen og teknologen, der gjorde det muligt at nå stjernerne, alle deres tidligere problemer taget i betragtning. Det var meget imponerende. Og det var mindst lige så imponerende, at så mange investorer holdt hovedet koldt og beholdt deres aktier hele vejen op. Det er nok takket være den sektlignende dyrkelse, der er af Fingerprint, som ikke kun er til det onde.
”Hellere mange bække små”
– Det er svært at spekulere i, hvilken aktie der vil stige de kommende år med en voksende fanclub, og jeg synes ikke, man som aktiv investor skal lede efter sådan en. Det er så usandsynligt at finde en ny Fingerprint-aktie og beholde den hele vejen op, at det virker meningsløst at bruge energi på det. Det er sikrere og mere sandsynlige måder at få et lignende afkast ud fra devisen ”mange bække små”. Gevinsterne er små, og engagementet er kort. Den kombination gør det i princippet umuligt at et følelsesmæssigt bånd til aktierne, og det er præcis det, jeg er på jagt efter.
”Jeg køber det, jeg skal have, og så forlader jeg butikken”
– Det er vigtigt at have en forståelse og indblik i, hvad hausse og fanclubs er, og hvordan de udvikler sig over tid. Men hvis man vil have succes med sine investeringer, skal man forholde sig til aktien med total ligegyldighed. Den er kun et redskab til at nå dagens mål. Ligesom når man handler ind i supermarkedet. Jeg har ikke nogen følelser for brødene på hylden eller for alle de skinnende Granny Smith. Jeg køber det, jeg skal have, og så forlader jeg butikken og smider kvitteringen ud. Så spiser jeg det hele og går ud og handler ind igen.
– På den anden side kan jeg godt favorisere en bestemt kategori, som jeg ved har en god volumen, og som reagerer konsekvent på en bestemt type nyheder. Det vil sige aktier, som opfører sig på samme måde igen og igen. Men det har intet at gøre med følelsesmæssige bånd. Hausse og baisse (som her kan oversættes løst til stigninger og fald) er det bedste, der findes, så længe man holder sig uden for det følelsesmæssige stormvejr. Man må gerne følge flokken, men man skal holde sig ude i periferien, for der er det lettest at se, hvilken retning man bevæger sig.
Hvilke sociale profiler (blog/podcast/twitter/shareville osv.) synes du er vigtige at følge, hvis man vil holde sig opdateret på de selskaber, der bliver talt om?
– For nogle år siden fulgte jeg en masse blogs og podcasts, men i dag følger jeg næsten ingen. Det handler om manglende tid, men også om at der er gået inflation i emnet. Da der ikke var så mange muligheder, var læserne og lytterne samlet om dem, der var. Derfor havde indlæggene indvirkning på kurserne, og som daytrader er det det eneste, der er interessant. Med den begrænsede tid jeg har, er jeg nødt til nøje at udvælge, hvilke input der har betydning for målet, som er at få et afkast. Der er mange podcasts, der er underholdende at lytte til, men jeg prioriterer dem væk, hvis de ikke har en effekt på mit afkast. Så vil jeg hellere bruge tiden på at stirre på en lukkekurs.
– Antallet af investorer, der er aktive på Twitter, er steget eksplosivt, og det er svært at fremhæve enkelte profiler. Jeg bruger primært Twitter til at få en fornemmelse for holdninger og trends. Jeg bruger det til at få et helhedsbillede og hænger mig ikke så meget i de enkelte udtalelser. Derfor følger jeg mange profiler. Jeg følger ikke kun de professionelle, men også nybegynderne, for deres mening er mindst lige så vigtig. Den investor, jeg respekterer mest online, er LaBull. Han har gang på gang bevist, hvor kompetent han er.
Læs også: Se, hvilke investeringsforeninger de bedste investorer køber
Investerer du andre steder end på aktiemarkedet?
– Det er svært at matche det, aktiemarkedet tilbyder. At kunne styre sine likvider over natten ved et tryk på en knap, at betale lav skat, ikke at have nogen besværlig administration og til en vis grænse at kunne styre sin egen daglige indtjening. Det har gjort aktiemarkedet utrolig populært blandt alt fra småinvestorer til gamblere. For 20 år siden havde jeg næsten ingen at tale om aktier med. Antallet af noterede aktier var så få, at jeg kunne opremse dem fra A-Å. Nu kan jeg i princippet tale om aktier med naboens hund.
”Alle har en mening og et varmt tip”
– Alle har en mening og et varmt tip. Jeg ved ikke engang længere, hvad alle børsnoterede virksomheder arbejder med. Min overvågningsliste er gået fra 30 aktier til mere end 300. Hele fænomenet er blevet mere og mere uvirkeligt, og det er nok ulempen i forhold til investeringer uden for aktiemarkedet. Aktiemarkedet, eller i hvert fald handlen med de mindre virksomheder, føles mere og mere som et spil. Det tilfører ingen egentlig værdi. Når virksomhederne får pengene
ind, står investorerne allerede oppe på tilskuerpladserne og spiser pølser. Udbytter og direkte afkast findes ikke og ligger i bedste fald 3-10 år fremme i tiden. Alt er spekulationer.
”Fysisk guld, fordi det er fysisk tilstede og virkeligt”
– Derfor sætter jeg af og til spørgsmålstegn ved konceptet på lang sigt. Somme tider dagdrømmer jeg om at investere langsigtet på Large Cap og få direkte afkast. Mere virkeligt bliver det ikke på aktiemarkedet, men det føles stadig ikke virkeligt nok, og det er alt for usikkert til mig. For at råde bod på disse eksistentielle spørgsmål har jeg anskaffet mig noget fysisk guld, både som investering, men også fordi det er fysisk tilstede og virkeligt. Jeg har også en større samling ældre aktiecertifikater, som faktisk har et årligt afkast, der matcher eller endda overstiger det bedste direkte afkast, som aktiemarkedet kan tilbyde.
Læs også: Se topinvestorernes 10 aktiefavoritter lige nu
De seneste år er der mange, der med succes har tegnet og handlet aktier i selskaber, som blev børsnoteret (IPO). Har du en strategi, når der er nye børsnoteringer?
– Ja, jeg har tegnet det meste, som har været populært i forvejen, når der har været en IPO. Jeg har prioriteret mindre emissioner med en procentuel høj andel sikret af tegningstilsagn. Det er naturligvis fordi, at kursudviklingen i åbningsauktionen første dag har været direkte relateret til tegningsgraden. Selvom tegningsgraden på en IPO på mange måder er misvisende, fordi mange ansøger om ti gange så mange aktier, som de egentlig vil have for at øge chancen for overhovedet at få nogen. Kombineret med små emissioner giver det en absurd høj tegningsgrad, som giver indtryk af, at aktien er glohed. Tegningsgraden og dermed kursudviklingen er med andre ord temmelig forudsigelig, hvis man undersøger aktiens vilkår og popularitet i de forskellige aktiefora. Hvis der er en begrænsning på, hvor stor en andel af aktier de tidligere ejere må sælge, det vil sige en høj lock-up, er casen endnu mere interessant.
Hvad er din bedste strategi i forbindelse med en IPO?
– Den bedste strategi i forbindelse med en IPO har været at gå efter kun at få minimumstildelinger. Hvis en IPO bliver kraftigt overtegnet, får man alligevel ofte kun minimumstildelingen. Så er det meningsløst at låse sine penge fast og løbe risikoen. Hvis der er en dårlig tegningsgrad ved en IPO er minimumstildelingen ingen katastrofe, og tabet er begrænset.
– På grund af de store virksomheders fordelingskrav i forbindelse med børsnoteringer, har det også været rentabelt at tegne dem efter samme princip. Man får ofte en lille tildeling og en mindre gevinst, men mange bække små…
– ”Tegn-og-sælg”-trenden har ført nye muligheder med sig. Nemlig at købe i stedet for at sælge under det kurspres, der råder i begyndelsen. Et kurspres, som faktisk ikke varer specielt længe, og som man med lidt fantasi kan medregne som forkert prissætning. Dem, der har gjort sådan det seneste år, har i ni ud af ti tilfælde tjent masser af penge på 3-5 måneders sigt. Ikke mindst i tegningsoptionerne. Jeg har selv forsøgt mig med det, men min kortsigtede reptilhjerne kender ikke begrebet ”3-5 måneder”.
Stor tak, fordi du ville medvirke, og held og lykke med dine investeringer.
Du kan følge IT4ever på Shareville her. Bemærk, hvad han skriver i sin præsentation på Shareville:
”Mine investeringer er relativt kortsigtede. Jeg anbefaler ingen at efterligne det, jeg gør, da der er en stor risiko forbundet med min måde at investere på.”
Der er også masser af langsigtede porteføljer blandt Sharevilles 110.000 medlemmer. Du kan for eksempel følge Nordnets landechef, Max Gandrup, lige her.