Nordnet Danmark
Til trods for indtil videre en allerede rekordstor indstrømning til ESG ETF’er i 2020 – og et stærkt år for udstedelse af nye grønne obligationer – er det forventeligt, at tendensen mod bæredygtig investering stadig vil stige. I denne blog giver François Millet, Head of Strategy, ESG & Innovation, fem grunde til, hvorfor investorer skal overveje en passiv tilgang til investering i grønne obligationer.
Der har været adskillelige voldsomme klimahændelser i de seneste par år. Lige fra cyklonen Idai, der krævede tusinder af liv i den sydøstlige del af Afrika, til Frankrig, der kunne melde om den højeste temperatur nogensinde på 45,9 °C, og Venedig, hvor gader og pladser blev oversvømmet for næsten at være tørlagte to måneder senere.1 Der var også de katastrofale bushbrande i Australien, som lagde 12,5 mio. hektar2 bush øde, hvilket svarer til fire gange Belgiens landareal.
Nogle af disse klimahændelser kan muligvis blot have været uheldige naturkatastrofer. Men deres tiltagende hyppighed og intensitet kan meget vel være et biprodukt af klimaændringer.
Det er et foruroligende billede, men vi glæder os over det reelle skift i tankegang, vi så i 2019, som er blevet ført med ind i 2020 og forstærket af covid-19-krisen. Uanset om det er Extinction Rebellion-protester eller den såkaldte ”Greta-effekt”, er der ved at blive skabt momentum omkring klimahandlinger, og som indstrømningen viser, støttes det i stigende grad også af investorer.
Det er gode nyheder, fordi penge har magten til at ændre verden. Især grønne obligationer kan medvirke til overgangen til en fremtid med lavere CO2-udledning i betragtning af, at provenuet udelukkende er øremærket til finansiering af økovenlige projekter og aktiver.
Hos Lyxor mener vi, at den bedste måde at investere i grønne obligationer er at vælge en passiv fond. Her er grundene:
1. Fastlæggelse af standarder
En fælles udfordring for investorer i ESG (miljø, sociale forhold og god selskabsledelse) er at forstå den manglende standardisering. Selv om der eksisterer rammer, er det nemmere sagt end gjort at opnå konsensus om, hvad der gør et selskab ”godt” eller ”dårligt”. Det bliver ofte reduceret til personlige værdier, prioriteter og præferencer.
Men inden for grønne obligationer er det meget nemmere at definere, hvad der gør en obligation ægte ”grøn”. Markedet for grønne obligationer er vel sagtens det mest standardiserede område for ESG-investering – især sammenlignet med ESG-fonde baseret på ratings eller tematiske fonde med uensartede kriterier.
Grønne obligationer udstedes normalt ifølge de udstedelsesrammer, som modsvarer de generelle principper for grønne obligationer (GBP) og fastsættes af International Capital Market Association (ICMA). Nogle bruger måske andre rammer, men disse er generelt udstedt af overstatslige organer eller stater og følger under alle omstændigheder retningslinjer, der ligger tæt op ad GBP’erne. De fleste af disse selvudnævnte grønne obligationer bliver derefter vurderet af en anden part – det vil sige kvalificerede bureauer og revisorer. Climate Bonds Initiative (CBI), der er en investorfokuseret nonprofitorganisation dedikeret til mobilisering af fastforrentede markeder for løsninger på klimaændringer, kan også certificere grønne obligationer.
Hvor ICMA hovedsagelig består af udstedere, banker, værdipapirhandlere og mæglere med et overvejende udstederfokuseret perspektiv, så har CBI mere at tilbyde investorer. Det er blot ikke helt i overensstemmelse med GBP’erne, men går også et skridt videre ved at vurdere udstedere ud fra anvendelsen af provenuer, rapporteringsstandarder og overholdelse af en nøje klassificering. Faktisk er CBI’s CEO et af medlemmerne i Europa-Kommissionens Technical Expert Group (TEG) om bæredygtig finansiering. CBI’s klassificering tages således meget alvorligt.
2. Opnåelse af konsensus
CBI’s rolle er at definere en solid klassificering og standarder for grønne obligationer baseret på tilbagemelding fra arbejdsgrupper bestående af investorer, videnskabsfolk, overstatslige organer, NGO’er og banker. Som følge af disse løbende dialoger er CBI med til at holde markedet informeret og sikre, at det udvikler sig mod en grønnere verden.
Faktisk lancerede CBI i december 2019 sin tredje version af den internationale Climate Bonds Standard, som er beregnet til at sikre overensstemmelse med de nye EU-standarder for grønne obligationer (GBS) og den nyeste version af Green Bond Principles (GBP) ved at gøre grønne definitioner og krav til offentliggørelse strengere.
CBI’s resultater giver udstedere af grønne obligationer et værdifuldt indblik. I en nylig undersøgelse foretaget af CBI og medsponsoreret af Lyxor udtrykte europæiske investorer for eksempel stor interesse i selskabsudstedere fra sektorer såsom energi, forsyningsværker og industri. Uanset om man kan lide det eller ej, spiller udledende og forurenende virksomheder i disse sektorer en vigtig rolle med hensyn til at opnå European Climate Foundations mål om nuludledning af drivhusgasser senest i 2050. Det er meget vigtigt at engagere sig hurtigst muligt med disse virksomheder med henblik på overvejelser om at udstede flere grønne obligationer. Løsningen kan være at investere i deres obligationer, ikke at sky dem.
Så uanset arten af udsteder kan investorer med god samvittighed investere i grønne obligationer velvidende, at deres provenu kun vil blive anvendt til at finansiere klimavenlige projekter og aktiver. CBI’s konsensus-understøttede standardisering og nøje klassificering er med til at bane vejen for passive investeringer og tager hånd om risikoen for ”grønvaskning”, hvor investeringer giver udtryk af at være mere klimavenlige, end de er. Hos Lyxor er kun grønne obligationer, der er godkendt af CBI, kvalificerede til at blive medtaget i de underliggende indekser til vores udbud af grønne obligations-ETF’er.
3. Større gennemsigtighed
Alle investorer ønsker gennemsigtighed med hensyn til, hvor deres penge går hen, og især når det drejer sig om følsomme ESG-investeringer som f.eks. grønne obligationer. I lighed med alle passive ETF’er offentliggøres fondsbeholdninger dagligt og er øjeblikkeligt tilgængelige. Du finder dem nemt online på Lyxors produktsider.
Derudover kan indehavere af vores grønne obligations-ETF’er se anvendelsen af provenu. Nedenstående diagram viser kategoriopdelingen for UoP (anvendelse af provenu) i det underliggende Solactive Green Bond EUR USD IG-indeks til vores ETF, som blev lanceret i 2017.4
Men vi stopper ikke der. Det er nyttigt at vide, hvilken slags kategori dine penge finansierer, men det er ikke nok til helt at måle din investerings indflydelse. Derfor udgiver vi månedsrapporter på vores hjemmeside med detaljerede oplysninger om vores fondes klima- og ESG-målinger.
Vi offentliggør også mere konkrete tal for eksempel kapacitet for produktion af nyinstalleret vedvarende energi (i MWt) og sparede udledninger (i ton CO2). Anderledes udtrykt skønner vi, at indvirkningen af vores første grønne obligations-ETF over en etårig periode svarer til 5000 boligers gennemsnitlige energiforbrug eller det samme i sparet udledning fra tæt på 12.000 personbiler på et år.5
Anslået indvirkning af Lyxor Green Bond (DR) UCITS ETF over en etårig periode5
4. Faldende omkostninger
Som vi har nævnt før, betyder forbedring i indsamlingen, rensningen og standardiseringen af ESG-data, at indeksleverandører systematisk kan samle ESG-mål i benchmarks med en stor grad af præcision, stringens og gennemsigtighed.
Forvaltere af aktive grønne obligationsfonde er nødt til at opkræve højere gebyrer for at dække deres analyseomkostninger og honorarer til analytikere. Derimod hjælper indekstracking ETF’ers regelbaserede natur med at holde omkostningerne nede for investorer. For så vidt angår vores udbud af grønne obligations-ETF’er, udvælger vores valgte indeks (sammensat med Solactive) værdipapirer, der er baseret på et indledende startunivers af grønne obligationer, der er uafhængigt godkendt af CBI.
Med andre ord vil vores investorer stadig nyde godt af CBI’s analyse og ekspertise, en førende autoritet på markedet for grønne obligationer med over 60 ansatte, uden at der påløber de højere honorarer, som en aktiv forvalter beregner sig.
5. Spredning af eksponeringer
En anden fordel ved en passiv tilgang til investering i grønne obligationer er spredning. For så vidt angår vores udbud af ETF’er er dette sandt på mange niveauer. For det første er vores eksponeringer globale og dækker udstedere i udviklede økonomier som Frankrig, Tyskland og USA, men også nye vækstmarkeder som Kina, Indien og Brasilien.6
For det andet vælger de underliggende indekser i vores udbud grønne obligationer fra mange forskellige udstedertyper herunder stater (f.eks. Belgien), understatslige organer (f.eks. Paris Kommune), overstatslige organer (f.eks. Den Europæiske Investeringsbank), udviklingsbanker (f.eks. Asian Development Bank) og selskaber på tværs af sektorer (f.eks. Apple, Bank of America, Iberdrola).6
Kilde: Lyxor International Asset Management, Bloomberg. Data pr. 30-08-2019.
Endelig, i lighed med lignende globale aggregerede eksponeringer, er vores fonde spredt over løbetidsintervaller, hvilket betyder, at varighedsniveauet kan sammenlignes med traditionelle benchmarks.
Det er også værd at bemærke, at forvaltere af aktive grønne obligationer kan påstå, at de tilbyder bedre risikojusterede afkast i kraft af grundliggende analyse og proprietære ESG-rammer. Vores analyser viser imidlertid, at nogle aktive grønne obligationsfonde ikke er utilbøjelige til ”skabstracking”, hvor en fond i den sidste ende opfører sig præcis lige som dens referencebenchmark. Hvorfor betale for en ”indeksomfavner”, når du kan få den ægte vare for en brøkdel af prisen?
Læg dine penge, hvor din samvittighed er
Hvis den akutte klimasituation er noget, der står dit hjerte nært, som hos os, skal du overveje vores innovative udbud af grønne obligations-ETF’er for at gøre en mærkbar og målrettet forskel.Vores fond blev lanceret i 2017 og var den første af sin art i verden. Siden da er den blevet tildelt den prestigefyldte Greenfin-mærkat, hvilket er en national godkendelse af private investeringer i en grøn økonomi introduceret af den franske regering efter COP21. Mærkatet er et udtryk for dens troværdighed som en fond, der er forpligtet til finansiering af den grønne økonomi, da den udviser en høj grad af krav til den ”grønne” kvalitet af de underliggende aktiver.
1The Guardian, 19. december, 2019
2ABC Australia, 5. marts, 2020
3BBC News, 3. januar, 2020
4Lyxor International Asset Management, Climate Bonds Initiative. Data pr. 26/08/2019. Nogle grønne obligationer i indekset har brug af provenuet overlappende på tværs af flere kategorier.
5Source: Lyxor International Asset Management, 1st December 2019. Disse indikatorer tegner sig for 43% af porteføljens vægt, hvor data var tilgængelige. AUM af fond på beregningstidspunktet var 160 mio. EUR. Yderligere forklaringer på metodologi og antagelser er tilgængelige på anmodning.
6Lyxor International Asset Management, Solactive, 1. juni, 2020.
Læs mere på Nordnets blog om obligationer her.
Risikoadvarsel
Société Générale og Lyxor International Asset Management (LIAM) anbefaler, at investorer nøje læser afsnittet om ”investeringsrisici” i produktdokumenterne (prospekt og dokument med central investorinformation (KIID)). Prospektet og KIID kan hentes gratis på www.lyxoretf.com, og ved henvendelse til client-services-etf@lyxor.com.
Med undtagelse af Det Forenede Kongerige (UK), hvor meddelelsen i UK gives af Lyxor Asset Management UK LLP, som er godkendt og under tilsyn af Financial Conduct Authority i UK under registreringsnummer 435658, er denne meddelelse givet af Lyxor International Asset Management (LIAM), et fransk selskab, der er godkendt af Autorité des marchés financiers og henført under bestemmelserne i direktiverne (2014/91/EU) og AIFM (2011/61/EU) om UCITS. Société Générale er et fransk kreditinstitut (bank) godkendt af Autorité de contrôle prudentiel et de résolution (den franske statslige banktilsyn).
De nævnte produkter er omfattet af aftaler om prisstillelse, hvis formål er at sikre produkternes likviditet på fondsbørsen i London under normale markedsforhold og normalt fungerende computersystemer. Andele af en specifik UCITS ETF forvaltet af en kapitalforvalter og købt på det sekundære marked kan normalt ikke sælges direkte tilbage til kapitalforvalteren selv. Investorer skal købe og sælge andele på et sekundært marked gennem en mellemmand (f.eks. en børsmægler), og gebyrer kan påløbe. Endvidere betaler investorer muligvis mere end den nuværende nettoaktivværdi ved køb af andele og kan modtage mindre end den nuværende nettoaktivværdi ved salg af dem. En opdateret sammensætning af produktets investeringsportefølje findes på www.lyxoretf.com. Endvidere bliver den vejledende nettoaktivværdi offentliggjort på Reuters’ og Bloombergs produktsider og kan også fremgå af webstederne for de fondsbørser, hvor produktet er noteret.
Inden investering i produktet bør investorer søge uafhængig finansiel, skattemæssig, regnskabsmæssig og juridisk rådgivning. Det er alle investorers ansvar at forsikre sig om, at de er autoriserede til at tegne eller investere i dette produkt. Dokumentet er af kommerciel art og ikke af en reguleringsmæssig art. Materialet er af kommerciel art og ikke af en reguleringsmæssig art. Dokumentet udgør ikke et tilbud, eller en invitation til at fremsætte et tilbud, fra Société Générale, Lyxor Asset Management (sammen med det associerede selskab, Lyxor AM) eller nogen af deres respektive datterselskaber om at købe eller sælge det produkt, der beskrives heri.
