Spring til hovedindhold

Aktierne kravler på bekymringernes mur

Investorerne er naturligt nervøse lige nu. Investeringsåret 2022 er i fuld gang med at give negative afkast for samtlige risikofyldte aktiver. Usikkerheder, nedture og tab bliver ofte fulgt op af ”denne gang er det anderledes”, og ”nedturen vil bide sig fast”. Oddsene for dét er ikke særlig gode. Kriser ligner nemlig hinanden, og de kommer altid ubelejligt – men enhver krise indeholder også muligheder.

Investorerne er naturligt nervøse lige nu. Investeringsåret 2022 er i fuld gang med at give negative afkast for samtlige risikofyldte aktiver. Usikkerheder, nedture og tab bliver ofte fulgt op af ”denne gang er det anderledes”, og ”nedturen vil bide sig fast”. Oddsene for dét er ikke særlig gode. Kriser ligner nemlig hinanden, og de kommer altid ubelejligt – men enhver krise indeholder også muligheder.

Bekymring er en kronisk tilstand og godt afkastbrændstof

Jeg har betragtet aktiemarkedet indefra i mere end 30 år. Aktierne er en ”farlig” størrelse. Både for dem, som er inde i markedet, men især for dem, som står udenfor. Aktiemarkedets undergang har været forudsagt tonsvis af gange, men hvert skvulp, hver usikkerhed, hvert blæsevejr har igen og igen vist sig at være en købsmulighed.

Hvis man satser på, at det også er tilfældet denne gang, har man de bedste langsigtede odds for at komme succesfuldt ud af en nedtur, som er naturlig. Ikke kun på grund af opturens styrke og længde, men fordi det er spillereglerne. Når der er kommet for mange opportunister ind i markedet, når afkast synes for lette at lave, når risikoen ikke længere er til stede, og når man får aktieråd, ikke kun af taxachaufføren, men af hotelportieren etc., er det et tegn på, at det gode budskab er løbet for langt.

Stigende renter er risiko i flere dimensioner

Indrømmet: Der er store usikkerheder i økonomien. Krisen i Ukraine, inflation, prisfastsættelse i udvalgte selskaber og mest af alt de stigende renter, som rammer forbrugerne direkte på deres ejendomsfinansiering. Det sker som konsekvens af stigende inflation, som udhuler købekraften og den nøgletalseffekt, det har på prisfastsættelsen. Og gør det nemt at blive nervøs for fremtiden. Men jeg tror, det er ”the short term pain for the long term gain”.

Det næste kvartal bliver vi klogere

Det er ikke til at tage fejl af. Inflationen er for høj, bl.a. drevet af en for stimulativ pengepolitik i en for lang periode. Centralbankerne har ansvaret, og de forsøger at rette op på det. Inflationen skal ned, og det kommer den også af flere årsager.

Det er ikke kun arbejdsmarkedet, som skaber stigende inflation. Det samme gør iturevne forsyningskæder. Udgifter til at transportere varer og komponenter rundt i verden er stadig alt for høje, og samtidig har et af verdens vigtigste ”råstoffer”, halvlederne, været i restordre siden maj 2020. Mere eller mindre.

Bilfabrikker får chips igen

Bilfabrikkerne melder om, at chips-situationen er i markant bedring. De kan nogenlunde få de halvledere, som de skal bruge, og producerer tæt på fuld kapacitet. Samtidig er privatforbruget formentlig så tilpas under pres, at vi de kommende kvartaler vil se, at efterspørgslen efter transport vil aftage og bringe forholdet mellem udbud/efterspørgsel tæt på balance. Det vil have en ekstrem priseffekt på raterne. Den sidste brik, der mangler at falde på plads i den ligning, er, at Kina for alvor bliver fuldt funktionsdygtig efter sin covid-19-nedlukning. Det vil formentlig ske hen over sommeren.

Aktiemarkedet er foran økonomien

En ting er økonomien. Noget andet er aktiemarkedet, som ligesom i idræt har en tendens til at tyvstarte og bevæge sig ”før tiden”. Det, som sker i den virkelige verden, i den rigtige økonomi til den tid, vil investorerne allerede indstille sig på 3-6 måneder før det. Jo sikrere investorerne er på, at det vil ske, jo tidligere vil aktiemarkedet tyvstarte. Samtidig er beskæftigelsen historisk høj, og det vil være med til at give forbrugeren en økonomisk stødpude mod nedturen. At forhindre en afkøling kan det ikke, og det er heller ikke meningen, men en del af helingsprocessen.

Inflation: Hovedpine eller migræne?

På kort sigt er det inflationen, der er centralbankernes primære hovedpine, som i investorernes optik risikomæssigt kan udvikle sig til en varig migræne. At det skulle ske er en risikofaktor, naturligvis. Jo tættere man er på nyhedsformidlingen, jo mere får man indtryk af, hvor alvorlig situationen er. Den ER alvorlig og bør ikke negligeres, men hvis forsyningskæderne normaliseres, privatforbruget afkøles, energipriserne giver sig noget, og krigen i Ukraine afsluttes – og det gør den på et tidspunkt – kan kombinationen af disse faktorer give en meget markant inflationseffekt i 2023. Til gavn både for aktie- og obligationsinvestorerne.

Centralbankerne forbereder sig på næste vækstsvækkelse

Centralbankerne skal igen have noget renteammunition at skyde med, så de kan stimulere økonomien – ikke hvis, men når den næste krise indtræffer. På kort sigt er det ”alle personer til inflationssprøjterne”. Når stigende renter, normaliserede forsyningskæder, inflation, som spiser af købekraft etc., har fået lov til at virke på forbrugernes lyst til at købe fast ejendom og højtprissatte aktier, starter stimulanserne igen. Forfra. Det sker formentlig i løbet af 2023.

Hold øje med rentekurven

De kommende måneder vil Federal Reserve hæve renten massivt, og ECB vil også trykke på rentespeederen. For aktieinvestorerne er rentestigningerne vigtige, men det, som reelt gør aktieudslaget, er udviklingen i rentestrukturen i takt med, at de korte pengemarkedsrenter stiger. Pengemarkedsrenterne (Danmark, indskudsbevisrenten/ECB, indskudsrenten/USA, Fed Funds) er de eneste renter, som bliver politisk bestemt. Alle andre renter bliver bestemt af investorerne.

Hvis markedsrenterne stiger 1:1 sammen med centralbankrenterne, vil det være et vidnesbyrd om, at toppen i renteniveauet ligger højt. Det vil være et aktieproblem. Hvis rentekurven flader – altså hvis markedsrenterne stiger mindre, end de korte renter gør – vil det være et positivt aktiesignal. De seneste uger er kurven fladet, og det har været med til at give bedre aktiestigning i slutningen af maj.

Mange nye investor ændrer næppe ved ”aktiemarkedsstrukturen”

Aktiemarkedet har langsigtet været 3-6 måneder foran økonomien. Det gjaldt dengang, og det gælder stadig. Nogen vil hævde, at de mange nye investorer, som er kommet til de seneste år, kan forstyrre det billede. Billedet kan forstyrres, men næppe ændres.

Min observation er, at de mange nye investorer i dag fylder langt mindre i handelsstatistikkerne, end hvad der er den almindelige opfattelse. Aktiemarkedet er ved at genfinde sine ben at stå på. Mange af dem, som kom til under coronanedlukningen er 1) ude, 2) på vej ud eller 3) fylder mindre i den store sammenhæng. Nye er kommet til, og det er godt, men aktiemarkedet er på vej til en normalisering – til at genskabe sit udseende fra før covidkrisen.

Økonomisk nedtur er old snarere end breaking news

Det er kun naturligt, at nyhedsformidlingen er fyldt med historier om udfordringer og risiko for, at den forestående nedtur bliver anderledes og mere markant end tidligere. For investorerne er det gamle nyheder. Det er noget af det, som HAR fået aktierne til at falde i 2022, og det har omtrent den samme værdi som nyhedsværdien i en fire måneder gammel avis. Kriser er udskilningsløb, og det er det, som vi oplever nu. Det er det, som jeg har kaldt dotcom 2.0. Ikke fordi selskaber i meget stort tal ikke er langtidsholdbare som under 1.0, men på grund af udskilningsløbet. Læs mere i mit tidligere indlæg her: Er dotcom-boblen bristet igen?

Er bunden passeret?

Det er mest sandsynligt, at vi på indeksniveau er forbi bunden, som blev sat i maj 2022. Med det som vi ved aktuelt. Der kan blive tale om en gentest af de laveste niveauer, som aldrig kan udelukkes. Samtidig er det ikke ensbetydende med, at de aktier, som du har, ikke kan falde til under tidligere laveste niveau. Det betyder slet og ret, at vi formentlig har set de laveste niveauer på indeksniveau, altså gennemsnitligt. Da aktiemarkedet er kendt for ”overophedning”, når den gode stemning stikker af, eller tilsvarende ”underafkøling”, når panikken får vinger, kan ingen give garantier, desværre. Elastikken giver sig meget opad og nedad.

USD/EUR-paritet næppe realistisk

Stigningen i USD har det seneste år givet betydelig afkastmedvind til de danske investorer i amerikanske aktiver. Udviklingen har været drevet af en forventning om, at centralbanken, Federal Reserve, ville hæve meget og i en vis forstand gå enegang i forhold til Europa. Den holdning er nu ændret. ECB vil inden længe, og formentlig allerede i juli, hæve renten for første gang, og yderligere renteforhøjelser følger efter.

I USA er der sket en vis rentekurvefladning, efter at Federal Reserve har hævet med de første 0,75%. Tilsammen har det givet en USD-svækkelse på ca. 3,5% i forhold til det højeste niveau. Igen er en gentest af de højeste niveauer mulig, men mest sandsynligt er det, efter min mening, at investorerne hen imod slutningen af 2022 igen vil indstille sig på en mere rentegavmild amerikansk centralbank. Pariteten mellem USD/EUR (7,44 i dansk regning), som ofte citeres, er efter min mening mindre realistisk, end hvad der er den generelle opfattelse.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer