Per Hansen
Weekendens aftale mellem ”Verden” og Iran kan på mange måder være godt nyt for økonomien og ikke mindst forbrugerne. Selv om Iran fortsat ifølge aftalen ikke kan sælge mere olie til USA/Europa de kommende 6 måneder og eksporten dermed forbliver på ca. 1 mio. tønder om dagen, kan det alligevel være med til at presse oliepriserne ned i form af en lavere risikofornemmelse. Dermed kan danske bilister måske se frem til lavere benzinpriser ved standerne, hvis et af de mest brugte prisalibier (”geopolitik i Mellemøsten”) ikke længere kan bruges som argument for høje eller højere brændstofpriser.
Sanktioner og ny præsident får Iran til forhandlingsbordet
Efter valget af Hassan Rouhani som den nye iranske præsident, er der sket tilnærmelser mellem Iran og Vesten i den mangeårige atomstrid. En af årsagerne er givetvis at den nye ledelse i Iran er mere reformivrig. En anden er at den nye iranske ledelse ønsker at tage det indenrigspolitiske tryk af en ungdom, som ønsker en mere forsonlig tone med omverden. Sidste men ikke mindst påvirker de mange sanktioner den iranske økonomi i et omfang, som har gjort det en tilnærmelse ganske naturlig.
Mellemøstlig geopolitik
I mange år har det været brugt som den mest almindelige årsag til markante prisstigninger på olie: At den knappe balance mellem udbud og efterspørgsel tipper på grund af ustabile regimer i Mellemøsten. I den henseende har Iran ofte været nævnt som en af de betydelige årsagsforklaringer til pludseligt stigende energipriser. Iran har ikke kun selv været en stor olieproducent indenfor OPEC, men har også andre ”aktiver”.
20 % af olie passerer Hormuzstrædet
Omkring 1/5 af den samlede olie som går til de globale markeder, passerer igennem Hormouzstrædet i den Persiske Golf. Et stræde som Iran om ikke totalt kontrollerer, så dog holder mere end blot et vågent øje med. På den måde vokser Irans indflydelse på oliepriserne langt ud over deres egen produktionskapacitet.
Europæisk olieembargo
Sanktionerne mod det iranske styre kan mærkes og det er givetvis en af årsagerne til den stigende tilnærmelse fra Irans side. Europæerne køber ikke meget olie fra Iran efter indførelse af en embargo i 2012 og Iran har snarere været mere end mindre isoleret i deres ensidige kamp mod Vesten, hvor olien er våbnet i noget, der har lignet en økonomisk udmattelseskrig.
Hvad kan aftalen betyde?
Med aftalen er der taget første skridt mod i det mindste en lavere varig geopolitiske risikopræmie som influerer olieprisen. Weekendens aftale kan ultimativt betyde:
- Lavere oliepriser
- Lavere oliepriser kan skubbe til den i forvejen lave og faldende europæiske inflation. På kort sigt vil det medvirke til at fastholde de lave renter. På lidt længere sigt er effekten mindre, idet lavere priser betyder en stigende købekraft og bedre vækst.
- Hvor stor den samlede effekt på standerpriserne ender med at blive afhænger bl.a. af udviklingen i USD.
- På kort sigt ændrer aftalen ikke ved forsyningssituationen. På lidt længere sigt vil Saudi Arabien givetvis fortsat sikre den rette forsyningsbalance og agere buffer, som de altid har gjort. En større Iran eksport vil blive imødegået af et mindre salg fra Saudi Arabien for at undgå at oliemarkederne bliver overforsynet med et markant fald i priserne til følge.
Aftale med lavere priser er godt nyt for økonomi og aktier
Weekendens aftale er et vidnesbyrd om at et sanktionspresset Iran er blevet lettere at lokke til forhandlingsbordet. På kort sigt er der mulighed for at aftalen kan føre til ”standerlettelse” hos de danske forbrugere. Lavere priser vil i givet fald øge købekraften og i det mindst fastholde den meget moderate inflation, som presser pengepolitikken. Altsammen positivt for forbrugerne og den økonomiske udvikling. Hvor stor effekten ender med at blive afhænger af hvordan de øvrige ubekendte i prisligningen (bl.a. Saudi Arabien og USD) opfører sig. Aktieinvestorerne har fået endnu en grund til at stole på den normale kalendereffekt i slutningen af året.
