2022 har indtil videre budt på stigende inflation og renter samt geopolitisk uro, hvilket har ført til et turbulent år på aktie- og obligationsmarkedet. I et forsøg på at bekæmpe inflationen i USA har Federal Reserve (den amerikanske nationalbank) hævet den ledende rente med 3 procentpoint, resulterende i det højeste renteniveau siden 2007, og deraf et gennemsnitligt fald i amerikanske obligationskurser på ca. 15,72% i år.

Kurserne på obligationer har et omvendt fortegn i forhold til renter. Stiger renterne, falder kurserne på obligationer.

Historisk afkast fra 1980 på henholdsvis amerikanske aktier og obligationer

Kilde: Investing.com. S&P 500: De 500 største, børsnoterede virksomheder i USA. Bloomberg Aggregate Bond Index: Bred obligationsportefølje med mellemlange amerikanske obligationer.

Som overstående tabel viser, har det siden 1980 genereret et større afkast at være investeret i aktier frem for obligationer. Dog viser ovenstående også, at selvom det historiske afkast på aktier er større end det historiske afkast på obligationer, har kursudviklingen for aktier været markant mere volatil, karakteriseret af store op- og nedture.

Udviklingen i obligationer har derimod været relativ mere stabil. Af denne grund har obligationer ofte været brugt som et supplement til aktieporteføljer for at balancere risikoen. I visse perioder, som fx her i 2022, er både aktier og obligationer faldet samtidig, og dermed har man ikke opnået et stabiliserede element ved at have både obligationer og aktier i en blandet portefølje.

Renter er igen begyndt at se mere attraktive ud

Kilde: Egen tilvirkning samt tradingeconomics.com

Som det ses af overstående tabel, er der i dag positive renter at opnå på stort set alle obligationstyper. Grafer viser også, at markedet vil have størst betaling for at investere i brasilianske obligationer kontra svenske statsobligationer. Det giver også mening, at Sverige har en bedre kreditvurdering kontra Brasilien.

Investeringsmuligheder via Nordnet

Hos Nordnet er der i dag 84 danske investeringsforeninger og 422 udenlandske ETF’er, som har til formål at investere i ren og skær obligationer.

Screener:

• Danske investeringsforeninger med fokus på obligationer
• ETF’er med fokus på obligationer

Overvejer du at gå ind i obligationer for første gang eller investere yderligere, kan du nedenfor se en inspirationsliste baseret på nogle af Nordnets kunders favoritter inden for obligationer.

”Sikre” korte danske real- og statsobligationer

Disse produkter henvender sig til den mere forsigtige investor, der ligeledes har en relativ kort investeringshorisont på 2-3 år. Foreningerne har til deres primære opgave at investere i de sikre, korte, danske real- og statsobligationer, men også i korte virksomhedsobligationer. Den relativt korte varighed medfører, at investorerne sjældent vil opleve store og pludselige kursudsving.

Globale real- og statsobligationer (US og EUR)

Til investoren, der gerne vil se ud over Danmarks grænser, tilbyder vi også muligheden for at investere i obligationer med et globalt fokus. På listen her finder vi både investeringsforeninger og en enkelt udenlandsk ETF med det tilfælles, at de underliggende aktiver ikke er begrænsede til ét geografisk område eller én valuta.

Nye Markeder

Nye markeder, også kendt som emerging markets (EM), kan være et alternativ til ens mere sikre obligationsportefølje. Nye markeder er ofte mere volatile og mere risikobetonede, men rummer derfor også større potentiale for afkast. Vælger man at investere i obligationer i nye markeder, bør man være forberedt på større udsving.

Kilde: Egen tilvirkning

Øvrige obligationer

I denne kategori findes mange spændende obligationer, og vores screener kan bruges til mere specifikt at finde netop dem, der matcher dine behov.

Ovenstående viser tre populære eksempler:

• Maj Invest Grønne Obligationer er en god blanding af globale obligationer med fokus på grønne formål.
• iShares High Yield er virksomhedsobligationer med ”dårlig” rating
• Danske Invest Mix Obligationer blander alle typer obligationer
  • Danske obligationer, virksomhedsobligationer og nye markeder

Risiko ved investering i obligationer

De to mest kendte risici ved investering i obligationer er rente- og kreditrisiko.

Renterisiko (kursfølsomhed) er den risiko, som er forbundet med obligationer, når det generelle renteniveau stiger, vil obligationer med høj renterisiko falde meget. Dette er situationen, vi står i på nuværende tidspunkt. Jo længere en obligations varighed, jo større renterisiko. Derfor bør man være varsom med investering i langsigtede obligationer, hvis man forventer uregelmæssige rentestigninger.

Kreditrisiko er kreditkvalitet, så jo lavere kreditvurdering, jo højere kuponrente ønsker man som kompensation. Årets udvikling i obligationskurser er ikke et resultat af kreditrisiko, hvilket bl.a. kendetegnes ved defaulting, hvor obligationsudbydere (låntagere) ikke kan betale deres gæld. Højere niveauer af kreditrisiko findes typisk ved virksomhedsobligationer og obligationer fra nye markeder, og betegnes ofte som Investment Grade eller High Yield.

Bør man investere i obligationer?

Obligationer har historisk set givet et positivt, men mindre afkast end aktier. På grund af obligationers stabilitet og relative forudsigelighed bliver de ofte brugt som supplement til aktier for at balancere risikoen for investorer. Men ligesom aktier er obligationskurserne faldet i år. Har man været investeret i obligationer fra årets start, har 2022 været et katastrofalt år.

Husk dog, at på trods af mindre risiko relativt til aktier, er obligationer ikke risikofrie på grund af renterisiko og kreditrisiko, og selvom at renterne allerede er steget markant, er det ingen garanti for, at de ikke kan stige yderligere.

Obligationer – se dine muligheder hos Nordnet

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk.

Et helt andet billede end for et år siden

Hvis vi bare går et år tilbage, kunne man dengang købe en bolig og optage et flexlån til negativ rente. Det betød jo omvendt, at der måtte sidde nogle investorer på den anden side, som var villige til at investere i obligationerne mod at få et negativt afkast.

Investorer der har købt lange statsobligationer for et, to eller tre år siden, har virkelig oplevet store tab, fordi renterne er eksploderet i det sidste halve år. Det er altid sådan med obligationer, at når renterne stiger, falder kurserne. Som det ses af kursgrafen på nedenstående ETF fra iShares, der investerer i lange europæiske statsobligationer, har det været en rigtig dårlig investering med tab på -34,39% i 2022 (30. sep.).

Kursgraf på ishares EUR Govt Bond 20yr Target Duration

Kilde: Investing.com

Periode med negative renter er slut for nu

Men perioden med negative renter er slut nu. Centralbanker i hele Verden forsøger at bekæmpe den stigende inflation ved at hæve renterne markant.

Udvikling i 10 årig tysk statsobligation sidste 5 år

Kilde: tradingeconomics.com

Som det ses af ovenstående graf, så var renten negativ helt frem til januar 2022 i Tyskland, men siden er det gået stærk med stigningen. Nogenlunde samme billede ses i hele verden. I Danmark ligger den 10 årige statsobligation med en rente på ca. 2,6% ultimo september.

Rentesatser på 10 årige statsobligationer i udvalgte lande pr. 30. september 2022

Kilde: tradingeconomics.com

Som det ses af tabellen, er der positiv rente at få i alle lande nu.

Effektive rentesatser på virksomhedsobligationer pr. 30. september 2022

Kilde: www.WSJ.com & spglobal.com

Effektive rentesatser på virksomhedsobligationer ligger mellem ca. 4% og 10% på de brede indeks. Investment Grade er de mere ”sikre” virksomhedsobligationer og High Yield er de ”farlige” virksomhedsobligationer.

Obligationer bliver kreditvurderet ud fra, hvor sikre de er. AAA rating er den bedste rating man kan opnå og den har Tyskland og Danmark eksempelvis.

Jo dårligere rating en obligation har, jo højere præmie vil investorerne have, og derfor har obligationer med dårlig rating højere rente end dem med god rating. Dette giver jo mening, fordi det er nok mere sandsynligt, at Danmark kan tilbagebetale sin gæld kontra fx Etiopien, som har en rigtig dårlig rating (CCC). Derfor løber køberen af obligationen en større risiko, hvilket udmønter sig i højere rente.

Se eksempler på rating på lande samt definitioner på rating her.

Obligationers rente og kurs

Når man investerer i obligationer med højere renter fra starten, har man et bedre udgangspunkt for at opnå et afkast. Men hvis renterne stiger yderligere derfra, bliver man stadig ramt negativt af kursfald. Den løbende rentebetaling ændrer sig dog ikke, og derfor er de løbende renteindtægter du kan opnå i dag, langt højere end de var for bare et år siden, hvor renten kunne være nul eller negativ.

Den grimme ælling der blev til en smuk svane

Vi kender alle historien om den grimme ælling af H.C. Andersen, og måske obligationer også bliver en smuk svane i løbet af de næste par år.

Hvorfor obligationer har haft det meget svært:

• Lang periode med ekstremt lave renter
• Kæmpe rentestigning i 2022 har resulteret i massive kurstab
• Kraftigt stigende inflationsforventninger
• Forventninger om stadig højere renter

Hvorfor bør man igen overveje obligationer til sin portefølje:

• Starttidspunkt for køb af obligationer er markant forbedret
• Godt supplement til en portefølje af aktier
• Renteniveauer ser interessante ud

Sådan kan en investor tjene penge på obligationer

Man kan få afkast på obligationer på to måder. Enten i form af renter, som du modtager som ejer af en obligation, eller i form af kursgevinster, når du sælger obligationen. Du kan også opleve tab på obligationer, hvis du sælger til en lavere kurs, end du har købt dem til.

• En obligation er et lån til fx et selskab eller en stat
• En obligation har ofte en kuponrente og en løbetid.
• En obligation har en varighed, som udtrykker kursrisikoen:
  • Jo højere varighed, jo større risiko
  • Hvis varigheden fx er 10, vil kursen på en obligation bevæge sig 10% ved en renteændring på 1%
  • Hvis en obligation er købt til kurs 100, og renten stiger 1%, vil obligationen alt andet lige falde til kurs 90
• En obligation har også en kreditrisiko:
  • Jo dårligere kvalitet en låntager har, jo højere er risikoen
  • Det betyder, at renten vil være højere for selskaber eller lande med en dårlig rating, da risikoen for ikke at få sine penge tilbage er større, end ved lån til fx den danske stat
• Der tales generelt om fire forskellige typer obligationer:
  • Stats- og realkreditobligationer – også kaldet ”sikre obligationer”, da de har AAA-rating (fx danske realkreditobligationer eller tyske statsobligationer)
  • Virksomhedsobligationer – Investment Grade
  • Virksomhedsobligationer – High Yield
  • Nye markeder-obligationer (fx statsobligationer i Brasilien, Indien og Tyrkiet)

Inspiration til investeringsmuligheder i obligationer

• Investeringsforeninger:Vi har 84 investereringsforeninger med rente som tema. Se hele listen i screeneren.
• ETF’er: Vi har 390 ETF’er med obligationer (i vores screener kaldes det ”rente” som tema). Se hele listen i screeneren her.

Korte obligationer til den forsigtige investor

• Bankinvest Korte danske obligationer
• Sparinvest Korte Obligationer
• Danske Invest Danske Korte Obl.
• Nordea Invest Korte Obl.

Virksomhedsobligationer med fokus på Investment Grade

• Danske Invest Euro Inv. Grade Obligationer
• Nykredit Invest Bæredygtige Kreditobl.
• Bankinvest Virksomhedsobligationer IG
• Danske Invest Globale Virksomhedsobligationer

Virksomhedsobligationer med fokus på High Yield

• Sparinv. Virksomhedsobligationer HY kort
• Sparinv. SICAV Global Ethical EUR
• Bankinvest Virkshomhedsobligationer HY
• Danske Invest Global High Yield Obl.

Nye Markeder Obligationer

• Bankinvest EM Obligationer
• Danske Invest Nye Markeder Obligationer
• Sparindex INDEX Nye Obl.mark Akk – KL A
• Danske Invest Nye Markeder Obligationer – Lokal valuta

Blandet obligationsfonde (DK obl. – IG – HY – Nye Markeder)

• Maj Invest Grønne Obligationer
• Danske Invest Mix Obligationer
• Formuepleje Obligationer

Er timing for investering i obligationer perfekt nu?

Det korte svar er desværre som altid nej, for jeg ved ikke, hvad der sker med renterne herfra. Jeg synes dog, at renter er steget meget på kort tid, så jeg vil mene, at obligationer ser meget attraktive ud til en portefølje nu. Som året 2022 har vist os, kan der også være stor risiko i visse obligationer, og især de lange obligationer er meget følsomme for rentestigninger.

Hvis jeg ser fem år tilbage i tid, kan jeg ikke se et tidspunkt for at investere i obligationer, der har været bedre end nu. Jeg har selv en meget lang tidshorisont på min egen opsparing på over 20 år, og er selv ved at være klar til at investere i obligationer, selvom jeg tidligere havde svoret, at jeg altid kun skulle have aktier.

Invester nemt i aktier og obligationer med Norndet One

Og for resten, hvis du synes en blandet portefølje med både aktier og obligationer virker interessant, men ikke har mod på at sammensætte den selv, så har vi for nylig lanceret Nordnet One, der netop har det fokus.

Læs om Nordnet One

Obligationer – se mere om dine muligheder hos Nordnet

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage

Intet skiller vandene inden for energi som atomkraft, men flere og flere argumenterer for, at hvis verden skal nå at være CO2-neutral inden 2050, ja så kommer vi nok ikke uden om atomkraft som energikilde i en eller anden form.

I Danmark har folkestemningen været negativ over for atomkraft siden 1970’erne, men en ny megafon-måling foretaget af Politikken og TV2 i marts 2022 indikerer, at for og imod er meget tæt løb nu. Vinden kan være ved at vende for atomkraft – også i Danmark.

Den 26. maj 2022 delte vi fra Nordnets Facebook-side en artikel om atomenergi skrevet af Dansk Aktionærforening, som fik god respons blandt vores følgere. Så også her kan vi fornemme, at interessen for investering i dette tema er stigende.

Atomkraft Nej Tak var indtil for få år siden en holdning, som de fleste danskere delte. Men inden for de seneste år har mange ændret syn på atomkraft som energikilde. Blandt andet som en del af løsningen på at skabe grønnere energi.

441 atomreaktorer i verden pr. oktober 2021

I følge statista.com er der 441 aktive reaktorer i verden i dag. Flest finder man i USA, som har 93.

De 10 lande med flest atomreaktorer:

Kilde. Statista.com

Som det fremgår af tabellen, har mange lande allerede i dag baseret en del af deres energiforbug på atomkraft, og mange lande har da også planer om at udbygge kapaciteten i de kommende år.

I en artikel fra energymonitor fremgår det, at Kina har planer om at bygge 228 nye atomreaktorer, hvilket vil gøre Kina til det klart største land på atomenergi.

Bliv klogere på atomenergi

Hvis du gerne vil læse mere om atomkraft, har jeg fundet nogle artikler her:

• Nuclear Reactors Could Hold the Key to a Green Future | Time
• 10 Nuclear Energy Stocks to Buy Now (yahoo.com)
• Atomkraft | Læs alt, hvad du skal vide om atomkraft | NRGi

Udvalgte investeringsmuligheder inden for atomkraft

Aktier og ETF’er:

• Nuscale Power Corporation
• Centrus Energy A
• Studsvik AB
• BWX Technologies
• Constellation Energy Corporation
• Cameco Corp
• Uranium Energy Corp.
• NexGen Energy Ltd
• Global X Uranium UCITS ETF
• Sprott Global Uranium Miners

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk.

Her får du 6 gode råd til, hvad det kan betale sig at kigge efter, når du gennemgår dine investeringsomkostninger:

1. Depotgebyr:
Hvis du investerer i udenlandske aktier eller ETF’er, betaler du i de fleste banker et depotgebyr hvert år – og typisk også VP-gebyrer i forbindelse med beholdningsændringer på danske aktier. Gebyrerne er markant højere på udenlandske aktier end på danske aktier. På det danske marked kan du finde depotgebyrer på op til 2.600 kr. for en portefølje på 1 mio. kr.

Hos Nordnet er depotgebyret 0 kr. Tjek, hvad du betaler i depotgebyr, hvis du også er kunde i en traditionel bank.

2. Kurtageomkostninger:
Som udgangspunkt betaler du altid kurtage, når du handler et værdipapir, uanset om det er en aktie eller en investeringsforening. Kurtage er typisk dyrere på udenlandske aktier end danske aktier og kan ligge fra 0,05% op til 1,5% af det handlede beløb, hvis du handler via en rådgiver i en bank og ikke gør det selv via din netbank.

Hos Nordnet kan du både købe og sælge Nordnets indeksfonde uden kurtage, ligesom du har mulighed for at købe fonde og ETF’er kurtagefrit i Månedsopsparingen. Du finder vores kurtagesatser her.

3. Valutaomkostninger:
De fleste er opmærksomme på, hvad de betaler i kurtage, hvis de investerer i udenlandske aktier eller ETF’er. Men færre ved, hvad det koster at veksle valuta i forbindelse med handlen. Tjek derfor, hvad dine vekselomkostninger løber op i – og vær opmærksom på, at der er billigere måder at veksle på, bl.a. via valutakonti, hvor du kan spare op til 40% af valutaomkostningen. En anden fordel er, at du helt undgår at betale for valutaveksling, hvis du eksempelvis sælger og køber en aktie i samme valuta.

Læs mere om Nordnets vekselgebyrer her.

Eksempel på besparelse, hvis du er aktiekunde i en traditionel bank:

I eksemplet ser vi på en aktieportefølje på 900.000 kr., der bliver købt i år 1, og hvor der hvert år foretages tre handler a 75.000 kr. i danske aktier samt tre handler af 75.000 kr. i amerikanske aktier. Hele beholdningen sælges år 10.

Som det fremgår af grafen nedenfor, vil du kunne opnå en samlet besparelse efter 10 år på ca. 18.000 kr. ved at være aktiekunde hos Nordnet frem for i en traditionel bank.

Forudsætninger: Der er er anvendt gennemsnitssatser fra diverse danske banker for onlinehandel. Du skal naturligvis selv tjekke dine endelige omkostninger i lige netop din bank. Satser kan også variere afhængig af, om du er Private Banking-kunde eller privatkunde. Nordnets satser er for en almindelig privatkunde uden valutakonto.

4. Investeringsforeninger:
Hvis du investerer i investeringsforeninger, afhænger dine omkostninger i høj grad af, om du har valgt aktivt eller passivt forvaltede fonde. En aktivt forvaltet aktiefond (danske aktier) koster fx i gennemsnit ca. 1,7%, mens en indeksfond ligger tættere på 0,5%. En måde at vurdere, om dinaktivt forvaltede aktiefonder pengene værd, er at tjekke ÅOP, og dertil hvor mange stjerner den har hos Morningstar. Antallet af stjerner ligger mellem 1 og 5, hvor 5 er det bedste og er udtryk for, at foreningen historisk har været pengene værd. Ratingen er baseret på en sammenvejning af performance, omkostninger og risiko. Brug Nordnets screener her.

Som Nordnet-kunde kan du opnå rabat på dine investeringsforeninger via rabattrappen. Læs mere om den unikke fordel her.

5. Indeksfonde:
Det kan også være værd at kaste et ekstra blik på indeksfondene. De fleste tror, at indeksfonde altid er billige, men det er ikke tilfældet. Der findes eksempler på indeksfonde med en ÅOP på helt op til 1,2%. Med Nordnets screener kan du få et overblik over de tilgængelige indeksfonde i forskellige regioner – og ikke mindst over, hvad de koster. Nordnets familie af indeksfonde, som blev lanceret sidste sommer, har samlede årige omkostninger på mellem 0,2% og 0,4%. Det er blandt markedets absolut laveste.

Du finder Nordnets indeksfonde her.

6. Porteføljepleje og puljeordninger:
Her får de fleste kunder i traditionelle banker en øjenåbner, når de læser deres omkostningsoversigt. Produkter, hvor banken varetager investeringerne, er nemlig ofte meget dyre. Rapporten skal angive omkostningerne både i procent og i kroner og øre. Og med en årlig omkostningsprocent på mellem 1,5% og 2,5% for middel risiko kan en portefølje på 1 mio. kr. hurtigt koste 20.000 kr. i årlige omkostninger. Her kan balancerede fonde være et godt og billigere alternativ – også dem kan du finde via Nordnets screener. Husk også her som minimum at kigge på omkostningerne og antallet af Morningstar-stjerner.

Hvad betyder én procent i årlige omkostninger over 20 år?

Én procent i ekstra årlige omkostninger kan betyde en del over 20 år. Investerer du eksempelvis 1.000.000 kr. og løbende 5.000 kr. om måneden, vil én ekstra procent i omkostninger kunne betyde, at du går glip af ca. 700.000 kr. efter 20 år.

Eksempel – 4% i årligt afkast:

Kilde: Nordnets formueberegner. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Eksempel – 5% i årligt afkast:

Kilde: Nordnets formueberegner. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

I eksemplet har vi anvendt henholdsvis 4% og 5% i afkast. Den ene procent i forskel symboliserer forskellen på at betale 1% for meget i omkostninger pr. år i 20 år. Der er ikke taget højde for skat i eksemplet, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Alle investeringer indebærer risiko for tab.

Du kan beregne, hvad det helt konkret betyder for dig og din investering via vores beregner på nordnet.dk. Du finder den her

I sidste ende er det vigtigt at huske, at omkostningerne er den mest sikre vej til at øge dit investeringsafkast: Jo mindre til banken, jo mere til dig.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning.

Omtalen af de konkrete værdipapirer og investeringer er ikke en anbefaling vedrørende disse, og er ikke et tilbud eller opfordring til tilbud om køb eller salg. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk.

Store kursudsving i kryptovalutaer

Hvis du som investor synes, at kryptovaluta er spændende, skal du være klar over, at risiko og kursudsving må forventes at forblive meget høje.

I dag findes der mange forskellige kryptovalutaer, og under cryptocurrencies på Yahoo Finance er der aktuelt mere end 4.000. De to mest kendte er Bitcoin og Ethereum. Bitcoin blev opfundet af den anonyme Satoshi Nakamoto i 2008, og Ethereum blev opfundet i 2013 af Vitalik Buterin.

Den første ”hype” i kryptovalutaer, som fx Bitcoin og Ethereum, var i 2017, hvor kursen næsten 20-doblede. ”Hypen” forsvandt igen, og valutaerne faldt voldsomt frem til 2019. Fra marts 2020 og ca. et år frem gik kursen igen amok på Bitcoin, Ethereum og mange andre nye valutaer.

Kursgraf på Bitcoin de sidste 5 år (pr. 6. januar 2022)

Kilde: Investing.com

Kursgraf på Ethereum de sidste 5 år (pr. 6. januar 2022)

Kilde: Investing.com

Handel med kryptovaluta hos Nordnet

Som tidligere beskrevet har vi begrænset handel med kryptovalutaer hos Nordnet, da det kun foregår via certifikater. Til gengæld har du overblikket i dit depot, og Skattestyrelsen modtager indberetning om alle dine handler automatisk. Du skal dog selv registrere dine gevinster og tab.

Vi har ingen holdning eller anbefaling til krypto hos Nordnet.

Certifikater med kryptovaluta

Certifikater, som følger udviklingen i Bitcoin, Ethereum, Cardano, Solana og Polkadot:

– BITCOIN XBT

– BTC ZERO SEK

– TRACK BITCOIN II VON

– TRACK BITCOIN VON

– ABTC

– TRACK BITCOIN VONT

– ETHEREUM XBT

– ETH ZERO SEK

– AETH

– TRACK ETHER II VON

– VALOUR CARDANO SEK

– VALOUR SOLANA SEK

– VALOUR POLKADOT SEK

Certifikater er ikke for alle – tag Nordnets videnstest, inden du handler

Som beskrevet er handel med kryptovaluta forbundet med høj risiko. Certifikater er derfor ikke for alle, da det er komplekse produkter med øget risiko. For at kunne handle denne type produkter, kræver vi hos Nordnet, at du som investor har forståelse for produktet. Du skal derfor bestå en specifik videnstest, der dækker både krypto og certifikater, inden du kan begynde at handle.

Du kan læse mere om handel med kryptovalutacertifikater hos Nordnet her, hvor du også finder videnstesten.

Bemærk: certifikaterne nævnt i denne artikel kan kun handles på et normalt depot hos Nordnet og ikke på en aktiesparekonto eller pensionskonto.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.
Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning.

Omtalen af de konkrete værdipapirer og investeringer er ikke en anbefaling vedrørende disse, og er ikke et tilbud eller opfordring til tilbud om køb eller salg. Historisk afkast er ingen garanti for et fremtidigt afkast, og investering kan medføre tab.