For en del år siden var en af mine tidligere kolleger ude at se på hus med sin familie. Huset var lækkert, og de var alle fristet. Der var bare lige det, at huset var meget tæt på den økonomiske smertegrænse. Så de talte lidt om, hvorvidt de helst ville købe ”til loftet” eller prioritere lidt mere økonomisk frihed til andre ting. Og så var det, deres ældste barn kom med et løsningsforslag. ”Kan vi ikke bare købe huset på Dankort?”

Udover et stort smil gav bemærkningen anledning til en god snak om penge, økonomi og prioriteringer. Eksemplet giver anledning til at spørge sig selv: Hvordan lærer vi børn at forstå, at penge ikke bare dukker magisk op fra et plastikkort? At vi skal prioritere, spare op og investere, hvis vi vil have mest muligt ud af det, vi har?

Det er som bekendt ikke det, du siger, men det du gør

Jo mere du taler med børn og unge, desto lettere er det at gøre penge og økonomiske valg håndgribelige. Studier i adfærdsøkonomi tyder på, at pengevaner dannes ned til niårsalderen – men du kan sagtens starte dialogen tidligere. Men snak gør det ikke alene. Det handler også om, at du som voksen går forrest i din egen adfærd.

Gør det konkret. Forklar dem, at der ikke er råd til alt, og at de små valg i adfærd gør en stor forskel. Prøv for eksempel den klassiske: Hvad der er sparet, er tjent-leg.

Lene Nording-Grooss er sammen med Jon Wegener forfatter til bestsellerbogen “Caffe latte-reglen – Sådan bruger du din hjerne og dine følelser til at blive aktiemillionær”.

Lene er tidligere kommunikationschef i Nordnet og er i dag selvstændig som underviser i bl.a. personlig kommunikation og kunsten at holde en tale, laver human due dilligence, er finansiel og personlig coach samt foredragsholder.

Det kræver kun en skål, nogle kugler og lidt kreativitet. Hver gang I sparer penge – slukker lyset, undlader at lade vandet løbe, medbringer vandflasker på en tur, eller vælger cykler i stedet for bilen – ja så putter I en kugle i skålen. Når skålen er fyldt, er der måske råd til en tur i biografen, Tivoli eller hvad der nu er lyst til.

Når du skal lære små børn gode vaner, handler det først og fremmest om at starte småt. For hvis du forsøger at forklare en femårig forskellen på indeksfonde og ejendomsinvesteringer, så kan du lige så godt læse manualen til opvaskemaskinen højt. I stedet: Leg det ind. Og tilpas kommunikationen barnets eller den unges alder.

Matador med Matadormix

Hvis du leder efter en undskyldning for at finde Matador-spillet frem, så har du den her. Intet lærer børn om investering som den brutale virkelighed i brætspillet: Hvis de investerer tidligt i spillet, får de en massiv fordel senere. Og hvis ikke, ja så taber de måske spillet – og den lektion er guld værd.

Vil du gøre det endnu mere spændende? Tilføj slik. Hver gang barnet får en god investering til at vokse, ryger der mere slik i skålen. Taber de penge i spillet, falder mængden i skålen tilsvarende. Det skaber en vis følelsesmæssig forbindelse til penge og investeringer, som de aldrig vil glemme. Og hvis de ikke taler til dig i en uge bagefter? Så ved du, at det virkede.

Lommepenge, job og forbrug

Når børnene bliver lidt ældre, kan du introducere dem til den virkelige verdens økonomi. Du kan overveje at give lommepenge, som de selv kan disponere over. Det træner dem i at forstå forskellen på “vil have” og “har brug for”. I stedet for at spørge om de må få ting, er det her, de lærer selv at tage ansvar. Ansvar for valget mellem forbrug nu og opsparing til senere. Og valget mellem forskellige ting, når budgettet er begrænset.

For teenagere med fritidsjob kan du tage det et skridt videre. Vis dem magien ved renters rente, som kort fortalt betyder, at du hvert år får renter af de renter, du fik året før. Det kan få din opsparing til at vokse eksponentielt, da du både får renter af startbeløbet og af renterne, som tiden går.

Så hvis de sparer 500 kr. op om måneden fra deres 15 års fødselsdag, kan de, hvis der er et gennemsnitligt afkast på 7%, have omkring 53.000 kr., når de fylder 22, – og det uden at vinde i Lotto. Pludselig bliver det at spare op en meget mere tiltalende idé end at købe den nyeste telefon.

Økonomisk selvforsvar

Lær børnene at undgå økonomiske fælder. Som for eksempel at købe ting på afbetaling. Det kan være en øjenåbner at vise dem, hvad en cykel eller mobiltelefon koster, hvis man betaler kontant versus på afbetaling. Kombiner det med en låneberegner fra nettet, og de vil hurtigt forstå, hvorfor det er smartere at spare op og investere end at låne.

Kan du lære dine børn og børnebørn gennem egenadfærd og fortællinger, at køb på afbetaling er ekstremt dyrt og kræver mange flere penge, har du allerede opnået meget.

Derfor: inddrag børnene så tidligt som muligt i hverdagen. Leg økonomiske vaner ind. Træn dem i at vælge, og lær dem at bruge mindre end de har og stille og roligt at spare op.

En lykkelig slutning

Og hvad med familien fra starten af historien, hvor det ældste barn foreslog Dankort-løsningen? Familien valgte et billigere hus og fik råd til flere rejser. Og barnet? Ja, hun er netop blevet cand.polit. Nogle gange starter en livslang forståelse for økonomi med en lille snak med voksne, der gerne vil vise vejen.

Så næste gang et barn spørger dig om penge, så prøv at tage dem med på rejsen. Gør det konkret, leg med det, og gå foran med egen adfærd. For hvem ved? Måske vil de en dag sige: “Lad os tage cyklen og mad med hjemmefra, så vi kan spare op til noget endnu bedre.”

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

De fleste børn og unge ser frem til jul med store øjne og forventningsfulde smil. Det er her, de håber på at pakke det nyeste LEGO-sæt ud, den der lækre hoodie, eller måske noget elektronik, de har sukket efter. Alt sammen ting, der kan give glæde på kort sigt.

Hvis du derimod vil give en gave, der bliver ved med at give, er det pengemaskinen, du skal give. Nemlig starten på en opsparing, hvor rentes rente er gaven, der aldrig bliver slidt, men kun bliver bedre med tiden. Men opsparing alene kan måske virke lidt upersonligt, og særligt for mindre børn kan det være svært at forstå værdien af en fremtidig opsparing, der investeres. Heldigvis giver juletiden mulighed for at kombinere en gave til nu og en gave til senere i livet.

Lene Nording-Grooss er sammen med Jon Wegener forfatter til bestsellerbogen “Caffe latte-reglen – Sådan bruger du din hjerne og dine følelser til at blive aktiemillionær”.

Lene er tidligere kommunikationschef i Nordnet og er i dag selvstændig som underviser i bl.a. personlig kommunikation og kunsten at holde en tale, laver human due dilligence, er finansiel og personlig coach samt foredragsholder.

Del dine gaver op i nu og fremtid

Der er stor forskel på, hvordan familiers økonomi ser ud, og dermed på mulighederne for at give gaver og spare op til børn. Ikke mindst kan antallet af børn og børnebørn sætte nogle begrænsninger for niveauet.

Som voksne i familien kan I med fordel tale om, hvordan I giver gaver i familien, og hvordan balancen mellem at give noget lige nu og noget til senere kan være. Alle i familien behøver selvfølgelig ikke at gøre det samme (!), men slår I jer sammen om gaver, er det lettere både at give gode gaver nu og reservere en rest af gavebeløbet, som kan investeres.

Lad os se på, hvordan det kan fungere:

Hvad kan det blive til på sigt?

De to første rækker nedenfor er resultatet af henholdsvis scenarie 1 og 2. Kan I finde 1.500 kr. eller 2.500 kr. om året fra gaver til jul og fødselsdag, ja så bliver det til en meget stor opsparing på sigt. Der er taget udgangspunkt i investering i en bred akkumuleret aktiefond med afkast på 7% om året i gennemsnit.

Beregningen skal ses som et eksempel på, hvordan en investering kan udvikle sig over tid. Det forventede gennemsnitlige årlige afkast er sat til 7% efter omkostninger og skat. Det faktiske afkast afhænger af, hvad du investerer i. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Beregningen er afrundet til nærmeste 10’er.

Med denne opdeling får Sofie både gaver til jul og fødselsdage og en opsparing, der kan gavne hende senere. Ved løbende at lægge til side og få glæde af rentes rente-effekten får Sofie sin egen pengemaskine. I takt med at hun bliver ældre, kan I voksne omkring hende forklare pointen ved at spare op.

Det er faktisk det, mine forældre har gjort, når de har givet gaver til deres børnebørn. En boks med LEGO, en bold, sportstøj eller rygsæk og lign. under træet eller til fødselsdagene og så et beløb til investering. Ingen af børnene har fattet ret meget af, at de har fået aktier, da de var mindre. Vi har fortalt, at de ejede en lillebitte del af nogle virksomheder. Det var tæt på sort snak for dem, da de var små. Men i dag, hvor de alle er fyldt 18 år, forstår de til fulde værdien og er taknemmelige for det rygstød, det har givet dem i deres ungdomsliv.

Hvis du giver et tilskud til en opsparing, der investeres, kan du altså både lægge grundstenen til en god opsparing samtidig med, at du bidrager til at udvikle et barns økonomiske sans.

Derfor: Når gaveønskerne snart begynder at tikke ind, så tag en snak i familien om, hvor meget I vil give nu, og hvor meget I eventuelt vil give til senere i livet. Selv mindre pengebeløb, som I giver som gave i dag, kan blive til mange penge over tid.

Rigtig god jul.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Problemet er, at din hjerne er skabt for millioner af år siden til at overleve i nogle helt andre rammer end i dag. Dine følelser kan derfor komme til at vejlede dig forkert, så du oplever tryghed ved at have penge på kontoen og utryghed ved at investere. Det burde være omvendt. Du bør frygte at lade din opsparing stå og sygne hen på en konto til ingen eller meget lav rente og være tryg ved langsigtede investeringer med stor spredning af din risiko til lave omkostninger.

Du bliver fattigere år for år, hvis du ikke gør noget

Som du kan se på grafen, er du helt sikker på at blive fattigere år for år, hvis du bare lader dine penge stå på en konto med lav eller ingen rente. Over 30 år har 10.000 kr. mistet købekraft til en værdi på 5755 kr. Havde du i stedet investeret dem, så de havde fulgt det amerikanske S&P500 indeks, ville du renset for inflation have ca. 50.000 kr. i hånden. Altså fem gange så meget at gøre godt med.

Undervejs har der været udsving, men duften af sejr er sød. De fleste, der investerer, fortæller, at de faktisk fik hjertebanken og susen for ørerne, da de trykkede på købsknappen første gang. Frygten ligger dybt i os, fordi vores følelser dybest set fortæller os, at vi er truet på vores eksistens. For vi har brug for penge til husleje, tøj, mad etc. Så følelsen af vi kan risikere at miste penge får virkelig den følelsesmæssige båd til at gynge.

Derfor skal du træne dine følelser, så de vænner sig til de udsving, der altid vil være ved investering. Det kan du gøre med Caffe latte-reglen.

Hvis du synes Lene Nording-Grooss ser bekendt ud på bloggen, er det fordi hun tidligere har været ansat hos Nordnet og har blandt andet skrevet om investering. Nu er hun medforfatter og aktuel med bogen ”Caffe latte-reglen”, som er skrevet sammen med neuroøkonom og hjerneforsker Jon Sigurd Wegener fra CBS.

Caffe latte-reglen

Caffe latte-reglen handler om at spotte småudgifter fx til caffe latte, fastfood, vandflasker, abonnementer du ikke bruger etc. og konvertere udgifterne til opsparing, som du investerer. Mange mennesker kan hurtigt finde flere hundrede kroner og måske flere 1000 kr. om måneden. Disse penge er fænomenale som startkapital. For dels konverterer du udgifter til opsparing, og dels har dine følelser allerede vinket farvel til de penge, du har været parat til at klatte væk. Derfor kan dine følelser bedre kapere de udsving, der er på aktiemarkedet.

Fem ting du ikke skal gøre lige før du investerer:
1. Løbe en tur
2. Drikke stærk kaffe
3. Gå en tur i høj solskin
4. Lytte til glad musik
5. Ukritisk lytte til råd om enkeltaktier

Når du ser din opsparing vokse og rentes rente-effekten slå igennem, sender du besked til hippocampus om, at investering er godt. Dine følelser begynder langsomt at ændre sig fra at forbinde investering med frygt, til at forbinde investering med sikkerhed og tryghed. For nu registrerer din hjerne over tid, at din opsparing og dine investeringer øger dine overlevelseschancer.

Ved at spare op systematisk og gerne automatisk hver måned, slår du mange fluer med et smæk:

1. Du sparer op i stedet for at forbruge.
2. Ved at automatisere dine investeringer via en månedsopsparing sparer du tid og penge.
3. Ved at investere systematisk over tid, køber du til gennemsnitskurser.
4. Du træner din hjerne til at føle glæde ved investering.
5. Du behøver ikke følge dine investeringer tæt og kan nu lave noget andet, som i virkeligheden gør dig glad.

Jo tidligere du kommer i gang, jo hurtigere træner du dine følelser og styrker din økonomi.

Lene Nording-Grooss er sammen med Jon Sigurd Wegener forfatter til bestsellerbogen Caffe latte-reglen: Sådan bruger du din hjerne og dine følelser til at blive aktiemillionær. Efter 1 uge kommer bogen allerede i 2. oplag.

Du kan købe bogen her. Ved at bruge rabatkoden “latte10” kan du få 10% rabat på bogen.

Rabatkoden er gyldig til og med 29/02/2024 og kan ikke kombineres med andre rabatkoder. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo medlemskab med shoppingfordele.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.