Anders Egsvang
Vi har i dag et meget aktivt IPO marked, også i Danmark, og specielt når vi ser på First North. I de seneste år, har vi haft langt flere noteringer end de foregående og ser vi på det amerikanske marked, har der også været flere nye noteringer – også af de store selskaber som Coinbase og Snowflake. Vil man som investor deltage i børsnoteringer, er det måske vigtigt at overveje, om man er langsigtet eller kortsigtet i den proces.
Shopify: -25 pct. efter 9 måneder
Shopify er i dag en af de bedste cases, som markedet har haft de seneste 5-6 år. I maj 2015 blev Shopify børsnoteret, og lukkekursen endte på første handelsdag omkring 25.68 USD. Havde man holdt aktien frem til i dag, havde man som investor tjent sin investering tilbage ca. 59 gange, hvilket er et enormt afkast. Men ind imellem har der været kursmæssige udfordringer, og specielt i starten af børsnoteringen skulle man som investor være forberedt på kortsigtet underperformance.
Kilde: Macrotrends.net
Det tog Shopify mere end et år, før kursen bevægede sig kontinuerligt over lukkekursen på første handelsdag. Det betyder altså, at investoren der havde købt aktien på første handelsdag, et år efter ikke havde tjent en krone. Faktisk havde man som investor i februar 2016 tabt ca. 25 pct. af sin investering. I starten af 2017 begyndte aktien pludselig at tage fart, og steg med ca. 200 pct. det næste år. Så hvad skete der mon på det tidspunkt, som skabte denne eksplosive stigning efter et første år uden stigning?
Kilde: Macrotrends.net
Hvad var baggrunden for den store stigning i 2017 og frem?
Baggrunden er svær at forklare, da der ikke skete noget vildt og banebrydende i den periode. Regnskabsmæssigt oplevede Shopify højere omsætningsvækst i 2016, hvor aktien faldt med ca. 25 pct., men steg i 2017 med 200 pct. I 2016 indførte selskabet flere nye produkter såsom Shopify Plus og Shopify Capital, hvilket markedet ikke reagerede betydeligt på i momentet. Shopify blev også den første E-commerce platform til at integrere Facebook Messenger. I 2015 introducerede de også flere interessante strategiske tiltag såsom et samarbejde med Amazon, salg via Twitter, shop-sektioner på Facebook, “buyable pins” på Pinterest, Shopify Shipping mm. Det var altså ikke strategisk udvikling og tiltag, der manglede i mellem 2015 og 2016, hvor aktien dykkede. Det var heller ikke regnskabsmæssig underperformance, der var årsagen, da selskabet leverede flere opjusteringer i 2015 og 2016.
I starten af 2017 begyndte aktien så at stige voldsomt, hvilket markedet først reagerede på ved et udvidet samarbejde med Amazon. Amazon var dog ikke en ny samarbejdspartner, da selskabet allerede forinden havde i gangsat et samarbejde med internetgiganten. Derudover begyndte selskabet også i starten af 2017 at rejse mere kapital via en $500 millioner stor kapitalforhøjelse. En kapitalforhøjelse bliver ofte modtaget negativt af markedet pga. udvanding, men dette havde ingen effekt, da stemningen omkring Shopify vendte.
Hvad kan vi bruge det til?
Markedet vil ofte gerne finde en grund til alle større stigninger og fald. Markedet leder efter svar, og nogle gange søger markedet lidt for meget efter et konkret svar. I mange situationer sker stigninger eller fald ikke på baggrund af en enkeltstående begivenhed, men en ophobning af begivenheder, der samlet set kan have effekt på kursen. Den dag markedet kan begynde at indregne disse effekter, kan den langsigtede reaktion komme.
Kilde: Macrotrends.net – Netflix første måneder på børsen
Mange nye børsnoterede virksomheder gennemgår lidt samme udvikling som Shopify. Det første år er ikke altid det bedste investeringsår. Ser vi f.eks. på Facebook, blev aktiekursen halveret de første 4-5 måneder på børsen fra lukkekursen første dag til lukkekursen på bunden. Det første år tabte aktien over 30 pct. i værdi, mens den næste år eksploderede med en stigning på over 100 pct. Netflix oplevede sin aktie falde næsten 60 pct. de første 2-3 måneder, mens aktien, efter 24 måneder på børsen, voksede med omkring 300 pct. Ca. 2 måneder efter den første handelsdag lukkede, havde PayPal tabt omkring 25 pct. af sin markedsværdi, men i dag er aktien vokset med ca. 500 pct. siden første dags lukkekurs. Det sidste eksempel som er værd at nævne, er Tesla. Det tog kun selskabet ca. 7 dage fra første dags lukkekurs, til de havde tabt 30 pct. I dag har Teslas investorer tjent deres investering hele 225 gange tilbage.
Kilde: Macrotrends.net – Netflix fra start til i dag
Deltager du i børsnoteringer?
Som investor er det vigtigt, at du er opmærksom på dette, hvis du deltager i børsnoteringer. Det kræver i disse situationer, at du er god til at tænke langsigtet, og at du forstår det, som du investerer i. En børsnotering er bestemt ikke en sikker vinder den første tid. Man kan ramme plet, men man kan bestemt også ramme langt ved siden af. Selvom det ser ud til, at man rammer langt ved siden af de første 6 måneder, er det ikke sikkert, at du langsigtet har ramt ved siden af. Selskabet har i den første tid på børsen ikke fået opbygget en “track record” og tillid til de nye investorer endnu, hvilket gør, at der ikke skal så meget til at investorerne sælger ud. Samtidig kan der være nogle tidlige investorer, der ønsker at sælge lidt ud af deres positioner i starten, af flere årsager, som også kan være rent skattemæssige årsager. Markedet venter samtidig på at se om selskabet, efter de bliver børsnoteret, kan leve op til deres forventninger.
Selvom der på første handelsdag kan opstå store udsving i kursen, så er det ikke altid at den kortsigtede investor tjener mest i disse situationer. Den langsigtede investor, der sætter sig ind i casen og forstår de løbende strategiske tiltag og det løbende vækstpotentiale, kan have mulighed for at opbygge en god position, der kan drive væksten i porteføljen årene frem. Dette kræver dog, at man som investor tager stilling til casen, og ser hver børsnotering som en helt ny case. Ikke alle børsnoteringer går godt den første uge – heller ikke alle børsnoteringer går godt på den lange bane.
Den bedste notering i Danmark de seneste 5 år
Ser vi på det danske marked, har FreeTrailer i dag været en af de bedste nye børsnoteringer. Men sådan har det ikke altid været for virksomheden. Første handelsdag, den 14. juni 2018, lukkede aktien i kurs 5 DKK. Fem måneder efter lå aktien i kurs 3.65 DKK, og havde dermed tabt over 25 pct. 21 måneder efter første handelsdag lå aktien i kurs 3.19 DKK og var oppe på et tab på over 35 pct.
Kilde: Nordnet – FreeTrailers første tid på børsen
Købte man aktien på første handelsdag, havde man dog i dag haft et afkast på over 1100 pct. på ca. 3 ½ år. Det krævede virkelig, at man som investor havde forståelse for casen, og fulgte med i maskinrummet i virksomheden frem for aktiekursen. Havde man vurderet selskabets “succes” på aktiekursen det første år, var der ikke så meget succes at spore. Strategisk set havde virksomheden dog udviklet sig fint. Lige pludselige begyndte aktiekursen efter næsten 2 års stilstand at bevæge sig opad.
Kilde: Nordnet – FreeTrailer fra start til i dag
Der var ikke nogen direkte hændelse, der satte gang i denne effekt. Det var formentligt en ophobning af nyheden om en virksomhed, der var meget lavt værdisat ift. selskabets bagvedliggende udvikling og fortsat positive fremtidsudsigter.
Når du deltager i børsnoteringer, så overvej om du er langsigtet eller kortsigtet. Hvis du er langsigtet, har du så sat dig godt nok ind i casen til at modstå den potentielle første tid med større tab? Husk på, at en børsnotering i mange tilfælde bruges som en kapitalrejsning for at sætte yderligere skub i væksten. Derfor går selskabet på børsen med ambitioner om at skabe yderligere vækst. Vækst viser sig ikke efter 3 eller 6 måneder, men viser sig langsigtet. De tiltag virksomheden laver de første 3-6 måneder, vil formentligt koste flere penge end selskabet skaber af vækst, og samtidig vil selskabet formentligt investere i markedsføring og udvikling. De investeringer selskabet laver i den første periode som børsnoteret virksomhed, vil formentligt først forårsage en rigtig effekt længere ude i fremtiden.
