Spring til hovedindhold

”Cash is king” – men er det nu altid sandt?

Det er godt at have kontanter, da du løbende har et forbrug, men det er vigtigt at tænke over, hvor mange kontanter det er nødvendigt at have stående på ens konto.

Historisk har du også kunne få en positiv rente ved at have pengene stående kontant, men det er desværre ikke muligt længere, da den ledende rente er minus 0,60 procent i Danmark i øjeblikket. I Nordnet forventer vi, at det negative renteniveau fortsætter i en længere periode, så hvis du har mange penge stående kontant har det en negativ konsekvens.

Vores bedste råd er derfor at tænke over hvornår du skal bruge dine penge.

Indestående over 250.000 kr. på almindelige konti (privat & erhverv) har en negativ rente på -0,60 procent i Nordnet. For pensionskonti betaler du -0,60 procent af beløb over 100.000 kr.

Hvis du har en tidshorisont over 3 år bør du overveje at investere nogle af pengene i stedet for at betale negativ rente på -0,60 procent.

Det har naturligvis en risiko at investere sine penge, men jo længere tidshorisont du har, jo længere tid til har du også til at modstå eventuelle modvinde på markederne.

Som inspiration til hvordan du sammensætter en god portefølje med aktier og obligationer har vi lavet Investeringsguiden. Investeringsguiden giver en anbefaling til dig ud fra din økonomi, risikovillighed og tidshorisont.

Hvis du har en tidshorisont på under 1 år, så vil vi som udgangspunkt ikke anbefale at investere, men i stedet acceptere at få 0 procent eller negativ rente af pengene.

Tidslinjen ovenfor skal illustrere, at det er vigtigt at tænke over hvornår ens penge skal bruges. De penge som har en længere tidshorisont bør investeres, da sandsynlighed for positiv afkast så er markant større.

Det sagkyndige råd har lavet nogle samfundsforudsætninger, som pensionsbranchen bruger til at beregne forventet afkast på. Se deres forudsætninger nedenfor:

Hvis du er en forsigtig investor og forventer at skulle bruge dine penge om 7 år, så kunne en portefølje se ud på følgende måde (60 procent i obligationer og 40 procent i aktier):

Der er omkostninger ved at invester i ovenstående værdipapirer, så en antagelse kunne være:

Omkostninger i %
Danske obligationer0,50
Investment Grade obligationer0,50
High-yield obligationer1,00
Emerging markets obligationer1,00
Globale aktier0,50
Emerging markets aktier1,00

Men ovenstående antagelser så ville afkast efter omkostninger være på 3,4 procent om året ved 60 procent obligation og 40 procent aktier (fordeling i lagkagen)

Så 500.000 kr. investeret vil med ovenstående forudsætninger give et forventet afkast efter omkostninger på 17.000 kr. om året.

Hvad kan 5% i årligt afkast vokse til på 10 år efter alle omkostninger?

Om du skal investere med 40 procent eller 100 procent i aktier er individuelt. Ovenstående er blot et eksempel og ikke en anbefaling. Investeringsguiden kan hjælpe dig med den rette strategi. Du kan også blive inspireret via vores side om inspirationssider for ETF’er og Investeringsforeninger.

/Brian Buus Madsen
Head of Business Management
Nordnet

Ovenstående er ikke en købsanbefaling og historisk afkast er ikke en garanti for fremtidig afkast.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest populære
Se alle kommentarer
Gæst
Gæst
2020-05-28 11:10

Ret generelle kommentarer, som bygger på mange, svært forudsigelige antagelser om fremtiden. Både for den enkelte investor og angående markedet. En mere konkret vej ville være at sammenligne potentielle cash-lagre i form af obligations-ETF’ eller “store” obligationer eller drawdown-resistente aktier eller pengemarkedsfonde. Sammenligning på rente versus (total) volatilitet.