Per Hansen
Siden FED overraskede de fleste med sin annoncering af den fortsatte pengepolitisk vækstopbakning, er markedsrenterne faldet ganske meget. Centralbankerne i både USA, men også i Europa var nervøse for at markedernes forventninger til en hurtigere økonomisk genopretning kunne blive en vækstmæssig modstander igennem netop stigende markedsrenter. De faldende renter skyldes ikke kun uroen omkring det amerikanske gældsloft og væksteffekterne, men også en håndfast centralbank kommunikation og forventningsstyring.
Først rentestigning siden rentefald
Fra maj til starten af september måned var markedsrenterne på himmelflugt. Fra et lavt niveau på 1,8 % steg de 10 årige amerikanske renter til et højdepunkt omkring 2,9 %. Siden FEDs beslutning om at fastholde stimulanserne samt ikke mindst bevæggrundene herfor, er renterne igen faldet til et aktuelt niveau på 2,58 %. Selv om nogle FED medlemmer har udtrykt dissens med hensyn til beslutningen om at fortsætte stimulanserne, ligger den amerikanske pengepolitik reelt bomfast med 2 duer for bordenden: Bernanke og den sandsynlige efterfølger Yellen.
Også rentefald i Europa
Rentefaldende giver ikke kun genlyd i USA, men bliver også vel modtaget i Europa/Danmark. ECB/Draghi var som Bernanke nervøs for udviklingen og genfortalte, at den næste officielle rentebevægelse i Europa kunne tænkes at blive ”ned” i et forsøg på at tale renterne til ro. FED har haft det afgørende ord for en udvikling som dog i høj grad også er blevet billiget i Europa.
”Tapering” i marts 2014
Det er ikke kun markedsrenterne som er faldet. Forventningerne til hvornår FED meddeler en begyndende tilbagetrækning, men subsidiært også hvornår de officielle rentesatser vil gå op, er løbende blevet udskudt. På tærsklen til det 6. år med de facto 0 renter i USA, er det nu mest realistisk at FED vil vente til marts 2014, før der annonceres en tilbagetrækning. Først i den senere del af 2015 vil der blive tale om stigende officielle amerikanske centralbankrenter. For Europas vedkommende er 2016 mere realistisk.
Endnu 6 måneders rentevindue for aktiemarkederne
De seneste år har aktiemarkederne nydt gavn af den pengepolitiske stimulans. Ikke fordi den har haft en markant vækstmæssigt effekt, men fordi der i forbindelse med annoncering/indfasning af QE 1-3 var tale om en betydelig aktiemarkedsstigning. Derfor er det ikke underligt, at afviklingen af netop de kvantitative lempelser bliver opfattet som et potentielt aktieproblem.
Væksten er fortsat moderat globalt set omend lettere accelererende. Centralbankerne vil fortsat skynde sig langsomt og dermed får aktieinvestorerne endnu et par kvartaler til at nyde de ekstraordinær lave renter. Hvis det går som det gennemsnitligt plejer og perioden november-januar er den bedste sammenhængende aktieperiode på året, vil aktierne stige yderligere 4-5 %. I så fald, bliver der ”spist” af markedspotentialet næste år som kun kan forventes at blive meget ”moderat” i sammenligning med det fremragende aktieår, som 2013 tegner til at blive med det vi ved i dag.
Centralbankerne har sejret igen, skriver du som overskrift på din blog. Hvis det lykkes at kickstarte den amerikanske økonomi, så har du ret. Jeg frygter, at der er større sandsynlighed for, at vi om 10 år må konstatere, at FED har været primus motor i skabelse af den næste og endnu større, globale finansielle krise, og at din overskrift snarere burde have lydt: Centralbanken fortsætter med at tisse i bukserne – det varmer på kort sigt, men ….