Max Gandrup
I mange år har nogle af de mest populære udenlandske værdipapirer hos Nordnets danske investorer været de svenske Xact Bull og Xact Bear. Danske investorer har længe efterlyst lignende muligheder for enkelt at investere i et stigende eller faldende indeks på Københavns Fondsbørs, og nu har man i godt et års tid kunnet investere i danske certifikater med lignende egenskaber. Udover muligheden for at investere i et stigende eller faldende indeks giver ETN´er også almindelige private investorer en enkel mulighed for at investere i råvarer som olie, guld eller sågar appelsiner!
Hos Nordnet ser vi en stigende interesse for disse nye danske investeringsmuligheder, selvom den indtil videre på ingen måde kan sammenlignes med interessen for certifikaternes fjerne svenske kusiner fra Xact. Såvel Nordea Markets som Handelsbanken Markets (indtil videre de eneste udbydere i Danmark) har i samarbejde med bl.a. Nasdaq OMX og Nordnet arrangeret en række events for at gøre danskerne opmærksomme på produkterne. Lige nu kører Handelsbanken Markets en kampagne, hvor Nordnets kunder kan handle danske bull- og bearcertifikater kurtagefrit.
Jeg tror, at en af grundene til danskernes lidt tilbageholdne indstilling er, at certifikater (også kaldet ETN’er)er en ret ny størrelse i Danmark. Og jeg tror at mange har den i bund og grund sunde indstilling, at hvis man ikke forstår et produkt, bør man ikke investere i det. Men der er forskel på produkter, som man ikke forstår fordi de er (for) komplekse, og produkter, som man bare skal lære bedre at kende for at forstå. De nye certifikater på Københavns Fondsbørs hører efter min mening til den sidste gruppe.
Certifikater kan på mange måder sammenlignes med børshandlede fonde eller investeringsbeviser. De er i modsætning til de fleste danske investeringsbeviser passivt forvaltede instrumenter. Det vil altså sige, at de følger udviklingen af en aktie eller et indeks uden indblanding fra en porteføljeforvalter. Af samme årsag er den faste administrationsomkostning til udstederen typisk noget lavere end niveauet, man kender fra investeringsforeninger. Administrationsomkostningen fratrækkes dagligt den indre værdi.
En forskel er dog selve den bagvedliggende opbygning af værdipapiret. Hvor man ved investering i en ETF eller et investeringsbevis er medejer af de underliggende instrumenter, f.eks. aktier, er dette ikke tilfældet ved et certifikat. Her er det udstederen, som garanterer værdien, og det betyder også, at hvis udstederen går konkurs, vil dit certifikat være værdiløst.
Certifikater findes i både gearede og ikke gearede udgaver, og typisk vil gearingen være 2-3 gange. Og her vil jeg godt løfte en pegefinger: Gearede certifikater kan ikke anbefales for den langsigtede investor, men er p.g.a. omkostningsstrukturen bedre egnet til kortsigtet investering. Overvejer du at investere i et certifikat, bør du først læse informationen om det nøje, samt skaffe dig så meget baggrundsviden som muligt om emnet. Et godt sted at starte er i vores uddannelsescenter.
For en ordens skyld vil jeg nævne, at certifikater beskattes som kapitalindkomst ud fra lagerprincippet, og at instrumenttypen i Finanstilsynets risikomærkning er mærket med gult, i samme kategori som aktier og investeringsforeninger. ETN’er kan for nuværende ikke handles via. pensionsdepoter grundet de danske pensionsregler, men der foregår netop nu en høring om muligheden for at åbne for dette.
