Den amerikanske centralbank satte med sin første og dobbelte rentenedsættelse gang i en aktiefest, og sendte især de amerikanske aktier massivt op. Er det en naturlig reaktion midt i en tid præget af den normale usikkerhed, som altid gælder, når økonomien måske er i en vending?
En centralbank skifter fokus
Investorerne har vidst det i nogen tid. Sikkert er det i hvert fald, at de har vidst det siden chefen for Federal Reserve, Jerome Powell, på mødet i Jackson Hole, Wyoming sagde, at det var tid til at ændre de økonomiske prioriteter og ændre fokus væk fra inflation og over mod vækst og arbejdsmarked. Sagt med andre ord – tiden med rentefald kan begynde.
Den store rentenedsættelse
Investorerne var delte om muligheden for, at den første nedsættelse ville blive den normale 0,25 procentpoint eller en double down. Et snævert flertal troede på den dobbelte, og de blev ikke skuffet.
Det er ikke kun selve rentenedsættelsen, som betyder noget. Rent faktisk tror jeg, at den spiller en mindre/lille rolle kortsigtet.
Det er signalværdien og de medfølgende begrundelser for, at det som sker nu, sker. Og ikke mindst den bevægelse og de forventninger, som rentenedsættelsen har sat gang i.
Realøkonomi vs investeringsøkonomi
For investorerne er det meget afgørende for det forventede afkast, hvor økonomien er på vej hen. Rentefald er langsigtet godt for aktieinvestorerne.
For det første stimulerer det lysten til at forbruge blandt private, og samtidigt er det godt for virksomhedernes investeringslyst.
Den realøkonomiske effekt, som formentlig vil vise sig i økonomien om ca. 12 måneder eller så, er i den henseende ”lang sigt”.
Aktierne konkurrerer med obligationer
Den anden og her-og-nu-effekt er, at referenceafkastet i den/de aktivtyper, som aktierne slås med om investorernes gunst, trækker i aktiernes favør. Jo mere renterne falder, desto lavere er det forventede fremadrettede afkast på alternativet til aktier, og jo mere taknemmeligt er sammenligningsgrundlaget for aktier.
Hvad så nu?
Investorerne søger inspiration i historiske data. ”Hvad plejer der at ske” er udgangspunktet for, hvad der mest sandsynligt kommer til at ske fremadrettet og igen.
Det afgørende er ikke kun renteudviklingen, men i høj grad hvordan økonomien udvikler sig.
Recession eller ej er en stærk kraft
Det afgørende er om den amerikanske økonomi, som er verdens største, er på vej ind i så kraftig en underafkøling, at den ender med at rulle baglæns i en kortere periode: Recession.
I så fald vil lavere vækst give lavere forventet indtjening i virksomhederne. Og den kraft er større og stærkere på aktiemarkedet, end lavere renter; på kort sigt.
Har Federal Reserve ret i sin antagelse om, at renterne falder, fordi inflationen er på vej ned, og renterne i den henseende er for høje. Både absolut men i høj grad også relativt til prisudviklingen: Realrenten (renten korrigeret for inflation).
Federal Reserves egen prognose lyder på, at den amerikanske økonomi har det fornuftigt, og at væksten i både 2024 og 2025 vil lande på omtrent 2 %, og derfor er den tilpas langt fra en recession, som definitorisk er to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst.
Hvis Federal Reserve har ret, og det går som det plejer i gennemsnit, så er dine muligheder for at få en fornuftig forrentning af især dine amerikanske aktiepenge de kommende 12 måneder ret gode, som de historiske tal i nedenstående figurer viser.
Tabel 1: S&P 500 afkast. Tiden efter første rentenedsættelse i gennemsnit. Med og uden recession.

Kilde: Ned Davis Research, Patient Capital, Bloomberg. Past performance no guarantee of future results. Investments cannot be made directly in an index.
Tabel 2: S&P 500 afkast i tilfælde med en amerikansk recession. Tiden efter første rentenedsættelse.

Kilde: Ned Davis Research, Patient Capital, Bloomberg. Past performance no guarantee of future results. Investments cannot be made directly in an index.
Tabel 3: S&P 500 afkast i tilfælde uden en amerikansk recession. Tiden efter første rentenedsættelse

Kilde: Ned Davis Research, Patient Capital, Bloomberg. Past performance no guarantee of future results. Investments cannot be made directly in an index.
Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling.
Næste rentemøde er lige efter valg i USA
Når Federal Reserve mødes næste gang og meddeler den pengepolitiske fremtid, er det dagene efter det amerikanske valg, som er tirsdag den 5/11. Federal Reserve mødes onsdag/torsdag den 6-7/11.
Hvis de på det møde sænker renten med de forventede 0,25%, vil det være et tegn på, at deres plan virker, og økonomien er på vej til den bløde landing, som de regner med og forsøger. Hvis der derimod kommer en nedsættelse på 0,50%, er det et advarselssignal om vækstmæssige ugler i mosen.
Valget i USA kan betyde noget
Tirsdag den 5/11 vælger amerikanerne deres næste præsident. Og det kan få en betydning kortsigtet, både globalt, men ikke mindst for USA. Investorerne foretrækker Trump på grund af hans skattepolitik, og en sejr for Harris kan kortsigtet skuffe nogen.
Historien siger 15%
Hvis vi undgår recessionen, og økonomien udvikler sig som den amerikanske centralbank estimerer, er der med historien in mente en overvejende sandsynlighed for et godt afkast. Både på 3,6 og 12 måneders sigt. Det gennemsnitlige afkast har været på 15% og 8/10 gange har afkastet været positivt baseret på 10 datasæt.
Økonomisk uvejr er ikke godt for dit afkast
Hvis vi derimod er på vej ind i en økonomisk underafkøling, ser situationen noget anderledes ud. Her tilsiger fortiden, at aktieafkastet formentlig vil være negativt. Det statistiske grundlag i nyere tid er ret spinkelt, men ikke desto mindre er der grund til at hejse advarselsflaget med et historisk negativt 8% gennemsnitligt afkast.
Hold øje med økonomien
”It is the economy, stupid”, hedder et amerikansk udtryk. Økonomien afgør, om det kommende år bliver godt eller skidt for dine aktieinvesteringer. Tal gælder for USA og amerikanske aktier historisk.
Når det regner på præsten, drypper det på degnen, og også andre steder vil den udvikling kunne mærkes. USA er verdens største og mægtigste økonom, og der findes kun en global supercentralbank: Federal Reserve.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.