Michael Friis
Ser vi på sidste års tematiske vindere, er grøn energi det tema, som har klaret sig dårligst med et fald på ca. 26% år til dato. Dette er tæt på dobbelt op af mange af sidste års andre vindertemaer.
Vi kan finde mange årsager såsom overallokering af passive penge, kæmpe kursløft til lidt mere umodne dele af den grønne sektor såsom grøn hydrogen og elektriske biler osv.
Men jeg mener hovedsageligt, at faldet kan forklares ud fra to forhold:
Stigende renter på inflationstema i aktiemarkedet: De stigende renter rammer dobbelt i den grønne omstilling, idet finansieringssiden i denne sektor – og dermed omkostningskurven – er rimelig rentefølsom. Vi har også med en sektor at gøre, som ikke kan overvælte stigende inputpriser over på sine kunder i samme omfang som i andre industrier.
Forventninger afspejlet i aktiekursen følges ikke op med stigninger i den kortsigtede indtjening: Dette er ikke i samme omfang gældende, når man har købt sig dyrt ind i teknologisektoren. Den kommer hurtigere ned i pris, da resultater her vokser med 30-40% om året. Det bliver aldrig tilfældet i den grønne sektor.
Kan godt frygte sommeren også bliver hård ved den grønne sektor
Så hvis du har ovenstående i baghovedet, og vi samtidig køber ind på, at sommerens aktiehandel vil være kendetegnet ved inflation og frygt for, om det smitter af på renterne – ja, så er der ikke mange tegn på, at sommeren bliver bedre for aktierne i denne sektor.
Kommer de kommende kvartalsregnskaber så og redder dig? Næppe, ser vi på de første kvartalsregnskaber i den grønne sektor, så peger pilen mere nedad end på positive overraskelser.
Hvorfor går jeg så og siger, at du bare skal købe på alle tilbagefald? Har jeg bare lyst til at være ham landsbytossen? Svaret her er nej, men jeg bruger også lidt tid på at sige hver gang, at det ikke er kortsigtet momentum man køber, når man køber grøn energi. Derimod køber man i min optik det tema, som bliver 20-30’ernes vinder, hvor teknologi var 10’ernes vinder.
Om de lange penge i år vinder over kortsigtet negativt momentum, ved jeg ikke. Jeg er analytiker og ikke spåmand. Jeg ser dog, at mange af verdens største investorer øger lige nu i den grønne sektor, så det kan ikke helt udelukkes på trods af et nuværende negativt momentum.
Det ser helt anderledes ud, hvis du tager de lange briller på
Hvad er det så, jeg bygger mine langsigtede forventninger på? Især nu hvor jeg har indrømmet, at jeg ikke er spåmand? I den grønne omstilling ser jeg måske de mest klare tegn, som jeg nogensinde har set, ift. hvilke trends, der vinder i fremtiden.
Ift. det politiske miljø tror jeg, at vi står over for en æra i finanspolitik, som vil tage over fra pengepolitikken som vækstdriver. Investering i grøn omstilling, når man som stat kan låne penge til stort set nul, er den bedste investering, man kan lave. Effektiviteten stiger, og omkostningskurven falder. Derfor får man et reelt højt afkast ved at investere i grøn omstilling som samfund.
Vi behøver vel heller ikke at se meget ud over det politiske landskab. Verdens tre største økonomier (USA, Europa og Kina) er jo meget klare i spyttet omkring deres ambitioner.
Politiske vinde og befolkningens mandat
Der er så mange, der siger, at politiske vinde hurtigt kan vende, hvilket også er korrekt. Alt tyder dog på, at dette sker med befolkningens mandat. Skulle det dog ske, er der bagstoppere.
Alle verdens virksomheder kommer med selvstændige målsætninger. Herhjemme har 71% af C25-selskaberne en målsætning om zero emission. Her kan jeg fx bringe PepsiCo frem som eksempel. De har nu finansieret regenerering af jord. Noget som for et par år siden ansås som lidt hippieagtigt.
Dertil skal vi måske holde lidt øje med Novozymes og Chr. Hansen ift. temaet, idet de har et forretningsområde på mikroorganismer til netop dette formål.
I sig selv ser omkostningskurven ud til at klare ærterne for den grønne sektor, som jo er blevet konkurrencedygtig. Vi mangler dog fortsat lidt klarere beviser på lagringsteknologierne, der kan være den næste store driver for yderligere accelerering. Men de første indikationer fra grøn hydrogen og batterier er ret positive.
Har du hørt om Taxanomy?
Måske har du hørt om Taxanomy, men hvis du ikke har, så kommer du nok til det i fremtiden. Dette er meget teknisk og stadigvæk ikke tæt på at være fuldt implementeret, men det bliver en ramme for, hvordan grønne investeringer vil blive klassificeret i fremtiden i EU.
Investorer og selskaber skal afrapportere ift. dette. Jeg vil dog ikke komme nærmere ind på det i dette indlæg, men det betyder, at green washing bliver meget sværere i fremtiden. Så hvis man som selskab eller investor vil påkalde sig at være grøn, ja så skal der være nogle reelle grønne investeringer, der gør en forskel. Dette bliver ikke perfekt ud af starthullerne, men det vil skubbe på en udvikling, hvor investorer er nødt til at flytte penge til reelle grønne investeringer.
Pris på CO2 understøtter grøn fremtid
Og ja: Hvis du er til data som investor, og du siger, at ord bare er ord – så kig på CO2-kvoternes prisudvikling. De sætter nye rekorder lige nu med en pris på EUR 50 pr. tons. Hvis du vil se prisdata, er dette tickeren (CFI2Z1).
Der er sikkert nogen, der siger, at dette bare er en spekulativ boble, og Dogecoins sætter også lige nu rekorder. Men du skal huske, hvad dette prisindeks reelt og fundamentalt afspejler: Nemlig prisen på at udlede et ton CO2 i fremtiden. Selskaber kan afdække sig her, hvis de tror, at der fra politisk side vil komme en højere pris på det i fremtiden. Og det er nok, hvad der reelt sker lige nu.
Invester alt efter tro og risikoprofil
Hvor skal du som investor placere dig henne? Det kommer fuldstændig an på din risikoprofil, og hvor meget du tror på signalerne, som jeg har highlightet i dette indlæg.
Den laveste risiko finder du ved at at købe et bredt indeks af globale selskaber sammensat af selskaber, der har en grønnere profil end deres konkurrenter. Du køber dermed en bred eksponering mod aktiemarkedet, og fordelen ved disse selskaber er, at de måske er mindre risikofyldte, hvis prisen på at udlede skulle stige i fremtiden – eller hvis investorer bliver tvunget mere over i sådanne selskaber via regulativer.
Der er flere muligheder, men et eksempel kunne være denne:
Udforsk JP Morgan Carbon Transition
Denne ETF afspejler verdensindekset, men medtager kun selskaber, som har fastsatte målsætninger for CO2-reduktion. Samtidig har de en bedre miljøprofil end selskaber, der ellers normalt ville blive medtaget i et globalt indeks.
Næste skridt på risikokurven er at købe en bred ETF, som fokuserer på selskaber direkte eksponeret mod den grønne omstilling.
Udforsk ETF’en iShares Global Clean Energy
Her køber du dig ind i mange forskellige teknologier og fremtidige løsninger. Du hænger derfor ikke på hvilken en af disse, der bliver den største vinder i fremtiden.
Sidste skridt på risikokurven er at købe selskaber, der er eksponeret mod en enkelt teknologi inden for den grønne omstilling.
Her stiger risikoen kraftigt, men også afkastpotentialet. Vi har nogle områder som eksempelvis vores fødevareproduktion, byggekonstruktion (beton står for 8% af vores udledning), samt fly og skibsbrændstof, hvor prisen på at fjerne et tons CO2 fortsat er meget høj.
Vi skal dog i mål med alle disse, hvis vi skal have nået vores 2050-målsætninger, så der vil være gode belønninger til dem, der finder en løsning. Teknologisk er der dog områder, som ikke er rentable lige nu, hvilket giver meget høj risiko.
Vi vil i løbet af juni i HC Andersen Capital afholde et Impact seminar, hvor du kan møde selskaber, som vil gøre en samfundsmæssig forskel inden for bl.a. den grønne omstilling. Så stay tuned for nærmere dato.
