Efter sommerens aktiecomeback: Skal jeg købe eller sælge aktier nu?

Aktierne steg meget i juli og disse stigninger er fortsat i august på indeksniveau. Mest i USA og i teknologiindekset Nasdaq, men også andre steder har der gennemsnitligt været stigninger. Men hvad sker der efterfølgende? Er der en stor risiko for en større nedtur? Hvorfor ignorerer investorerne den økonomiske virkelighed? Og hvilke tanker bør du gøre dig selv om udviklingen de kommende måneder?

Markedsindekset for S&P 500, NASDAQ, DAX og OMXC25

Kilde: Egen tilvirkning

Kortsigtet er aktier som en meningsmåling

Aktier er kortsigtet som resultatet af en meningsmåling eller som et valg. Det er præget af stemninger, følelser og det, du som stemmeafgiver mener, der er vigtigst her og nu. Derfor kan man se aktiemarkedet som et øjebliksbillede.

Men zoomer man ud, og kigger på markedet over længere tid, tegner der sig formentlig et mere nuanceret billede, hvor dem med de bedste argumenter og dokumentation har de bedste muligheder for at overbevise.

Aktier er kortsigtet 0 eller 1

Ovenstående er mine lettere omskrevne ord fra en meddelelse som Amazon-stifter, Jeff Bezos, sendte til sine aktionærer i 2000 efter et noget nær kurskollaps i aktien. På kort sigt kan alt ske, fordi der er så mange faktorer i spil på et aktiemarked, hvor 0 eller 1-kulturen er den spilleregel, som du aldrig må overse og altid skal have respekt for.

Varmt efterår og kold vinter

Måske er det den frustration, du står tilbage med efter stigningerne de seneste uger, hvis du står udenfor aktiemarkedet, eller har reduceret i din beholdning før sommer. Forude venter formentlig et ”varmt” investeringsefterår med mange økonomiske ubekendte og usikkerhedsfaktorer, og tilsvarende en kold vinter med risiko for, at Rusland/Ukraine eskalerer på en måde, så russerne lukker for gassen. Det kan sende den tyske økonomi under frysepunktet uden udsigt til nogen kortsigtet bedring, og det kan have stor betydning for forbrugerne, og dermed også påvirke udsigten til udviklingen i virksomhedernes indtjening negativt.

”Sælg nu, og køb senere”?

”Det må da give flere aktiekurskald her og nu med købsmuligheder på et senere tidspunkt”, tænker de fleste måske. Rigtigt er det, at udsigterne er dårlige. Der kan ikke anes nogen fred. Inflationen er nok på vej til at toppe, men det kan tage et godt stykke tid at få den bragt tilstrækkelig langt ned til, at centralbankerne er komfortable og kan skimte de 2%, som er forventningerne.

To stærke drivkræfter du bør kende

Den usikkerhed har dog ikke på det seneste givet kursfald, men tværtimod større stigninger, og det viser aktiemarkedets uforudsigelighed. Det virker unaturligt, men der er to faktorer, som jeg vil fremhæve, som man stadig skal holde øje med i en verden, hvor meget synes forvandlet:

1. Investorerne løber altid i forvejen

For det først løber aktieinvestorerne altid i forvejen. Stigende renter og krigen i Ukraine er her stadig. Centralbankrenterne vil stige yderligere. Det er dog for investorerne gamle nyheder. Det optog dem for 3-4 måneder siden i stort omfang. Det er ikke nye nyheder, men velkendt investeringsstof eller burde være det, og det som gjorde udslaget for længe siden. Når du hører de dårlige nyheder i radioen eller læser dem i avisen om den udfordrede økonomi, læser du investorernes gamle nyheder.

2. Investorer er flokdyr – alle vil gøre det samme på samme tid

For det andet er det en påmindelse om, at vi ikke ved, hvornår investorerne får meget lyst til at købe flere aktier og presse aktiekurserne op, eller sælge alt det de har, fordi frustrationerne efter større fald/stigninger kommer meget tydeligt til syne. Vi ved kun, at investorerne bevæger sig i flok. At alle, eller de fleste, vil gøre det samme – på samme tid. Aktier bevæger sig kortsigtet ikke eller ikke nødvendigvis efter fundamentaler, men efter den næste fornemmelse for udviklingen i risikoopfattelse.

Usikkerheder er der (altid) nok af

Jamen, hvad med Ukraine og alt det, som følger? Høje energipriser, stigende renter, risiko for ejendomsprisfald og mange andre ting, tænker du med rette. De er der stadigvæk, men det er ikke nogen nyhed. Når aktiekurserne drøner nedad, som de gjorde i foråret, bliver luften som regel renset, og mulighederne for en bedre start er til stede, mens uroen og nedturen præger overskrifterne.

Forårets lavpunkt vil forhåbentlig være årets lavpunkt

Jeg tror fortsat på, at de laveste niveauer, som vi oplevede på indeksniveau i april og maj, vil vise sig at holde. Det holdt hårdt i de dage, men diget viste sig i gennemsnit at holde. Der kan komme en nedtur, men formentlig ikke en, som vil true med at sætte nye negative kursniveauer for 2022. Her mener jeg på indeksniveau, ikke nødvendigvis i den enkelte aktie.

Husk at (til)passe din portefølje

Nedturen og de efterfølgende stigninger har vist styrken af rebalancering. Det er vigtigt at holde sig det store billede for øje og bevare roen og overblikket. Ingen ved, hvornår aktier stiger eller falder meget. Men vi ved, at tilbagevenden til det langsigtede gennemsnit er en ekstrem stærk drivkraft. Det sker også denne gang, men det sker ikke uden intermezzoer og perioder, hvor du tvivler. Den tvivl bliver forstærket af nyhedsformidlingen. En beholdning af investeringsaktiver kræver pleje. Investeringspleje.

60/40-modellen er udfordret, men ikke død

Du har måske skiftet ud i dine aktier, men jeg håber ikke, du er gået ud af aktier i et investeringsår, hvor investorerne er blevet presset fra flere fronter. 60/40-modellen – et populært udtryk for den blanding af aktier/obligationer i en portefølje, som mange langsigtet har benyttet – har presset investorerne. Mens aktierne er faldet, er obligationerne gået samme vej på grund af stigende renter. Man har tabt på både gyngerne og karrusellerne. Det skaber usikkerhed, forvirring og nervøsitet. Det fænomen har jeg også skrevet om her.

Husk matematikken og regnereglerne

Rebalancering er langsigtet et stærkt investeringsredskab for mange. Når aktierne falder mere end andre aktiver, falder din aktieandel. Så bør du langsigtet set købe flere aktier og kortsigtet ignorere den støj, som har forårsaget aktiefaldene. Et eksempel kan forhåbentlig medvirke til at illustrere:

Du ejer aktier for 100 kr. Aktierne falder til 80 kr., og du vælger så at sælge 1/5 af dine aktier. Dermed har du nedbragt din aktieeksponering til 64 kr. efter fald, mod 100 før nedtur.

Ved at handle sådan går du imod den store langsigtede trend om tilbagevenden til det langsigtede gennemsnit. For hvis aktierne stiger 20% igen, er du kun på indeks ca. 77 og altså med en eksponering, som er 100/77 = 30% lavere end før nedturen, og før du solgte.

Får du fanget aktierne på bunden og købt tidsnok? Det er et godt spørgsmål. De fleste gør ikke, fordi det kan virke kontraintuitivt. Blandt andet fordi det ofte sker sammenfaldende med at nyhedsstrømmen er præget af alverdens ulykker, som kun bekræfter dig i, at det er det rigtige at være ude af aktier og have nedbragt din risiko. Det svarer til meningsmålingen, valgresultatet og Jeff Bezos og Amazon-eksemplet.

Invester som den investor, du er

En disciplineret tilgang hjælper til at holde hovedet koldt, og holde fast i planen, uanset hvad der sker i nyhederne. Dem med en Månedsopsparing gør det automatisk. De tilpasser anskaffelsesprisen til bedre muligheder ved måned efter måned at øge deres investering. Det er langsigtet en god ide.

Klar til de kommende seks måneder: det kan blive dyrt at vente på opturen

De seneste nøgletal giver håb om, at prisstigningerne er ved at toppe. Det er derfor markedsrenterne er faldet en hel del på håbet om, at centralbankerne ikke behøver at øge deres renter helt så meget, som tidligere frygtet. Investorerne løber igen i forvejen; tyvstarter og investerer i tiltro til, hvordan økonomien vil se ud om seks måneder. Der er ingen aktuel udsigt til fred i Ukraine. Det er også investorernes holdning, men når/hvis den kommer, kan det igen vise sig, at planen om at vente med at øge din aktiebeholdning til alt ser bedre ud, betyder at du kommer for sent. Man kan ikke købe på gamle priser. Livet leves forlæns og læres baglæns, sagde Søren Kierkegaard. Det samme kan siges om livet som investor.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.