Per HansenRenterne er faldet dramatisk de seneste år. Det betyder, at den mere sikre del af investorernes porteføljer, nemlig obligationer, de enten giver et meget lavere fremadrettet afkast eller slet og ret fylder mindre i porteføljerne og er blevet ”skubbet” ud og erstattet med aktier, som givetvis fylder mere og mere hos mange.
Et af de steder, hvor investorerne forsøger at øge deres aktieandel uden dramatisk at øge deres opfattede risiko, det er ved at købe aktier i selskaber, som udbetaler attraktive udbytter. Attraktive udbytter er ikke per definition kun meget høje udbytter, men kan være en kombination af afkast, som er højere end obligationer, men som risikomæssigt placerer sig som ”under gennemsnittet” i gruppen af aktier.
I dagens episode kan du få en forklaring på det tekniske omkring udbytte. Vi kommer ind på hvornår, hvordan og hvorfor. Og vi forklarer, hvordan Nordnet positivt forskelsbehandler danske investorer, som har investeret i udenlandske aktier med sambeskatnings-aftaler med Danmark.
Højt udbytte lyder jo umiddelbart godt, men du får en forklaring på, hvorfor et højt udbytte ikke per definition er et godt udbytte. Og vi dykker ned i, hvorfor udbytte ikke er en entydig positiv investeringsdeterminant.
Til sidst ser vi nærmere på, om der er brancher, som er kendetegnet ved at have flere selskaber, som udbetaler høje udbytter?
Vær venligst opmærksom på at der i Podcasten tales om at Nordnet automatisk trækker 15 % i udbytteskat for de lande som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med. For Tyskland er det en lidt anden sag. Det dokument vi henviser til i podcasten drejer sig om Tyskland.
God lytning!
Hvilken betydning har det for en aktie som fx Københavns Lufthavne, at den danske stat ejer 39 procent af den? Resten ejes af en canadisk pensionskasse og en australsk fond. Kun 3% er frit omsættelige på børsen. Hvilken betydning har det, at en så forholdvis lille del er tilgængelig for fri handel. Hvad betyder det fx for prissætningen?
Hej Niels
I dagligdagen betyder den lille “free float”, at handlen med aktien er meget lille. Prisfastsættelsesmæssigt vil jeg tro en aktie bliver lavere prissat end hvis mulighederne for at handle med aktien var større (investorer kunne se en case i aktien). Så alt andet lige vil jeg antage at hvis du sammenligner to helt identiske aktier, hvor den ene er “frit omsættelig” og den anden ikke er det, som du nævner med lufthavnen, vil førstnævnte have en højere pris. Jeg vil kalde det en likviditetsrabat.
Med venlig hilsen
Per
Hej Per. Interessant og mange tak for svar. Kan du sige, hvilken betydning det har, at den danske stat ejer så stor en andel af aktierne? Er der nogle fordele eller ulemper, dette kan medfører? Mvh Niels
Normalt er en stor statslig ejerandel i et selskab en tvivlsom investeringsaffære. Det er som oftest nødlidende selskaber eller selskaber som har en bred samfundsopgave som har en større statslig ejerandel og der er, desværre talrige eksempler på at det ikke tjener noget godt investeringsformål. I lufthavnens tilfælde er det en anden sag. Her er der tale om en velfungerende virksomhed og operation.
Med venlig hilsen
Per
Mange tak for svar 🙂
3 spørgsmål til Københavns Lufthavne (som du sikkert ikke må svare på, men here goes 🙂
Hvor stort er potentialet i Kbh Lufthavnes aktiver?
Har de potentiale til at levere et overnormalt afkast, der slår fx Novo Nordisk eller C20?
Er aktien attraktivt prissat?
Hej igen Niels
Det har du ret i – altså det med at jeg ikke kan svare konkret herpå:-)
Med venlig hilsen
Per
Fantasktisk program synes virke det gav god information om udbytte
“Nordnet automatisk trækker 15 % i udbytteskat for de lande som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med” Hvor finder man en liste over hvilke lande det er ? På forhånd tak :o)
Tak for spørgsmål
Her er lidt information
Vi afregner automatisk 15% på følgende lande:
– Norge
– Sverige
– Finland
– Canada
– USA
– Korea *Ikke alle, men prøver at tilbagesøge for så mange som muligt. Aktier som fx Samsung.
Liste over lande som Danmark har dobbeltbeskatning med.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2060729
Vi hjælper især vores kunder med tilbagesøgning i Tyskland og Schweiz, da dette ikke kan behandles automatisk.
Med venlig hilsen
Per
Jeg forstod altså ikke helt det med 15% træk. Kommer man så netop ikke til at betale både skat i f.eks. USA og Danmark af udbytte f.eks. fra en amerikansk ETF? Kan du ikke forklare, hvordan det sådan rent praktisk foregår med udbytte fra USA og hvad man ellers skal være opmærksom på mht. beskatning af udbyttet (går ud fra at det i mit eksempel er kapitalindkomstbeskatning pga. ETF, men det var nu også mest dobbeltbeskatningsspørgsmålet jeg var mest interesseret i lige nu).
Hej Per, har jeg forstået det rigtigt at hvis der er 15% træk på lande som DK har dobbeltbeskatningsaftale med trækkes der først 15% på udbytte fra de lande og herefter 12% ifbm. årsopgørelsen, så den samlede udbytteskat er = 27%?