Er du den næste Warren Buffett?

Hvad der ærgrer mig ved den megen snak om analyseteorier, er, at det er med til at afskrække mange potentielle investorer. Vi er simpelthen bange for at træde forkert, bange for at vælge den forkerte aktie og bange for at købe på det forkerte tidspunkt.

Hvem siger hvad?

Der er ikke kotúme i Danmark for, at snakke om privatøkonomi og investering i kantinen, så når vi som spirende investorer bevæger os ud på vippen, kigger vi med store åbne øjne mod dem der stiller sig frem i lyset og snakker investering. Men hvad siger vi så, os der står og sveder lidt i spotlightet? Det er meget forskelligt, hvilket naturligvis er både godt og i orden, men who are we to know hvad der er rigtigt og endnu vigtigere forkert, for den enkelte – eller gruppen?

Giver det fx mening for en travl iværksætter med 60.000,- at investere, at kaste sig ud i fundamentale analyser? Eller er tiden bedre brugt på udvikling af forretningen med pengene lunt placeret i fornuftige fonde og/eller solide enkeltaktier?

Og giver det mening for den studerende der investerer sin SU, at bruge tid på at tillære sig den svære tekniske analyse som kræver timevis studeren af grafkurver? Eller er tiden bedre brugt på studiet og det unge liv med pengene sat i en god akkumulerende investeringsopsparing?

Skal man være aktieanalytiker som privatinvestor?

Mange investeringseksperter, talknusere og selvudnævnte økonomiske spåkoner, understreger ofte vigtigheden af at vi vælger den helt rigtige aktie gerne også købt på det helt rigtige tidspunkt. Det skorter ikke på folk, der gerne vil have os til at sætte os ned, og analysere aktien med både den historiske udvikling, potentielle vækst og nogle trækker den helt store klinge frem og beder os have en holdning til det makroøkonomiske marked vi handler i. Det hedder at lave vores “due dilligence”. Er aktien god eller dårlig og er det et godt eller dårligt tidspunkt at købe på.

Men er det realistisk? Overhovedet muligt?

For private investorer som du og jeg, med job, familie, en travl hverdag, og uden en længere uddannelse inden for økonomi og investering, kan både fundamental og teknisk analyse være svære at få tid og overskud til rigtig at sætte os ind i. Det tager faktisk gerne år med intensiv træning at mestre disse analyseteknikker. Selv dem med den lange uddannelse og de mange timers træning rammer konsekvent ved siden af. Skulle vi så kunne gøre det bedre? Eller bare tilnærmelsesvis lige så godt?

Hvad driver afkastet

Nogle mener at det faktisk slet ikke er vigtigt at vælge “den rigtige” aktie. Ifølge Michael Friis, chef aktieanalytiker ved Alm. Brand, bunder blot 5-10 procent af vores afkast i vores valg af aktie. Mens langt størstedelen af vores potentielle afkast er sikret gennem strategien. Vores valg af den enkelte aktie er altså ifølge Michael Friis slet ikke afgørende i forhold til at sikre langt størstedelen af vores afkast.

Prøv selv at regne ud hvad fem procent af dit afkast er i kroner og ører og overvej så, om det er den tid værd som du brugte på at vælge eller på at lære at vælge. Hvis du skal være helt ærlig, bare overfor dig selv, var det så overhovedet dine exceptionelle evner udi det analytiske eller var det (også) held?

Hvis du synes det er sjovt og det er en hobby som du gerne bruger både tid og penge på, er det en helt anden snak. Så gå endelig amok med analysearbejdet. Men hvis det var for at vækste din formue, dens størrelse i øvrigt uanset, så er det måske en tanke værd.

Hvis vi ikke skal analysere, hvad så?

Spredningen vil for mange af os være meget mere afgørende. Men det har vi mindre fokus på og mange af os, investerer relativt ensidigt. Danskerne har i gennemsnit 1-2 aktier i depotet og jeg ved ikke om det er åbenlyst, men det er ikke en særlig stor spredning. Faktisk nærmest ingen. Økonomiprofessor ved Copenhagen Business School, Michael Møller, og ros anbefaler 10-20 store danske aktier fra OMX C25. Den modsatte skole sværger til indeksfondene med op mod 2.000 forskellige aktier i en enkelt fond.

Og hvornår skal vi så købe, hvis ikke teknisk analyse kan fortælle os det? Dollar-cost averaging en af de mest anbefalede indkøbsstrategier, og er med til at understrege at spredning er vigtigere end timing. Her spredning over tid. Den går ud på, at vi køber samme produkt, for samme beløb med samme tidsinterval. Fx 10 enkeltaktier eller de brede fonde, for x kroner hver-hveranden-hver tredje måned. Det vil sige, at det er smartest at købe nu. Og nu. Og nu. Ikke når prisen måske-måske ikke er rigtig. Bare nu. Og nu. Og nu.

Så længe vi vælger stort og solidt er den specifikke aktie altså næsten irrelevant. Og det er hele tiden det rigtige tidspunkt at købe på – hvis du altså er ligesom jeg. Hverken Bill Gates eller Warren Buffett. Bare helt normal.

Der er hjælp at hente

Hvis vi er i tvivl om hvilke aktier der er store og solide, kan vi kigge under kølerhjelmen hos de dygtige fonde, dem der klarer sig godt og har gjort det længe. Alle fonde skriver hvilke aktier de har i deres individuelle portefølje. En fond med tyve aktier skilter altså med, hvilke aktier der er tale om. Vi kan også kigge på diverse indeks. OMX C25, det danske indeks, rummer de 25 største aktier i Danmark. I Sverige hedder OMXS30, i Tyskland har vi DAX og i USA er der flere, fx S&P 500. Alle de aktier vi finder i de store indeks kan vi vælge at købe.

Er du stadig i tvivl om hvad der så er “det rigtige” at gøre? Jeg bruger gerne billedet af “smørrebrødsmaden” til at beskrive en hensigtsmæssige portefølje der kan tilpasses de fleste. Rugbrødet er den gode solide bund af fonde, hvadenten man er til de passive, de aktive eller en kombination, heri kan man desuden vælge obligationer og/eller aktier efter temperament. Et lag af pålæg af store stabile enkeltaktier fordelt på forskellige sektorer. Dernæst en klat guld, krypto, crowdlending, ejendom eller anden alternativ investering. Og øverst en krølle, fx små potentielle raketter. Er posen med penge stor, kan der måske både være råd til æg og rejer, er posen lille kan man sagtens blive mæt alene af rugbrødet. Er vi ekstraordinært risikovillige kan vi være gavmilde med karsen på toppen, er vi tryggest med det stabile, kan den helt udelades. Men de færreste af os, bliver mætte af en tallerken kun med karse.

Vi kan alle have brug for sparing, også selv om den kommer fra amatører som os selv. Du er meget velkommen i en af de to facebookgrupper Kvindelogen Investeret eller Aktieklubben Danmark som jeg står bag.

Who am I to know?

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke mener at metoder som teknisk eller fundamental analyse er uvæsentlige redskaber. Jeg mener derimod at de er både spændende og gavnlige for de som mestrer dem. Men det er komplekse redskaber, som kræver tid, og stor indsigt at mestre. Og derfor mener jeg at det er vigtigt at vi som stiller os frem i spotlightet og snakker om investering, os som ønsker at gøre det tilgængeligt og muligt for alle, skal huske vores målgruppe – vi skal vide hvem vi snakker til.

Kh Sarah
www.opheliainvest.dk

Ansvarsfraskrivelse

Og hey, husk lige, at jeg jo bare er mig, en blond sociolog, uden særlige forudsætninger for at vide mere om aktier og økonomi end dig. Derfor er alle valg du træffer dine egne. Jeg deler blot mine (umanerlig mange) tanker om egen vej med dig:)