Hvad skal man gøre med sine investeringer lige nu?

Bølgerne går højt på finansmarkederne. Kursudsvingene på både obligations- og aktiemarkederne er taget markant til i de seneste uger. Vi har haft flere dage, hvor aktiekurserne har bevæget sig med mere end 5 procent inden for handelsdagen, og aktiekursstigningerne i sidste uge, efter Trumps udsættelse af mange af de proklamerede højere toldsatser, var de højeste, der er set i årtier.

Det er ikke mindst usikkerheden om præsident Trumps kaotiske økonomiske politik, især hans handelskrig, og om den vil trække hele verdensøkonomien ned i en recession, der skaber bølgegangen.

Hvad skal man gøre og tro på som investor i de her urolige tider? Skal man købe på aktiemarkedets tilbagefald? Skal man gå helt kontant, eller købe flere obligationer?

Her er 6 observationer, der kan give nogle fingerpeg, samt fire brugbare, konkrete investeringsråd. Flere af dem har ikke ændret sig siden min artikel i januar.

Frank Hvid

Med sin brede erfaring inden for finans- og investeringsverdenen giver Frank Hvid sit take på både samfundsforhold, nationaløkonomi og finansudvikling. Han holder også skarpt øje med den teknologiske udvikling, og hvor den fører os hen.

Flere artikler af Frank Hvid

Seks markedsobservationer

1. De største stigninger på aktiemarkedet sker altid i ”bear”-markeder, dvs. faldende markeder (et ”bear”-marked er defineret ved, at aktier er faldet over 20 procent fra toppen). Stigningen i Nasdaq på 12 procent sidste onsdag var den højeste siden 3. januar 2001, hvor Fed overraskede markedet ved at sænke renten med 50 basispoints, og Nasdaq steg hele 14 procent i lettelse. Herefter gik det igen nedad i det, vi i dag betegner som IT-boblen – en nedtur, der først sluttede i marts 2003. Og sådan har det været i mange andre faldende markeder.
   
   
2. Der er mange kendetegn i dag, der minder om fire tidligere historiske aktienedture i 1901, 1929, 1966 og 2000, og hvor globale aktier de efterfølgende 10 år gav lave afkast efter inflation. De kendetegn er den historisk høje prisfastsættelse af amerikanske og dermed globale aktier, den ligeledes høje aktieejerandel blandt amerikanske privatinvestorer, den rekordhøje koncentration i aktieafkastene og en enorm spekulation i kulørte, ikke-profitable virksomheder.
   
   
3. Ekstremt høj forskel i prisfastsættelsen af forskellige segmenter af aktiemarkedet er et yderligere kendetegn ved de fire historiske aktienedture, som også ses i dag. Forskelle, der var så store, at de billigere segmenter faktisk kom ganske pænt igennem nedturene. Det samme ses i dag med de meget højt vurderede amerikanske aktier og særligt Magnificent-7-aktierne over for fx globale value-aktier, small cap-aktier og ikke-amerikanske aktier.
   
   
4. “Bear”-markeder uden en økonomisk recession har historisk ofte varet ret kort tid, dvs. nogle få måneder, og i gennemsnit givet et aktiefald på 22 procent, mens ”bear”-markeder med en recession – altså en bredere økonomisk nedtur – typisk har varet over et par år med et fald på 35 procent.
   
   
5. Aktive aktieforvaltere klarer sig bedst i perioder med faldende aktiekoncentration, dvs. i perioder, hvor aktieafkastet er fordelt på mange og ikke kun nogle få selskaber. Og lige nu falder markedskoncentrationen fra det højeste niveau i 100 år – i 2024.
   
   
6. Trump viser, at han kan presses til at ombestemme sig, hvis presset fra erhvervsledere og ikke mindst finansmarkederne – især obligationsmarkedet – bliver kraftigt nok, og det er rigtig positivt for markederne.

Hvad betyder det for min portefølje – nogle overvejelser

De seks ovenstående observationer leder frem til flere investeringsovervejelser:

1. Er du langsigtet i dine aktieinvesteringer, så forsøg ikke at ”time” markedet.
   Kortsigtet kan markedet sagtens få en pæn optur på det positive tegn, at Trump nu bøjer af i handelskrigen, når presset på ham bliver stort nok. Men omvendt er der også en betydelig risiko for, at bunden endnu ikke er nået, og at der ligger yderligere store kursudsving forude.
   
   Har du penge at investere for, så viser beregninger fra analytikeren Charlie Bilello for de sidste 100 år, at det alligevel bedst kan betale sig at få dem investeret på én gang – også selv om man er uheldig og starter ud med at få tab på investeringerne.
   
   Fordelingen af pengene på aktier, obligationer og andre aktivklasser skal selvfølgelig tilpasses ens finansielle situation, tidshorisont og risikoappetit. Så her skal man være opmærksom på, om markedsudviklingen gør en ekstra grådig eller forsigtig.
   
   Gør den høje søgang på markederne det psykologisk svært at få pengene investeret, så del dem eventuelt op i nogle portioner og investér dem med fx en måneds mellemrum – også selv om den metode historisk ikke har givet helt så gode afkast som at investere dem på én gang.
   
   
2. Juster den eksisterende portefølje, hvis markedssvingningerne gør det klart, at der er for meget eller for lidt risiko i porteføljen. Det vil typisk sige en omlægning til flere aktier, hvis man vil have mere risiko, og omvendt færre aktier, hvis man vil ned i risiko.
   
   
3. Overvej flere strategiske, dvs. langsigtede ændringer i porteføljen, som også omtalt i min artikel fra januar:
   
   – Reducér vægten af højt vurderede amerikanske aktier. Vær især opmærksom på Magnificent-7, hvor afkastet de næste 3–10 år med stor sandsynlighed bliver meget sløjt relativt til markedet.
   
   – Øg til gengæld vægten i ikke-amerikanske aktier (Europa, Japan, Emerging Markets, Frontier Markets), value-aktier og small cap-aktier, der er væsentligt lavere vurderede.
   
   – Køb mere beskyttelse mod inflation. Ikke fordi det er sikkert, at det bliver et problem de næste 3–10 år – det er mange investorer stadig meget i tvivl om – men fordi traditionelle porteføljer ofte ikke er særlig godt beskyttet mod uventet inflation. Det kan gøres ved at øge andelen af råvarer, som fx guld, eller inflationssikre obligationer, også kaldet indeksobligationer, i porteføljen.
   
   – Overvej flere aktivt forvaltede aktie-ETF’er eller investeringsforeninger.
   
   
4. Et par kortsigtede investerings-idéer lige nu
   Timing er, som tidligere nævnt, svært inden for investering. Derfor bør mere kortsigtede investeringsidéer højest udgøre en mindre del af ens samlede investeringer. Fokus bør primært være på den langsigtede portefølje.
   
   Lige nu er det faktisk også småt med kortsigtede, positive investeringssignaler. Det skyldes bl.a. den fortsat meget høje volatilitet og politiske usikkerhed pga. daglige udmeldinger fra præsident Trump i alle mulige retninger samt en høj risiko for recession i USA. Flere finanshuse vurderer recessionsrisikoen til at være helt oppe på 50–60 procent.
   
   Af de positive signaler fra januar er de pt. kun intakte på guld, sølv, guld- og sølvminer samt sikre danske obligationer. Det skyldes den nuværende finansielle uro, globale centralbankers fortsatte opkøb af guld, svækkelsen af dollaren og ikke mindst tegnene på en forestående vækstopbremsning i den globale økonomi.
   
   Sker der nogle bedringer på handelsfronten mellem USA, Europa og Kina, kan det dog skabe nye interessante kortsigtede muligheder, men lige nu står de kortsigtede modeller på begrænset risikotagning.

Hvad er Magnificent 7?
Magnificent 7 er en populær betegnelse for verdens syv største techselskaber, som alle er amerikanske:
Apple, Nvidia, Microsoft, Alphabet (Google), Amazon, Meta Platforms og Tesla.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.