Hvis Joe Biden vinder, så…

Aktiemarkedet performede bedre under den demokratiske præsident Barack Obama end under den republikanske præsident Donald Trump. Vil det samme scenarie gentage sig, hvis Joe Biden vinder den 3. november?

Nedenstående figur viser S&P 500s performance under Obama og Trump. Figuren viser den akkumulerede værdi måned for måned, hvis du havde investeret en dollar i S&P 500 i henholdsvis januar 2009, hvor Obamas første periode begyndte, i januar 2013 hvor Obamas anden periode begyndte, og i januar 2017 hvor Trumps præsidentperiode begyndte. Værdien er i reale US dollar (det vil sige i dollar, men fratrukket effekten fra amerikansk inflation).

Aktiemarkedet performede bedre gennem begge Obamas præsidentperioder – måske lige med en undtagelse af de første måneder af 2009, hvor finanskrisen stadig rasede, og lige inden coronakrisen i år. Mere præcist kan vi udregne, at S&P 500 gav et gennemsnitligt realt årligt afkast på cirka 13 procent under Obama mod ”kun” 10 procent under Trump. Der mangler naturligvis stadig et par måneder af Trumps første periode, så billedet kan ændre sig lidt til slut, men den systematiske underperformance under Trump, som figuren viser, ændrer sig ikke.

Aktiemarkedet klarer sig generelt bedre under demokratiske præsidenter

Det overordnede historiske billede viser, at det amerikanske aktiemarked klarer sig bedre under demokratiske præsidenter. En akademisk artikel fra 2003 påviste, at det gennemsnitlige afkast under demokratiske præsidenter fra 1927 og frem har været meget højere end under republikanske præsidenter. Det gennemsnitlige afkast har været omkring 11 procentpoint højere under demokratiske præsidenter historisk set. Det er en meget stor forskel. Det viser sig også, at det højere afkast ikke skyldes højere risiko på aktiemarkedet under demokratiske præsidenter, som man måske umiddelbart ville tro. Endelig viser det sig, at det især er gennem det første år af de demokratiske præsidentperioder, at aktiemarkedet historisk set har gjort det exceptionelt godt. Historisk har afkastet været omkring 37(!) procentpoint højere i det første år af de demokratiske præsidentperioder end under det første år af de republikanske præsidentperioder.

Hvorfor bedre performance under demokrater?

En ny akademisk analyse giver en forklaring på dette fænomen. Argumentet er, at forskellen i performance mellem demokratiske og republikanske præsidenter ikke skyldes den førte politik under præsidentembedet, men den økonomiske situation på tidspunktet, hvor præsidenten blev valgt.

Typisk bliver demokratiske præsidenter valgt i perioder med større økonomisk usikkerhed. Når tiderne er dårlige, har vælgerne en større tendens til at stemme til venstre. Det skyldes, at vælgerne har en tendens til at prioritere social sikkerhed højere (som man typisk forbinder med demokratisk politik), når tiderne er dårlige.

Når tiderne er dårlige, er risikovilligheden på de finansielle markeder samtidig lav. Når risikovilligheden er lav, skal de forventede afkast være høje for, at investorerne overhovedet vil købe aktier. De høje forventede afkast modsvares efterfølgende af høje gennemsnitlige afkast.

Et godt eksempel

Lad mig give et eksempel. Den 4. november 2008 blev Obama valgt som amerikansk præsident. Dette var midt i finanskrisen. Økonomien sank som en sten, arbejdsløsheden steg og de finansielle markeder var i panik. Obama blev valgt i disse økonomisk og finansielle meget usikre tider. Samtidig var risikovilligheden på de finansielle markeder meget lav i efteråret 2008. Aktierne faldt. De forventede afkast var høje. De efterfølgende år med Obama leverede høje afkast som demonstreret i starten af denne artikel.

Det kommende valg den 3. november 2020

Hvilken konsekvens har ovenstående for det kommende præsidentvalg den 3. november? Vi befinder os aktuelt midt i coronakrisen. Arbejdsløsheden i USA er høj. Aktuelt er arbejdsløshedsprocenten på 7,9. Det er rigtignok markant lavere end de 14,7 procent, som den toppede med i april i år, men 7,9 procent er stadig højt i amerikansk sammenhæng. Samtidig er forbruget lavt, økonomien er trykket, og det er i det hele taget økonomisk usikre tider.

Teorien indikerer, at i sådanne usikre tider burde vælgerne have en tendens til at stemme demokratisk. Aktuelt fører Biden i meningsmålingerne, som teorien forudsiger. Derudover indikerer teorien, at i sådanne usikre tider burde det forventede afkast være højt. Det burde give gode år fremover på det amerikanske aktiemarked.

Håret i suppen

Obama blev valgt i en periode med stor økonomisk usikkerhed grundet finanskrisen. Aktierne var helt i bund. Aktierne vendte kort tid senere, og aktierne klarede sig fantastisk under Obama.

Aktuelt er der også stor usikkerhed. Men i modsætning til tidspunktet hvor Obama blev valgt, har vi haft et sprudlende aktiemarked gennem de seneste seks måneder. Det reducerer alt andet lige potentialet for fremtidigt afkast. Det er derfor spørgsmålet, om teorien også holder denne gang?

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest populære
Se alle kommentarer
Michael Møller Jensen
Michael Møller Jensen
2020-10-30 10:57

It’s the Economy, stupid – og dermed konjunkturerne, der bestemmer udviklingen i aktiernes performance. Så lad os ikke se for meget på hundens hale, som Lars Tvede udtrykker det.

René
René
Svar til  Michael Møller Jensen
2020-10-30 14:43
  • Du kan vel godt kommentere, uden at skrive “stupid”.
David
David
Svar til  René
2020-11-01 07:48

“It’s the economy, stupid” er et citat fra Clinton valg-kampagnen i 1992. Så det er altså (tror jeg) ikke Jesper som kaldes dum, men en reference til tidligere demokratisk præsidentvalgkampssejr under en økonomisk krise, hvor man bl.a. vandt på netop det slogan.

David
David
2020-11-01 07:56

Ville det ikke være mere retvisende at sammenligne præsidenterne fra valgdagen?

Da det er fremtiden som er det afgørende for aktiemarkedet, er en nyvalgt præsidents politik jo allerede indlejret i kurserne, når denne tiltræder 2½ måned efter valget. Derfor synes jeg, det er mere retvisende at sammenligne præsidenter med udgangspunkt i valgdagen.

Og så er populationen af amerikanske præsidenter heller ikke overvældende i f.h.t. at få gode data. Men spændende hypotese at amerikanerne går til venstre i kriser.

David
David
2020-11-01 08:40

Tak for et fint indlæg.

Jeg synes dog at der mangler et par ting:
1) Burde man ikke regne fra valgdagen i stedet for indsættelsesdagen, da aktiemarkedet jo altid handles på baggrund af den fremtidige indtjening, og en ny præsidents politik bliver indregnet i kurserne ved valget – eller endnu før hvis meningsmålingerne er gode?
2) Burde man ikke medregne andre faktorer, såsom den risikofrie rente?

Jeg kan godt lide dit forsøg på at vurdere kausaliteten, og hypotesen om at demokratiske præsidenter har større chance for at vinde i dårlige tider.

Nordnet Danmark
Svar til  David
2020-11-03 10:15

Hej David

Vi har spurgt Jesper, og han siger følgende: ”Tak for kommentaren. Historisk viser det sig, at det er gennem præsidentperioden dvs. fra indsættelsen til fratrædelsen, at aktiemarkedet klarer sig bedre under demokrater. Mht. renteniveauet analyserer de akademiske undersøgelser afkastet fra aktiemarkedet ud over den risikofrie rente. Dvs. der er taget højde for renteudviklingen.”

Mange hilsner fra Mathilde, Nordnet

David
David
Svar til  Nordnet Danmark
2020-11-05 09:47

Tak for I tog spørgsmålet videre.

Umiddelbart efter valget indregner aktiemarkedet den kommende præsidents politik, så jeg synes det ville være mere retvisende at bruge valgdagen.
Man kan forestille sig at markedet faldet fra valget til indsættelsen pga. forventning om værre erhvervspolitik, og dermed mindre fremtidigt cashflow, og pga. højere risikopræmie. Fra indsættelsen kan markedet så fx klare sig bedre pga. den højere risikopræmie. Det er en anden mulig forklaring på kausaliteten. Tak.