Spring til hovedindhold

Hvor skal man søge ly for stigende obligationsrenter?

Euforien på de finansielle markeder er baseret på, at centralbankerne formår at holde de lange obligationsrenter nede. De vil holde hånden under de oppustede aktivpriser, og derfor skal man bare købe og købe. Men holder denne ligning også de næste måneder?

Vi har de seneste uger set de globale råvarepriser springe i vejret med rekordfart. De globale landbrugsvarer er steget 20 procent i pris de seneste tre uger. Kobberpriserne er steget 10 procent, og sådan er billedet hele vejen rundt.

Hvis den tegning fortsætter, så er spørgsmålet, om vi fortsat kan have tillid til, at centralbankerne kan styre de finansielle markeder. Vi er meget i tvivl.

I den forgange uge steg obligationsrenterne igen, og den toneangivende tiårige tyske statsrente steg op over toppen tilbage fra den 25. februar.

Vi synes, at det ligner optrækket til, at det kan blive grimt. Men hvis obligationsrenterne igen falder tilbage, kommer der selvfølgelig igen ro på aktiemarkedet. Men lige nu ser vi stigende nervøsitet, med relativt solide tilbagefald fredag på de to vigtige aktiemarkeder, det tyske og det amerikanske (det danske marked holdt helligdagslukket).

Det relativt dystre billede understøttes af en stribe aktuelle indikatorer:

For det første er den amerikanske forward inflation steget til tæt på det højeste i otte år, og det går klart opad.

For det andet bemærker vi, at de store amerikanske teknologiaktier de seneste handelsdage har aflagt meget stærke 1. kvartalsregnskaber. Alligevel dykkede teknologiaktierne markant fredag.

For det tredje ser vi nu den amerikanske krak-indikator, skew, igen er steget til et historisk højpunkt for omfanget af professionelle investorer, der tror på et markant aktiekursfald. Vi har tidligere påvist, at en skew score på det aktuelle niveau ofte har været forvarsel for en stor aktienedtur. Og så bemærker vi i en parentes, at det generelle aktiemarked for tiden er det mest overkøbte i 15 år.

Vores bundlinje er, at de professionelle investorer spejder efter den mindste lille undskyldning for at begynde at hjemtage profitter efter en mangeårig optur på aktiemarkederne. Vi har i Økonomisk Ugebrevs Portefølje et stykke tid været en ”fuldt investeret bear”.

Ja, det virker umiddelbart modsætningsfuldt.

Men det er det ikke. Formuleringen dækker over, at vi godt ved, at vi misser en masse gevinster, mens aktieboblen vokser sig stadig større. Analytikere og porteføljeforvaltere i banker, investeringsfonde og pensionskasser har ikke turde tage skridtet ud af markedet, selvom mange nok synes, at det er pumpet hysterisk op.

For de risikerer at miste deres job og forvaltningskapital, hvis de taber penge på at gå enegang. Altså at være ude af markedet, mens det stiger. Det er meget mere acceptabelt at tabe penge, hvis alle de andre også gør det.

Denne irrationelle logik betyder, at alle er med inde, og ingen vil sælge ud, før alle andre gør det. Derfor har vi også spillet med. Men vi er stærkt bekymret over de seneste ugers udvikling på de finansielle markeder. I Økonomisk Ugebrevs Portefølje er vi så småt begyndt at skrue ned for den samlede aktierisiko.

I første omgang afventer vi dog udviklingen på de finansielle markeder. Men vi hælder nok mere til at reducere yderligere, frem for at supplere op.

Ugens danske vindere og tabere: Bankerne går stærkt frem

I lyset af de sivende obligationsrenter havde vi reduceret beholdningen af bankaktier i Porteføljen.

Men de fornyede stigninger i obligationsrenten i den forgangne uge har i den grad givet bankaktierne et boost. Sydbank steg 9 procent, og Spar Nord hoppede 7 procent frem. Og det er klart, at hvis obligationsrenterne fortsætter opturen, er bankerne et rigtig godt sted at være.

Vi vil også kigge mere på forsikringsaktierne og transportaktierne. Blandt andet Mærsk, DSV og DFDS har været supergode på det seneste.

DSV’s imponerende kæmpeopkøb, hvor betalingen falder i DSV-aktier, varsler flere opkøb fremad efter samme model.

DSV-aktier er blevet hård valuta, som sælgerne sikkert i mange tilfælde hellere vil have end kontanter. Fordi den endelige handelspris som regel bliver markant højere på grund af vedvarende kursstigninger i DSV-aktien.

Morten W. Langer

Prøv Økonomisk Ugebrev FORMUE med handelsbeskeder på SMS og mail. Første måned 1 kr.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer