Italienerne vælger kaos i første omgang

Ligesom man havde opfattelsen af at det italienske valg kunne give en afklarende ”stemme” om den fortsatte politiske opbakning til en ny og langsigtet holdbar økonomisk kurs, har italienerne med deres stemme tilkendegivet en politisk lede. Hvis det umiddelbare valgindtryk viser sig at holde, giver det grund til nervøsitet i 2 x Tyskland. Dels hos Merkel, men også hos Mario Draghi hos ECB i Frankfurt.

Protestvalg

Set ud fra et finansielt synspunkt fortæller de italienske stemmer en historie om et valg som blev afholdt i og som protest. Det var mindre overraskende at Mario Montis reformkurs ville have svært ved at blive godkendt af de italienske vælgere. Alligevel er en vælgeropbakning på rundt regnet 10 % og udsigten til kun lige akkurat at klare spærregrænsen skuffende. At Grillo samtidig får ca. hver fjerde stemme er også ”bemærkelsesværdigt”.

Berlusconi i Italien/Pia Kjærsgård i Danmark

Meningsmålingerne har løbende dømt Berlusconi ude. På samme måde som meningsmålingerne i Danmark i mange år undervurderede den reelle opbakning til Dansk Folkeparti, var der den samme udvikling i Italien. Vælgerne ville ikke være ved at de stemmer på Berlusconi, fordi de ved han er en  ”Persona Non Grata” (uønsket) i Europa.

Hvad så nu?

For de finansielle markeder er der sket lige nøjagtig det som ikke måtte ske:

• Tyskland kommer igen i fokus som Europas reformator og efterårets valg af Merkel kan igen få store europæiske undertoner
• Hos ECB må der også være nervøse trækninger at spore. Hele reformprocessen kan være i fare, selv om det mest realistiske fortsat er at reformtoget har forladt perronnen med en enkeltbillet.
• I Spanien kunne Europa frygte at befolkningen kigger efter en ”hvis det går i Italien kan vi også gøre oprør” løsning. Det er lidt ligesom i skolen, hvor eleverne jubler, når rektor kommer ind i klassen og ”giver en fritime” når læreren er fraværende. Man jubler over de kortsigtede udsigter, men realiteterne er at den manglende time går udover indlæringen.
• Der er reelt ingen alternativer til reformerne.
• De finansielle markeder og investorerne har manglet et alibi og undskyldning for gevinsthjemtagning på aktiemarkederne. Det har de fået nu.

De kommende uger vil stå i Europas og USA’s tegn. Obama skal finde flertal for besparelser og Europa post Italien skal finde sine ben at stå på. Investorerne er blevet fanget på det forkerte ben og investorerne ligeså. Hvis reformprocessen går i stå, vil Europa blive koblet af udviklingen. Det er fortsat mindre sandsynligt, men på kort sigt er der kommet gevaldig meget grus i maskineriet ved det italienske protestvalg. I valget mellem ”Berlusconi og kaos eller Monti eller kaos” valgte italienerne i første omgang kaos.