Uanset hvilken bank du er kunde i, får du hvert år en oversigt over de omkostninger, du har betalt i forbindelse med dine investeringer. Det gælder selvfølgelig også i Nordnet. I løbet af de sidste par måneder har både vi og de fleste andre banker derfor udsendt de såkaldte omkostningsoversigter for 2019. Du finder omkostningsoversigterne under Mine sider – Årsopgørelse.
Omkostningsoversigter er ikke altid helt nemme at læse – men det kan alligevel være givet godt ud at bruge lidt tid på at sætte dig ind i, hvad du rent faktisk betaler. Både hos os og i evt. andre banker. Jo mindre, du betaler i omkostninger, jo mere er der nemlig tilbage til dig selv.
Her får du fem gode råd til, hvad det kan betale sig at kigge efter i dine omkostningsoversigter:
- Depotgebyr. Hvis du investerer i aktier og ETF’er, betaler du i de fleste banker et depotgebyr hvert år – og ofte også VP-gebyrer i forbindelse med beholdningsændringer på danske aktier. Gebyrerne er markant højere på udenlandske aktier end på danske aktier. På det danske marked kan du finde depotgebyrer på op til 2600 kr. for en portefølje på en mio. kr. Tjek hvad du betaler i depotgebyr, hvis du også er kunde i en traditionel bank. Hos Nordnet er depotgebyret på 0 kr.
- Valutaomkostninger. Hvis du investerer i udenlandske aktier eller ETF’er, er de fleste opmærksomme på, hvad de betaler i kurtage. Færre ved, hvad det koster at veksle valutaen i forbindelse med handlen. Tjek derfor, hvad dine vekselomkostninger løber op i – og vær opmærksom på, at der er billigere måder at veksle på, bl.a. via valutakonti. Herved kan du spare op til 70% af valutaomkostningen. En anden fordel er også, at hvis du eksempelvis sælger og køber en aktie i samme valuta, undgår du helt at betale for valutaveksling.
- Investeringsforeninger. Hvis du investerer i investeringsforeninger, afhænger dine omkostninger i høj grad af, om du har valgt aktivt eller passivt forvaltede fonde. En aktivt forvaltet aktiefond (danske aktier) koster f.eks. i gennemsnit ca.1,7 pct., mens en indeks fond ligger tættere på 0,5 pct. En måde at vurdere, om din aktivt forvaltede aktiefond er pengene værd, er at tjekke ÅOP og hvor mange stjerner, den har hos Morningstar. Antallet af stjerner ligger mellem 1 og 5, hvor 5 er det bedste og et udtryk for, at foreningen historisk har været pengene værd. Ratingen er baseret på en sammenvejning af performance, omkostninger og risiko. Brug Nordnets screener.
- Men også indeksfondene kan det være værd at kaste et ekstra blik på. De fleste tror, at indeksfonde altid er billige, men det er ikke tilfældet. Der findes eksempler på indeksfonde med en ÅOP op til hele 1,2 pct.. I Nordnets screener kan du også skabe et overblik over de tilgængelige indeksfonde i forskellige regioner – og ikke mindst hvad de koster. En anden mulighed er at skele til ETF’erne, som ofte giver en billigere eksponering end investeringsforeningerne, men hvor prisforskellene også kan være markante.
- Porteføljepleje. Her får de fleste kunder i traditionelle banker en øjenåbner, når de læser deres omkostningsoversigt. Produkter, hvor banken varetager investeringerne er nemlig ofte meget dyre. Rapporten skal angive omkostningerne både i pct. og i kroner og øre. Og med en årlig omkostningsprocent på 1,5 pct. – 2,5 pct. for middel risiko, kan en portefølje på 1 mio. kr. hurtigt koste 20.000 kr. i årlige omkostninger. Her kan balancerede fonde være et godt og billigere alternativ. Også dem kan du finde via Nordnets screener. Husk også her som minimum at kigge på omkostningerne og antallet af Morningstar-stjerner.
I sidste ende er det vigtigt at huske på, at omkostningerne er den sikreste vej til at påvirke dit investeringsafkast. Jo mindre banken tager, jo mere får du selv.
/Anne Buchardt
Landechef, Nordnet