Foto: Linda Danielsen Røygaard
Karin Bech arbejder som journalist og tekstforfatter. Hun ved altså, hvordan ord, kommaer og punktummer skal skrues sammen, så læseren ikke kan slippe en tekst – men det er ikke alt. Karin ved nemlig også, hvordan en portefølje kan skrues sammen, så den giver god mening ud fra et skattemæssigt perspektiv. Læs med og få tre konkrete skattetips.
Finanskrisen satte startskuddet
Karin er en journalist, som laver sin research. Da finanskrisen ramte, følte hun sig derfor godt klædt på til at starte sin investeringsrejse. Hun havde læst op på nøgletal, strategier og investeringstermer, og nu var det tid til at trykke på købsknappen: ”Jeg købte mine første aktier på ratepensionen i 2008, da finanskrisen rasede. Jeg havde dog nogenlunde ro i maven, for jeg har altid forstået cykler. Alt, hvad der går ned, vil også altid gå op – hvis man ellers køber gode selskaber”, fortæller Karin.
At tage sagen i egen hånd
Karin kan karakteriseres som en handlekraftig kvinde. Derfor tog hun også sagen i egen hånd, da hun nogle år senere fandt ud af, at hendes sikkerhedsnet og tryghed stille og roligt forsvandt: ”Pludselig hævede de min folkepensionsalder, efterlønnen blev beskåret samt modregnet, og dagpengene blev beskåret. Samtidig forsvandt mange af de gode jobs i reklamebranchen pga. digitaliseringen. Jeg havde ellers styr på min økonomi og fremtid, men alle disse ting betød, at jeg simpelthen blev nødt til at tage sagen i egen hånd”, forklarer Karin.
Derfor åbnede Karin sit første depot i Nordnet i 2012 for også at investere de frie midler – og så tog investeringsrejsen for alvor fart.
En velovervejet strategi
Hvis du taler med Karin, er du ikke i tvivl om, at når hun investerer, er det ikke med hovedet under armen. Ligesom Egon Olsen har hun lagt en plan, og denne følger hun ned til mindste detalje: ”I dag har jeg fire forskellige porteføljer. Den største er ratepensionen, hvor jeg har investeret i cirka 40 danske aktier. Her har jeg en solid bund af store selskaber toppet op med mindre og mere chancebetonede aktier. Det er fundamentet for mine investeringer, og her har jeg en køb-og-behold-strategi. Når jeg tjener godt på en af aktierne, så rebalancerer jeg ved at tage toppen af. Her får fx Novo, SimCorp, Schouw & Co og DSV lov til at fylde en del, mens der hurtigere bliver taget gevinster i volatile selskaber med høj P/E såsom cBrain og Chemometec”, fortæller Karin.
Som tidligere beskrevet begyndte Karin i 2012 også at smide sine frie midler i investeringspuljen: ”I min portefølje med frie midler investerer jeg i solide danske og udenlandske aktier. Det er penge, som jeg skal begynde at bruge om lidt, da det meste af efterlønnen røg for mig. Derfor er jeg for et par år siden begyndt at tage gevinster, så jeg spreder risikoen og videst muligt kan nøjes med at betale 27 % skat hvert år”, slår Karin fast.
Men det stopper ikke her. I 2020 tilføjede Karin endnu en portefølje til samlingen, da hun slog to kapitalpensioner sammen og flyttede dem til Nordnet: ”I denne portefølje er jeg meget risikovillig, for jeg skal ikke bruge pengene foreløbigt. Mit koncept for kapitalpensionen er ”fremtid og megatrends”, og her har jeg bl.a. investeret i selskaber som Tomra, Bavarian og Scandinavian Enviro Systems”, fortæller Karin.
Sidst, men ikke mindst, har Karin en aktiesparekonto: ”Her køber jeg for småbeløb og tager virkelig høj risiko. Det er simpelthen en legekonto, hvor jeg især køber aktier på ikke-regulerede markeder – og det er primært pga. skatten, da kontoen er lagerbeskattet. Det gør det nemlig meget nemmere at købe de sprælske aktier på de små børser, da du kun skal regne lagerskatten ud én gang om året”, fortæller Karin Bech med et smil.
Tre skarpe skattetips
Som du muligvis kan fornemme, så kender Karin sin skat. Så er spørgsmålet bare, om du også gør? For mange kan skattereglerne virke som et puslespil på 1000 brikker, hvor motivet er malet i de samme blålige nuancer – et af de puslespil, som de fleste af os sad med under lockdown.
Karin deler dog gerne ud af den viden, som hun gennem årene har suget til sig:
Jo mere du motionerer dine aktier, jo mere taber de sig:
Tager du gevinst på en aktie i et depot med frie midler, skal du betale 27 eller 42 % skat af gevinsten. Hvis du derefter genkøber den samme aktie, har du altså dette beløb mindre at investere for. Og jo flere gange, du gør det, jo mindre kapital har du at arbejde med. Tænk på det som en form for omvendt renters-rente effekt.
Køb de ”små og svære” aktier i lagerbeskattede miljøer:
Hvis du køber aktier, der er noteret på ikke-regulerede markeder som First North og Spotlight, så prøv om du kan gøre det på depoter med lagerbeskatning (fx pensionsdepoter). På den måde slipper du for de besværlige regnestykker med købs- og salgskurser, valutakurser m.m., der følger med, hvis du har købt aktierne for frie midler og derfor skal selvangive gevinst eller tab i selvangivelsens rubrik # 67.
Pas på modregning, hvis du nærmer dig folkepensionen:
Aktieindkomster fra frie midler – ud over 5.000 kr. udbytte årligt – modregnes i folkepensionens tillæg med 30,9 % præcis på samme måde som andre indtægter. Hvis du regner med at kunne få pensionstillæg, er det derfor en god idé at tage gevinster i årene op til folkepensionsalderen (gerne til 27 % skat). Derefter kan du evt. genkøbe nogle af aktierne.
Hos Nordnet har vi fokus på kvindelige rollemodeller, og dette indlæg er et i rækken. Læs her om vores tanker i forhold til indlæggene, og få genopfrisket Maria Hjorths indlæg, som blandt andet handler om de typiske investeringsfejl, der tit spænder ben for mange.
Artiklen/blogindlægget udgør ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Omtalen af de konkrete værdipapirer og investeringer er ikke en anbefaling vedrørende disse og er ikke tilbud eller opfordring til tilbud om køb eller salg. Du bør altid rådføre dig med egne professionelle rådgivere vedrørende beslutninger om dine investeringer, således at disse afstemmes i forhold til dine konkrete forhold herunder risikoprofil og økonomiske forhold.
Hey Brian tak for svar. nu har jeg lavet hele udregningen ud fra dine tal og jeg kan godt se at der faktisk er en lille forskel. Hvis man betaler skat begge år ender du med en formue efter skat på 115132,9 kr og hvis du kun betaler til sidst har du en formue efter skat på 115330 altså knap 200kr mere. det var jeg faktisk ikke klar over. Dog har man ikke udnyttet den lavere skattesats på de første 50.000 ved metode to (altså ved større formuer end 100.000) så jeg er i tvivl om, om det giver et… Læs mere
Hej Kent. Jeg har set dit svar. Vi er enige i, at fordel er lille og man skal altid vurdere ud fra ens egen formue og forhold som du skriver. Så mit råd er, at man skal lave sin egen strategi og beholde de aktier man tror på og rebalancere sin risiko en gang i mellem. Det vigtige vedr. skat er nok, at man forsøger at undgå at betale 42 procent skal hvis det er muligt når man sælger sine aktier. Så hvis man fx sælger i december måned, så skal man tænke over hvor store gevinster man har hjemtaget… Læs mere
Jeg tænker du har ret i dette. Det er klart der også er forskel på HVORDAN man “motionerer” sine penge. Det giver selvfølgeligt ikke mening at sælge en aktie bare for at købe den samme igen. Men det kan jo give masser af mening eksempelvis i korrektioner at sælge aktier der er mindre ramt for at købe nogle der har taget et stort dyk, for så at vente til at markedet stiger igen – også selvom man skal betale skat 🙂
Tak for dine svar
Tja, det er jo ikke tilfældigt, at jeg skrev (jeg skrev selv de 3 tips) samme aktie. Men lur mig om ikke det kan bredes ud til at man i det hele taget skal beholde gode selskaber. Jeg har i hvert fald haft bedst resultater i de porteføljer, hvor jeg har været røvkedelig og bare købt og beholdt.
Ingen kan time markedet. Men dårlige selskaber skal selvfølgelig sælges, og at tage toppen efter store gevinster er en god ting.
Hilsen Karin
Første skattetip er misvisende. uanset hvornår du sælger din aktier skal du betale 27 eller 42 procent skat. Så det er ligegyldigt hvornår du sælger og om du sælger og køber mange gange. Det kan endda være en fordel at “motionere” dem da du kan sælge for 50.000 om året til lav skattesats. Procentregning er relativt, og derfor æder det ikke mere af profitten fordi du betaler af flere omgange. 100.000 kr i overskud kommer jeg til at betale 42% (42.000) af uanset om jeg køber og sælger 1, 10 eller 40 gange. Hvis ikke dette var tilfældet ville fonde… Læs mere
Hej Kent. Som Karin skriver, kan der godt være en positiv rentes rente-effekt som følge af realisationsbeskatningen. Den betyder jo, at du kan holde en aktie i længere tid, og hermed får en større formue, som aktien kan stige fra, kontra hvis du løbende betaler skat på fx 27%. Et lille eksempel: Du har købt en aktie for 100.000 og den stiger i år 1 med 10% til en samlet formue på 110.000. Hvis du vælger at sælge aktien og betale 27% i skat, så er din formue 107.300, som du investerer i enten samme eller en anden aktie Hvis… Læs mere
Hej Brian tak for svar. Nu har jeg lavet hele udregningen ud fra dine tal og jeg kan godt se at der rent faktisk er en lille forskel. hvis du betaler skat begge år ender du med 115.132,9 kr efter skat og hvis du kun betaler til sidst efter 2 år har du efter skat 115330 kr. altså knap 200 kr mere. Det var jeg faktisk ikke klar over. Do har man så gået glip af den lavere skattesats på de første 50.000 kr så jeg kan ikke lige afgøre om det er net positive. Umiddelbart ville det altid være… Læs mere
Hey Brian tak for svar. nu har jeg lavet hele udregningen ud fra dine tal og jeg kan godt se at der faktisk er en lille forskel. Hvis man betaler skat begge år ender du med en formue efter skat på 115132,9 kr og hvis du kun betaler til sidst har du en formue efter skat på 115330 altså knap 200kr mere. det var jeg faktisk ikke klar over. Dog har man ikke udnyttet den lavere skattesats på de første 50.000 ved metode to (altså ved større formuer end 100.000) så jeg er i tvivl om, om det giver et… Læs mere
Hey Brian tak for svar. nu har jeg lavet hele udregningen ud fra dine tal og jeg kan godt se at der faktisk er en lille forskel. Hvis man betaler skat begge år ender du med en formue efter skat på 115132,9 kr og hvis du kun betaler til sidst har du en formue efter skat på 115330 altså knap 200kr mere. det var jeg faktisk ikke klar over. Dog har man ikke udnyttet den lavere skattesats på de første 50.000 ved metode to (altså ved større formuer end 100.000) så jeg er i tvivl om, om det giver et… Læs mere
Hej Kent, tak for dit indlæg. Og Brian, tak for at uddybe, der var jo begrænset plads i det blogindlæg, jeres medarbejder Mathilde Johannesen har skrevet på basis af interview med mig. Det første tip om, at man taber på at tage gevinst og genkøbe de samme aktier på de frie midler, er selvfølgelig baseret på en “alt andet lige”-betragtning (inkl. at man ikke kan time markedet). Og som du kan se i tip nr. 3, mener jeg også, at der kan være særlige situationer, hvor det på grund af andre forhold end skat kan betale sig at realisere gevinster… Læs mere