Max Gandrup
Har robotternes indtog på børsen ført til en skæv prisdannelse og en avanceret form for manipulation, til skade for private investorer? Det er på tide at man fra politisk side iværksætter en dybdegående undersøgelse.
Robotterne har overtaget mere end 30% af børshandlen i Danmark. OMX Nasdaq mener, at vi i fremtiden vil se en endnu større del af handlen foregå på denne måde. Men hvad får det for konsekvenser for markedet og almindelige investorer i kød og blod? Det er min overbevisning, at meget af den computerstyrede handel man ser i dag, er med til at stille private investorer dårligere, og at en fortsat dårlig regulering af området kan betyde en faldende tillid til børsen.
At robothandlen kan føre til irrationelle markedsbevægelser er der ingen tvivl om. Det mest kendte eksempel på et voldsomt algoritmestyret fald er det såkaldte flash crash, som 6. maj 2010 fik Dow Jones til at falde 9% på rekordtid for derefter at stige næsten lige så hurtigt igen. Flash crashet var for ekstremt til, at det kunne gå ubemærket hen. Men den helt ufattelige udvikling i hastighed og de avancerede algoritmer bag handelsmønstrende har også mere generelt været med til at gøre markedet sværere at gennemskue. Kursstigninger og fald har ofte været for voldsomme til, at deres omfang har kunnet retfærdiggøres i begivenheder i den virkelige verden – formentlig skyldes det computere som er gået i selvsving over forskellige tekniske indikatorer.
De højfrekvente, algoritmestyrede handler tilfører tilsyneladende en stor likviditet til børsen, og det er som udgangspunkt positivt. Der er bare nogle mønstre i denne handel, som bekymrer mig. Der er til dels tale om en pseudolikviditet, hvor computere på et splitsekund kaster 250 ordrer ind på markedet for i næste øjeblik at trække dem ud igen. Skal man se det som reelle markedsbevægelser, eller er det et forsøg på at fremprovokere handler?
Der er en meget streng lovgivning mod kursmanipulation i Danmark og resten af Norden. Som privat investor skal man ikke træde særlig meget ved siden af – det kan dreje sig om manipulation for nogle få hundrede kroner, før fælden klapper, og domstolene udsteder fængselsdomme. Og gud ske tak og lov for det; alle tjener på at børsen karakteriseres af fair play.
Uden en ordentlig undersøgelse af området, er det ikke til at sige om robothandlen har ført til en avanceret form for manipulation, og om aktiviteterne er skadelige for markedet. Det er dog vigtigt, at en sådan undersøgelse bliver gennemført af helt uafhængige instanser. OMX Nasdaq har selv meget store interesser i handlerne, som genererer store indtægter til dem. Det samme gælder storbankerne, som for de flestes vedkommende har udviklet egne avancerede systemer til højfrekvent algoritmehandel.
Fænomenet er i allerhøjeste grad internationalt, og i vores nabolande har man indset at robothandlen ikke er uproblematisk. Den svenske finansminister har for nylig offentligt udtrykt bekymring for fænomenet og overvejer at gennemføre en undersøgelse.
Det er dog næppe sandsynligt, at danske politikere for alvor vil tage fat i dette problem, før valget er overstået. Men uanset hvordan partisammensætningen bliver efter valget, vil jeg opfordre den kommende regering til at tage de private investorers opsparing og den langsigtede tillid til markedet alvorligt: Sæt robotterne under lup!
