Spring til hovedindhold

Markedet fokuserer på gode 1. kvartalsregnskaber

Om nogle uger begynder regnskaberne at tikke ind, og analytikerne har fortsat de positive briller på. Forårets prisstigninger og propper i logistikkæderne forventes at prelle af på virksomhedernes overskud.

Om nogle uger begynder regnskaberne for årets første kvartal at tikke ind, og analytikerne har fortsat de positive briller på. Forårets stigninger i råvarepriser, energipriser, lønninger og propper i logistikkæderne i kølvandet på krigen i Ukraine forventes at prelle af på virksomhedernes overskud.

Sådan tegner billedet sig i hvert fald, hvis man ser på den opdaterede opgørelse over analytikernes forventninger til de europæiske Stoxx600 selskabers regnskaber, som starter med at ramme nyhederne om 2-3 uger.

Det forunderlige er, at analytikerne over den seneste måned blot er fortsat med at opjustere deres overskudsestimater for EPS, altså overskud pr. aktie. Ved årsskiftet forventede analytikerne en gennemsnitlig overskudsfremgang på 15% i årets første kvartal, og siden er denne forventning øget til 21%.

Særligt forventes stor overskudsvækst inden for industri, energi og råvarer. Under overfladen er der, ikke overraskende, sket en ændring i analytikernes syn på de enkelte sektorer. Finansvirksomhederne ventes at komme ud med et lille fald i overskuddet i forhold til samme kvartal sidste år, og teknologiselskaberne ses at levere et overskudsfald på 6%.

Også de ikke-cykliske forbrugsvirksomheder, fx bryggerier, ventes at levere et mindre overskudsfald, og health care-sektorerne ligger uændret, set gennem analytikerbriller, på plus 7% ligesom for tre måneder siden.

Men var det ikke for en meget stor forventet overskudsvækst inden for energi og råvarer, havde analytikernes overordnede syn på 1. kvartal faktisk været betydeligt ringere. For de danske selskaber ses solid fremgang i industriselskaberne og en lille positiv udvikling inden for health care.

Kan selskaberne leve op til forventningerne?

Det store spørgsmål bliver, om selskaberne faktisk kan leve op til analytikernes forventninger. Så vi står foran en af mest spændende regnskabssæsoner i et år. Realiteten er nemlig, at på overfladen ser den økonomiske vækst nogenlunde robust ud, men der er kæmpe modvind på motorvejen. Og hvornår rammer den virksomhederne som en forhammer?

Når aktiemarkederne for tiden holder nogenlunde stand, skyldes det flere forhold: For det første er der altså relativt positive forventninger til den kommende regnskabssæson. For det andet har markederne den seneste måned oplevet stærkt momentum, dels drevet af et short squeeze, og dels drevet af øget risikotagning i kølvandet på forventning om en fredsaftale i Ukraine snart eller på lidt længere sigt. Endelig er renterne godt nok markant stigende, men med den høje inflation er realrenten fortsat meget negativ. Og derfor søger investorerne mod aktiver med udsigt til positive realafkast, og det kunne være aktier.

Vi ser dog et billede, hvor markedet for tiden reagerer på relativt kortsigtede signaler. Det kan godt være, at markederne på den helt korte bane stiger lidt, blandt andet i kølvandet på gode regnskaber. Men vi ser stigningerne herfra som en historisk mulighed for at hjemtage eventuelle gevinster på især cykliske aktier og omlægning til stabile aktier eller afdækning med shortpositioner, guld eller råvarer.

Vi ser det som et spørgsmål om tid, før nogle af de mest rentefølsomme og konjunkturfølsomme brancher får store kurstæsk. I hvert fald som rentebilledet ser ud lige nu. Vi har på det seneste set, at rentespændet mellem 2-årige og 10-årige amerikanske stater er indsnævret til nul. I en omfattende analyse af det historiske billede, som vi bringer et uddrag af på ugebrev.dk, er konklusionen, at det næsten altid ender med en recession efter en ny rentestigningscyklus sammen med en invers rentekurve.

Spørgsmålet er ikke, om recessionen kommer, men hvornår det sker. I gennemsnit går der 23 måneder fra første renteforhøjelse til recessionen indtræffer, og det betyder, at vi måske skal godt ind i næste år, før den økonomiske nedtur for alvor er en realitet.

Vi bemærker også, at den seneste erhvervstillid fra de amerikanske indkøbschefer i ISM viser en hård opbremsning i ordreindgangen, men en eksplosiv stigning i indkøbspriserne. Fortsætter denne udvikling, kan recessionen være tættere på, end vi lige regner med.

I Økonomisk Ugebrevs Portefølje, og dermed investeringsfonden Aktieugebrevet Invest, ligger vi aktuelt en snip efter benchmark på minus 7%. Vi har fortsat en balanceret risiko med 70% danske aktier, som er delvist afdækket med 30% placeret i ETF’er i guld, råvarer og olie.

For mere indhold som dette, tilmeld dig Økonomisk Ugebrev FORMUE med handelsbeskeder på SMS og mail. Første måned 1 kr.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål og er et udtryk for skribentens personlige holdning. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer