Du har med garanti mødt Thorleif Jackson på Nordnetbloggen. Han har nemlig været fast inventar på bloggen i mange år, hvor han har skrevet adskillige skarpe analyser om blandt andet en række spændende brancher og selskaber. Vi har stillet Thorleif fem hurtige spørgsmål, så du kan lære ham lidt bedre at kende.
Du er uddannet miljø- og ulandsingeniør og har arbejdet inden for dette felt i 12 år. Nu arbejder du med aktieanalyse og formueforvaltning. Hvorfor skiftede du pludselig spor?
Jeg begyndte at interessere mig for investering i år 2000, da jeg var omkring 30 år. Det blev hurtigt min hobby, og allerede i sommeren 2001 vandt jeg 100.000 kroner i et aktiespil. Aktiespillet gav mig medieeksponering og kontakter, og jeg begyndte herefter at skrive analyser til Jyllands-Posten og senere også analyser til lokalaviser, Dansk Aktionærforening og Nordnet.
I januar 2006 øjnede jeg chancen for at få en rigtig karriere inden for investering ved at tage et deltidsjob i et lille fondsmæglerselskab. Jeg fik hurtigt succes og stoppede helt med at arbejde som rådgivende ingeniør i august 2006. Herefter stiftede jeg Jackson FamilieInvest i december 2007. FamilieInvest har i dag 200 investorer og knap 400 millioner kroner under forvaltning.
Nogle tager lange uddannelser inden for økonomi. Du er selvlært. Hvad er det, du kan? Og hvordan har du lært det på egen hånd?
Som civilingeniør og rådgivende ingeniør lærte jeg at forholde mig analytisk til store datamængder og skrive fine, letforståelige rapporter. De egenskaber har jeg brugt flittigt til at analysere historiske regnskaber og skrive snusfornuftige, velargumenterede analyser med mange grafer og skemaer. Det er vel nærmest mit varemærke i dag som aktieanalytiker.
Derudover læste jeg tidligt mange investeringsbøger af eksempelvis Lars Tvede og Peter Lynch. Men mine resultater var alligevel ikke specielt gode de første to til tre år. Jeg begik mange begynderfejl og tabte faktisk penge. Men hvem gjorde ikke det i 2001 og 2002?
Jeg kom først ind på det rigtige spor, da jeg stødte på Warren Buffett tidligt i år 2003. Da jeg læste bogen Essays af Warren Buffett, fik jeg flere aha-oplevelser, og det gjorde, at jeg så at sige fik brikkerne til at falde på plads. Buffett skiver blandt andet, at han rutinemæssigt læser selskabernes årsrapporter 20 år tilbage. Det råd har jeg taget til mig, og det har hjulpet mig gevaldigt. Han skriver også, at den der har gode rollemodeller er heldig. Jeg valgte selvfølgelig straks Buffett som min rollemodel, og det virkede!
Hvilke brancher har du øjet skarpt rettet mod i 2021? Og hvorfor?
Jackson FamilieInvests portefølje er overvægtet i europæiske aktier og traditionelle valueaktier inden for finans og medicin. På opfordring fra min bestyrelse har jeg det seneste år kigget nærmere på aktier inden for teknologi, automation, batteri og grøn energi. Det har ledt til en række spændende investeringer som JD.com (JD, Nasdaq), HollySys Automation (HOLI, Nasdaq), Canadian Solar (CSIQ, Nasdaq) og JinkoSolar (JKS, New York). Vi har også fortsat investeringen i Naspers (NPSNY, OTC), der ejer aktier i Tencent Holding (TCEHY, OTC). Fælles for disse er, at de er kinesiske og helt oppe i tiden, så vidt angår internethandel og den grønne omstilling. Jeg har også studeret europæiske ejendomsaktier det seneste år. Den analyse har ført til en satsning på Aroundtown (AT1, Tyskland), der primært ejer kontorejendomme i Tysklands største byer. Vores nye aktier har performet stærkt hidtil, og jeg tror, at den tendens vil fortsætte i resten af 2021.
Kan du huske, hvad der var din første investering?
Ja, min første investering var tre aktier i Den Danske Bank. Det var nok omkring 1990. Jeg købte aktierne for at få en aktionærkonto, der dengang gav højere rente. Jeg solgte aktierne mere end 10 år senere med en fantastisk gevinst.
Min næste investering var realkreditobligationer i år 1999. Jeg købte dem til kurs 106 kroner, og de gav vistnok en pålydende rente på hele 8 procent. Jeg troede, at det var en god og sikker investering, indtil en tredjedel af obligationerne uventet blev indløst til kurs 100 kroner. Det havde jeg ikke set komme. Jeg solgte hurtigt resten, og siden har jeg aldrig igen købt obligationer. Hverken realkredit-, stats- eller erhvervsobligationer.
Har du ændret din tilgang til investering siden dengang?
Ja, bestemt. I dag kan jeg ikke finde på at købe en aktie uden at have læst seneste årsrapport og studeret regnskabstallene mindst 5-10 år tilbage. Jeg tjekker også analytikernes forventninger til fremtiden og identificerer hovedkonkurrenterne. Endeligt beregner jeg en række nøgletal og vækstrater for selskabet og dets konkurrenter. Kun hvis årsrapporter, nøgletal, vækstrater og fremtidsudsigterne er overbevisende, vil jeg overveje en investering. Ofte leder en omfattende brancheanalyse ingen steder. Det kan ske, hvis de historiske resultater er for dårlige, hvis prissætningen er for høj, hvis overskudsgraderne er for lave eller fremskrivningerne er for usikre.