Spring til hovedindhold

Naturligt at bobledebatten varer ved

Efter lang tids aktiekursstigninger er det ikke unormalt, at der opstår en debat om hvorvidt stigningerne er sket på et for løst grundlag; at risikoen for et hurtigt og markant tilbageslag er overhængende og alt er ved det gamle: Efter store stigninger kommer store fald, som igen skaber bevæggrundene for store stigninger. Denne uges usikkerhed og kursfald har aktualiseret denne debat.

Fakta

  • Aktierne er steget ekstremt meget.
  • Den væsentligste årsag til de markante stigninger er at aktierne faldt for meget i 2008/2009. I en analyse i starten af 2009, hvor vi i dag ved, at der var ”endnu 1 måneds kursfald tilbage”, konkluderede jeg ud fra indtjeningsdata, at hvis de største danske aktier efter kursfaldene var korrekt prissat ud fra den virkelighed som ventede os, skulle indtjeningen fra 2008-2009 falde med mere end 50 % og herfra aldrig stige igen. En noget harsk og barsk antagelse. Aktier falder altid for meget i kriser.
  • I starten af en optur stiger aktierne udelukkende på basis af at de skal indhente det værdiforsømte. Det handlede i 2009/2010 stort set ikke om, hvorvidt virksomhederne kortsigtet kunne øge deres indtjening, men næsten udelukkende om en reduktion i den dengang tårnhøje risikopræmie og en højere pris for en given indtjening.
  • I 2013 så vi, at indtjeningsfremgangen globalt, men ikke i det enkelte tilfælde var meget moderat. Da aktiekurserne i den udviklede del af verden steg med 25-30 % samtidig med at indtjeningen ikke flyttede sig meget mere end det langsigtede gennemsnit på 6-8 %, blev aktierne markant dyrere.

Subjektive betragtninger

  • I gennemsnit er aktierne ikke højt vurderet. Bag ved disse ”grove” og gennemsnitlige betragtninger gemmer sig betydelige udsving.
  • De investorer som har set deres aktiepenge i de sociale medier hævder at netop disse er ”det nye sort” og derfor kan forsvare de meget høje vurderinger. At vurderingerne er høje og kræver markante vækstrater er der dog mindre uenighed om. Uenigheden består i om det vil lykkes.
  • Facebooks køb af WhatsApp til en pris på 400 mio. USD per ansat, rimer umiddelbart mere på .com boblen end godt købmandsskab.
  • I 2013 steg de selskaber som kom på Børsen i USA lidt mere end 2x afkastet i S&P 500 (i underkanten af 60 %). IPO markedet er meget varmt. Om det er brandvarmt eller endog overophedet er til åben debat.
  • Investorerne taler hver deres sag. De som har været med på opturen eller lige er kommet ind, mener niveauet er rimeligt/retfærdigt/attaktivt. Det som har stået udenfor eller lige har solgt deres aktier, ”forsvarer” deres beslutninger og forsøger at bekræfte sig selv i at de netop har gjort det rigtige. Investorer taler deres egen sag.
  • Aktiemarkederne er markant tættere på toppen end at der fortsat er plads til store stigninger. Det mest realistiske er at aktierne i det gennemsnitlige tilfælde vil stige med udviklingen i indtjeningen. Samtidig skal investorerne vænne sig til flere og større udsving, end hvad de har været vant til de seneste 4-5 år i tiden efter finanskrisen.

Debatten om debatten

Udover ovenstående er der en række andre forhold som spiller ind, når talen falder på boble/ikke boble:

  • Finansstoffet er blevet mere vedkommende og ”god underholdning” i medierne.
  • Mange udtaler sig og giver en ”gratis” omgang. I stedet for at give guidance bliver ordet ”vil” til ”kan” gå ned. Regulært bidrager de ”gratis” omgange kun til at forvirre investorerne.
  • Flere danske banker har de seneste uger brilleret med at forskellige personer fra den samme bank, udtaler sig vidt forskelligt om udsigterne. Det er meget naturligt, at investorerne bliver forvirrede og får indtrykket af en konfus investeringsverden.

Store stigninger er ikke per definition lig med en boble

I debatten bliver store stigninger, risiko for en korrektion og aktiebobler ofte ”blandet” sammen. Store stigninger kan have deres baggrund enten i stor indtjeningsfremgang eller forudgående store kursfald eller at der er bygget en boble op. At aktierne er steget meget betyder altså ikke per definition, som man kunne få indtrykket, at man er kommet i ”bobleterritorium”.

Vi ved, at:

  • Investorerne er svære at tæmme og forudsige.
  • Investorernes veje er uransagelige.
  • Deres tanker meget går på 0/1 ligeså i det binære talsystem. Enten fuld fart frem eller fuld bak (ingen aktier).
  • 2014 bliver helt anderledes end 2013. Mindre afkast og flere udsving. Vi er, som jeg har påpeget flere gange, meget tættere på aktietoppen end at potentialet fortsat er meget stort.

I det generelle tilfælde er det relevant at bruge lidt energi på at checke om du som investor har de det rigtige antal aktier i din portefølje (måske er porteføljeandelen vokset markant over de seneste år i takt med store stigninger), og om det er de rigtige aktier du har i porteføljen (har der sneget sig afkastmæssige hurtigløbere ind, som du mere har købt på grund af et kortsigtet momentum, end langsigtede muligheder).

Mere om rebalancering og ”investeringsmatematik” i næste uge her på bloggen

 

 

 

 

 

 

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest populære
Se alle kommentarer
Gæst
Gæst
2014-04-13 09:22

Når man diskuterer om aktierne er overvurderede, syntes jeg man glemmer at ta hensyn til hvad alternativer der er, obligationsrenten, er rekord lav, og intet tyder på den store stigning lige om hjørnet, dertil kommer at skulle renten stige vil dem der har obligationer blive ramt af store kurstab, så det er jo ikke en risikofri investering, man kan jo sagtens finde aktier der stabilt udbetaler udbytter der ligger flere gange højere end obligationsrenten, dertil kommer at mange selskaber i dag har en bugnende pengekasse, i modsætning til før krisen hvor det modsatte var gældende, disse to ting syntes jeg… Læs mere