Per Hansen
Normalt er det 3. år i en præsidentperiode som er bedst for aktieinvestorerne. Det sker næppe denne gang. Allerede i første år af Obama genvalgsperiode, har den amerikanske præsident nærmest forgyldt investorerne med forrygende 25 % i afkast. Siden Obama – midt i en meget svær tid, men måske netop med et taknemmeligt udgangspunkt i 2008 blev valgt, er de amerikanske aktier målt igennem S&P 500 steget med mere end 100 %. Obama har leveret aktievaren vil nogen måske hævde.
Obama indsættes under krisen
Hvis vi ser 5 år tilbage så meget anderledes ud. Obama var i 2008 blevet valgt som ny amerikansk præsident og blev indsat i januar 2009. Lige midt i den periode, hvor en hurtig og resolut indgriben fra den amerikanske centralbank gjorde forskellen for en global økonomi, som i høj grad kan karakteriseres som værende i ”dire straits”.
Fra store kursfald til store stigninger
Obama blev som nævnt indsat midt i en svær tid hvor aktierne faldt ganske massivt og verden var godt og vel på vej i en forkert økonomisk retning. På den måde kan man hævde at Obama fik en svær start og dårlige ”arbejdsbetingelser”. Man kan dog også hævde at netop den svære start samtidig gav Obama mulighed for at sætte sit politiske fingeraftryk på den amerikanske økonomi i tiden efter bobleperioden og at en svær start også kan omtales som et taknemmeligt udgangspunkt. Det kunne næsten kun gå fremad.
Stor stigning i præsident år 1 er ikke business as usual
Det amerikanske S&P 500 er steget med 25 % år til dato i det første år af Obamas genvalgsperiode. Det er den 3. største stigning i den første måned af en genvalgsperiode siden 1930’erne. Normalt er 1. år ikke det bedste, men rent faktisk det dårligste år i en præsidentperiode.
År 3 er normalt superstærkt og bedst for aktierne
Det plejer at være det 3. år i en præsidentperiode, som normalt er bedst for aktierne. Det er der flere årsager til. Det 3. år er dels året før der skal ske et valg eller genvalg og præsidenten fortæller (ofte i rosende vendinger) hvad vedkommende har villet, nået og udrettet i sin perioden. Samtidig er det småt med nye programerklæringer, som koster penge. Mens der sås i de første år, bliver der med andre ord høstet i 3. og 4. år. Faktisk tilsiger statistikken at afkastet i 3. år normalt er omtrent lige så stærkt som de andre 3 år tilsammen!
Prissætningen op med 19 % i 2013 er et faresignal
Men aktierne i 2013 hidtil er steget med 25 % i USA (S&P 500), er indtjeningen kun steget med moderate 6 %. Det betyder med andre ord, at de amerikanske aktier er steget med 19 % i værdi korrigeret for den underliggende udvikling i indtjeningen.
Når man samtidig betænker, at vi er i det 5. år af en lang aktiemarkeds optur; at investorernes risikolyst og –appetit er markant for opadgående; at investorernes retorik er ændret fra ”aldrig mere aktier” til ”hvilken aktie skal jeg købe”, og at de lave renter og kvantitative lempelser mere har betydet noget for investerings- end realøkonomien, er der sammenlagt gode grunde til at rejse advarselslamperne.
Obama er 2013 aktiehelt
Risikoen for at vi er tæt på toppen er stigende. Investorernes hukommelse er kort og ”denne gang er det anderledes attituden” tydelig. Imens nyder investorerne, at Obama kan siges at være 10000 mia. USD på 2 ben. Så meget rigere er de investorer som har satset på de amerikanske aktier, blevet i 2013 målt per medio november.
Hej Per Godt indlæg, som sædvanlig. Men har obligationsopkøbene fra FED ikke også virket over for realøkonomien? Så vidt jeg har kunne læse mig frem til er boligpriserne steget 14-25% det seneste år, det har vel at mærke været i storbyer som LA, Miami, Phoenix osv. Men alligevel, så har obligationsopkøbene tildels haft den tilsete effekt at dømme ud fra en række tal. Men når opkøbene stopper falder markederne så? Kan de selv “bære” de opskruede kurser uden opkøb fra centralbanken? Som alternativ har jeg personligt selv søgt en smule mod det kinesiske marked, “opbremsningen” i Kina, vurdere jeg tildels… Læs mere
Hej Jens Tak for dit indlæg og spørgsmål. Stigende boligpriser er et produkt af de lave renter igennem en længere periode snarere end et udtryk for at QE har gavnet realøkonomien i udpræget grad. Der er samtidig skabt en bedre boligbalance, idet udbuddet (nybyggeriet) faldt nærmest som en sten fra ca. 1,7-1,8 mio. nye huse på toppen i 2006 til snarere 200-300.000 årligt på bunden i 2009-2010. På lang sigt er det beskæftigelsesudviklingen i kombination med vækst i samfundsøkonomien og renterne som styrer boligpriserne. Den største effekt i økonomien tror jeg faktisk er skabt igennem den formueeffekt, som stigende aktiekurser… Læs mere
Hej igen Jens – I relation til de stigende ejendomspriser som du nævner kunne jeg også have en ide om at i det mindste udvalgte af de steder som du nævner også var dem som oplevede de største fald. En forudsætning for en optur er meget ofte den tidligere periodes nedtur. Det gælder ikke kun på ejendomsmarkederne men for samtlige aktivtyper.
Hilsen
Per