Spring til hovedindhold

Plastic Change: Donation skal bruges til at uddanne næste generation.

Plastic Change er en af tre udvalgte organisationer, der hvert kvartal modtager donationer fra Nordnets The Re:turn Initiative. Her fortæller Plastic Change, hvad de skal bruge de første 110.000 kr. til.

I starten af 2022 præsenterede Nordnet sin nye klima- og miljøpris, The Re:turn Initiative, hvor vi donerer 0,10 kr. pr. aktiehandel på Nordnets platform i 2022 til tre udvalgte organisationer, der gør en forskel for klima og miljø. De udvalgte er Plastic Change, FødevareBanken og Den Danske Naturfond. Vores kunder har stemt om, hvordan pengene skal fordeles mellem organisationerne. Plastic Change fik flest stemmer og modtager ca. 110.000 kr. i første af fire portioner. I den anledning fortæller Plastic Changes direktør, Louise Lerche-Gredal, om organisationens arbejde, og om hvad du kan gøre som privatperson og investor, hvis du vil tænke klima og miljø ind i din hverdag.

Plastic Change modtager knap 110.000 kroner fra The Re:turn Initiative i første kvartal. Hvad skal pengene bruges til?

”Hver uge får vi utallige henvendelser fra uddannelsesinstitutioner landet over og bruger derfor en del ressourcer på at tale med de unge i håbet om at uddanne næste generation til at passe godt på vores klima og miljø. Derfor vil en del af pengene gå til at udvikle nyt materiale og på at undervise skoleelever og studerende.

Derudover kommer vi til at bruge penge på det lange seje træk i forhold til at påvirke politiske beslutninger og fremtidens lovgivning, som relaterer sig til forbrug og håndtering af plast. Det kræver tid, og pengene fra Nordnet falder derfor på et tørt sted.”

Hvor er fokus i jeres politiske arbejde?

”De seneste mange år har der været meget fokus på vores forbrug af plastik, men trods det stigende fokus, er danskernes forbrug af plastik steget med 30% de sidste fem år. Som almindelige borgere kan det være svært at reducere de enorme mængder af plastikaffald, som hver eneste husholdning generer. Derfor er der brug for mere ambitiøse politiske mål for, hvordan vi reducerer vores plastikforbrug, og for hvordan virksomheder kan gentænke deres produkter, indpakning og forretningsmodeller.

Desværre er der stærke kræfter, som modarbejder reduktionen af plast. Plastik er, som mange nok ved, overvejende lavet af olie. Olie- og petrokemiindustrien har alene i USA investeret 400 milliarder dollars de seneste år i at udvide plastikproduktionen. De massive økonomiske interesser fastholder den nuværende vækstkurve for plastik, hvor forventningen er, at produktionen i 2050 vil være firdoblet og udgøre 1.600 mio. ton årligt. Heraf vil halvdelen blive til engangsplastik med katastrofale følger for både klima og miljø.

Udfordringerne kan ikke løses af forbrugerne alene, men skal også løses gennem lovgivning, innovation og en kulturel forandring fra brug-og-smid-væk kulturen, som plastik i høj grad er et symbol på. Vi skal have fat om nældens rod og ændre strukturerne, ikke mindst i internationalt perspektiv.”

Hvordan arbejder I internationalt?

”Vi sidder i styregruppen for det globale netværk Break Free From Plastic, som består af ca. 2.700 organisationer i hele verden. Vi arbejder tæt sammen om de særlige udfordringer, som kendetegner de forskellige regioner i verden.

Derudover har Plastic Change FN-observatørstatus og følger tæt den internationale proces omkring den kommende globale FN-traktat for plastik. Vi ser det som et kæmpe lyspunkt, at der nu arbejdes på en ny traktat, der kan skabe juridisk bindende regler på området.

Allermest ønsker vi regler, så producenterne får et ansvar fra vugge til grav i forhold til alt, hvad de producerer. Det vil sige hele produktionen og affaldshåndteringen af plastikken. Vi arbejder for, at virksomheder skal have en ”license to operate” og for et forbud mod at eksportere affald fra EU og lignende områder i verden til 3. verdens lande.

Traktaten skal være færdigforhandlet inden udgangen af 2024, og en del af vores arbejde i de kommende år vil derfor være at sikre det højest mulige ambitionsniveau for traktaten.

Det er positivt, at FN-forsamlingen allerede nu har besluttet, at traktaten skal fokusere på hele værdikæden, det vil sige alt fra olieudvinding til affaldshåndtering og forurening. Samtidig er vi bevidste om, at der er mange hensyn og økonomiske interesser på spil og dermed risiko for, at traktaten bliver udvandet. Det vil kræve en massiv indsats i de kommende år at finde den rette balance, som medlemslandende i sidste ende kan tilslutte sig.”

Hvis man som almindelig borger gerne vil gøre en forskel for miljøet, hvad er så i din optik, det bedste at gøre?

”Det allervigtigste er faktisk, hvem du stemmer på politisk, og hvordan du investerer din pension og dine frie midler. Som almindelig borger skal vi alle selvfølgelig tænke over de valg, vi træffer i hverdagen, men det er også vigtigt at stille flere krav til de politikere, vi stemmer på, til de produkter, vi køber, og til de virksomheder, vi investerer i via pensionsopsparinger og andre private investeringer.

Det er rigtigt fint at screene sine investeringer, som man kan hos Nordnet. EU’s regler med artikel 8 og 9 (de såkaldte lysegrønne og mørkegrønne fonde, ETF’er og investeringsforeninger) er et sted at starte også selv om, der stadig er udfordringer med definitionerne. Men det er bedre end ingenting. Og hvis man samtidig aktivt fravælger investeringer i fx fossile brændstoffer og forurenende industrier, så vil det forhåbentlig have en effekt på sigt.

I Plastic Change så vi gerne flere investeringer i ”upstream løsninger”, der udvikler nye produkter, services og forretningsmodeller. I dag går de fleste grønne investeringer til ”downstream løsninger”, som ofte er teknologiske løsninger, der formentlig er en del af svaret på de udfordringer, vi står overfor, men som ikke tager livgreb med de grundlæggende problemer, som vores samfund står overfor.

Som forbruger er det mest effektive, du kan gøre derudover helt grundlæggende at nedsætte dit forbrug. Undlad at købe nyt, udskyd forbrug, genbrug dine ting og lån dig frem.

Nogle gange er det de små ting, som fører til de større. Stop med at købe vand på flaske, husk indkøbsnettet, boykot to-go kaffen i en engangskop, men sæt dig ned og nyd kaffen, eller medbring din egen kop. Det batter faktisk noget, for det har en afsmittende effekt, og du bærer det med dig og beder måske din kaffebar om at servere kaffe i andet end engangsemballage. Små sten ruller sig større, og det er de små skridt, der fører til større skridt, som i sidste ende skaber den forandring, der er så bydende nødvendig.”

Alt dette og mere til kan de danske skoleelever, studerende, forbrugere, politikere og virksomhedsejere lære mere om på plasticchange.dk, hvor man også kan læse mere om organisationens politiske arbejde i Danmark, EU og FN.

Læs mere om, hvordan du kan investere dine frie midler og din pension mere bæredygtigt, og brug vores screenere til at finde bæredygtige investeringer her.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest populære
Se alle kommentarer
Anders Bach
Anders Bach
2022-04-22 09:01

Plastik er en af de største opfindelser menneskeheden har skabt. Der er plastik i alt og med god grund. Plastik er billigt, miljøvenligt og utroligt versartilt. Der findes mere end 100.000 forskellige typer plast en produktdesigner kan vælge imellem når han/hun skal designe et nyt produkt. Miljøbelastningen fra fremstilling af én bomuldspose er den samme som for 5000 plastposer. At arbejde enøjet for mindre plast er en katastrofe. Plast i naturen er ikke plastikkens skyld men idioten som smed det. Eksport af affaldsplast er heller ikke plastens skyld men er drevet af miljøhippier fra deres skriveborde, de har ingen begreb… Læs mere

Louise Lerche-Gredal
Louise Lerche-Gredal
Svar til  Anders Bach
2022-04-24 12:22

Tak for din kommentar. I Plastic Change er vi fuldt bevidste om plastens fordele såvel som ulemper, men som det gælder for ethvert materiale, det være sig bomuld, bambus, pap eller plast, er det bydende nødvendigt, at vi sikrer en hensigtsmæssig brug og håndtering. For så vidt angår plastik kan de afledte konsekvenser endvidere langt fra reduceres til en forureningsproblematik. Vores plastikproduktion og efterfølgende håndtering af plasten er tæt forbundet med den klimakrise, som vi står i, ligesom den påvirker menneskers og dyrs sundhed og levevilkår. I Plastic Change er vi ikke fortalere for at forbyde plastik som materiale. Vi er derimod fortalere… Læs mere