P/S analyse af Vestas

Kenneth L. Fisher beskriver i bogen ”Super Stocks” fra 1984, hvordan man kan anvende nøgletallet Price-Sales-Ratio (PSR eller P/S) til at handle aktier. Indledningsvis anbefaler han, at man udelukkende køber såkaldte ”Super Stocks”, dvs. kvalitetsaktier med overbevisende historik og stærke balancer. Det er sin sag at lave en liste med den slags aktier, men hvis man har en sådan liste, kan det være interessant at studere, hvordan Ken Fisher mener, man kan anvende P/S til at beslutte køb hhv. salg.

Ken Fisher har kogt metoden ned til tre letforståelige grundregler, som vel at mærke kun gælder for Super Stocks:

Regel nr. 1. Køb ikke aktier med P/S over 1,5 og køb ALDRIG aktier med P/S over 3.

Regel nr. 2. Køb stort ind, når P/S falder under 0,75 og gem aktierne i lang tid.

Regel nr. 3. Sælg, når P/S overstiger 3,0. Hvis du er risikovillig, kan du nøjes med at sælge nogle af aktier, når P/S passerer 3,0. Resten skal senest sælges, når P/S når 6,0.

Jeg vil i det følgende beskrive, hvordan man kunne have brugt ovenstående regler til at handle Vestas-aktier i perioden 1998 til 2010.

Da Vestas blev børsnoteret i april 1998 var kursen 27 kr. (efter split) mens omsætningen pr. aktie var 18,8. Sidstnævnte tal har jeg beregnet ved at dividere omsætningen i 1997 på 1.953 mDKK med antallet af aktier efter børsnoteringen på ca. 104 mio. stk. (1.953 : 104 = 18,8). I april 1998 var P/S altså 1,44 (27 : 18,8 = 1,44) og dermed under 1,5. Ifølge Regel nr. 1 kunne man derfor godt købe Vestas i april 1998 – men ikke for mange. Man skal ifølge Regel nr. 2 først købe stort ind, hvis P/S kommer under 0,75.

Hvis man havde fulgt Regel nr. 1 og købt lidt Vestas aktier i april 1998, hvornår skulle man da sælge? I 1998 blev omsætningen pr. aktie 27,2 (2.830 mDKK : 104 mio. aktier = 27,2). Ultimo 1998 var aktien steget til kurs 34,2 kr. P/S var da faldet til 1,25 (34,2 : 27,2 = 1,25). Man kunne i den situation have valgt at købe flere aktier, da P/S fortsat var under 1,5, mens det ifølge Regel nr. 3 var forbudt at sælge, selvom kursen var steget.

I 1999 blev omsætningen pr. aktie 45,0 (4.710 mDKK : 104,6 mio. aktier). Ultimo 1999 var kursen steget til 131 kr. P/S var da 2,91 (131 : 45,0 = 2,91). Ifølge Regel nr. 3, var det endnu for tidligt at sælge, da P/S fortsat var under 3,0.

I løbet at 2000 steg kursen fra 131 til 439 kr. Topnoteringen var 510 kr. I 2000 blev omsætningen pr. aktie 61,4 (6.451 mDKK : 105 mio. aktier = 61,4). Det vidste man dog først i marts 2001, da årsresultatet blev offentliggjort. Da aktiekursen nåede 135 kr. (3,0 x 45,0) var det tid til at overveje at sælge. Hvis man var forsigtigt anlagt, kunne man have solgt alle aktierne. Hvis man var risikovillig, kunne man have holdt på aktierne eller måske have solgt halvdelen. P/S passerede 6,0 i løbet af året, da aktiekursen passerede 270 kr. På dette tidspunkt skulle man ifølge Regel nr. 3 have solgt de sidste aktier.

Hvis man havde fulgt Ken Fishers regler, havde man købt lidt Vestas aktier i april 1998 til kurs 27 kr. og måske købt nogle flere i det efterfølgende år, hvor P/S fortsat lå under 1,5. Måske havde man fået en gennemsnitlig anskaffelseskurs omkring 30 kr. Disse aktier skulle sælges i år 2000 til mellem 135 kr. og 270 kr. Hvis man havde solgt halvdelen til 135 kr. og den anden halvdel til 270 kr. havde man nok fået en gennemsnitlig salgskurs omkring 200 kr. Man kunne derved have opnået et flot og meget tilfredsstillende afkast på ca. 570% (200 kr. vs. 30 kr.). Ultimo 2000 var P/S steget til 7,15.

I 2001 blev omsætningen pr. aktie 90,7 kr., mens kursen sluttede året i kurs 229 kr. P/S var da faldet til 2,52 (229 : 90,7 = 2,52). Trods kursfaldet var Vestas fortsat alt for dyr ifølge Regel nr. 1.

I 2002 blev omsætningen pr. aktie 98,6, mens kursen sluttede året i kurs 70 kr. P/S var da faldet til 0,71 (70 : 98,6 = 0,71). Nu var det igen tid til at købe Vestas. I december 2002 kendte man dog ikke omsætningen i 2002 endnu. Baseret på 1999 omsætningen var P/S noget højere nemlig 0,77 (70 : 90,7 = 0,77). I praksis kunne man have købt en lille portion Vestas-aktier allerede i efteråret 2002 i kurs 136 kr., da P/S passerede 1,5, mens man kunne have købt flere i december 2002 til kurs 70 kr., da P/S nærmede sig den magiske grænse på 0,75.

Omsætningen for 2002 blev offentliggjort i marts 2003. På det tidspunkt var kursen faldet til ca. 35 kr. P/S var da faldet til 0,35 (35 : 98,6 = 0,35). Hvis man ikke allerede havde købt Vestas, var det nu tid til at købe stort ind. Hvis man allerede havde købt nogle aktier til kurs 136 kr. i efteråret 2002 og nogle til kurs 70 kr. i december 2002, kunne man nu købe endnu flere og sikre en gennemsnitlig anskaffelseskurs på måske 70 kr.

I 2003 blev omsætningen pr. aktie 117 kr., mens aktiekursen sluttede i kurs 96 kr. P/S var da steget til 0,82. Man kunne på dette tidspunkt have købt lidt flere aktier, mens det ifølge Regel nr. 3 var forbudt at sælge. I praksis ville man nok have deltaget i den store kapitaludvidelse i starten af 2004 og dermed købt flere aktier til kurs 50 kr., hvorved den gennemsnitlige anskaffelseskurs nok var faldet til ca. 60 kr.

I 2004 blev omsætningen pr. aktie 109 kr., mens aktiekursen sluttede året i kurs 66 kr. P/S var da faldet til 0,61 (66 : 109 = 0,61). Man kunne da have købt flere Vestas aktier, hvis ikke porteføljen allerede var proppet!

I 2005 blev omsætningen pr. aktie 153 kr., mens aktiekursen sluttede året i kurs 103,5 kr. P/S var da steget en smule til 0,68 (103,5 : 153 = 0,68). Man kunne da have købt endnu flere Vestas aktier, hvis man da havde råd.

I 2006 blev omsætningen pr. aktie 155 kr., mens aktien sluttede året i kurs 240 kr. P/S var da steget til 1,55 (240: 155 = 1,55). Det var nu slut med at købe, men endnu alt alt for tidligt at sælge. Aktierne kunne jo tidligst sælges i kurs 465 kr. (3,0 x 155) ifølge Regel nr. 3.

I 2007 blev omsætningen pr. aktie 196 kr., mens aktien sluttede året i kurs 551 kr. P/S var da steget til 2,81 (551: 196 = 2,81). Omsæltningen for 2007 blev dog først kendt i marts 2008 og man kunne derfor have solgt aktierne til kurs 465 kr. i november 2007. Hvis man havde været risikovillig, kunne hav have solgt halvdelen af aktierne i november 2007 og beholdt den anden halvdel.

I 2008 blev omsætningen pr. aktie 243 kr., mens aktien sluttede året i kurs 303 kr. P/S var da faldet til 1,25 (303: 243 = 1,25). Omsæltningen for 2008 blev dog først kendt i marts 2009. Kursen toppede omkring 695 kr. i juni 2008 og september 2008. På daværende tidspunkt var P/S steget til 3,55 (695 : 196 = 3,55). Den forsigtige investor havde allerede solg i kurs 465 i november 2007 og den risikovillige investor kunne have solgt flere aktier (resten), da P/S igen nåede 3,0 (kurs 588 kr.) i maj 2008. Hvis han var grådig og håbede på en endnu højere P/S som i år 2000, fik han ikke solgt sine aktier, da kursen var høj!

Hvis man havde fulgt Ken Fishers regler, havde man nok købt til omkring 60 kr. i 2002, 2003 og 2004 og solgt til kurs 465-588 i november 2007 og maj 2008 og derved opnået et flot og meget tilfredsstillende afkast på 675-880% (465-588 kr. vs. 60 kr.). Da omsætningen for 2008 blev kendt i februar 2009 var kursen faldet til 250 kr. P/S var da faldet til 1,03 (250 : 243 = 1,03). Nu var det igen tid til at købe.

I 2009 blev omsætningen pr. aktie 242 kr., mens aktien sluttede året i kurs 317 kr. P/S var da steget til 1,31 (317 : 242 = 1,31). Lige nu er kursen 296 kr., hvilket betyder, at P/S er faldet til 1,22 (296 : 242 = 1,22). Hvis man ikke allerede har Vestas i porteføljen, kan man købe lidt aktier nu, men ikke for mange, da P/S ligger under 1,5 men over den magiske grænse på 0,75.

Jeg ejer selv aktier i Vestas Wind Systems.

(Regel nr. 1 opdateret 18. juni)