“Hvilken opsparingsform er bedst i forhold til skat til mine teenagere?”

Sanne spørger: Hej. Vi vil gerne hjælpe vores børn i gang med at investere. Den ene er 19 år har arbejde og modtager SU. Den anden er 15 år og arbejder rigtig meget og skal qua de nye regler ikke betale AM-bidrag. For dem begge gælder det, at de kommer op omkring de 50.000 kr. pr år. 1: Vi er derfor i tvivl om, hvilken opsparingsform der er bedst i forhold til skat – Nordnet One, aktiedepot eller aktiesparekonto. 2: Hvis vi som forældre ønsker at give et fast månedligt beløb til en månedsopsparing, er det så bedst, at indbetalingen kommer fra vores konto, eller at det overføres til vores børns konto, som så selv har en fast overførsel til en månedsopsparing?
På forhånd tak for hjælpen. Mvh Sanne

Svar: Hej Sanne

Tusind tak for dine spørgsmål – og hvor er det bare dejligt, at du gerne vil hjælpe dem godt på vej med økonomisk viden og dannelse. Sådan! Generelt når vi taler om børn og investering, så er det ofte relevant at kigge på barnets personfradrag, som i år er på 54.100 kroner. Det er altså et fradrag, som vi alle har, uanset om man er 0, 3, 15 eller 19 år. Grunden til, at vi taler om netop personfradraget, skyldes, at man kan modregne, den gevinst man får, hvis personfradraget altså ikke ellers benyttes. Det kan det, hvis det man investerer i beskattes som kapitalindkomst (f.eks. Nordnet One, som du spørger til). Det lyder dog til, at både din 15-årige og 19-årige allerede benytter deres på arbejde.

Når man skal se på skatten på investeringer, er det vigtigt at sige, at der generelt er to typer af beskatning: aktieindkomst og kapitalindkomst. Og så er der, som du også spørger til, aktiesparekontoen, som er sit eget lukkede system, hvor alt bliver beskattet på samme måde på netop dén konto.

Den laveste beskatning af det, man kalder frie midler (altså ikke-pension) finder man på en aktiesparekonto. Her beskattes de unge hvert år med 17% af det afkast/den gevinst, de har fået. Den næstlaveste beskatning, som er ved aktieindkomst på et aktiedepot, er 27% af de første 79.400 (2026-tal), man får i gevinst pr. år. Når det afkast, man får i aktieindkomst, er over(!) 79.400 kr. på et år, skal man betale 42% af det afkast. Men man altså virkelig have en god sum penge investeret for at nå derop Jeg har prøvet at tegne det op i tabellen herunder.

Tabel 1: Overblik over kontotyper til mindreårige (under 18 år). Kilde: Nordnet

Personligt overfører jeg penge til mine to børns aktiedepoter til deres månedsopsparinger hver måned. Det er måske lidt kedelige lommepenge for dem nu, men jeg håber, at de vil sætte pris på dem, når de når dine børns alder. Det er i følge dialog med Skattestyrelsen ok, da lommepenge er at betragte som børnenes penge. Jeg tænker, at det kommer ud på et, om pengene kommer fra jeres konto eller børnenes, når det alligevel er en overførsel fra jer. Men hvis I vil være helt sikre, så anbefaler jeg, at I tager fat i Skattestyrelsen.

Håber, at svaret kan bruges.

Mange hilsner
Katrine

“Er der noget, jeg skal tage højde for, nu hvor min søn bliver 18 år?”

Anne spørger: Kære Nordnet-medarbejdere. Min søn bliver 18 år her til sommer. Han har dels et depot for mindreårige og en aldersopsparing. Han har endnu ikke en ASK, men det var med tanke om, at han selv skulle have muligheden for at oprette den. Det er ikke fordi, min søn har en formue, men han har lidt penge i ETF’er, Nordnets egne fonde og få aktier. Det drejer sig omkring 6-7000 kroner, og det meste er investeret ud fra kapitalbeskatning for at udnytte frikortet.Er der noget. jeg skal tage højde for, nu når min søn bliver 18 år?

Min søn udnytter fortsat ikke sit frikort, så jeg formoder det fortsat er fint med investering med kapitalbeskatning? Hvordan svitser man fra det ene til det andet, hvis han lige pludselig udnytter sit frikort? Når min søn bliver 18 år, får han dels sin børneopsparing udbetalt (ca. 70.000 – da de aldrig er blevet investeret desværre), men også omkring 40.000 kr – en gave han har fået af farmor. Har I nogle anbefalinger, hvad han kunne gøre med sine penge? Det er muligt, at noget af det skal bruges om 3 år, men ikke alle. De kunne nok godt stå investeret i min. 5 år. Lidt om mig selv. Jeg begyndte at investere for 2-3 år siden. Jeg er meget optaget af det. På nogle måder synes jeg, det at investere er tilgængeligt, og så alligevel kan det være svært. Men jeg klør på, lærer undervejs. Jeg har dog ikke den store formue at investere for, men lidt har jo også ret. Mvh. Anne

Hej Anne

Tusind tak for dit spørgsmål. Og det lyder til, at du og han bare har haft en rigtig god plan og taget godt højde for det hele

Der gælder fortsat samme regler for personfradraget – uanset om din søn er 18 år eller mindreårig. Så hvis han fortsat ikke bruger det, så kan I godt fortsætte. Når han begynder at benytte det, så kan I overveje, om det fortsat er det rigtige, eller om I vil kigge mod lavere beskatning på netop aktiesparekontoen eller i aktieindkomsten, som du siger. Se gerne tabellen og mit svar til Sanne ovenfor.

Sådan er praktikken, når dit barn går fra mindreårig til myndig. Du kan læse meget mere her.

En tommelfingerregel er, at et fornuftigt sted for mange at starte er i en bred, global aktiebaseret investeringsfond (ETF, investeringsforening eller fond). Hvis han gerne vil investere i eksempelvis aktier, bestemte sektorer eller temaer er der også mulighed for det. Jeg kan og må ikke rådgive, så det er en øvelse, I sammen skal finde ud af. Vær opmærksom på, at jo længere tidshorisont, jo højere risiko kan man (som tommelfingerregel) typisk tåle at tage.

I sidste brevkasse gav jeg et lidt længere svar til Karina om, hvordan man kommer i gang. Måske I kan finde inspiration her?

Det lyder til, ud fra dit spørgsmål, at I har godt styr på både kontotyper og muligheder, og at der er et rigtig godt afsæt for at fortsætte med jeres investeringer – både for din søn og for dig selv.

Mange store hilsner
Katrine

“Hvad sker der med mine værdipapirer, hvis jeg flytter min pension til jer?”

Susanne spørger: Hej. Jeg er interesseret i at vide, hvad der sker, hvis jeg vil flytte mine pensionsmidler til Nordnet. Vil de eksisterende værdipapirer blive solgt, og jeg skal ud og købe op – eller bliver mine depoter flyttet, så de eksisterende værdipapirer bliver flyttet over i forskellige depoter i Nordnet alt efter pensionstype? Jeg er 61 år og måske klar til at flytte mine pensionsmidler fra mit nuværende selskab. Venlig hilsen Susanne.

Svar: Hej Susanne.

Tusind tak for det spørgsmål!

Først og fremmest vil jeg anbefale dig at prøve vores digitale flytteguide, der hurtigt kan give dig klarhed over, om din pension kan flyttes eller ej. Hvis din ordning kan flyttes, bliver du stillet en række spørgsmål, som du skal svare på om din ordning. Det tager ca. 10 minutter. Til sidst kan du skrive under med MitID, hvis du ønsker at flytte den.

Når din pension bliver flyttet, opretter vi et depot til dig pr. overført ordning. Det vil sige, at hvis du overfører både en ratepension og en aldersopsparing, så opretter vi et depot til dem hver. Du beholder også de udbetalingsrettigheder, som du har i dag.

Dine værdipapirer bliver de flyttet med din ratepension, aldersopsparing eller kapitalpension, hvis du siger ja, når flytteguiden spørger dig om det. Der kan gå et par uger, hvor vi løbende modtager dine værdipapirer, og der er her lidt forskel i behandlingstiden på danske og udenlandske værdipapirer. Du kan også, som du skriver, vælge at sælge dem inden du flytter pensionen, og så købe ind fra ny hos os. Det bestemmer du selv.

En forskel fra andre pensionsselskaber er, at du hos os skal foretage dine investeringer på egen hånd. Vi har et bredt udvalg og lave omkostninger, og det foregår på samme måde, som når man investerer frie midler.

Vær også opmærksom på eventuelle forsikringer, der vil bortfalde, når du flytter pensionen. Hvis du bruger forsikringen/eller forventer at gøre det på et tidspunkt, skulle ud og tegne den et andet sted.

Normalt tager det mellem 6-8 uger at flytte en pension til os.

Jeg håber, at du kan bruge svaret.

Mange hilsner
Katrine

“Hvordan kommer man bedst i gang med at investere som 19-årig?”

Karina spørger: Hej. Vi har brug for information om muligheder for investering til en 19-årig. Både kortsigtet inden for 2 år og længere. Hvad er bedst og med mindst risiko? Og hvordan kommer han i gang? Venlig hilsen Karina.

Svar: Hej Karina.

Dejligt, at du gerne vil hjælpe din 19-årige i gang! Jeg skal gøre mig umage med ikke at skrive en hel roman, for det er altså noget, jeg i den grad brænder for, og som kan være svært at koge ned til et kort svar.

NÅ, først og fremmest: Det er vigtigt for mig at indlede med, at jeg generelt ikke vil anbefale, at man investerer med for kort tidshorisont. Med det mener jeg, at hvis tidshorisonten er under 2 år, så synes jeg, at I i stedet bør undersøge mulighederne for en opsparingskonto/højrentekonto. Investering er for det lange løb, og så er det også en vildt god måde at lære om økonomi.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Men man kan i høj grad selv være med til at styre den risiko, man investerer med. En tommelfingerregel er, at jo længere tid, der er til, at man skal bruge sine penge, jo højere risiko kan man typisk tåle at tage. Det er fornuftigt at sprede sine investeringer. Eksempelvis over flere forskellige selskaber, regioner og sektorer, men det kan også være ved at investere i flere forskellige aktivklasser. En aktivklasse kan være en aktie eller en obligation.

Hvis du og din søn vil blive klogere på forskellen på aktivklasser og deres risiko, kan I se mere her:

Højere risiko betyder også et højere muligt afkast, hvor lavere risiko altså typisk også vil være ensbetydende med lavere afkast. Til gengæld “svinger” dine investeringer ikke lige så meget, hvis du investerer med lav risiko.

Når du derfor spørger, hvad der er “bedst og med mindst risiko”, så afhænger det af flere ting, som jeg ikke kan svare helt direkte på, da jeg ikke har et kendskab til hans økonomi.

Derfor vil mit råd til jer være at tage en snak om, hvad de investerede penge skal bruges til og dernæst:

1. Find ud af, hvornår de investerede penge skal bruges (tidshorisont): Er det om 2, 3 eller 10 år?
2. Hvor mange penge vil han investere? Er det et større beløb, han har sparet op, eller et månedligt beløb han vil lægge ind i sit budget – eller begge dele?
3. Hvilken risiko vil han investere med?

Et godt udgangspunkt for de fleste er en global aktiefond. På den måde investerer man i mange forskellige selskaber og regioner på en gang, og man har på den måde spredt sin risiko. Og så er man i gang!

Når interessen måske en dag stiger, og vidensniveauet lige så, kan det være, at den globale fond bliver erstattet eller suppleret med nogle andre investeringsfonde inden for temaer, sektorer eller regioner. Det kan også være, at aktierne lokker.

Med fundamentet på plads kan jeg afsluttende hjælpe lidt med praktikken, og hvad I kan gøre herfra.

Hvis man/han vil investere for mindre beløb månedligt, så kan I overveje at kigge mod en månedsopsparing. Det kan være 100, 200 eller 500 kroner. En månedsopsparing er en måde at investere på, hvor man ikke betaler handelsomkostninger ved hvert køb, og det er smart ved de mindre beløb. Det er en slags handelsrobot, han kan sætte op, som så automatisk investerer for ham fast hver måned. En månedsopsparing kan man bruge til at købe investeringsfonde (ETF’er, investeringsforeninger og fonde).

Hvis han investerer et større beløb, så husk spredningen: Det er sjældent en god idé at lægge alle sine penge i ét selskab, selvom det måske kan virke tillokkende. Husk også, at der ofte vil være omkostninger forbundet med at købe aktier, så tænk over, hvor meget omkostningerne fylder af købet: Jo større beløb, jo mindre fylder omkostningerne.

Og endelig så skal I huske at tage stilling til, hvilken konto han vil investere fra.

Jeg håber, at I kan bruge det til noget, og at han kommer rigtig godt i gang med sine investeringer.

De bedste hilsner
Katrine

“Jeg føler ofte, jeg er for sent ude med at købe eller sælge. Hvilke kilder eller værktøjer bør jeg følge?”

Ali spørger: Jeg er forholdsvis ny på aktiemarkedet og forsøger at følge nyhederne tæt. Alligevel oplever jeg ofte, at jeg ikke reagerer hurtigt nok på vigtige begivenheder vedrørende et selskab. Det føles som om, jeg altid er for sent ude med at købe eller sælge en aktie. Det kunne være, når en nyhed bliver offentliggjort i et medie, jeg følger, har aktien ofte allerede nået at falde eller stige markant. Hvad vil I anbefale, at jeg gør i sådan en situation? Hvilke kilder eller værktøjer bør jeg følge for at være blandt de første, der reagerer på en vigtig begivenhed? På forhånd tak for jeres tid og hjælp. Ali

Svar: Tak for et godt og relevant spørgsmål. Der kan være forskel på investorer, men her er lidt infomationer, som jeg selv finder anvendelige.

Hvor kigger jeg først? På Nordnet (selvfølgelig). For de danske selskaber finder du under “nyheder” om ikke alt, så det meste. Det kommer, når informationen er ude. Det kan være nyheder fra selskabet; ændringer i anbefalinger fra analytikere, rygter om nyt fra selskabet, som kommer via nyhedstjenester. For udenlandske selskaber er nyhedsdækningen naturligt ikke lige så intensiv, men den er stigende.

På Proinvestor.com er der masser af debat, men der kan også være nyheder om enkelte selskaber og perspektiveringer af disse. Dem skriver jeg selv en hel del af.
Herefter søger jeg, når det drejer sig om store globale selskaber, på sider, som cnbc.com og finance.yahoo.com og via bloomberg.com

Er der en bestemt ting, som jeg leder efter – om der er sket noget bestemt, som jeg ikke kan finde – så gør jeg som de fleste andre: søger på Google eller via en af de AI-tjenester, som findes.

Så er der jo altid @Pernordnet på “X”, hvor jeg skriver om mange forskellige ting. Ikke anbefalinger, men giver et perspektiv. Plus naturligvis ugens #Investeringspodcasten

Jeg håber, det giver inspiration.

Hilsen
Per

“Jeg har hørt, jeg skal betale mindre i skat, hvis jeg har renteudgifter. Er det rigtigt, og sker det automatisk?”

Pernille spørger: Hej, jeg har hørt, at man skal betale mindre skat af gevinst fra nogle typer af fonde, hvis man har tilsvarende udgifter til renter på sit huslån. Er det rigtigt, og hvis ja, sker det så automatisk via Skat? Mvh Pernille, 48 år og relativ ny i aktieverdenen.

Svar: Hej Pernille. Det er et super godt spørgsmål, og du har hørt helt rigtigt. Når det drejer sig om typer af beskatning på investering, så er der to “kasser”: aktieindkomst og kapitalindkomst. Aktieindkomst er et mere lukket system, hvor kapitalindkomsten kan påvirkes af mange ting.

Når du skal betale renter, så er det “negativ” kapitalindkomst. Og det er så dét, du så at sige kan udligne med positiv kapitalindkomst (altså afkast fra noget, der beskattes som kapitalindkomst). Regnestykket kan dog være noget komplekst, da det eksempelvis også indebærer kommuneskat og eventuel kirkeskat. Derfor er det også svært at svare helt konkret på og lave regneeksempler, men jeg forsøger at forklare meget mere nedenfor:

Bliv klogere på skat: Alt du skal vide om skat på investering

Mange hilsner
Katrine

“Oplyser Nordnet direkte til skat om afkast og tab på ETF’er?”

Kristian spørger: Kære Nordnet. Jeg har i 3 år haft en investeringskonto hos Nordnet indeholdende aktier og ETF’er. Oplyser Nordnet direkte til skat om ETF tilvækst eller tab til beskatning? Hvis ikke hvordan eller hvor finder jeg selv oplysningerne? Ser frem til at høre fra jer. På forhånd tak for svar

Svar: Hej Kristian. Det kan jeg godt forstå, du spørger om. Skat er noget af det, der fylder allermest hos vores kunder.

Kort sagt: Ja, det gør vi. Det er sådan, at vi indrapporterer alle køb og salg, som der er foretaget via vores platform. Derudover indrapporterer vi også om udbytter og betalt udbytteskat af udenlandske værdipapirer.
Du kan se den fulde liste her, hvor du også kan læse flere af de oftest stillede spørgsmål om skat og indberetning:

Mere om skat og indberetning: Hvad indberetter Nordnet?

Hvis du vil se helt konkret, hvad vi har af oplysninger, kan du gøre følgende: Log ind på din profil, tryk på “Mine sider” og find så rapporter. Her kan du trykke på “Porteføljerapport” og se mere.

Når du sælger/hvis du har solgt, kan du under rapporter trykke på “Realisationsoversigt” og finde information der.

Håber, at det kan bruges.

Mange hilsner
Katrine

5: “Må min kontoværdi overstige indskudsloftet på aktiesparekontoen?”

Peder spørger: Jeg har en aktiesparekonto, hvor indskuddet ikke er på det maksimale. Hvis jeg nu indskyder til den tilladte grænse, og mine aktier eller investeringfondes værdi efterfølgende overstiger det maksimale tilladte indskud – og det skulle de jo gerne – må de så det? Er det beholdning eller indskuddet, der er afgørende?

Svar: Hej Peder

Jeg kan sagtens forstå, at du spørger. Det vigtige ved en aktiesparekonto er “skæringsdatoen” – nemlig den 31. december det foregående år. Det afhænger altså af, om du indskyder i samme år eller året efter:

• Lad os tage udgangspunkt i dit eksempel: Du har indskudt 160.000 kroner på din aktiesparekonto, og i løbet af i år stiger dine investeringer til en samlet kontoværdi på 175.000 kroner. Så må du i år fortsat indbetale “det resterende”: Altså 174.200 kroner – 160.000 kroner = 14.200 kroner.
• Og nu det samme eksempel, men med et andet udfald: Du havde i 2025 indskudt 160.000 kroner på din aktiesparekonto. I løbet af 2025 steg dine investeringer til en samlet kontoværdi på 175.000 kroner. Da det blev den 1. januar 2026, måtte du ikke indskyde mere, da det er saldoen/kontoværdien på din aktiesparekonto d. 31. december 2025, der er afgørende for, hvad du må indbetale i 2026.

Du må dog altid indskyde skattebetalingen – også selvom din kontoværdi er over indskudsgrænsen.

De bedste hilsner
Katrine