Er transportmarkedet gået fra overophedning til underafkøling?

Er de supergode tider for Mærsk, DSV, NTG og andre logistikselskaber ved at være ovre? Det er der noget, som kunne tyde på – i hvert fald for nu.

For transportselskaber som Mærsk, DSV og NTG har de seneste 2 år været fænomenale. Hvad, der startede som nedlukning og risiko for totalt stop, blev vendt til et enormt boom, stigende priser og gigantiske overskud. Fragtraterne boomede til vands, til lands og i luften.

Årsagerne var mange: Meget var lukket ned, og biografer, restauranter, rejser og sportsbegivenheder var uden tilskuere og kunder. Vi sad hjemme og skulle have noget at lave. Derfor har vi alle bidraget til og været ”medskyldige” i, at transportmængderne steg markant. Alt fra fladskærme til nye brødristere holdt forbrugerøkonomien i gang.

USA er stedet, hvor forbrugerne har mest travlt, og de skuffede ikke ”forventningerne”. Ligesom at finanspolitiske stimulanser, som skulle holde økonomien i gang, gjorde sit til at forstærke udviklingen sammen med bl.a. lave renter, stigende ejendomspriser m.m.

Er de gode tider på transportmarkedet forbi?

Det amerikanske finanshus Stephens advarer i en analyse om, at vinden vender, og at transportmængderne i USA vil være af en helt anden og meget lavere kaliber fremadrettet. Det betyder ikke, at der ikke vil være varer på lastbilerne, men at der vil være nogenlunde de varer, som lastbilerne kan transportere, og måske lidt mindre. Det fik aktiekurserne i selskaber som J. B. Hunt og Norfolk Southern Corp til at falde med op til 10%.

Årsagerne til dette er:

• Efterspørgslen efter transport falder.
• USA giver ikke længere økonomisk støtte, som boostede forbruget under nedlukningen.
• Den amerikanske centralbank strammer pengepolitikken – meget markant endda. Det vil kunne mærkes på ejendomsmarkedet og vil yderligere udhule forbrugernes købekraft og forstærke effekten.
• Amerikanske forbrugere mærker effekten af stigende priser og køber mindre.
• Detailsektorens lagre er fyldt op. Varernes omsætningshastighed falder.
• De høje brændstofpriser svækker købekraften og -lysten.
• Forbruget går generelt ned i gear og skifter fra ”brødristere til rejser, restaurantbesøg og oplevelser”, som har et meget lavere ”transportindhold af varer”.

Køber investorerne præmissen om et balanceret fragtmarked?

I tillæg til ovenstående vil udviklingen blive forstærket af en vækstafmatning i Europa som konsekvens af krigen i Ukraine. Vi er bagefter USA, men samme tendens, som beskrevet ovenfor, kan let tænkes også at få effekt på vores breddegrader. Der vil stadig være en del at køre med, men ikke den overefterspørgsel, som drev fragtraterne til himmelflugt og indtjeningen hos bl.a. Mærsk til et uholdbart langsigtet højt niveau.

Vi hører meget om nedlukninger i Kina, logistikudfordringer og skibe, der venter på at blive losset. Og det er bestemt vigtigt. Det afgørende er dog i denne henseende efterspørgslen, og den kommer i meget væsentlig grad fra USA.

Investorerne bør ikke blive meget overraskede, hvis fragtraterne falder. Noget kan blive afbødet af nogle af de længere kontrakter, som selskaberne har indgået. Investorerne vil dog ikke nødvendigvis have alle de nuancer med i deres overvejelser og vil indstille sig på, hvad lavere spotpriser kan tænkes at betyde for indtjeningen og ikke mindst aktiekurserne.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning.

Omtalen af de konkrete værdipapirer og investeringer er ikke en anbefaling vedrørende disse og er ikke et tilbud eller opfordring til tilbud om køb eller salg. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.