Vokser træerne ind i himlen?

Tech-aktier er steget meget voldsomt de sidste fem år – specielt sammenlignet med mange andre sektorer. Nogle aktier leder derfor tankerne mod udtrykket ”The sky is the limit”. Men pas på. Vi som mennesker bliver ofte draget af succes og er generelt flokdyr. Det har mange fordele, men bestemt også ulemper. Historisk set har der været en del ”bobler”, der desværre bristede, inden de nåede ”himlen”.

Boblerne som sprang

Tulipan ”boblen”, som bristede i 1637, er vel en af de første og mest kendte. Mange spekulerede så voldsomt, at de solgte deres hus for at komme med på de forventede stigninger i tulipanløg.

Nedenfor ser du en illustration over, hvor voldsom en indeksudvikling tulipanløg havde fra slut 1636 til maj 1637.

Kilde: Wikipedia.com

En anden markant aktieboble er Wall Street-krakket i 1929. Indledningen på den store depression i 1930’erne startede reelt med børskrakket d. 24. oktober 1929. Aktierne faldt på 2,5 år med 82 procent, og det varede 25 år, inden aktierne havde indhentet faldet.

Nutidens bobler

Men boblerne hører ikke fortiden til. Senest oplevede vi op- og nedture på Bitcoin og andre kryptovaluter.

Bitcoin var for eksempel i december 2017 næsten i kurs 20.000 USD og ligger i dag på kurs 9.532.

Nedenfor ser du afkast på forskellige indeks i løbet af de sidste 12 måneder. Det står i lokale valutaer, så du skal være opmærksom på, at det kan se anderledes ud i kr.

Jeg har også medtaget forskellige branche ETF’er for at vise, at f.eks. bank- og energibranchen virkelig har haft et svært år.

IndeksAfkast 1 år (3. august 2019 – 3. august 2020)
Nasdaq34,25 %
S&P 50011,56 %
OMX Copenhagen All Shares24,55 %
Nifty 50 (Indien)0,69 %
DAX3,71 %
OMX Stockholm 3010,42 %
Euro Stoxx 50-5,98 %
Shanghai15,42 %

Sektorer på ETF’er
iShares Stoxx Europa 600 Banks-29,47 %
iShares S&P 500 Energy Sector-39,67 %
iShares Global Clean Energy26,54 %
iShares S&P 500 Information Technology Sector35,04 %
iShares Nasdaq US Biotechnology27,89 %

Hvis vi vender blikket mod vest

Hvis vi ser på de mest handlede og største teknologiaktier i USA, så har de alle sammen klaret sig godt det seneste år. Der er dog stadig en markant forskel på Tesla med 510 procent i afkast til Alphabet med 24 procent i afkast.

AktierAfkast 1 år*P/EP/BP/SMarkedsværdi
USA – Teknologi aktier
Tesla510,55 %217,3927,0310,63266,7 mia.USD
Apple108,33 %26,8125,196,881.820 mia. USD
Amazon73,57 %12521,514,981.585 mia. USD
Netflix53,34 %77,5223,099,78216 mia. USD
Microsoft49,75 %31,3513,1211,011.533 mia. USD
Alphabet – Class A24,38 %35,094,896,211.012 mia. USD
Facebook34,20 %33,566,559,71724 mia. USD
*Afkast er fra 3. august 2019 – 3. august 2020.

I tabellen ovenfor ser du afkastet for det seneste år samt nøgletal. Hvad aktier historisk har givet i afkast, kan man egentlig ikke bruge til meget, da det er den fremtidige indtjening, der er vigtig for de fremtidige gevinster.

Hvis du udelukkende ser på P/E værdierne, så kan Tesla, Netflix og Amazon virke dyre i forhold til de øvrige store teknologiselskaber, men de var også dyre for et år siden. På trods af at de havde høje P/E værdier for et år siden, har de altså slået markedsafkast sidste år.

Så hvis selskaber kan slå eller holde forventningerne, og markedsdeltagerne (jer) tror på deres forventninger, så er det ikke et problem at se dyr ud.

Men hvad så med Danmark?

Hvis jeg sammenligner med nogle af de danske kursraketter sidste år, så viser det nogenlunde samme billede. Selvom at eksempelvis Cbrain og ChemoMetec så dyre ud på P/E værdier for et år siden, så har de stadig leveret, fordi de har eksekveret på deres forventninger.

AktierAfkast 1 år*P/EP/BP/SMarkedsværdi
Danmark
Cbrain200,62 %227,2719,5718,621,8 mia. kr.
ChemoMetec147,63 %120,4815,7229,336,3 mia. kr.
AMBU133,29 %181,8223,5817,3954,3 mia. kr.
Genmab79,60 %63,299,7824,63140,7 mia. kr.
*Afkast er fra 3. august 2019 – 3. august 2020.

Kan vi spå om fremtiden?

Ingen ved, hvornår en eventuel nedtur kommer i aktiemarkedet, og ingen ved, hvornår et selskab pludselig ikke leverer det, de lover. Dertil har det vist sig mange gange, at det er utrolig svært at spå om hvilke aktier eller markeder, der er de bedste de næste 10 år.

I dag er det meget svært at forestille sig, at f.eks. Netflix ikke er her om 10 år, fordi de fleste netop kender og bruger tjenesten. Jeg ved ikke, om Netflix findes i fremtiden, eller om der kommer en udbyder, der er markant bedre. Jeg ved dog, at min hjerne har svært ved at forestille sig, at Netflix ikke findes.

Justering af risiko er tricket

Jeg synes, det er vigtigt, at du som investor stopper op engang imellem og forsøger at fokusere på din strategi. Prøv gerne at vurdere, hvad risiko de enkelte aktier skal have i din portefølje.

Hvis du f.eks. har købt fem forskellige aktier for fem år siden, hvor hver aktie dengang fyldte 20%, kan det være, du bør rebalancere din portefølje.

Et eksempel kunne være, at du dengang købte aktier hos Tesla, og måske har de aktier i dag en vægt på 60 procent af din samlede formue. Stop derfor op, og genovervej situationen i forhold til, hvordan den ser ud i dag.

Jeg ved ikke, om Tesla fortsætter op, men ud fra et risikosynspunkt, så er risikoen større i Tesla i dag ud fra din samlede formue. Om du fastholder stor vægt i en aktie er naturligvis dit eget valg. Bare du er klar over øget risiko ud fra formuebetragtning og er bevidst om dit valg, så er det top.

Når rebalancering giver god mening

Nokia er et klasseeksempel på, hvorfor rebalancering har været godt i visse situationer. Nokia var tilbage i 1990’erne den mest foretrukne mobiltelefon, og Nokia havde cirka 40 procent af mobiltelefonmarkedet i år 2000.

Næsten alle have en Nokia telefon, og forventningerne til fremtiden var tårnhøje. Det var nærmest umuligt at forestille sig en verden, hvor ens mobiltelefon ikke var Nokia. I dag er der nærmest ingen, der har en Nokia. I stedet indtog smartphones verdenen i 00’erne. Nokia har dog i dag en helt anden strategi, og derfor kan det sagtens igen blive en god investering for nye investorer.

Historisk kursgraf over Nokia-aktien

Hvis du som investor havde købt 100 stk. Nokia-aktier 1. januar 1996 til kurs 1,73 EUR, så havde din formue set således ud:

1. januar 1996: 1.297,50 kr.

1. april 2000: 45.150 kr.

3. august 2020: 3.225 kr.

Lad os antage at du som investor i Nokia havde reduceret halvdelen af dine Nokia-aktier 1. april 2000 til ½ i S&P 500, så havde din formue i dag set således ud:

Nokia: 50 * 4,3 (kurs i dag) * 7,5 (euro) = 1.612,50 kr.

S&P 500*: 49.665 kr. (0,50 * 45.150 + 120%)

Formue ved 1.612,50 + 49.665 = 51.277,50 kr.

51.277,50 kr. er altså markant bedre end 3.225 kr., som var beløbet, hvis man blot havde beholdt sine Nokia-aktier i hele nedturen. Jeg har i beregningerne ikke taget højde for udbyttet undervejs i hverken Nokia eller S&P 500.

*Indeks S&P500 er fra 1. april 2000 til i dag steget 120%

Og hvad er pointen?

Jeg er ikke bedre til at forudsige fremtiden end dig, men jeg har i 21 år arbejdet med investering, og jeg har set mange aktie op- og nedture undervejs.

Jeg har også oplevet aktier gå konkurs, som så meget solide ud, derfor spreder jeg altid min risiko på flere aktier og markeder, når jeg investerer og rebalancerer mine aktiepositioner undervejs.

Hvad du vælger er selvfølgelig helt op til dig. Det er bare vigtigt, at du er bevidst om den risiko, du løber undervejs. Det kan nemlig ske, at træerne ikke vokser ind i himlen. Måske vokser de bare 1 meter, og så er det godt at have taget det in mente.

Hvis du har brug for inspiration til at vælge dine aktier, så har vi nogle gode temasider, som du kan finde her.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer