{"id":65209,"date":"2025-02-24T13:13:31","date_gmt":"2025-02-24T12:13:31","guid":{"rendered":"https:\/\/www.nordnet.dk\/blog\/?p=65209"},"modified":"2026-03-11T15:42:52","modified_gmt":"2026-03-11T14:42:52","slug":"har-trump-oeget-risikoen-for-en-korrektion","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.nordnet.dk\/blog\/har-trump-oeget-risikoen-for-en-korrektion\/","title":{"rendered":"Har Trump \u00f8get risikoen for en korrektion?"},"content":{"rendered":"\n

Fredag sluttede ikke godt for aktieinvestorerne, da de kunne se udvalgte aktier<\/a> falde markant med investorer, som s\u00f8ger mod mere sikre havne i obligationsmarkedet.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Regnskaberne er stort set aflagt (undtagen Nvidia <\/a>som kommer 26 feb), og m\u00e5ske vil investorerne nu fokusere p\u00e5 USA’s pr\u00e6sident som kilde til markedsuro. For investorerne er der lige nu mindst tre sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kan f\u00f8re til modvind for aktierne:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Har Donald Trump skiftet fokus fra finansielle st\u00f8rrelser til told, og kan det udl\u00f8se en korrektion?<\/li>\n\n\n\n
  2. Om Nvidia <\/a>og Tesla<\/a>, og om de kan bev\u00e6ge sig selv, sektoren og\/eller hele markedet?<\/li>\n\n\n\n
  3. Kan prisfasts\u00e6ttelsen i amerikanske aktier nu blive et st\u00f8rre problem?<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    I Donald Trumps f\u00f8rste periode som pr\u00e6sident, talte han rigtig meget om \u00f8konomiske st\u00f8rrelser og ikke mindst om aktiemarkedet. Det er sv\u00e6rt at komme til en anden konklusion end, at det dengang var vigtigt at fort\u00e6lle amerikanerne og resten af verden, at de stigende aktiemarkeder og penge som str\u00f8mmede til USA, var den amerikanske pr\u00e6sidents fortjeneste.<\/p>\n\n\n\n

    Det er for mig indiskutabelt, at flow of funds s\u00f8gte mod USA p\u00e5 grund af den f\u00f8rte politik, der blev f\u00f8rt, med lavere skatter m.v. Det sp\u00f8rgsm\u00e5l, som investorerne lige nu stiller sig selv, er, om Donald Trump stadig holder ekstraordin\u00e6rt godt \u00f8je med finansielle st\u00f8rrelser, og m\u00e5ler sin egen popularitet og succes med stigninger i S&P 500 og Nasdaq<\/a> Composite? Eller om han har fundet noget andet, som er vigtigere for ham.<\/p>\n\n\n\n

    USA fylder stadig mest<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    USA er stadig det sted, hvor investorerne har investeret den overvejende del af deres aktiepenge. Mere end 73% i en MSCI CORE (eksklusive Emerging Markets) og ca. 2\/3 inklusive EM er anbragt i f\u00f8rst og fremmest de 10 st\u00f8rste amerikanske aktier.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Figur 1: Portef\u00f8ljev\u00e6gte i MSCI World (CORE). Kilde: https:\/\/www.nordnet.dk\/etf\/liste\/i-shares-core-msci-world-eunl-xeta<\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Figur 2: 10 st\u00f8rste portef\u00f8ljev\u00e6gte I MSCI Core, Ishares. Kilde: https:\/\/www.nordnet.dk\/etf\/liste\/i-shares-core-msci-world-eunl-xeta<\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Figur 3: Udvalgte geografiske v\u00e6gte i MSCI, CORE. Kilde : https:\/\/www.nordnet.dk\/etf\/liste\/i-shares-core-msci-world-eunl-xeta<\/a><\/p>\n\n\n\n

    Fokus skifter til told<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    Noget kunne tyde p\u00e5, at Donald Trump enten ikke har helt s\u00e5 travlt med aktierne l\u00e6ngere, eller ogs\u00e5 har han fundet andre ting, som optager ham mere. I hvert fald er det den konklusion, som bliver draget af en strateg fra JP Morgan, og som fremg\u00e5r af det her link<\/a>. I artiklen fremg\u00e5r det, at fokus er skiftet, s\u00e5 det finansielle fokus er skiftet ud med told \u2013 i hvert fald for en stund.<\/p>\n\n\n\n

    N\u00e5r Donald Trump taler om told, er budskabet b\u00e5de en trussel til verden, men ogs\u00e5 til amerikanerne, som kigger indad. Toldtruslen skal s\u00e6tte prisen p\u00e5 markedsadgangen til USA og bruges som pression mod verden. Det er business, men ikke business as usual, som vi har v\u00e6ret vant til.<\/p>\n\n\n\n

    Told er en skat<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    Told vil betyde mindre global samhandel. I sidste ende vil tolden vil blive betalt af den amerikanske forbruger, men den vil ogs\u00e5 v\u00e6re negativ for de europ\u00e6iske forbrugere og de amerikanske selskaber. Told er en skat, og efter skat betragtningen, vil det betyde mindre indtjening. Det kan naturligt ramme aktiemarkedet.<\/p>\n\n\n\n

    Investorerne har valgt europ\u00e6iske aktier til<\/h2>\n\n\n\n

    Investorerne har i et vist omfang taget de europ\u00e6iske aktier til n\u00e5de, som i meget stort omfang blev valgt fra i 2024. Det skyldes ikke, at indtjeningsforventningerne er p\u00e5 vej op og har f\u00e5et det meget bedre, men er nok snarere et produkt af en faldende europ\u00e6isk risikopr\u00e6mie, udsigt til flere rentefald og at risikopr\u00e6mien i USA er steget lidt<\/p>\n\n\n\n

    Vare- og tjeneste(u)balancer<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    Mindre samhandel vil ramme alle. I Donald Trumps optik vil det g\u00e5 mest ud over Europa og Kina, men n\u00e5r man ser det fra investorernes synspunkt, er det ikke sikkert, at det er lige s\u00e5 let at drage den konklusion.<\/p>\n\n\n\n

    Europa har overskud p\u00e5 vare(u)balancen med USA, men trafikken g\u00e5r den anden vej, n\u00e5r store selskaber som Apple<\/a>, Google<\/a>, Amazon<\/a> m.v. s\u00e6lger deres tjenesteydelser til europ\u00e6erne. Der kommer en \u201dmodtold\u201d p\u00e5 tjenesteydelser opkr\u00e6vet enten direkte eller via andre skatter. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er derfor om alle investorer forberedte p\u00e5 det?<\/p>\n\n\n\n

    Kan told udl\u00f8se en 10 % aktiekorrektion?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    Det er i sidstn\u00e6vnte gruppe, at investorinteressen er st\u00f8rst og koncentreret. Hvis Trumps tanker om told bliver til virkelighed, b\u00f8r risikoen for en 10% korrektion, som tager sit afs\u00e6t i USA ikke undervurderes, og efter min mening er den noget st\u00f8rre end den, som den gennemsnitlige investor har taget udgangspunkt i.<\/p>\n\n\n\n

    Hvis alle skal ud ad den samme d\u00f8r p\u00e5 det samme tidspunkt, kan den passage blive trang. Det er ikke givet, at det vil ske, men risikoen er der, hvis Donald Trumps id\u00e9er ender med at blive til virkelighed.<\/p>\n\n\n\n

    Nvidia<\/a> og Tesla<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    N\u00e5r Nvidia p\u00e5 onsdag den 26\/2 afl\u00e6gger sit 4. kvartalsregnskab, har investorerne alle antennerne ude for at afkode, om v\u00e6ksten er intakt.<\/p>\n\n\n\n

    Hvordan g\u00e5r det med \u201dBlackwell\u201d og om den st\u00f8j, som er kommet fra Deepseek, rundt om Chatgpt osv. Har det acceleret interessen? At Nvidia p\u00e5 kort sigt leverer et fremragende regnskab er der n\u00e6ppe tvivl om, fordi de i kvartalet allerede har v\u00e6ret \u201dfuldt booket\u201d. Alt afh\u00e6nger af fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

    Nvidia kan bev\u00e6ge markedsst\u00f8rrelser, fordi de, som lederen siger, har en stor betydning for det chipmarked, som der er med til at b\u00e6re markedsv\u00e6rdierne. Dog n\u00e6ppe i samme omfang som tidligere. Derimod har stigninger og fald i Tesla ikke samme betydning for den samlede aktiemarkedsstemning.<\/p>\n\n\n\n

    Tesla – og is\u00e6r Elon Musk – er kommet til at fylde endnu mere i mediebilledet, end han gjorde i 2024. Aktien dr\u00f8ner fortsat op og ned uden, at der er nogen relation til udviklingen i indtjeningen eller forventningerne overhovedet. Aktien bliver handlet efter stemninger.<\/p>\n\n\n\n

    Det vil v\u00e6re bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, hvis de seneste begivenheder – ingen n\u00e6vnt, ingen glemt – ikke f\u00e5r en betydning for eftersp\u00f8rgslen. Om det s\u00e5 kun er kortvarigt og bliver underst\u00f8ttet af et modelskifte, som kan betyde mindre eftersp\u00f8rgsel nu og mere sidenhen, det er uvist.<\/p>\n\n\n\n

    Selskabernes direkte afkast er historisk lavt<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    Man kan betragte aktiers v\u00e6rdis\u00e6tning p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Det mest anvendte er Price\/Earnings (P\/E). Det er intuitivt lavt at forst\u00e5, men kan have en r\u00e6kke ulemper, som ikke n\u00f8jagtigt m\u00e5ler det afkast af den kapital, som str\u00f8mmer gennem virksomheden i forhold til aktiekursen. Det g\u00f8r kontantstr\u00f8mmen eller frit cash flow derimod.<\/p>\n\n\n\n

    I figur 4 er vist udviklingen i det frie cash flow for S&P 500 i USA over de seneste 20 \u00e5r. Som grafen illustrerer, har niveauet ikke v\u00e6ret lavere de seneste 20 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Figur 4: Udvikling i frit cash flow afkast, USA, 20 \u00e5r Kilde: Goldman Sachs<\/em><\/p>\n\n\n\n

    I sig selv er et lavt niveau ikke per definition det, som kan udl\u00f8se en st\u00f8rre korrektion eller en l\u00e6ngere periode med lave afkast. Investorerne k\u00f8ber som bekendt ikke n\u00f8dvendigvis en aktie i dag, fordi den er lavt prissat, men fordi de h\u00e5ber og tror den stiger i morgen og vice versa.<\/p>\n\n\n\n

    H\u00f8je og lave prisniveauer kan vare i l\u00e6ngere tid, f\u00f8r der kommer den udl\u00f8sende faktor. Her er nogle betragtninger. For investorerne er de tre mest brugte metoder til, at vurdere om aktier totalt og individuelt er attraktive:<\/p>\n\n\n\n