Standardiserede derivater.

Hvad er standardiserede derivater?

Et derivat er en form for aftale eller kontrakt mellem to parter, hvor selve aftalen er genstand for handel på derivatmarkedet. Disse derivatinstrumenter er tilknyttet et underliggende aktiv, som kan være en aktie, et indeks, en råvare eller valuta. Derivatinstrumenter kan bruges til at sikre sig mod en uønsket kursudvikling på et underliggende aktiv, også kaldet hedging. Det kan også bruges med henblik på at opnå et givet afkast med et mindre investeret beløb end ved investering direkte i det underliggende aktiv. Anvendelse af derivatinstrumenter er baseret på en forventning om, hvordan prisen på et underliggende aktiv vil udvikle sig over en given periode.

Derivater, der handles på børsen, er standardiserede med hensyn til det underliggende aktiv, beløb, løbetid og indløsningspris. Det betyder, at du som investor altid ved, hvilke rettigheder og forpligtelser, som derivataftalen indebærer. Standardiseringen gør det nemmere at prissætte og handle disse kontrakter og er dermed en vigtig forudsætning for et velfungerende og likvidt marked.

Inden du begynder at handle med derivatinstrumenter, er det vigtigt, at du er opmærksom på det pågældendes produkts formål samt din forventning til udviklingen i det underliggende aktiv og herudfra vælger det rigtige instrument, eller en kombination af flere instrumenter.

Optioner.

Hvad er en option?

En option er en aftale, der indebærer, at den ene part (udstederen) forpligter sig til at enten købe eller sælge det underliggende aktiv til den anden part (indehaveren) til en forudbestemt pris, også kaldet indløsningsprisen. Der findes forskellige slags optioner. En købsoption (call option) giver indehaveren retten til at købe et underliggende aktiv, som fx en aktie, til indløsningsprisen inden for et givent tidsrum. Salgsoptioner (put optioner) giver derimod indehaveren ret til at sælge det underliggende aktiv til indløsningsprisen inden for en vis periode. For hver erhvervet option er der udstedt en option. Nogle optionstyper kan udnyttes på hvilket som helst tidspunkt i aftalens løbetid (amerikansk option), hvorimod andre kun kan udnyttes på slutdatoen (europæisk option).

Ved at handle med enten købs- eller salgsoptioner har du mulighed for at få et afkast, uanset om markedet siger, falder eller forbliver uændret. For eksempel:

• Ved en positiv forventning til markedet kan du købe en købsoption. Hvis det underliggende aktiv stiger i værdi, har du med en købsoption retten til at købe til en lavere indløsnings-/strikepris. Hvis det underliggende aktiv stiger i værdi, stiger prisen på en købsoption. Hvis det underliggende aktiv derimod falder i værdi, vil værdien af en købsoption falde.

• Ved en negativ forventning til markedet, kan du købe en salgsoption. Hvis det underliggende aktiv falder i værdi, har du med en salgsoption retten til at sælge til en højere indløsnings-/strikepris. Hvis det underliggende aktiv falder i værdi, stiger prisen på en salgsoption. Hvis det underliggende aktiv derimod stiger i værdi, vil værdien af en salgsoption falde.

Hvor højt et afkast en option kan give, afhænger bl.a. af udviklingen i markedet, markedsrenten, eventuelt aktieudbytte, restløbetid og forventede fremtidig volatilitet. Volatilitet udtrykker forventninger om ændringer i prisen på det underliggende aktiv. Volatilitet påvirker værdien af en option, fordi det er en af de faktorer, der bestemmer sandsynligheden for, at optionen ender "in the money" og dermed størrelsen af afkastet ved udløb. Jo større udsving markedet forventer i det underliggende aktiv, jo højere præmier er der for både købs- og salgsoptioner. Det skyldes den større forventede sandsynlighed for, at kursen på det underliggende aktiv vil opnå rigtig høje eller lave kurser i optionens løbetid. Køberne af købs- og salgsoptioner er dermed parate til at betale højere præmier, mens udstederne ønsker at blive betalt mere.

En optionspris bevæger sig oftest mere op og ned end det underliggende aktiv, hvilket også kaldes gearingseffekten.

Eksempler på forskellige typer af optioner er aktieoptioner og aktieindeksoptioner.

Hvad er en præmie?

Indehaveren af en option betaler et gebyr (præmie) til udstederen af optionen og modtager til gengæld rettigheden til at udnytte kontrakten, dog uden forpligtelse til at gøre dette. Udsteder er derimod forpligtet til at opfylde kontrakten, såfremt indehaveren vælger at udnytte sin rettighed. Afgørende for en options værdiudvikling er primært udviklingen i det underliggende aktiv. For eksempel kan du have en forventning om et prisfald i markedet, og du køber derfor en salgsoption, der stiger i værdi, hvis markedet falder. For at mindske eller helt undgå risikoen for et kursfald betaler køberen en præmie.

Prisen på præmien kan opdeles i 2 værdier: Realværdi og tidsværdi.

Realværdien er forskellen mellem prisen på det underliggende aktiv og optionens indløsningspris. Den resterende del af præmien udgøres af tidsværdi, dvs. forskellen mellem præmien og realværdien. Tidsværdien angiver markedsaktørernes forventning til ændringer i kursen på det underliggende aktiv. Jo længere tid, der er til slutdatoen, jo større er sandsynligheden for et positivt afkast og hermed tidsværdien. Tidsværdien falder løbende og hurtigere, jo tættere på slutdatoen, og er altid lig med nul, når den forfalder på slutdatoen.

Tænk på risikoen, før du investerer i optioner

Kursen på optioner påvirkes af kursen på den underliggende aktie eller aktieindeks i samme eller modsat retning, men oftest med større kursudsving.

Risikoen, når du køber en option, er, at optionen kan falde i værdi eller forfalder værdiløs på slutdatoen, hvis der ikke er foretaget nogen risikobegrænsende tiltag. Hvis optionen forfalder værdiløs, er den betalte præmie på købstidspunktet tabt. Du kan dog ikke tabe mere end det investerede beløb.

Som udsteder/sælger af en købsoption er risikoen potentielt ubegrænset. Når du udsteder en option, er du forpligtet til at sælge aktier til indløsningskursen, uanset hvor høj den aktuelle aktiekurs er, hvis indehaveren udnytter retten til indløsning. At udstede en købsoption indebærer således en stor risiko.

Den part, der påtager sig forpligtelsen ved at udstede en option, er fra starten forpligtet til at stille sikkerhed for udstedelsen. I takt med at prisen på det underliggende aktiv stiger eller falder, og værdien af det tilhørende instrument ligeledes bevæger sig op eller ned, ændrer sikkerhedskravet sig også. Der kan derfor løbende være behov for yderligere sikkerhedsstillelse.

Gearingseffekten for optioner har ligeledes betydning for sikkerhedskravet, som kan ændre sig hurtigt og kraftigt. Hvis du som kunde ikke stiller tilstrækkelig sikkerhed, kan din modpart eller distributøren af produktet forbeholde sig retten til at lukke positionen med henblik på at minimere deres tab, også uden at underrette dig. Du bør derfor altid nøje følge den relevante prisudvikling for din investering, især i relation til den påkrævede sikkerhedsstillelse, for at undgå en ufrivillig nedlukning af positionen.

En optionshandel bliver clearet mellem køber og sælger via et såkaldt clearinghus som fx Nasdaq. Det betyder, at Nasdaq Clearing AB garanterer, at handlen kan gennemføres ved at agere som modpart for både køber og sælger. Dette er en såkaldt modpartsclearing. Nasdaq Clearing AB overtager således modpartsrisikoen og garanterer, at den enkelte optionshandel kan gennemføres. Central modpartsclearing bidrager dermed til at skabe et mere effektivt marked, fordi alle aktører kan agere uden hensyn til den oprindelige modpartsrisiko.

Terminer.

Hvad er en termin?

En terminskontrakt er en aftale mellem to parter om at købe eller sælge et aktiv til en fastlagt pris på et aftalt tidspunkt. Terminen er således, ligesom en option, et instrument, der fordeler risikoen mellem 2 parter. Terminskontrakter adskiller sig dog fra optionskontrakter ved, at begge parter er forpligtet til at opfylde en given aftale. Dog har du altid mulighed for at ”neutralisere” din terminsposition ved at sælge en tilsvarende terminskontrakt, som du tidligere har købt, eller omvendt. Det kaldes at ”nette” sin position.

Der er primært 2 typer af terminer: futures og forwards. Forskellen på en future og en forward består i, hvordan afviklingen foregår. Det vil sige, hvornår du som part i en kontrakt/aftale får enten en udbetaling eller betaler, afhængigt af om din position har givet tab eller gevinst. For en future foregår der en daglig afregning i form af løbende betalinger mellem køber og sælger på baggrund af værdiudviklingen på underliggende aktiv. For en forward sker afregningen dog kun i forbindelse med instrumentets slutdato.

Eksempler på forskellige typer af terminer er aktieterminer og aktieindeksterminer.

Hvordan bestemmes terminsprisen?

Sammenlignet med optioner er det nemmere at bestemme den teoretiske værdi for terminer. Det gøres ved at gange værdien af det underliggende aktiv, fx kursen på en aktie eller et indeks, med den risikofrie rente* i terminens løbetid. Derefter tillægger du denne værdi til aktiekursen eller indekskursen. Hvis et indeks fx står i 700, og renten på et 30 dages skatkammerbevis er på 5%, er den teoretiske værdi af en indeksfuture med en måneds løbetid ca. 703 (700 + (700 x 0,05 x (1/12)) (forudsat at der ikke sker udbetaling af udbytte i den resterende periode.

*Den risikofrie rente bliver typisk fastsat efter renten på en statsobligation (skatkammerbevis) med samme udløbstid som terminen.

Tænk på risikoen, før du investerer i terminer

Da en terminskontrakt er en aftale mellem 2 parter, er der risiko for, at modparten ikke opfylder sine forpligtelser. Dette kaldes en modpartsrisiko. For at håndtere denne risiko, stilles der sikkerhedskrav for handel med optioner og terminer. Den, som indgår en terminskontrakt, er således fra starten af forpligtet til at stille sikkerhed. I takt med at prisen på det underliggende stiger eller falder, og værdien af det tilhørende instrument dermed også bevæger sig op eller ned, ændrer sikkerhedskravet sig. Der kan derfor løbende være behov for yderligere sikkerhedsstillelse. Gearingseffekten har ligeledes betydning for sikkerhedskravet, som kan ændre sig hurtigt og kraftigt. Hvis du som kunde ikke stiller tilstrækkelig sikkerhed, kan din modpart eller distributøren af produktet forbeholde sig retten til at lukke positionen med henblik på at minimere sit tab, også uden at underrette dig. Du bør derfor altid følge den relevante prisudvikling for din investering, også i relation til den påkrævede sikkerhedsstillelse for at undgå en ufrivillig nedlukning af positionen.

En terminshandel bliver clearet mellem køber og sælger på et såkaldt clearinghus som fx Nasdaq. Det betyder, at Nasdaq Clearing AB garanterer, at handlen kan gennemføres ved at agere som modpart for både køber og sælger. Dette er en såkaldt modpartsclearing. Nasdaq Clearing AB overtager således modpartsrisikoen og garanterer, at terminshandlerne kan gennemføres. Central modpartsclearing bidrager dermed til at skabe et mere effektivt marked, fordi alle aktører kan agere uden hensyn til den oprindelige modpartsrisiko.

Værd at vide om omkostninger ved optioner og terminer.

Når du handler med optioner og terminer, betaler du kurtage. Hvad, du betaler, afhænger af dine handelsvilkår som kunde. Kurtagesatser fremgår af Nordnets til enhver tid gældende prisliste. Ud over kurtage betaler du også et såkaldt clearinggebyr til børsen. Clearinggebyr og kurtage betales både, når du køber og sælger.

Bemærk.

Informationerne anført ovenfor oplyser ikke om alle risici og aspekter i forbindelse med handel med derivater. Eftersom derivater er komplekse finansielle instrumenter og ved markedsbevægelser kan have kraftigere kursudsving end andre produkter, er det vigtigt, at du som investor sætter dig ind i de specifikke vilkår og egenskaber og undersøger alle risikofaktorerne ved hvert enkelt produkt. Disse fremgår af produktets dokumenter som fx prospekt, faktablad eller endelige vilkår.