Obligationer og andre rentebærende værdipapirer.

En obligation er helt kort fortalt et lån. Når du investerer i en obligation, låner du penge ud til den stat eller den virksomhed, der har udstedt obligationen. Til gengæld får du typisk et afkast i form af løbende rentebetalinger og tilbagebetaling af lånet ved udløb. I nogle situationer vil denne tilbagebetaling være større end det oprindeligt investerede beløb og herved bidrage positivt til afkastet.

Obligationer regnes normalt for en mere sikker investering end for eksempel aktier og passer dermed også til mindre risikovillige investorer. Når du investerer i obligationer, får du mulighed for et sikkert og stabilt afkast. Nogle obligationer kan dog svinge ganske meget i værdi, fx pga. valutakursudsving (udenlandske obligationer) eller pga. kreditrisiko (virksomhedsobligationer). I perioder, hvor renterne siger kraftigt, kan også relativt sikre stats- og realkreditobligationer give markante kursfald.

Obligationer handles typisk i nominelle beløb og i større poster, fx 10.000 kroner. Nominelt beløb betyder, at obligationen handles som en procentdel af dens oprindelige låneværdi. Det betyder, at hvis en obligation, der handles i poster på 10.0000 DKK, har en kurs på 103, koster det 10.300 DKK at købe 1 post (10.000 * 103/100).

Der findes overordnet to typer af obligationer.

Obligationer med pålydende rente

Denne type obligationer giver løbende rentebetalinger i obligationens løbetid, og dit investerede beløb tilbagebetales ved udløb. Kursen kan svinge i værdi i obligationens løbetid, men den udløber til kurs 100. Omvendt kan du også risikere et kurstab, hvis du sælger før udløb, og kursen er lavere, end det du har købt den.

Nulkuponobligationer

Disse obligationer giver ingen løbende rentebetalinger, men udstedes i stedet til en kurs, der er lavere end kurs 100. Herved betaler du mindre end den nominelle værdi af obligationen, men når obligationen udløber tilbagebetales det fulde nominelle beløb. Det betyder, at du som investor først får afkastet ved obligationens udløb.

Et eksempel kan være en obligation udstedt til kurs 95 med udløb om 2 år. Her er der ingen rente i de 2 år, men i stedet opnår du kurs 100 om 2 år, så gevinsten i dette tilfælde er 5 kurspoint over 2 år.

Startinvestering: 10.000 nominelt til kurs 95 = 9.500 DKK
Efter 2 år: 10.000 nominelt udløber til kurs 100 = 10.000 DKK
Gevinst: 10.000 – 9.500 = 500 DKK

De forskellige typer af obligationer.

Statsobligationer

Investerer du i en statsobligation, låner du i princippet penge til et land som fx Danmark, Tyskland eller USA. Alle disse lande har høj kreditværdighed, og deres obligationer betragtes derfor typisk som ”sikre”, fordi det anses for meget sandsynligt, at de kan betale deres gæld tilbage. Men der findes også lande, der udsteder obligationer, som ikke har samme høje kreditværdighed. Derfor har emerging markets lande typisk en højere rente end Danmark og Tyskland, da de ikke anses som lige så sikre.

Danske realkreditobligationer

Danske realkreditobligationer anses som meget sikre og er næsten på niveau med danske statsobligationer, fordi vi i Danmark har et unikt realkreditsystem med bl.a. følgende karakteristika:

• Obligationerne har sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom

• Realkreditinstitutterne opfylder en række lovbestemte krav om bl.a. kapitaldækning

Hvis du som investor køber lange danske realkreditobligationer med løbende udtrækninger (annuitetslån), skal du dog være opmærksom på, at der ved kraftige rentestigninger kan opstå store kursfald som følge af ekstraordinært store udtrækninger, i takt med låntagere indfrier deres lån før tid (konvertering).

Du kan dog også investere i korte, variabelt forrentede realkreditobligationer, hvor renten fastsættes periodevis, som fx en gang pr. kvartal eller en gang årligt.

Virksomhedsobligationer

Investerer du i virksomhedsobligationer, låner du penge ud til en virksomhed, og kreditrisikoen vil ofte være højere end på danske stats- eller realkreditobligationer.

Virksomhedsobligationer vil typisk have en kreditvurdering (rating), som skal hjælpe investor med at vurdere risikoen på selskabet. Jo lavere kreditvurdering, jo mere skal du som investor have i rente, fordi risikoen for, at du taber penge, er større.

Virksomhedsobligationer opdeles typisk i Investment Grade og High Yield, hvor Investment grade er de mest sikre, og High Yield har den højeste kreditrisiko. Dette kan hjælpe med at vurdere den risiko, som du påtager dig som investor, men inden for de to kategorier, kan der stadig være en stor forskel på kreditkvaliteten.

Grønne obligationer

I en grøn obligation er lånebeløbet øremærket til investeringer i klima- og miljøprojekter. Da det sekundære marked for grønne obligationer er meget begrænset, indebærer denne type obligationer generelt en høj likviditetsrisiko.

Det skal du tænke på, inden du handler med obligationer.

På obligationsmarkedet tilfalder kuponrenten normalt ejeren af ​​obligationen på terminsdatoen. Skulle en obligation skifte ejer mellem to kuponbetalinger, skal køber betale for de påløbne kuponrenter, der er akkumuleret siden sidste termin/rentebetaling. Samtidig gælder det omvendte. Hvis du sælger en obligation mellem to terminer/rentebetalinger, får du både den aktuelle kurs og den påløbne kuponrente. Hvor stor den vedhængende rente er, afhænger dels af, hvor mange dage der er gået siden sidste rentebetaling, dels af hvor stor kuponrenten er. Det betyder, at jo tættere en obligation handles på en rentebetaling, jo større er de vedhængende renter.

Der findes primært to typer af risiko, som du skal være opmærksom på, når du investerer i obligationer. Dog findes der naturligvis også valutarisiko, hvis du investerer i udenlandske obligationer.

Kreditrisiko

Kreditrisiko er knyttet til kreditværdigheden hos udsteder af obligationen. Jo lavere kreditvurdering, jo højere risiko og vice versa. Kreditværdigheden bestemmes af forskellige ratingbureauer, der giver udstederne ”karakterer”. Typisk kan du opnå højere rente, hvis du investerer i obligationer med en lavere kreditværdighed.

Hvis staten, virksomheden eller projektet, som du investerer i får betalingsproblemer, kan du risikere at tabe en del af eller hele din investerede kapital.

Renterisiko (varighed og kursfølsomhed)

Renterisiko opstår som følge af ændringer i markedsrenten. Kort fortalt, så falder værdien af obligationen, når markedsrenten stiger og vice versa, og dermed påvirkes kursen på den obligation, du har investeret i. Der findes obligationer med løbetider fra mindre end 1 år til fx 30 år. En obligation med en længere løbetid har altid en højere renterisiko, da markedsrenten er sværere at forudse langt ud i fremtiden. Ofte betegnes kursfølsomheden som varigheden på den pågældende obligation. Så obligationer med meget lang løbetid, som fx lange danske realkreditobligationer, har en høj varighed og indebærer hermed en stor renterisiko.

Et eksempel på renterisiko:

• En statsobligation købt til kurs 100

• Varighed (kursfølsomhed) på 5

• Stående lån med udløb om 5 år

Hvis markedsrenten stiger med 1%, vil det medføre, at obligationskursen falder med 5% til kurs 95. Hvis du sælger obligationen til kurs 95, så har du altså tabt 5 kurspoint. Hvis obligationen derimod holdes til udløb, så vil den blive udtrukket til kurs 100, og dit afkast bliver hermed ikke påvirket af rentestigningen.

Omkostninger ved handel med obligationer.

• Kurtage

• Kursspread er forskellen mellem købs- og salgskursen i markedet og udgør også en direkte omkostning for dig som investor

• Valutagebyr, hvis du handler obligationer i andre valutaer end DKK

Et konvertibelt værdipapir (KV) er et lån. Når du køber et konvertibelt værdipapir, kan man sige, at du låner penge til det selskab, der har udstedt det. Til gengæld får du som investor et afkast i form af rentebetalinger. Indehaveren af et konvertibelt værdipapir kan i visse situationer vælge at konvertere værdien af værdipapiret, når det forfalder. I stedet for at få det udlånte beløb tilbagebetalt, kan investor i de fleste tilfælde vælge at få aktier i selskabet.

Hvordan fungerer konvertible værdipapirer?

Konvertible værdipapirer handles i procent af det nominelle beløb, dvs. den oprindelige låneværdi. Det indebærer, at hvis et konvertibelt værdipapir handles i stykstørrelser på 10.000 DKK til kurs 105, så koster værdipapiret 10.500 DKK. Indehaveren af et konvertibelt værdipapir har følgende muligheder:

• Investor kan afvente den på forhånd fastsatte dato, hvor værdipapiret udløber, og få udbetalt det nominelle beløb med påløbne renter kontant.

• Hvor det er muligt, kan investor konvertere værdipapiret med påløbne renter til aktier i det selskab, som har udstedt værdipapiret. Antallet af aktier vil være baseret på selskabets aktiekurs på konverteringstidspunktet.

• Investor kan sælge værdipapiret til den aktuelle markedskurs, i det omfang der er et marked herfor.

Det bør du overveje, inden du investerer i et konvertibelt værdipapir

Hvis selskabet, der har udstedt det konvertible værdipapir, får betalingsproblemer, er der risiko for, at du mister hele eller dele af din investering.

Konvertible værdipapirer er følsomme over for renteændringer. Hvis markedsrenten stiger, falder værdien af konvertible værdipapirer.

Nogle konvertible værdipapirer kan have lav likviditet, hvilket betyder, at det kan være svært for en investor at sælge sin beholdning på det ønskede tidspunkt.

Vilkårene for konvertible værdipapirer kan variere. I prospektet for en konvertibel fremgår vigtige oplysninger såsom værdipapirets løbetid, rente, konverteringsmuligheder, konverteringstidspunkt og udløbsdato. For at kunne træffe en velinformeret investeringsbeslutning er det derfor vigtigt at læse prospektet for værdipapiret, inden du investerer.