Børshandlede produkter

Op

Del:

Børshandlede produkter (også kaldet ETP’er) er en fællesbetegnelse for en gruppe af investeringsprodukter, som kan bruges i forskellige investeringsstrategier.

Få eksponering mod svært tilgængelige markeder

Med hjælp fra børshandlede produkter kan du få eksponering mod ellers svært tilgængelige markeder som guld, olie, valutaer eller forskellige børsindekser. Du kan også bruge produkterne til f.eks. at beskytte din portefølje, når børsen går i rødt eller for at geare din investering.

Risikofyldte instrumenter

Børshandlede produkter er risikofyldte instrumenter, som ikke passer til alle. Inden du investerer i et børshandlet produkt, bør du sikre dig, at du forstår risiciene, og at du sætter dig ind i de aktuelle produktvilkår. Læs mere om risiko nederst på siden. 

Investering i børshandlede produkter

Investér med gearing

Investér i aktier, indeks, råvarer og valuta

Beskyt din portefølje mod nedgang

Ordbog

Administrationsgebyr

Et gebyr som skal dække emittentens (udstederens) omkostninger i forbindelse med håndteringen af produktet. Gebyret trækkes ikke fra dit depot, men påvirker kursen på det respektive produkt.

Barriere

Barriere er et andet ord for stop loss. Niveauet angiver, til hvilken værdi det underliggende aktiv, som ændrer vilkårene for, hvordan produktets afkast, beregnes. Oftest indebærer det, at handlen med produktet ophører. En stop loss har til formål at beskytte investoren mod negativ værdiudvikling, alternativt beskytte mod store tab. 

Bear

Et andet ord for ”short”. Begrebet indebærer, at man investerer i troen på, at værdien af det underliggende aktiv vil falde. Certifikaterne har oftest navnet ”bear”, mens Mini Futures hedder ”short”.

Bull

Et andet ord for ”long”. Begrebet indebærer, at man investerer i troen på, at værdien af det underliggende aktiv vil stige. Certifikaterne har oftest navnet ”bull”, mens Mini Futures anvender ”long”.

Certifikat

Et certifikat er et finansielt instrument, som handles på børsen præcis som almindelige aktier. Certifikatet følger udviklingen på et underliggende aktiv eksempelvis en aktie, indeks, råvare eller valuta m.m.

Daglig gearing

Daglig gearing indebærer, at gearingen ganges med udviklingen på det underliggende aktiv på daglig basis. Produkter med daglig gearing er ikke egnet som en langsigtet investering i et volatilt marked. Daglig gearing anvendes for bull & bear-certifikater.

En til en forhold - 1:1

”En til en forhold” (1:1) En måde at instrumentet følger det underliggende aktivs bevægelser. Hvis et underliggende indeks bevæger sig 1 %, bevæger instrumentet sig også 1 % (minus omkostninger).

Finansieringsomkostninger

Den rente du betaler for en Mini Futures og en Unlimited Turbos lånedel (finansieringsniveau).

Finansieringsniveau

Det niveau som markerer forskellen mellem den investerede kapital og prisen på det underliggende aktiv. Du kan på den måde se, hvor meget din kapitalinvestering er gearet. Og det er de penge som udstederen har finansieret i produktet. Niveauet stiger dagligt, da dine renteomkostninger bliver lagt til.

Gearing

Mange børshandlede produkter har en indbygget gearing, som betyder, at man ganger gearingen med udviklingen i det underliggende aktiv. Du kan få et tilsvarende afkast som i det underliggende aktiv, men fordi du investerer mindre kapital end ved en direkte investering, bliver dit procentuelle afkast større.

Knockout

Et produkt ”knockes ud” eller taber sin værdi, når prisen på det underliggende aktiv når et vist niveau, som kaldes stop loss eller barriere. Et eksempel på det er blandt andet, når en Mini Future, Unlimited Turbo eller en Turbowarant, når sit stop loss-niveau.

Kreditrisiko

Den risiko, at en udsteder af et produktet (emittent) ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for dig som investor. I det ekstreme tilfælde kan det indebære, at dele eller hele investeringen kan gå tabt, hvis udstederen går konkurs.

Kurtage

Det gebyr, som betales til en mægler for hvert køb eller salg af et værdipapir.

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko indebærer, at handelsvilkårene i det underliggende aktiv kan forringes, og at udstederen får svært ved at tilbyde købs- og salgskurser. Det kan betyde, at du under visse betingelser ikke kan købe eller sælge et instrument. Market Maker har under visse betingelser ikke pligt til at stille priser.

Long

Et andet ord for ”bull”. Begrebet betyder, at man investerer i troen på, at værdien af det underliggende aktiv vil stige. Certifikatet har oftest navnet ”bull”, mens Mini Futures bruger ”long”.

Løbetid/forfald

Angiver levetiden på produktet. Efter løbetiden forfalder den.

Market maker

Dette er en bank eller børsmægler, som forpligter sig til at stille priser købs- og salgskurser for et produkt. I market makerens opgaver indgår det i visse tilfælde at opretholde et vist minimum-spread, dvs. forskellen mellem købs- og salgskursen. Market makeren er en vigtig part for at handlen i produktet skal fungere, specielt hvis handlen i øvrigt er begrænset i produktet. De banker som udfærder produkterne, står i praksis for market maker-funktionen.

Markedsrisiko

Risikoen for at din investering både kan stige og falde i værdi kaldes for markedsrisiko.

Mini long

En mini long udvikler sig positivt, når det underliggende aktiv stiger i værdi og negativt, når det underliggende aktiv falder i værdi.

Mini short

En mini short udvikler sig positivt, når det underliggende aktiv falder i værdi og negativ, når det underliggende aktiv stiger i værdi.

Multiplikator/Paritet

Såvel paritet som multiplikator bruges afhængigt af udstederen, men betyder det samme. Er betegnelserne større end 1, tolkes dette som antal andele, som behøves for at få eksponering mod en enhed af det underliggende aktiv (paritet). Er betegnelsen mindre end 1 tolker emittenten det som antal underliggende aktiver per andel (multiplikator). Paritet 10 er altså det samme som multiplikator 0,1.

NDX (Nordic Derivatives Exchange)

Navnet på en børs, hvor finansielle instrumenter kan være noteret.

Nasdaq OMX

Navnet på en børs, hvor finansielle instrumenter kan være noteret.

Operationel risiko

Operationel risiko indebærer, at handlen afbrydes af en eller anden grund. Det kan eksempelvis skyldes tekniske problemer i markedskoblingen, hos udstederen, hos mægleren eller på markedspladsen.

Restværdi

En eventuel værdi, som vil blive refunderet til indehavere af en Mini Future efter at en Mini Future knockes ud. Bemærk, at der ikke altid vil være en restværdi ved knockout.

Rente

Det, investoren betaler for at udstederen skal kunne finansiere det finansielle produkts lånedel. Renten opkræves som en del af det respektive produkts pris.

Short

Et andet ord for ”bear”. Begrebet indebærer, at man investerer i troen på, at værdien af det underliggende aktiv vil falde. Certifikatet har oftest navnet ”bear”, mens Mini Futures hedder ”short”.

Stop loss

Stop loss er et andet ord for barriereniveau. Niveauet angiver hvilken værdi på det underliggende aktiv, som ændrer vilkårene for, hvornår produktets afkast beregnes. Oftest betyder det, at handlen med produktet ophører. En stop loss har til formål at beskytte investoren mod negativ værdiudvikling, alternativt en beskyttelse mod større tab.

Slutdag/udløbsdato

Produkter, som har en begrænset løbetid, har en slutdag/udløbsdato. Efter slutdagen stopper produktet med at eksistere og eventuel værdi udbetales af udstederen til indehaveren.  

Spread

Forskellen mellem købs- og salgspris.

Udsteder

En udsteder eller emittent er en bank eller børsmægler, som udsteder værdipapirer. Eksempel på emittenter er:

  • BNP – BNP Paribas
  • CBK - Commerzbank
  • NDS - Nordea
  • SHB – Handelsbanken
  • SG - Societe Generale
  • VON - Vontobel

Underliggende aktiv

Aktivet hvis værdiændring påvirker, hvordan værdien på produktet udvikles. Det underliggende aktiv kan f.eks. være aktier, indeks, råvarer, valutaer og renter.

Valutarisiko

Risikoen, som f.eks. opstår ved en investering i danske kroner, hvor det underliggende aktiv handles i udenlandsk valuta. Det betyder, at investeringerne både kan stige og falde i værdi på grund af valutaudsving, selvom det underliggende aktivs værdi er uforandret. 

Volatilitet

Volatiliteten måler kursudsving i det underliggende aktiv og giver en indikation af, hvordan et produkt forandres over tid. For eksempel hvis en akties pris ofte stiger eller falder kraftigt, så siger man, at aktien er volatil.

Forstå risiciene, inden du handler


Produkterne er mere komplicerede end aktier

Det er vigtigt at være bevidst om risiciene, når du investerer i børshandlede produkter. Produkterne er ofte mere komplicerede og risikofyldte end aktier og fonde.

Passer ikke til alle

Børshandlede produkter passer ikke til alle investorer, og risikoen øges, jo større gearing produktet har. Det er vigtigt, at du læser og gennemgår alle risiciene, vilkår og egenskaber, inden du investerer.

Eksempel på risikofaktorer

Eksempel på risikofaktorer er kreditrisiko mod udstederen, markedsrisiko, likviditetsrisiko, valutarisiko og hvordan udstederen finansierer produktet.

Læs produkternes prospekt

Bemærk, at informationen på denne side ikke belyser samtlige risici for børshandlede produkter. Som investor er du selv ansvarlig for at undersøge og granske samtlige risikofaktorer, som er forbundet med produkterne. Du finder dem i produktets grundprospekt og i de endelige vilkår.

Hensigtsmæssighedsvurdering

Inden du handler med børshandlede produkter for første gang, skal du foretage en hensigtsmæssighedsvurdering. Formålet med den er at forhindre, at uerfarne forbrugere investerer i finansielle instrumenter, som de ikke forstår. Ifølge dansk lovgivning skal Nordnet indsamle oplysninger om deres kunders erfaring og viden om finansielle instrumenter og tjenester. Informationen behandles fortroligt og er omfattet af bankens tavshedspligt.

Læs mere om investorbeskyttelse her

Læs mere om risiciene nederst på siden

Produktoversigt



Bull & bear-certifikater

Til dig, som vil investere kortsigtet med ekstra gearing


Kort om certifikater

  • "Certifikater" er en fællesbetegnelse for børshandlede produkter, som følger prisudviklingen i et underliggende aktiv med eller uden gearing.
  • Bull & bear-certifikater er den mest almindelige type af certifikater.
  • Andre almindeligt forekommende typer af certifikater er ”trackers”, ”open end certifikat” eller for eksempel bare ”olie”.

Kort om bull & bear-certifikater

  • Bull & bear-certifikater passer til dig, som vil investere kortsigtet med ekstra gearing og har en bestemt tro på, hvordan markedet vil udvikle sig.
  • De fleste bull & bear-certifikater har en daglig gearingseffekt, men der findes også bull & bear-certifikater uden gearing.
  • Bull-certifikat: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil stige, kan du investere i et bull-certifikat.
  • Bear-certifikat: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil falde, kan du investere i et bear-certifikat.


Forskellige typer af certifikater

Certifikater

Certifikater er børshandlede produkter, som følger et underliggende aktiv med eller uden gearing. De mest almindelige certifikater er bull & bear-certifikater. Bull & bear-certifikater følger et underliggende aktiv, for eksempel en aktie, et indeks eller en råvare og handles ofte med gearing.

Andre almindelige forekommende typer af certifikater er ”trackers”, ”open end certifikat” eller for eksempel bare ”olie”. På denne side kan du fordybe dig i de forskellige certifikater, som Nordnet tilbyde handel i.


Bull & bear-certifikater

Bull & bear-certifikater er børshandlede produkter med eller uden daglig gearing, som er koblet til, hvordan værdien i et underliggende produkt ændrer sig. Det underliggende aktiv kan være indeks, råvarer, aktier eller valutaer.

Hvis du har en opfattelse af, hvordan udviklingen i en bestemt aktie, indeks, råvare eller valuta vil blive, kan du handle bull & bear-certifikater, som er koblet til dette værdipapir og få gearet din investering.


Spread-certifikater

Store forvaltere og investorer har i mange år draget nytte af at handle i de såkaldte spreads. Når man  spreadhandler, er hensigten at tjene penge på spreadet, den procentuelle prisforskel mellem to forskellige aktiver stiger eller falder. Det kan dog være både svært og dyrt at spreadhandle. Derfor findes der nu færdigpakkede løsninger i form af spread-certifikater. Et spread-certifikat består af to underliggende aktiver, eksempelvis to aktier, to indeks, to råvarer eller en kombination af dem. Ved det ene aktiv har du en positiv tro på udviklingen (langt aktiv) og ved det andet en negativ tro på udviklingen (kort aktiv). Certifikatets daglige afkast er koblet til den procentuelle prisforskel mellem de to aktiver.

Max-certifikat
I flere europæiske lande kaldes instrumentet ”Discount certificate”, hvilket på dansk betyder noget i retning af ”rabatcertifikat”. Man kan sige, at handle et maxcertifikat er som at handle en underliggende aktie med rabat. For at opnå denne rabat begrænser du din maksimale gevinst. Hvis aktiekursen går over maxniveauet, som angivet i certifikatet, stopper dit afkast med at stige med aktiekursen.  


Tracker-certifikat

For dig som vil ”gå lang” i en råvare, er certifikatet den enkleste og reneste investeringsform. Hvis du tror, at guldprisen kommer til at stige, kan du rense din investering fra andre faktorer end guldprisens udvikling. En ”almindelig fond” med fokus på guld investerer i selskaber, som er aktive inden for guldindustrien.  Minedrift, forarbejdning og distribution er udbredte, men næsten lige så almindelige er selskaber med platin- eller sølvminedrift. For dig som vil optimere din investering og få så stor effekt som muligt på et enkelt underliggende aktiv, er tracker-certifikatet en løsning.

Hvad er bull & bear-certifikater?

Et bull & bear-certifikat kan kortfattet deles op i følgende:

  • Underliggende aktiv
  • Type af certifikat (bull eller bear)
  • Daglig gearing


Underliggende aktiv
Et bull & bear-certifikat er et børshandlet produkt med eller uden gearing, som er koblet til, hvordan værdien i et underliggende aktiv ændrer sig. Det underliggende aktiv kan være indeks, råvarer, aktier eller valutaer. Hvis du har en ide om, hvordan udviklingen i en bestemt aktie, indeks, råvare eller valuta vil være, kan du handle bull & bear-certifikater, som er koblet til dette værdipapir og få en gearing af din investering.  


Typer af certifikater

Bull-certifikat: Hvis du mener, at prisen på et underliggende aktiv vil stige, kan du tjene penge med et bull-certifikat.

Bear-certifikat: Hvis du mener, at prisen på et underliggende aktiv vil falde, kan du tjene penge med et bear-certifikat.


Daglig gearing

Hvis du har købt et produkt, som hedder BULL ERIC X3 C, så bygger dit certifikat på værdiforandringen i Ericsson-aktien. Går Ericsson-aktien op med 1% en dag, så vil dit certifikat stige med i værdi med 3 %. Hvis aktien derimod falder med 1 %, så vil dit certifikat falde i værdi med 3 %.

Der findes også bull & bear-certifikater, som handles uden gearing, og som følger det underliggende aktiv med forholdet 1:1. Det betyder, at bull eller bear-certifikatets udvikling er identisk med udviklingen i det underliggende aktiv.

Effekten af daglig gearing

Den daglige gearing betyder, at en investering i et bull eller bear-certifikat over en længere periode ikke behøver følge samme udvikling som det underliggende aktiv. Når udviklingen af værdien i det underliggende aktiv går i en mere bestemt retning, kan dette give en stor gearingseffekt. Men over længere tid kan værdien på et certifikat både have steget eller faldet, selvom værdien på selve aktien er steget i værdi. En volatil udvikling på det underliggende aktiv påvirker oftest afkastet negativt.     

Løbetid

For bull-og bear-certifikater er der ingen slutdato, men certifikatet løber indtil udstederen vælger at emittenten vælger at afnotere certifikatet. Dette kaldes for indløsningsdato.  

På hvilke depoter kan jeg handle bull- og bear-certifikater?

Du kan handle certifikater på et aktiedepot og et virksomhedsdepot. Visse certifikater kan også handles på et pensionsdepot.

Bull-certifikater

Sådan fungerer bull-certifikater

Hvis du har købt et produkt, som hedder f.eks. BULL ERIC X3 C, så bygger dit certifikat på værdiforandringen i Ericsson-aktien. Går Ericsson-aktien op med 1% en dag, så vil dit certifikat stige med i værdi med 3 %. Hvis aktien derimod falder med 1 %, så vil dit certifikat falde i værdi med 3 %.

Over længere tid kan værdien på et certifikat både være steget eller faldet, selvom værdien på selve Ericsson-aktien er steget i værdi. En volatil udvikling på det underliggende aktiv påvirker oftest afkastet negativt.  Når udviklingen af værdien på det underliggende aktiv går i en bestemt retning, kan dette give en stor gearingseffekt.

Dette vises i grafen til højre, hvor afkastet hver dag i det underliggende afkast ganges med gearingen på dit bull-certifikat. I eksemplet har vi en gearing X3. Bemærk, at værdien ikke er justeret for omkostninger.


Effekten af daglig gearing

Bemærk, at bull- og bear-certifikater har daglig gearing. Det betyder, at en investering i et bull- eller bear-certifikat over en længere periode ikke behøver følge samme udvikling som det underliggende aktiv. Når udviklingen af værdien på det underliggende aktiv går i en bestemt retning, kan dette give en stor gearingseffekt. Men over en længere periode kan værdien på certifikatet både være steget og faldet i værdi, mens aktien er steget i værdi. En volatil-udvikling på det underliggende aktiv giver oftest en negativ effekt på afkastet.

Eksempel 1(klik for at forstørre billedet)

Når det underliggende aktiv stiger i værdi, så stiger værdien på bull-certifikatet. Her er bull-certifikatet steget med 57 %, mens det underliggende aktiv er steget med 18 %.



Eksempel 2 (klik for at forstørre billedet)

Til trods for at det underliggende aktiv er steget jævnt i værdi siden starten, så er bull-certifikatet faldet i værdi. Det skyldes bull-certifikatets gearing, og at det underliggende aktivs værdi har været volatil/svingende.

Bear-certifikat

Sådan fungerer bear-certifikater

Hvis du har købt et produkt, som hedder f.eks. BEAR ERIC X3 C, så bygger dit certifikat på værdiforandringen i Ericsson-aktien. Går Ericsson-aktien ned med 1 % en dag, så vil dit certifikat stige i værdi med 3 % (ikke justeret for omkostninger). På samme måde fungerer det, hvis Ericsson-aktien stiger i værdi med 1 %, så falder bear-certifikatet med 3 %.

Over længere tid kan værdien på et certifikat både være steget eller faldet, selvom værdien på selve aktien er sfaldet i værdi. En svingende/volatil udvikling på det underliggende aktiv påvirker oftest afkastet negativt.  Når udviklingen af værdien på det underliggende aktiv går i en bestemt retning, kan dette give en stor gearingseffekt.

Dette vises i grafen til højre, hvor afkastet hver dag i det underliggende afkast ganges med gearingen på dit bear-certifikat. I eksemplet har vi en gearing X3. Bemærk, at værdien ikke er justeret for omkostninger. 

     

Effekten af daglig gearing

Bemærk, at bull- og bear-certifikater har daglig gearing. Det betyder, at en investering i et bull- eller bear-certifikat over en længere periode ikke behøver følge samme udvikling som det underliggende aktiv. Når udviklingen af værdien på det underliggende aktiv går i en bestemt retning, kan dette give en stor gearingseffekt. Men over en længere periode kan værdien på certifikatet både være steget og faldet i værdi, mens Ericsson-aktien er steget i værdi. En volatil-udvikling på det underliggende aktiv giver oftest en negativ effekt på afkastet.

Eksempel 1 (klik for at forstørre billedet)

Når det underliggende aktiv falder i værdi, stiger værdien af bear-certifikatet. Her er bear-certifikatet steget med 30 %, mens det underliggende aktiv er faldet med 11 %.


Eksempel 2 (klik for at forstørre billedet)

Til trods for at det underliggende aktiv er faldet jævnt i værdi siden starten, så er bear-certifikatet faldet i værdi. Det skyldes bear-certifikatets gearing, og at det underliggende aktivs værdi har været volatil/svingende.

Sådan læser du kortnavnet

Eksempel:

BULL ERIC X3 C

BULL = Certifikatet stiger i værdi, når det underliggende aktiv stiger i værdi

ERIC = Aktien Ericsson B er underliggende aktiv

X3 Gearingen er 3

C = Commerzbank er emittent


Omkostninger

Kurtage

Kurtagen fungerer på samme måde som ved en aktiehandel og består af en fast eller variabel del. Hvilken kurtage du betaler, afhænger af hvilket marked, du handler på, og hvilken kurtagemodel du har.

Du finder en fuldstændig prisliste her.

Rente

Køber du et bull eller bear-certifikat, får du en gearing i din investering. Gearingen får du, fordi emittenten har udformet produktet med en lånedel. Du som investor betaler rente for lånedelen, ved at renteomkostningerne trækkes fra certifikatets pris, når børsen lukker hver dag. Renten bliver højere, jo højere gearing du vælger. Læs altid produktets endelige vilkår og emittentens hjemmeside for at se hvilke finansieringsomkostninger, som gælder for det produkt, som du er interesseret i.

Spread

Spread er forskellen mellem den købs- og salgskurs, som emittenterne tilbyder og vises i procent (%). I børshandlede produkter er det emittenter, som tilbyder  købs- og salgskurser. Hvis spreadet er stort, betyder det en stor udgift for dig, som køber og en indtægt for emittenten, hvis denne står som modpart.


Administrationsomkostninger

Administrationsomkostninger trækkes automatisk fra bull & bear-certifikatet efter børsens lukning hver dag. Omkostningerne er forskellige for hvert certifikat, men de svarer normalt til mellem cirka 0,4 % og 1,0 % per år, afhængigt af hvilket certifikat, du vil handle. Det skal dække emittentens omkostninger for håndtering af certifikatet.  Hvis omkostningerne er 0,5 % per år, og et certifikat koster 100 kroner, er omkostningen 50 øre per år og cirka 0,14 øre per dag. Dette betyder, at hvis det underliggende aktiv og valutakurserne ikke bevæger sig, så vil dit certifikat være 99,9986 kroner værd efter en dag, eksklusiv renteudgifter.

Mini futures


Kort om mini futures

  • Hvis du har en idé om, hvordan udviklingen i f.eks. en aktie, indeks, råvare eller valuta vil blive, kan en mini future give dig en gearing i din investering.
  • Gearingsprodukt med indbygget stop loss.
  • Mini long: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil stige, kan du tjene penge med en mini long.
  • Mini short: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil falde, kan du tjene penge med en mini short.

Hvad er en mini future?

Mini futures kan opdeles i følgende:

  • Underliggende aktiv
  • Type af mini future
  • Finansieringsniveau
  • Kapitalinvestering
  • Stop loss-niveau

Underliggende aktiv

En mini future er et børshandlet produkt med gearing, som er koblet til, hvordan værdien i et underliggende produkt forandres. Det underliggende aktiv kan være indeks, råvarer, aktier eller valutaer. Hvis du har en ide om, hvordan udviklingen i en bestemt aktie, indeks, råvare eller valuta vil blive, kan du handle en mini future, som er koblet til dette værdipapir og få en gearing i din investering.


Typer af mini futures

Mini long:

Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil gå op, kan du vælge at investere i en mini long. En mini long kan fortolkes, som at du låner og køber et bestemt aktiv med en indbygget stop loss, med troen på at værdien vil stige

Mini short:

Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil gå ned, kan du vælge at investere ien mini short. En mini short kan fortolkes, som at du låner og sælger et aktiv i troen på, at værdien på det vil falde. Og for senere at købe aktivet tilbage til en forhåbentlig lavere pris, samt at du har en indbygget stop loss.


Finansieringsniveau og kapitalinvestering

Gearingen i en mini future skabes, fordi det indgår i et lån, når du køber den. Hvor stor gearing, du får, afhænger af finansieringsniveauet og kapitalinvestering. Finansieringsniveauet er den del, som du låner, mens kapitalinvesteringen er prisen, du betaler. For lånet, som indgår i produktet, betaler/får du renter.

Finansieringen af renten adskiller sig mellem en mini long og en mini short og reguleres dagligt af emittenten. I en mini long er finansieringsniveauet forskellen mellem kapitalinvesteringen og prisen på det underliggende aktiv. Renten på dette lån betales ved, at finansieringsniveauet stiger for hver dag, som går. I en mini short får du i stedet for en indtægtsrente minus bl.a. omkostninger til lån af det underliggende aktiv (f.eks. en aktie). Overstiges de aktuelle indlånsrenteniveauer af omkostningerne, vil det altså totalt set betyde en omkostning for dig. De konkrete indtægter og omkostninger vil du finde i det enkelte værdipapirs vilkår.

Stop loss-niveau

Mini futures har et stop loss-niveau, som garanterer, at værdien på produktet aldrig bliver negativt. Kortfattet kan man sige, at når det underliggende aktiv nærmer sig en bestemt værdi, som kaldes ”stop loss” eller ”barriere”, så bliver stop loss- funktionen udløst, og produktet kan ikke længere handles. Stop loss-niveauet følger en eventuel værdistigning i mini futuren. Hver måned bestemmer emittenten stop loss-niveauet med udgangspunkt i nuværende finansieringsniveau. Hvis det underliggende aktivs kurs ikke forandres, stiger risikoen for en knockout, fordi finansieringsniveauet (dagligt) og stop loss-niveauet (hver måned) altid nærmer sig kursen for det underliggende aktiv.

Løbetid

En mini future har ingen bestemt løbetid. Den ophører enten, når du vælger at afhænde/sælge din beholdning, eller når det underliggende aktiv, når sit stop loss-niveau. Fordi mini futures ikke har nogen løbetid, pålægger emittenten en rente på finansieringsdelen hver dag, som opkræves i produktets pris. Det betyder, at finansieringsdelen ligesom stop loss-niveauet bliver justeret med tiden.

Gearing

Gearingseffekten skabes, ved at man bare behøver en begrænset kapitalinvestering i forhold til, hvis man skulle erhverve de underliggende aktiver. Gearingen muliggøres af det lån (mini long), som finansierer forskellen mellem investorens kapitalinvestering og det underliggende aktiv. For en mini short gælder det omvendte forhold. Der får du en effekt, når du låner og shorter det underliggende aktiv i stedet for. Gearingen for en mini future udregnes sådan: Pris på det underliggende aktiv x eventuel vekselkurs/ (pris på mini future x multiplikator).

Multiplikator

Det kræver flere mini futures for at kontrollere et underliggende aktiv. Hvor mange, der behøves, angives af produktets multiplikator.

Restværdi

Hvis prisen på et underliggende aktiv når eller passerer stop loss-niveauet, forfalder mini futuren. En restværdi refunderes da, og den er i værste fald nul. I bedste fald svarer den til forskellen mellem stop loss-niveauet og finansieringsniveauet. 

På hvilke depoter kan jeg handle mini futures?

Du kan handle mini futures på aktiedepoter og virksomhedsdepoter.


Mini long

Mini long

Prisen på det underliggende aktiv (i dette eksempel aktien) er 100 kroner. mini long har et finansieringsniveau på 80 kroner og kapitalinvesteringen bliver 20 kroner, dvs. prisen på mini long instrumentet. Stiger aktien til 120 kroner, så stiger den i værdi med 20 %, mens mini long stiger med hele 100 % (værdien på mini long stiger fra 20 til 40 kroner).

Bemærk, at værdien i eksemplet ikke er justeret for renter og afgifter.

Mini short

Mini short

En mini short har det omvendte forhold end en mini long. Du låner og shorter, dvs. sælger aktien for 100 kroner. Du betaler også 20 kroner for mini shortinstrumentet. Hvis aktien falder til 80 kroner, køber du den tilbage og har nu sammenlagt 40 kroner til rådighed. Gevinsten bliver 20 kroner. Du har ligesom eksemplet med mini short fået en fortjeneste på 100 %.

Bemærk, at værdien i eksemplet ikke er justeret for renter og gebyrer.

Sådan læser du kortnavnet

Eksempel 1:

MINILONG OMX A10 C

MINILONG = mini futuren stiger i værdi, hvis det underliggende aktiv stiger i værdi.  

OMX = Det underliggende aktiv er i dette eksempel Stockholm børsens indeks for de 30 mest omsatte selskaber: OMX30.

A10 = Produktnummer for denne mini future fra emittenten Commerzbank. C = Commerzbank er emittent

Eksempel 2:

MINILONG OMX BNP106

MINILONG = mini futuren stiger i værdi, hvis det underliggende aktiv stiger i værdi.

OMX = Det underliggende aktiv er i dette eksempel Stockholmsbørsens indeks for de 30 mest omsatte selskaber: OMX30.

BNP = Emittenten er BNP Paribas

106 = Er produktnummeret for præcis denne mini future fra emittenten BNP Paribas.

Omkostninger


Kurtage

Kurtagen fungerer på samme måde som ved en aktiehandel og består af en fast eller variabel del. Hvilken kurtage du betaler afhænger af hvilket marked, du handler på, og om du er standard-, bonus- eller prokunde.

Du finder en fuldstændig prisliste her.

Spread

Spread er forskellen mellem den købs- og salgskurs, som emittenterne tilbyder og vises i procent (%). I børshandlede produkter er det emittenterne, som ved hjælp af såkaldte market makers tilbyder købs- og salgskurser. Hvis spreadet er stort, betyder det en stor udgift for dig som køber og en indtægt for emittenten, hvis denne står som modpart.


Finansieringsomkostninger/renteomkostninger

I en mini future indgår et lån, som kaldes finansieringsniveauet, og for dette lån betaler eller får du en rente. Renten baseres på de aktuelle rentesatser og betales/modtages ved at finansieringsniveauet øger/mindsker for hver dag, som går. For en mini long betaler du en rente på finansieringsniveauet, og for en mini short får du i stedet en rente for summen af kapitalinvesteringen og aktieprisen. Dette kan sammenlignes med en kredit til emittenten. Renteomkostningerne består af en fast og en variabel del. Den variable består oftest af nationalbankens Cibor -rente eller tilsvarende renter. Den faste del varierer afhængig af emittent og markedsrenter. Renteomkostningerne per dag udregnes sådan: (Rente x finansieringsniveau) / 365 dage x multiplikator). For mini short får du i stedet en rente. Denne udbetales også ved, at dit finansieringsniveau justeres. Renteindtægten per dag udregnes sådan: (Rente x finansieringsniveau) / 365 dage x multiplikator). Bemærk: Overstiges de aktuelle indlånsrenteniveauer af omkostningerne, vil det totalt set betyde en omkostning for dig i stedet for en indtægt. De konkrete indtægter og omkostninger vil du finde i det enkelte værdipapirs vilkår

Læs altid produktets endelige vilkår og emittentens hjemmeside for at se hvilke finansieringsomkostninger, der gælder for det produkt, du er interesseret i. 


Warranter


Kort om Warranter:

  • Giver dig som køber eller sælger en rettighed til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en forudbestemt pris på en forudbestemt dag.
  • Værdien på en warrant baseres altid på, hvordan værdien på et underliggende aktiv forandres.
  • Købswarrant: Hvis du tror på, at prisen på det underliggende aktiv til stige, kan du vælge at investere i en købswarrant.
  • Salgswarrant: Hvis du tror på, at prisen på det underliggende aktiv til falde, kan du vælge at investere i en salgswarrant.
  • En warrant har mange ligheder med optioner.

Hvad er en Warrant?

En warrant kan opdeles i følgende:

  • Underliggende aktiv
  • Type af warrant
  • Løbetid/Slutdag
  • Indløsningspris


Underliggende aktiv

En warrant er et børshandlet produkt med gearing, som giver dig som køber rettighed, men ikke en forpligtelse til at til at købe eller sælge et underliggende aktiv til em forudbestemt pris på en forudbestemt dag. Det er for denne rettighed, køberen betaler warrantens pris. Det underliggende aktiv kan være indeks, råvarer, aktier eller valutaer. Den forudbestemte pris kaldes for indløsningspris eller strike og slutdagen kaldes slutdag.

Hvis du har en opfattelse af, hvordan udviklingen i en bestemt aktie, indeks, råvare eller valuta vil blive, kan du handle en warrant, som er koblet til denne og få en gearing i din investering. Vilkårene og navnet på warranten kan variere afhængigt af emittenten. Vi anbefaler, at du altid undersøger warrantens specifikke vilkår hos emittenten, hvis du er usikker på vilkårene.


Type af warranter

Der findes to forskellige typer af warranter: Købs- og salgswarranter.

Købswarrant: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil stige, kan du vælge at investere i en købswarrant.

Salgswarrant: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil falde, kan du vælge at investere i en salgswarrant.


Løbetid/slutdag

Warranter har en begrænset løbetid, som kaldes for slutdag. Ved denne dato modtager du som investor en eventuel gevinst, dvs. forskellen mellem indløsningsprisen og aktiekursen ved slutdagen. På trods af at du har købt en rettighed til at købe eller sælge et specifikt aktiv, så leveres ingen værdipapirer, men gevinsten afregnes kontant.  

Indløsningspris

Den forudbestemte pris, som du har retten til at købe eller sælge til, kaldes for indløsningsprisen. Indløsningsprisen fortæller, hvad det underliggende aktivs kurs skal være på slutdagen, for at warranten skal give et afkast. For købswarranter skal kursen være højere end indløsningsprisen. For salgswarranter skal kursen være lavere end indløsningsprisen.


Antal warranter per underliggende/multiplikator

En warrant svarer oftest ikke til en aktie, men prisfastsættes generelt som en andel af en aktie. Dette kaldes for ”antal warranter per underliggende”, ”paritet” eller ”multiplikator”. Køber du en warrant med antal warranter per underliggende, som er 5, betyder det, at du har kontrol over 1/5 aktie. Det kræves i dette tilfælde 5 warranter for at adgang til en aktie. Hvis man i samme eksempel i stedet for anvender udtrykket multiplikator, så bliver den 0,2 for samme warrant, dvs. svarende til 1/5 aktie.

Hvilket af begreberne der anvendes afhænger af emittenten, men betyder det samme. Er betegnelsen større end 1, tolkes dette som antal warranter per underliggende (paritet). Er betegnelsen mindre end 1, tolker emittenten det som antal aktier per warrant (multiplikator).


Gearing

Gearingen angiver, hvor meget warrantens værdi ændres i forhold til det underliggende aktiv. Du kan beregne warrantens aktuelle gearing med følgende formel: Gearing = pris på det underliggende aktiv / (pris på warrant x antal warranter per aktie).

På hvilke depoter kan jeg handle warranter?

Du kan handle warranter på aktiedepoter og virksomhedsdepoter.


Sådan læser du kortnavnet


Kortnavnet kan variere mellem de forskellige emittenter.

Herunder vises eksempler på, hvordan kortnavnet fungerer. Vilkår og navn på warranter kan dog variere afhængigt af emittenten.


Eksempel 1: HM 5X 330NDS

HMB = Warrantens underliggende aktiv er aktien Hennes & Mauritz B

5 = Slutdagen for warranten er år 2015.

X = Slutdagen for warranten er december.

330 = 330 kroner er indløsningsprisen for det underliggende aktiv

NDS = Emittenten af warranten er Nordea.


Eksempel 2: OXS5W 1500NDS

OXS = warrantens underliggende aktiv er OMXS30.

5 = Slutdagen for warranten er 2015.

W = Slutdagen for warranten er november.

1500 = 1500 er indløsningsprisen for det underliggende aktiv.

NDS = Emittenten af warranten er Nordea.


Slutdagen

Året for slutdagen fremgår af det første ciffer, som kommer efter det underliggende aktiv. Tallet er det sidste ciffer i året for slutdagen.

Måneden for slutdagen fremgår af bogstavet, som kommer efter cifferet, som viser slutdagens år. I tabellen nedenfor, kan du se månederne bag bogstaverne.

Den nøjagtige slutdag fremgår ikke af koden. Slutdatoen kan du finde på emittentens hjemmeside eller på nordnet.dk.


Købswarrant
JanFebMarAprMajJunJulAugSepOkt NovDec
ABCDEFGHIJKL
Salgswarrant
JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNov Dec
MNOPQRSTUVWX



Købswarrant

Købswarrant – hvis du tror på opgang

Hvis du tror på, at et bestemt aktiv vil gå op, kan du tjene penge med en købswarrant. Antag, at du tror, at en bestemt aktie vil stige i værdi, og at du køber en købswarrant koblet til det underliggende aktiv. Aktiekursen er 100 kroner. Du tror på en stigning og køber derfor en købswarrant for 10 kroner. Kort efter stiger aktien til 115 kroner. Hvordan påvirkes værdien på aktien i forhold til warranten?    

I grafen kan vi se at:

A) Det maksimale tab på en warrant er det beløb, man investerer, i dette eksempel 10 kroner.

B) Hvis aktien stiger til 115 kroner, så har du som ejer af warranten tjent 5 kroner. Fordi indkøbsprisen var 10 kroner, bliver den procentuelle fortjeneste 50 %. Det vil være den samme eksponering som i aktien, men for færre penge. 

C) Hvis aktien stiger til 115 kroner, så har du som ejer tjent 15 kroner. Fordi købsomkostningerne var 100 kroner, bliver den procentuelle gevinst på 15 %.


Eksempel

Salgswarrant

​Salgswarrant – hvis du tror på nedgang

Hvis du tror, at prisen på et bestemt aktiv vil gå ned, kan du vælge at investere i en salgswarrant. Antag, at du tror, at en bestemt aktie vil falde i værdi, og at du derfor køber en salgswarrant for 10 kroner. Kort efter falder aktien til 85 kroner. Hvordan påvirkes værdien af aktien og warranten?

Salgswarrantens værdi på slutdagen beregnes således: (Indløsningspris-aktiens slutkurs) /antal warranter per underliggende aktie.  

Eksempel

I grafen kan vi se at:

A) Det maksimale tab for salgswarranten er det beløb, som man investerer, i dette eksempel 10 kroner.

B) Hvis aktien falder til 85 kroner, så har du som ejer af warranten tjent 5 kroner. Fordi indkøbsomkostningerne var 10 kroner, bliver den procentvise gevinst 50 %. Det bliver samme eksponering som i aktien, men for et mindre beløb.

C) Hvis aktien falder til 85 kroner, så har du som ejer af aktien tabt 15 kroner. Fordi indkøbsomkostningerne var 100 kroner, bliver det procentuelle tab -15 %.

Eksempel

Omkostninger

Kurtage

Kurtagen fungerer på samme måde som ved en aktiehandel og består af en fast og variabel del. Hvilken kurtage, du betaler, afhænger af hvilket marked, du handler på, og kurtageklasse du har.

Du finder en fuldstændig prisliste her.

Spread

Spread er forskellen mellem den købs- og salgskurs, som emittenterne tilbyder og vises i procent (%). I børshandlede produkter er det emittenter, som tilbyder købs- og salgskurser. Hvis spreadet er stort, betyder det en stor udgift for dig som køber og en indtægt for emittenten, hvis denne står som modpart.

Turbowarranter


Kort om Turbowarranter:

  • Turbowarranter er en særlig type af warranter.
  • Turbowarranter giver dig som køber eller sælger en rettighed til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en forudbestemt pris på en forudbestemt dag. På den måde adskiller turbowarranten sig ikke fra f.eks. en warrant eller option.
  • Turbo købswarrant: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil stige, kan du vælge at investere i en turbo købswarrant.
  • Turbo salgswarrant: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil falde, kan du vælge at investere i en turbo salgswarrant.

Hvad er en turbowarrant?

En turbowarrant kan opdeles i følgende:


  • Underliggende aktiv
  • Type af turbowarrant
  • Løbetid/slutdag
  • Indløsningspris
  • Stop loss-niveau

Underliggende aktiv

En turbowarrant er et børshandlet produkt med gearing, som giver dig som køber rettighed, men ikke en forpligtelse til at til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en forudbestemt pris på en forudbestemt dag. Det underliggende aktiv kan være indeks, råvarer, aktier eller valutaer. Den forudbestemte pris kaldes for indløsningspris eller strike og slutdagen kaldes slutdag.

Hvis du har en opfattelse af, hvordan udviklingen i en bestemt aktie, indeks, råvare eller valuta vil blive, kan du handle en turbowarrant, som er koblet til denne og få en gearing i din investering.

Vilkårene og navnet på turbowarranten kan variere afhængigt af emittenten. Du bør altid undersøge turbowarrantens specifikke vilkår hos emittenten, hvis du er usikker på vilkårene.

Type af turbowarrant

Der findes to forskellige typer af turbowarranter. Turbo købswarrant eller turbo salgswarrant.

Turbo købswarrant: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil stige, kan du tjene penge med en turbo købswarrant.

Turbo salgswarrant: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil falde, kan du tjene penge med en turbo salgswarrant.

Løbetid/slutdag

En turbowarrant har en begrænset løbetid, som kaldes for slutdag. Ved denne dato modtager/opnår du som investor en eventuel gevinst, dvs. forskellen mellem indløsningsprisen og aktiekursen ved slutdagen.

Tiden indtil slutdagen kan variere fra en dag til flere år. Til trods for, at du har købt en rettighed til at købe eller sælge et bestemt aktiv, så leveres ingen værdipapirer, men gevinsten afregnes kontant. 

Indløsningspris

Den forudbestemte pris, som du har retten til at købe eller sælge til, kaldes for indløsningsprisen. Indløsningsprisen fortæller, hvad det underliggende aktivs kurs skal være på slutdagen, for at turbowarranten skal give et afkast. For turbo købswarranter skal kursen være højere end indløsningsprisen. For turbo salgswarranter skal kursen være lavere end indløsningsprisen.


Stop loss-niveau

Turbowarranten kan knockoutes og ophøre inden slutdagen. Dette sker, hvis prisen på det underliggende aktiv når et bestemt niveau. Der findes to forskellige typer af stop loss. Det mest almindelige er, at stop loss-niveauet og indløsningsprisen er på forskellige niveauer. Den anden type er, når stop loss-niveauet og indløsningsprisen er på samme niveau.  

Forskellen mellem en almindelig warrant og en turbowarrant

Den største forskel mellem en almindelig warrant og en turbowarrant er, at turbowarranten har et stop loss-niveau, som indebærer, at hvis det underliggende aktiv når det niveau, så ophører turbowarranten. Det betyder, at hele eller store dele af den investerede kapital går tabt.

En anden forskel er, at prisen på turbowarranten har en mere lineær lighed med det underliggende aktiv end almindelige warranter og påvirkes ikke i samme udstrækning af det underliggende aktivs implicitte volatilitet (emittentens fremtidige forventede prisfølsomhed i det underliggende aktiv.) Dette skyldes, at vilkårene for en turbo købswarrant på emissionsdagen sættes, så prisen på det underliggende aktiv er højere end indløsningsprisen og for en turbo salgswarrant er prisen på det underliggende aktiv lavere end indløsningsprisen. Stop loss-niveauet sikrer, at det vilkår altid gælder.

For en turbo købswarrant er stop loss-niveauet over eller lig med indløsningsprisen. For en turbo salgswarrant er stop loss-niveauet under eller lig med indløsningsprisen. Turbowarranten følger samme navngivning som almindelige warranter, mens kortnavnet starter med ”T” for Turbo.


Turbo købswarrant

Turbo købswarrant

Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil stige, kan du tjene penge på en turbo købswarrant.

Værdien på slutdagen beregnes sådan: Turbo købswarrant = (pris på underliggende aktiv – indløsningsprisen) / antal warranter per underliggende.

Antal warranter per underliggende angiver hvor mange turbowarranter, der behøves for at kontrollere et underliggende aktiv. Enten ligger indløsningsprisen og stop loss-niveauet på samme eller på separate niveauer.

I grafen til højre kan du se et eksempel på en turbo købswarrant, hvor indløsningsprisen og stop loss/barriere ligger adskilt. Den grønne linje viser turbo købswarrantens prisændring, mens den grå linje viser det underliggende aktivs prisændring.

I grafen kan du se et eksempel på en turbo købswarrant, hvor indløsningsprisen og barriere/stop loss ligger adskilt.

A) Værdien på det underliggende aktiv er 100 kroner ved købet af turbowarranten.

B) Stop loss-niveauet/barrieren ligger på 90 kroner. Hvis det underliggende aktivs værdi når 70 kroner, så ophører turbowarranten med at eksistere.

C) Indløsningsprisen, dvs. prisen som du har ret til at købe det underliggende aktiv til på slutdagen, ligger på 80 kroner.


Her til højre er det eksempel på en turbo købswarrant, men her ligger indløsningsprisen og stop loss/barrieren på samme niveau.

Den grønne linje viser turbo købswarrantens prisændring, og den grå linje viser det underliggende aktivs prisændring.

A) Værdien på det underliggende aktiv er 100 kroner ved køb af turbo warranten.

B) Barriere og indløsningspris ligger begge på 80 kroner. Hvis det underliggende aktivs værdi når 80 kroner, så ophører turbowarranten med at eksistere. Indløsningsprisen, dvs. prisen du har ret til at købe det underliggende aktiv til på slutdagen, ligger altså på 80 kroner.

Turbo salgswarrant

Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil falde, kan du tjene penge med en turbo salgswarant.

Værdien på slutdagen beregnes sådan: Turbo salgswarant = (indløsningspris – pris på underliggende aktiv ) / antal warranter per underliggende.

Her er et eksempel, på hvordan en turbo salgswarrant opfører sig i forhold til det underliggende aktiv. Når markedet falder i værdi, stiger værdien på turbo salgswarranten.

Sådan læser du kortnavnet


Eksempel:

TOXS7A 1100BNP

T = Viser, at det er en Turbowarrant

OXS = Turbowarrantens underliggende aktiv er i dette eksempel indekset OMXS30.

7 = Slutdagen for warranten er år 2017.

A = Slutdagen for warranten er januar

1100 = 1100 er indløsningsprisen for det underliggende aktiv

BNP = Emittenten af turbowarranten er BNP Paribas

Omkostninger

Kurtage

Kurtagen fungerer på samme måde som ved en aktiehandel og består af en fast og variabel del. Hvilken kurtage, du betaler, afhænger af hvilket marked, du handler på, og hvilken kurtageklasse du har.

Du finder en fuldstændig prisliste her.

Spread


Spread er forskellen mellem den købs- og salgskurs, som emittenterne tilbyder og vises i procent (%). I børshandlede produkter er det emittenter, som tilbyder købs- og salgskurser. Hvis spreadet er stort, betyder det en stor udgift for dig, som køber, og en indtægt for emittenten hvis denne står som modpart.

Unlimited turbo (mini futures BEST)


Kort om unlimited turbo (mini futures BEST)

  • Unlimited turbo-warranter kaldes også for mini futures BEST (barriar equals strike) eller knock-out-warranter.
  • Hvis du har en ide om, hvordan udviklingen i eksempelvis en aktie, indeks, råvare eller valuta vil blive, kan en unlimited turbo give dig en gearing i din investering.
  • Unlimited turbo long: hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil gå op, så kan du tjene penge med en unlimited turbo long.
  • Unlimited turbo short; hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil gå ned, kan du tjene penge på en unlimited turbo short.
  • Unlimited turbo-warranter kan sammenlignes med mini futures, hvor stop loss-niveauet altid er lig med finansieringsniveauet.

Hvad er en Unlimited Turbo?

Unlimited turbos


Unlimited turbos fungerer i store træk præcis som mini futures. Dog har en mini future et buffer-niveau mellem stop loss-niveauet og finansieringsniveauet. Det vil sige, at der er en forskel mellem stop loss-niveauet og niveauet på det lån, som indgår i produktet. For unlimited turbos er denne buffer fjernet og i stedet lagt på produktets pris. Kort sagt, så betyder det, at stop loss-niveauet er det samme som finansieringsniveauet på bekostning af en præmie, som lægges til prisen. Unlimited turbos har ingen slutdag og har et stop loss-niveau præcis som mini futures.

En unlimited turbo kan opdeles i følgende:

  • Underliggende aktiv
  • Type af unlimited turbo
  • Finansieringsniveau og kapitalindsats
  • Stop loss-niveau og løbetid
  • Risikopræmie


Underliggende aktiv

En unlimited turbo er et børshandlet produkt med gearing, som er koblet til, hvordan værdien i et underliggende produkt forandres. Det underliggende aktiv kan være indeks, råvarer, aktier eller valutaer. Hvis du har en ide om, hvordan udviklingen i en bestemt aktie, indeks, råvare eller valuta vil blive, kan du handle en unlimited turbo, som er koblet til dette værdipapir og få en gearing i din investering.

Typer af unlimited turbo

Der findes to forskellige slags unlimited uurbos, som hedder unlimited turbo long (køb)eller short (salg).

Unlimited turbo long: Hvis du tror, at prisen på et bestemt aktiv vil gå op, kan du vælge at investere i en unlimited turbo long.

Unlimited Turbo short: hvis du tror, at prisen på et bestemt aktiv vil gå ned, kan du vælge at investere i en unlimited turbo short.

Finansieringsniveau og kapitalindsats

Gearingen i en Unlimited Turbo skabes af, at den indgår i et lån, når du køber den. Hvor stor gearing du får afhænger af finansieringsniveau og kapitalindsats. Finansieringsniveauet er den del, du låner, mens kapitalindsatsen er den pris, du betaler.

Stop loss-niveau

En unlimited turbo kan blive slået ud og miste sin værdi. Det sker, hvis prisen på det underliggende aktiv når et bestemt niveau. Kortfattet kan man sige, at når det underliggende aktiv nærmer sig et bestemt niveau, som kaldes ”stop Loss” eller ”barriere”, så bliver stop loss-funktionen udløst, og produktet stopper med at blive handlet. Forskellen fra en mini future er, at i en unlimited turbo er finansieringsniveauet altid lig med stop loss-niveauet. I en almindelig Mini Future ligger stop loss-niveauet over finansieringsniveauet. Hvis det underliggende aktivs kurs ikke ændrer sig, stiger risikoen for en knockout, fordi finansieringsniveauet (dagligt) og stop loss-niveauet (hver måned) altid nærmer sig kursen på det underliggende aktiv.

Løbetid

En unlimited turbo har ingen bestemt løbetid. Den ophører enten, når du vælger at sælge din beholdning, eller hvis det underliggende aktiv når sit stop loss-niveau. Fordi den ikke har nogen løbetid, lægger emittenten dagligt rente på finansieringsdelen, hvilket opkræves i produktets pris. Det betyder, at finansieringsdelen ligesom stop loss-niveauet bliver justeret med tiden.     

Risikopræmie

Fordi stop loss-niveauet er det samme som finansieringsniveauet i en unlimited turbo bliver den værdiløs, hvis det underliggende aktiv når stop loss-niveauet. Hvis stop loss-niveauet nås, bliver emittenten nødt til afhænde sin beholdning i det underliggende aktiv. Fordi stop loss-niveauet er på samme niveau som finansieringsniveauet er der en risiko for, at emittenten ikke kan sælge sin beholdning til samme pris som finansieringsniveauet. Det medfører en risiko, som emittenten tager betalt for, og det kaldes for risikopræmie. Præmien kan siges at være omkostningerne ved den ekstra fleksibilitet og gearing en Unlimited Turbo tilbyder investoren, da den forfalder senere og dermed kan handles længere end en klassisk mini future. 

Gearing

Præcis som i en mini future er gearingen ikke konstant, men varierer som en funktion af prisen på det underliggende aktiv. Gearingen kan beregnes som: Gearing = (pris på underliggende aktiv x eventuel vekselkurs) / (pris på unlimited turbo x paritet).

På hvilke kontotyper kan jeg handle mini futures?

Du kan handle mini futures på aktiedepoter og virksomhedsdepoter.

Sådan læser du kortnavnet

Eksempel:


T LONGOMX BNP220.

T = Viser at det er en Unlimited Turbo.

Long = Viser at det er en Unlimited Turbo Long.

OMX = Det underliggende aktiv er Stockholms børsens OMXS30.

BNP = Emittenten af unlimited turboen er BNP Paribas.

220 = Produktnummer for præcis denne Unlimited Turbo fra emittenten. 


Omkostninger

Kurtage

Kurtagen fungerer på samme måde som ved en aktiehandel og består af en fast eller variabel del. Hvilken kurtage du betaler afhænger af, hvilket marked du handler på, og hvilken kurtageklasse du har.

Du finder en fuldstændig prisliste her.

Spread

Spread er forskellen mellem den købs- og salgskurs, som emittenterne tilbyder og vises i procent (%). I børshandlede produkter er det emittenter, som tilbyder købs- og salgskurser. Hvis spreadet er stort, betyder det en stor udgift for dig, som køber, og en indtægt for emittenten, hvis denne står som modpart.

Finansieringsomkostninger/renteomkostninger

I en unlimited turbo indgår et lån, som er forskellen mellem det beløb, du investerer og prisen på det underliggende aktiv. Renten er baseret på den aktuelle rentesats og betales/trækkes ved at finansieringsniveauet øger/mindsker for hver dag, som går.

For en unlimited turbo long betaler du en rente på finansieringsniveauet, og ved en unlimited turbo short får du i stedet en rente på summen af kapitalindskuddet og aktieprisen. Dette kan sammenlignes med et tilgodehavende hos emittenten. Renteomkostningerne består af en fast og en variabel del. Den variable del består oftest af Cibor-renten eller en tilsvarende rente for det pågældende marked. Den faste del varierer afhængigt af emittent og nuværende markedsrenter.

Renteomkostningerne per dag beregnes sådan: (Rente x finansieringsniveau) / (365 dage x multiplikatoren).

For unlimited turbo short opnår du i stedet for en rente, som også udbetales ved at finansieringsniveauet justeres. Renteindtægten per dag udregnes sådan: (Rente x finansieringsniveau) / (365 dage x multiplikatoren).

Risiko


Disse produkter er ikke egnede for alle investorer. Produkterne er komplekse og kræver en god forståelse for de underliggende markeds- og produktspecifikke vilkår og egenskaber. Alle investeringer i finansielle instrumenter er forbundet med risici og kan både øge og falde i værdi, og det er ikke sikkert, at du får hele den investerede kapital tilbage. Med et gearet produkt er der stor risiko for, at du taber hele den investerede kapital.

Det er vigtigt, at du ved investeringer i disse produkter sætter dig ind i, hvordan udstederen finansierer produkterne. Vær opmærksom på, at det fra tid til anden kan være svært eller umuligt at købe eller sælge disse værdipapirer, hvilket kaldes likviditetsrisiko. Det kan f.eks. være, når det underliggende aktiv kan være svær at prissætte, ved kraftige kursudsving på markedet eller nedbrud, der forstyrrer handlen. Bemærk, at der findes valutarisiko i de produkter, hvor det underliggende aktiv handles i en anden valuta.

Ved investering i disse produkter har du en markedsrisiko, der betyder, at hvis de underliggende aktiver bevæger sig i ”den forkerte retning” kan din investering hurtigt miste værdi eller endda blive værdiløs. Jo højere gearing, jo højere er risikoen. Denne information oplyser ikke dig som investor om samtlige risici forbundet med børshandlede produkter. Som investor er du ansvarlig for at undersøge samtlige risikofaktorer, der er forbundet med produkterne, hvilket der oplyses om i basisprospektet og endelige vilkår på udsteders hjemmeside.

Læs mere om risikomærkning


Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk.