Udviklingen forstærker de seneste års tendens: USA og resten af NATO opruster massivt. Virksomheder i forsvarssektoren har derfor mulighed for at øge deres overskud kraftigt de kommende år.

Peter Emil Bundgaard Mondrup

Daglig leder af Maj Invests Makro & Research Team. Peter beskæftiger sig med global økonomi og særligt effekterne på finansmarkedet. Hovedfokus er både nye og langsigtede tendenser på finansmarkedet, samt hvordan man sammensætter en solid investeringsportefølje.

Trumps ønske om at øge forsvarsbudgettet med omkring 50 pct. fra 964 mia. dollar i år til 1.500 mia. dollar i 2027 er markant. USA bruger i dag 3,2 pct. af BNP på forsvarsudgifter, og får Trump det nye budget igennem, stiger tallet til 4,8 pct.

Budgetudvidelsen på godt 500 mia. dollar svarer til hele forsvarsbudgettet for Canada og de europæiske NATO-lande i 2025 lagt sammen. Bliver budgettet en realitet, vil USA dermed have et forsvarsbudget, der er omkring tre gange større end resten af NATOs budget i dag.

Resten af NATO har også givet håndslag på, at deres budgetter skal vokse til 5 pct. af BNP. Tilsammen kan dette give en stor efterspørgsel efter forsvarsmateriel de kommende år.

Figur 1: Potentiel kraftig stigning i amerikanske forsvarsudgifter

Her omfatter Europa de europæiske NATO-lande.
Kilder: Atlantic Council, PIIE og Reuters.

Det er vigtigt at understrege, at budgetudvidelsen, ind til videre, alene er Trumps ønske og endnu ikke vedtaget politisk. Forslaget skal gennem Kongressen, og det kan blive vanskeligt, men det er dog ikke umuligt. Uagtet om forslaget bliver vedtaget eller ej, så er retningen klar. Både USA og Europa vil opruste kraftigt de kommende år.

Amerikanske investeringer går til amerikanske virksomheder

Siden den russiske invasion af Ukraine har det først og fremmest været de europæiske forsvarsselskaber, der har fået størst opmærksomhed. De fem største europæiske forsvarsproducenter er siden den russiske invasion steget med 767 pct., mens de fem største i USA er steget med 78 pct.

Investorerne forventer, at den europæiske oprustning først og fremmest vil komme europæiske forsvarsproducenter til gavn.

Figur 2. Top 5 i EU har leveret højere afkast end top 5 i USA

Europæiske forsvarsaktier består af et ligevægtet indeks af Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems og Leonardo. Amerikanske forsvarsaktier består af et ligevægtet indeks af Lockheed Martin, Northrop Grumman, RTX, General Dynamics og L3Harris. Angiver totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter i danske kroner. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.
Kilde: Bloomberg.

Et større amerikansk forsvarsbudget vil dog uden tvivl primært komme amerikanske virksomheder til gode. Det amerikanske militær køber næsten udelukkende materiel fra amerikanske producenter. Dette sker af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi de amerikanske forsvarsproducenter i langt de fleste tilfælde sidder på den bedste teknologi.

De større forsvarsbudgetter i USA og Europa kommer dermed begge områders forsvarsvirksomheder til gode.

Figur 3. USA køber 95 pct. af sit materiel i USA

Data stammer fra 2024.
Kilder: SIPRI og Bernstein.

Høj vækst giver høj prissætning

Forsvarsaktierne er steget markant de seneste år. Derfor er det relevant at overveje, om forventningerne er løbet for hurtigt i forhold til fundamentalerne. Tidligere handlede globale forsvarsaktier til en P/E-multipel på omkring 15. Det betyder, at investorer ville betale 15 kr. for én kr. af virksomhedernes overskud. Det tal er i dag steget til 23.

Samtidig er forventningerne til væksten i indtjeningen i forsvarsvirksomhederne også steget og ligger nu på omkring 20 pct. årligt de næste 3-5 år ifølge tal fra Bloomberg. Set i det lys kan den højere prissætning altså forklares af den kraftige vækst.

Med den nuværende vækst i forsvarsindustrien kan det være relevant at sammenligne P/E-niveauer med andre selskaber, der vokser kraftigt – typisk kaldet vækstaktier. Forsvarsaktiernes prissætning stemmer fint overens med andre vækstaktier.

Figur 4. Forsvarsaktier handler på niveau med andre vækstaktier

12m forward P/E. Globale vækstaktier er MSCI World Growth Index. Forsvarsaktier består af en ligevægtet kurv af Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems, Leonardo, Lockheed Martin, Northrop Grumman, RTX, General Dynamics og L3Harris. Kilde: Bloomberg.

Den seneste tids udvikling understreger, at de nationale investeringer i forsvar ikke er forbigående. Udviklingen er strukturel og vil fortsætte de næste ti år. Både amerikanske og europæiske forsvarsproducenter vil formentlig nyde godt af udviklingen, og de kan potentielt øge deres overskud kraftigt de kommende år.

Artiklen er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for artiklens rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af artiklen, herunder eventuelle tab. Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i Maj Invest kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i artiklen. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som kan være omtalt i artiklen, f.eks. Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale med Investeringsforeningen Maj Invest, og Maj Invest honoreres herfor. Vurderinger i artiklen er baseret på skøn og forudsætninger.

—

Materialet er produceret afMaj Investog skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om afdelingerne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret afMaj Investselv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest. Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation.Informationen findes påmajinvest.dk

Obligationer er kendt for at give stabilitet i porteføljen, men mange overser, at de faktisk også kan give et interessant afkast. Derudover kan de være et attraktivt alternativ til kontanter på kontoen.
Her er en kort intro til obligationsverdenen.

Peter Emil Bundgaard Mondrup

Daglig leder af Maj Invests Makro & Research Team. Peter beskæftiger sig med global økonomi og særligt effekterne på finansmarkedet. Hovedfokus er både nye og langsigtede tendenser på finansmarkedet, samt hvordan man sammensætter en solid investeringsportefølje.

Hvad er obligationer?

Når man investerer i en obligation, er det på sin vis det samme som at give et lån. Køber man en dansk statsobligation, låner man dermed penge til den danske stat. De fleste obligationer betaler en fast årlig kuponrente og udløber på et kendt tidspunkt (f.eks. om 5 år) til en kendt kurs (ofte kurs 100). Man får altså sin investering plus/minus kursændringen på obligationen tilbage, mens man undervejs har fået kuponrenten udbetalt.

Hvis man køber en obligation og holder den til udløb, kender man på forhånd afkastet over hele perioden, det kalder man den effektive rente. Det er en stor fordel i forhold til aktieinvesteringer, hvor afkastet er svært at forudsige. Undervejs kan kursen på obligationen dog ændre sig. Kursen er det, man kan få for sin obligation i markedet, og sælger man obligationen før udløb, får kursudviklingen betydning for afkastet – det kan blive både højere og lavere end den effektive rente. Men det gælder kun, hvis man sælger, før obligationen udløber. Kursudviklingen påvirkes af renteudviklingen på obligationsmarkedet: Stiger markedsrenten, falder kursen på eksisterende obligationer – og omvendt.

Eksempel – du køber en 5-årig obligation med en fast kuponrente på 4 pct.

Udarbejdet af Maj Invest. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Hvis obligationen beholdes i fem år, får man 4 pct. i årlig rente, hvilket i dette tilfælde svarer til 4.000 kr. Over hele perioden er afkastet 20 pct. eller 20.000 kr.

Hvilke obligationer kan man købe?

Der findes flere forskellige typer af obligationer, som hver især har forskelligt afkastpotentiale og forskellig risiko. Her er en grov opdeling:

Stats- og realkreditobligationer
Obligationer i højt ratede lande som Danmark, Tyskland og USA. Her er der ingen tvivl om, at landene kan betale renter og lånet tilbage. På trods af dette kan kursen svinge på baggrund af bevægelser i markedsrenten, men udsvingene er langt mindre end på aktiemarkedet. Danske realkreditobligationer anses også som meget sikre.

Virksomhedsobligationer (kreditobligationer)
Private virksomheder har også brug for at låne penge. Derfor kan du købe obligationer udstedt af f.eks. Novo Nordisk eller Danske Bank. Virksomhedsobligationer anses oftest for at være mere risikofyldte, da risikoen for konkurs er til stede, det kaldes kreditrisiko. Derfor er kuponrenten også højere end på højt ratede stats- og realkreditobligationer. Ligesom for stats- og realkreditobligationer kan kursen på virksomhedsobligationer svinge og påvirke afkastet, hvis man ikke holder dem til udløb.

Obligationer i udviklingslande (obligationer fra nye markeder)
Udviklingslande har typisk lavere BNP pr. capita, men højere vækst og inflation sammenlignet med f.eks. Danmark. Området spænder bredt – fra lande som Polen til Brasilien. Kuponrenten er derfor højere end på danske statsobligationer, men risikoen for misligholdelse er også større.

Overordnede typer af obligationer

Udarbejdet af Maj Invest.

Hvorfor er obligationer interessante i porteføljen?

Obligationer er en interessant byggeklods til din portefølje af flere årsager:

Risikospredning:
Den samlede risiko i en portefølje falder, når man inkluderer flere forskellige investeringer, som ikke svinger perfekt i takt. Har man allerede aktier, kan tilføjelsen af obligationer alene mindske risikoen.
Samtidig viser historiske data, at sikre obligationer i mange tilfælde stiger i værdi, når aktier falder. De fungerer derfor som en stødpude, når der er uro på aktiemarkedet. Virksomheds- og EM-obligationer falder dog typisk sammen med aktier, men i mindre omfang.

Stabile og forudsigelige afkast:
Aktieafkast er svære at forudsige. Obligationsafkast er væsentlig nemmere. Holder man en obligation til udløb, kender man afkastet på forhånd. Investering i en obligationsforening ligger over tid tæt på den effektive rente, porteføljen havde ved investeringstidspunktet.

Fornuftige afkast:
Højt ratede statsobligationer giver 3–4 pct. årligt. Højt ratede virksomhedsobligationer giver omkring 5 pct., og lavere ratede obligationer kan give 7–8 pct. Ved at blande forskellige obligationstyper opnår man fornuftig risikospredning og et afkastpotentiale, der ikke ligger langt under det langsigtede aktieafkast.

Et godt supplement til kontanter
Obligationer kan også være et supplement til kontanter på en bankkonto – men med væsentligt større afkastpotentiale. På en bankkonto får man typisk en lav, variabel rente, som ofte ligger under obligationsrenterne på korte stats- og realkreditobligationer. Til gengæld kan pengene hæves frit. Har man kontanter, som man ikke skal bruge de næste 2–3 år, kan det – afhængigt af risikovillighed – give mening at investere dem i obligationer med kort løbetid. Kuponrenten vil her være højere end bankrenten, og kursudsving på korte obligationer er minimale. Med de rette obligationer er risikoen næsten den samme som ved at have pengene stående i banken, men renten er højere.

Eksempel – 100.000 kr. placeret på en bankkonto eller i korte obligationer

Note: Renten på en bankkonto er indlån i Danske Bank under 500.000 kr. på 0,15 pct. Renten på stats- og realkreditobligationer er fra Rådet for afkastforventninger på 2,8 pct. Kilder: Danske Bank og Rådet for afkastforventninger. Udarbejdet af Maj Invest. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Hvad kan du få i afkast?

Den effektive rente varierer fra område til område. Tommelfingerreglen er: jo højere effektiv rente, desto højere risiko. Husk, at afkastet kan variere fra den effektive rente, hvis kursen på obligationen ændrer sig, og man sælger før udløb.

Stats- og realkreditobligationer:
• 3–4 pct. i effektiv rente.

Virksomhedsobligationer:
• Den sikre del: ca. 5 pct.
• Den mere risikable del: 7–8 pct.

Emerging markets-obligationer:
• 5–10 pct.

Som ved al anden investering giver det god mening at blande områderne. På den måde kan man opbygge en obligationsportefølje med en effektiv rente på 4–5 pct. og holde risikoen nede.

Sådan kan du købe obligationer

Handel med enkeltobligationer i Nordnet: Hvis du handler for over 250.000 kr., kan du investere i enkeltobligationer ved at kontakte vores mæglere på 70 20 66 85 (tast 2). Se inspiration til obligationer her, og find flere investeringsmuligheder inden for både realkredit- og statsobligationer på nasdaq.dk.

Bemærk: Du skal gennemføre en videnstest, inden du kan investere i enkeltobligationer.

Som privat investor kan du også vælge at handle obligationer via en investeringsforening. Her får du nemt adgang til enten specifikke områder i obligationsmarkedet eller en bred portefølje med god risikospredning.

Denne artikel er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, cvr-nr. 28 29 54 99 (”Maj invest”) og er markedsføring. Maj Invest A/S udbyder alene artiklen som en informationskilde til læseren. Informationerne i artiklen er ikke et tilbud om eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller anden finansielt instrument. Artiklen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i artiklen kan ikke erstatte juridisk, regnskabsmæssig, skattemæssig eller anden professionel individuel rådgivning, og Maj Invest opfordrer læsere af artiklen til at søge professionel rådgivning, før der træffes beslutninger eller foretages dispositioner. Artiklen er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for artiklens rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af artiklen, herunder eventuelle tab. Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i Maj Invest kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i artiklen. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som kan være omtalt i artiklen, f.eks. Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale med Investeringsforeningen Maj Invest, og Maj Invest honoreres herfor. Vurderinger i artiklen er baseret på skøn og forudsætninger. En investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt, valutaudsving eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i artiklen forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Om Peter Emil Bundgaard Mondrup

Peter Emil Bundgaard Mondrup er økonom i Maj Invest.

Peter fokuserer på den globale makroøkonomi og samspillet med finansmarkederne. Koblingen mellem økonomien og finansmarkederne er ikke kun spændende, men også vigtig for at skabe gode langsigtede afkast.

Situationen kort fortalt:

• Trump vil hæve NATO’s forsvarsudgifter fra 2 pct. til 5 pct. af BNP.
• Det betyder ekstra investeringer i forsvarssektoren på 1.120 mia. dollar årligt.
• Større investeringer betyder højere indtjeningsvækst i forsvarsindustrien.
• Indtjeningsvækst er afgørende for at sikre et godt langsigtet afkast.

Og der er ingen tvivl om, at investeringerne er nødvendige. NATO’s forsvar halter: Siden 1992 er antallet af tilgængelige kampvogne i Europa faldet med 77 pct., antallet af kampfly med 57 pct. og antallet af kampskibe med 39 pct. Samtidig er antallet af væbnede konflikter globalt næsten fordoblet, og flere er rykket langt tættere på NATO-landene.

Hvor mange penge drejer det sig om?

I dag bruger NATO-landene 1.280 mia. dollar årligt på forsvarsudgifter. Hvis målet om, at forsvarsudgifterne skal nå 5 pct. af BNP, skal opfyldes, betyder det, at beløbet skal stige til 2.400 mia. dollar. Der skal dermed bruges 1.120 mia. dollar ekstra hvert eneste år på investeringer i forsvar. For at sætte tallet i perspektiv svarer det til tre gange det danske BNP.

Grafen nedenfor viser de årlige investeringer i forsvar afhængigt af den aftalte andel af BNP, som omkostningerne skal udgøre. Hvis målet om at nå 5 pct. af BNP bliver en realitet, og det skal indfases over fem år, betyder det en årlig vækst i investeringerne på 13,7 pct. – dertil skal lægges den årlige nominelle stigning i BNP. Og selv hvis man ikke ender helt oppe på 5 pct. af BNP, er der lagt op til store stigninger – se figur 1.

Figur 1. Forsvarsudgifter i NATO-lande i forskellige scenarier.

Note: Figuren viser forsvarsudgifterne ved givne niveauer af udgift pr. BNP. Udgifterne er summeret pr. land i NATO, således, at alle de lande, der ligger under f.eks. 3 pct., hæver udgifterne til 3 pct., mens lande, der ligger over – f.eks. USA – fastholder sin udgift.
Kilder: Sipri og Maj Invest.

Hvad betyder det for selskaber i forsvarsindustrien?

Årlige investeringer på tre gange Danmarks BNP er ikke småting. Heller ikke for forsvarsindustrien. Derfor vil det uden tvivl betyde højere aktivitet og indtjening for en række virksomheder i sektoren.

Et tydeligt tegn på dette er den såkaldte book-to-bill-ratio, der viser forholdet mellem størrelsen på virksomhedernes ordrebog og indeværende års omsætning. Hvis forholdet er større end én, betyder det som oftest, at efterspørgslen er stigende. Som tallene i nedenstående figur viser, er book-to-bill-ratioen for en række af de største selskaber inden for forsvarsindustrien pænt over én. Det er et klart tegn på, at de stigende investeringer allerede nu er ved at materialisere sig i omsætningsvækst. I takt med at investeringerne stiger, vil denne tendens forstærkes.

Øgede forsvarsudgifter giver højere aktivitet i forsvarsindustrien.

Note: Book-to-bill-ratio, viser forholdet mellem størrelsen på virksomhedernes ordrebog og indeværende års omsætning. Hvis forholdet er større end én, betyder det som oftest, at efterspørgslen er stigende.
Kilde: Bloomberg.

Den højere omsætning vil også betyde højere indtjening. Da indgangsbarriererne i forsvarssektoren er store, betyder det, at de eksisterende forsvarsselskaber har en solid konkurrenceposition. Kombineret med den operationelle gearing vil væksten i omsætningen dermed også slå kraftigt igennem på væksten i selskabernes indtjening – og det er interessant for investorerne. På lang sigt viser historiske analyser nemlig, at det netop er vækst i indtjeningen, som er den vigtigste parameter for at skabe et godt langsigtet aktieafkast.

Hvad skal du gøre som investor?

De øgede investeringer fra NATO-landene kommer til at ramme en bred vifte af virksomheder. I stedet for at satse på enkelte aktier, vurderer vi i Maj Invest, at en fornuftig tilgang er at sammensætte en bred portefølje af forsvarsselskaber fra NATO-lande. Spreder man risikoen over flere selskaber, får man adgang til den underliggende vækst i området med lavere risiko end ved at investere i få enkeltaktier. Det kan f.eks. gøres gennem en ETF med fokus på forsvarsaktier.

De fleste og største forsvarsselskaber finder man i USA, da 80 pct. af NATO-landenes investeringer i materiel går til amerikanske virksomheder ifølge Bloomberg. Der er dog også muligheder i Europa.

Eksempler på forsvarsaktier.

Note: Ovenstående selskaber er ikke en anbefaling om køb eller salg af værdipapirer, men blot taget med som eksempler. De viste selskaber indgår i Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity.
Kilde: Maj Invest.

Hvad betyder højere forsvarsudgifter for danske familier?

Der er endnu ingen konkrete planer for, hvordan eventuelt højere forsvarsudgifter skal finansieres. Hvis det ender med at blive betalt over skatten, har CEPOS givet sit bud på konsekvenserne for danske familier via en forhøjelse af bundskatten. Tallene viser, at hvis NATO-bidraget stiger til 5 pct. af BNP, vil det betyde, at en funktionærfamilie skal betale 85.131 kr. ekstra i skat årligt. Altså et markant indhug i en families økonomi. Og dette vil ikke kun være virkeligheden i Danmark, men i hele Europa.

Det understreger, hvor store investeringer der er tale om. Netop derfor er området også interessant at have med som byggeklods i ens samlede portefølje.

Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om investeringsmulighederne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fraMaj Invest.
Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation.Informationen findes på majinvest.dk.

Peter Emil Bundgaard Mondrup og Astrid Gram Nielsen

Vi arbejder som økonomer hos Maj Invest, og beskæftiger os hver eneste dag med global økonomi og finansmarkederne. Koblingen mellem økonomien og finansmarkederne er ikke kun spændende, men også vigtig for at skabe gode langsigtede afkast. Derfor bruger vi meget tid på at forstå global økonomi i Maj Invest.

Hvordan måler man inflation?

De inflationstal man møder i nyhedsoverskrifterne, er den årlige ændring i forbrugerprisindekset, kaldet CPI. CPI er prisen for en ’kurv’ af varer, og over tid kan man måle, om denne kurv bliver dyrere. ’Kurven’ indeholder også bl.a. fødevarer og energi, som typisk har større prisudsving end resten af de forbrugsvarer, der er i kurven. Derfor fokuserer man særligt på kerneinflationen, dvs. prisudviklingen i den del af kurven, der er tilbage, når man fratrækker fødevarer og energi. Disse varer har en mere stabil prisudvikling.

I figur 1 vises udviklingen i amerikansk inflation opgjort i kerneinflation samt fødevarer og energi. Det er tydeligt, at kerneinflationen som regel er mere stabil end energi- og fødevarepriserne, men som vi har oplevet det i 2021-2023 er det også kerneinflationen, der kan være lang tid om at komme tilbage til det ønskede niveau på 2 pct. årligt.

Figur 1: Amerikansk inflation

Note: Den stiplede kerneinflation angiver Fed’s forventninger til kerneinflationen. Kilder: Bloomberg, Fed Summary of Economic Projections september 2024 og Bureau of Labor Statistics.

Hvad holder de professionelle investorer øje med?

De professionelle investorer holder øje med nøgletal, der kan give en ide om, hvor inflationen er på vej hen. Det kan f.eks. være råvareprisindeks, producentprisindeks, lønstigninger og ’ISM for prices paid’.

• Råvareprisindeks viser prisudviklingen på et bredt udsnit af råvarer globalt. Da råvarer bruges i alle dele af produktionen, vil stigende råvarepriser med stor sandsynlighed også betyde højere inflation.
• Producentprisindekset, PPI, angiver de priser, som producenter modtager for deres salg af varer og tjenester. Stiger producenternes priser, ender prisstigningen ofte hos forbrugeren. Udsvingene i PPI ses ofte inden udsvingene rammer inflationen.
• Lønstigninger kan øge inflationen, da produktionsomkostningerne stiger. Samtidig vil det skabe højere efterspørgsel, hvilket igen kan være med til at presse inflationen op.
• ISM for prices paid er et indeks, der afspejler resultaterne af et survey, hvor virksomheder svarer på, om de betaler mere, det samme eller mindre for tilsvarende input i deres produktion. Dermed giver det en ide om den fremtidige inflation.

Disse indikatorer kan give udslag ved andre situationer end stigende inflation, men professionelle investorer observerer den samlede udvikling i indikatorerne, så de hurtigt kan opdage en vending eller stigning i inflationen.

Hvordan bør man investere ved forskellige inflationsniveauer?

Ændringerne i inflationen er relevante for investorer, da det har effekt på afkastet på både aktier og obligationer. Selvom hver inflationsperiode er forskellig, giver historisk data et fingerpeg om, hvordan forskellige investeringer klarer det ved forskellige inflationsniveauer. Ud over at påvirke aktier og obligationer påvirker inflationen også guldpriserne. Guld er et realt aktiv og stiger derfor i pris, når inflationen stiger. Guld er derfor en interessant byggeklods i en portefølje, hvis inflationen stiger. Resultaterne er opsummeret i figur 2.

Figur 2: Gennemsnitlige årlige afkast afhængigt af inflationsniveau

Note: Baseret på årlige afkast fra 1928 til i dag. Fra og med 2019 er obligationsafkast baseret på ændrede obligationsindeks, der indeholder obligationer med forskellig løbetid (hhv. 10-årige eller længere og 1-2-årige). Kilder: GFD og Bloomberg. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, og al investering medfører risiko for tab.

Lav inflation – under 2 pct.

• Aktier: Afkastet på aktier er højere end normalt.Lav inflation giver lave renter, og øger prissætningen på aktiemarkedet. Det betyder højere aktieafkast. Ofte er der dog også lavere økonomisk vækst, hvilket kan betyde lavere vækst i virksomhedens indtjening.
• Obligationer: Afkastet på obligationer med kort løbetid er lavere end normalt. Afkastet på længere obligationer er normalt. Lav inflation betyder lavere renter, og det mindsker afkastet på obligationer.
• Guld: Afkastet på guld er lavere end normalt. Guld bruges ofte til at bevare investorers købekraft. I perioder hvor priserne er stabile, er interessen for guld derfor mindre.

Moderat inflation – 2-4 pct.

• Aktier: Afkastet er højere end normalt. Virksomheder kan overføre stigende omkostninger til kunderne, og aktier nyder godt af moderat vækst.
• Obligationer: Afkastet er højere end normalt for både korte og lange obligationer. De højere renter er nødvendige for at holde inflation og økonomi i balance, og det giver bedre muligheder for obligationsinvestorer end ellers.
• Guld: Afkastet er lavere end normalt. Inflationen er stadig stabil nok til at investorerne endnu ikke flokkes om guld. Interessen begynder dog at stige.

Høj inflation – over 4 pct.

• Aktier: Afkastet er lavere end normalt. Stigende omkostninger presser virksomhedernes indtjening, og højere renter hæmmer prissætningen og væksten i økonomien.
• Obligationer: Kortfristede obligationer har højere afkast, mens langfristede obligationer har lavere afkast. Kursen på de lange obligationer falder kraftigt i takt med at renterne stiger.
• Guld: Afkastet er betydeligt højere end normalt, da investorer søger sikkerhed i guld for at bevare købekraft.
• Samvariationen mellem aktier og obligationer skifter fortegn: Obligationer klarer det typisk fint når aktierne falder. Den sammenhæng skifter dog, når inflationen er høj. Her rammes både aktier og obligationer. Den klassiske portefølje af aktier og obligationer har det derfor svært.

Hvordan ser det ud i dag?

Inflationen i Eurozonen er 1,7 pct. og 2,4 pct. i USA. I Maj Invest forventer vi, at inflationen forsætter med at lægge mellem 2-3 pct. globalt i de kommende år. For investorer tyder det på attraktive afkast for både aktier og obligationer.

Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om afdelingerne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest. Se alle satser her.