Hej Martin,
Jeg bruger forskellige kilder, men jeg bruger først og fremmest selskabernes årsrapporter. Ved at læse årsrapporterne kan jeg finde de historiske, vækstrater, de historiske udbytter og beregne historiske payout ratio mv. Jeg bruger forventet indtjening og forvente udbytte til at beregne forventet egenkapitalforrentning, forventet udbytteafkast, forventet payout ratio osv. Jeg finder i den forbindelse de nødvendige estimater på marketscreener.com (tidl. 4traders.com). Som du kan forstå, er det er stort arbejde. Jeg håber læserne værdsætter at jeg laver denne research og offentliggør resultaterne på en overskuelig måde. Læserne kan bruge mine observationer som inspiration og arbejde videre med de enkelte cases. Det er i hvert fald tanken fra min side.

Hej Thomas, Alle aktierne vægter lige. Med 12 aktier vægter hver aktie med ca. 8,33%. Vægten bliver rebalanceret hvert år, når en ny portefølje udvælges. Da der er tale om en modelportefølje, er der ikke investeret nogle penge. Men hvis porteføljen eksempelvis udgjorde 1 mio kroner, ville hver aktie udgøre ca. 83.000 kroner.

Hvad med det farlige franske ord l’association? Ligesom en del andre har Thorleif nok bare ikke fået det berømte sprogudviklingsstop circulaire, selvom det er (over)shared vidt og bredt via mail, radio og på det brede internet.
Danmarks nationalleksikon bruger shortlist som fremmed/låneord, så tror godt vi kan acceptere det, at man så ikke kender betydningen er en helt anden sag, men hver dag er en mulighed for at udvide cortex.

Det er vel ikke det at det er et fremmedord helt fra Amerika, men det at man regner med at se en liste over shortede aktier eller bud på hvilke aktier man med fordel kan shorte.

Hej Søren,
God pointe. Det er altid lidt farligt at bruge fremmedord som shortliste. Med shortliste mener jeg blot en liste med særligt udvalgte aktier, der opfylder mine kriterier. Alle aktierne på shortlisten har således høje udbytteafkast (godt dansk ord) på mindst 4% og payout ratios (endnu et fremmedord!) på maksimalt 100%.