Om Astrid Gram Nielsen

Denne artikel er skrevet af Astrid Gram Nielsen, der er økonom i Maj Invest og beskæftiger sig med global makroøkonomi og koblingen til finansmarkederne.

Amerikanske aktier har i lang tid leveret stærk indtjeningsvækst, dollaren har været stærk, og mange investorer har foretrukket likviditet og stabilitet frem for større usikkerhed, som emerging markets har været et billede på. Men flere globale faktorer indikerer, at der er ved at ske et skifte.

Her er fem forhold, der peger på, at billedet kan være ved at ændre sig.

1) Kapital kan flytte sig

Emerging markets har længe handlet med en rabat i forhold til USA og andre udviklede markeder. Udviklingen har været drevet af forhold som svagere institutioner og større politisk usikkerhed.

Men den relative forskel kan være blevet mindre.

I USA er tilliden til flere centrale institutioner kommet under pres, mens flere emerging markets-lande har gennemført reformer, der styrker institutionerne. Et eksempel på dette er Korea, hvor lovgivningen er blevet mere investorvenlig.

Udviklingen kan betyde, at globale investorer i større grad vil rette fokus mod emerging markets. Der er allerede indikationer på dette, da aktierne i emerging markets siden begyndelsen af 2025 har leveret bedre afkast end det globale aktiemarked.

Denne udvikling er dog historisk stærkt knyttet til udviklingen i den amerikanske dollar, og den aktuelle styrkelse af dollaren kan svække den relative tiltrækning til EM.

Emerging markets er begyndt at klare sig bedre i forhold til udviklede markeder

Note: Indeks 100 = 05.01.2001. Angiver den relative udvikling i totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i kroner for MSCI EM vs. MSCI World. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

2) Væksten i emerging markets er bredt funderet

Et af de stærkeste argumenter for emerging markets lige nu er, at væksten ikke kun er høj, men også bredt funderet.

I 2026 forventes 65 pct. af EM-universet at have en BNP-vækst over 4 pct. Ser man på et vægtet gennemsnit, ligger væksten på 3,6 pct. mod 2,4 pct. i USA. Men det mest interessante er, at væksten kommer fra en bredere del af universet og ikke kun fra et enkelt dominerende marked.

Samtidig øger det sandsynligheden for, at fremgangen slår igennem i selskabernes indtjening på tværs af markeder. Det giver et stærkere fundament, end hvis væksten alene var drevet af Kina eller et par store råvareøkonomier.

Det er dog vigtigt at påpege, at den aktuelle krig i Mellemøsten kan svække vækstudsigterne globalt og derfor også i EM-landene. Særligt de lande, der er meget afhængige af energiimport via Hormuzstrædet, er udsatte.

Solid økonomisk vækst på tværs af EM-landene

Note: BNP-vækstestimaterne er fra IMF, med undtagelse af Taiwan, hvor data stammer fra Bloomberg. Kilder: Bloomberg, iShares og IMF.

3) Kina er blevet en højteknologisk produktionsplatform

Dele af emerging markets er ikke længere kun et sted for billig produktion. Særligt Kina har bevæget sig op i værdikæden og spiller i dag en større rolle i avanceret industri og teknologi.

Det skyldes ikke kun lavere omkostninger. Det skyldes også skala, automatisering og målrettede investeringer i industriel kapacitet. Det har styrket Kinas position på en række områder, hvor produktionsevne, kvalitet og hastighed er afgørende.

Når en større del af den avancerede produktion ligger i EM, vil en større del af indtjeningen og værdiskabelsen naturligt tilfalde EM-selskaber.

4) Råvarepriser betyder mere for EM end for udviklede markeder

I 66 pct. af vækstlandene udgør råvarer over 60 pct. af vareeksporten. Når råvarepriserne stiger eller falder, påvirker det derfor også vækstlandenes valuta, handelsbalance og de indenlandske investeringer. Derfor får bevægelser i råvarepriser ofte større betydning for vækst og selskabsindtjening i EM end i udviklede markeder.

Det er relevant nu, da flere centrale råvarepriser er steget markant siden starten af 2025. Det gælder blandt andet guld, sølv, kobber, aluminium, nikkel og uran.

5) AI-investeringer gavner også EM

Som en krølle på halen er AI-historien også aktuel i emerging markets.

Flere af de vigtigste selskaber i AI’s værdikæde ligger i emerging markets. Selskaber som Samsung og SK Hynix er blandt de førende producenter af avancerede hukommelseschips, mens TSMC er den dominerende producent af de mest avancerede chips globalt. Det betyder, at en del af den stigende efterspørgsel fra AI også løfter indtjening og aktivitet i EM.

Det kan gøre EM-aktier mere interessante, fordi de dermed potentielt får støtte fra en teknologibølge, som ser ud til at blive langvarig. AI driver ikke kun de amerikanske platformselskaber, men også efterspørgslen efter den hardware og produktionskapacitet, som flere asiatiske EM-selskaber leverer.

Kursfremgangen på de asiatiske aktiemarkeder, som AI-bølgen har været med til at drive, har dog også givet anledning til gevinsthjemtagning, idet uroen på de finansielle markeder er tiltaget, og investorer har nedbragt risikoeksponeringen. Derfor har vi set en tilbagegang for bl.a. de asiatiske AI-aktier siden krigens begyndelse.

Kursudvikling for amerikanske vs. asiatiske AI-virksomheder

Note: Indeks 100 = 01.01.2020. Viser kursudviklingen i et ligevægtet indeks bestående af de fem største AI-virksomheder i hhv. USA og Asien målt i dollar. USA omfatter NVIDIA, Alphabet, Microsoft, Amazon og Meta, mens Asien omfatter TSMC, Samsung Electronics, Tencent, Alibaba Group og SK Hynix. P/E angiver et ligevægtet gennemsnit af virksomhedernes P/E-ratio, der måler pris i forhold til forventet indtjening over de næste 12 måneder. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Alt i alt er der lige nu en række udfordringer for emerging markets, men der er også strukturelle drivkræfter, der understøtter et fortsat potentiale.

Væksten er flere steder højere og bredere funderet end i de udviklede markeder, prissætningen er relativt mere attraktiv, og flere EM-lande står stærkt inden for både råvarer og de dele af den globale teknologiproduktion, som nyder godt af den voksende AI-efterspørgsel.

Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om afdelingerne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.
Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest. Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation. Informationen findes på majinvest.dk.

Guld fungerer som en ‘sikker havn’, og ligesom sølv har det en lav samvariation til aktier og obligationer. Derfor kan det give mening at have en mindre andel af guld (og sølv) i sin portefølje.

Figur 1: Ædelmetallernes udvikling ift. aktiemarkedet.

Note: Afkastet er målt i danske kroner og medtager nettoudbytter for MSCI World. Opdateret pr. 29.08.2025.
Kilde: Bloomberg.

Hvad driver efterspørgslen?

Geopolitik: Under finanskrisen og andre kriser har guld fungeret som beskyttelse for en portefølje bestående hovedsageligt af aktier og obligationer. Nye handelskonflikter og politisk uro har øget efterspørgslen. Seneste markedstal viser, at guld og sølv ligger i toppen af årets råvareafkast – et tegn på, at investorer søger mod relativt sikre aktiver, der giver købekraftsbeskyttelse.

Centralbanker køber op: Centralbanker har siden 2010 øget guldreserverne, men det er taget til efter covid-19, se figur 2. Efter at flere vestlige lande – med USA i spidsen – indefrøs Ruslands valutareserver i 2022, er mange lande begyndt at reducere deres dollarbeholdning og i stedet købe guld, hvilket har løftet guldreserverne. Centralbankernes beholdning i guld udgør nu 27 pct. af den samlede reserve. Det er det højeste niveau siden 1996 og overstiger beholdningen af amerikanske statsobligationer på 23 pct.

Figur 2: Efterspørgsel efter guld.

Kilde: World Gold Council.

Historisk god inflationssikring

Historisk har guld og sølv fungeret godt under perioder med høj inflation.

Figur 3: Guld og sølv har fungeret godt i perioder med højere inflation.

Note: Baseret på data siden 1950 opgjort i dollar af hensyn til tidsseriernes længde. For globale obligationer går tidsserien dog kun tilbage til 1991. Guld- og især sølvafkast er væsentligt påvirket af en stor stigning i 1979.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Den seneste inflationsdrevne aktiemarkedskorrektion i 2022 må derfor ses som en anomali, og guldkursen steg også markant herefter. Men sammenlignet med både aktier og obligationer samt en klassisk 60-40-portefølje præsenterer guld en attraktiv beskyttelse i kriseperioder på aktiemarkedet, se figur 4.

Figur 4: Guld fungerer typisk godt i kriser

Note: Aktiekriser er dateret ud fra kursudviklingen i S&P 500. Angiver totalafkast målt i dollar. 60/40-porteføljen angiver afkastet ved 60 pct. af S&P 500 og 40 pct. DK Obl. 1-10 år.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Hvor ligger vækstpotentialet?

Officielle reserver: Emerging markets fortsætter med at øge guldreserverne, og guld udgør nu omkring 15 pct. af de samlede internationale reserver mod under 5 pct. i 2010. Det gør efterspørgslen mindre afhængig af spekulative udsving.

Industriel og politisk efterspørgsel: Sølv efterspørges i grøn teknologi, platin og palladium er centrale i katalysatorer, og amerikanske stålpristoldsatser driver stålpriserne op. Store kinesiske infrastrukturprojekter kan yderligere løfte metalefterspørgslen.

Likvide ETF-markeder: Væksten i guld- og sølv-ETF’er gør det nemt for investorer at tage eksponering.

Hvordan kan man inddrage guld i sin portefølje?

Investorer, der ønsker at have guld i porteføljen, har efterhånden flere muligheder for både fysisk guld og guldpapirer. Men det er væsentligt at overveje, om man ønsker en bredere sikring end det eksisterende guld. Det er nemlig også muligt at opnå eksponering mod guldtemaet via guldmineaktier, hvor prisen endnu ikke er fulgt med guldprisen. Der er dog fordele og ulemper ved denne tilgang. Guldmineaktier er ligesom sølv præget af store udsving og har historisk oplevet større værditab (drawdowns) end guld. Guld har dermed lavere udsvingsbånd end både sølv og guldmineaktier.

Til gengæld har sølv og guldmineaktier lavere samvariation med aktie- og obligationsmarkedet. Derfor kan de blive interessante, hvis guldprisen stiger, og frygten for inflation tiltager.

Tager man udgangspunkt i en portefølje med lige dele globale aktier og danske obligationer, har der siden 2000 været et merafkast på 56 pct. ved at inddrage 10 pct. guld, sølv og guldmineaktier, se figur 5. Det skal dog ses i lyset af, at perioden begynder, da IT-boblen brast.

Figur 5: Afkast for guld, sølv og guldmineaktier i en aktie- og obligationsportefølje

Note: Viser historisk totalafkast opgjort i kroner på kvartalsdata. Indeks 31.12.1999 = 100, og data er opdateret t.o.m. 30.06.2025. Den grønne kurve angiver en portefølje med 50 pct. MSCI World og 50 pct. DK Obl. 1-10 år. Den orange kurve angiver en tilsvarende portefølje, men hvor de 10 pct. udgøres af hhv. 3,5 pct. guld, 1 pct. sølv og 5,5 pct. guldmineaktier.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Vær opmærksom på guldets begrænsninger

Skal man inddrage et element af guld til at inflationssikre, skal det nok ikke fylde hele porteføljen. Metaller giver ingen løbende afkast, og i perioder med relativt lav inflation har aktier og obligationer historisk klaret sig bedre. Men en mindre andel kan være en god idé.

Vi ser guldtemaet som en strukturel trend i en verden med øget geopolitisk risiko. Derfor har Maj Invest lanceret en UCITS ETF med netop det fokus. Du kan læse mere om Maj Invest UCITS ETF Guld, Sølv og Miner her.

Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om investeringsmulighederne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest. Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation. Informationen findes på majinvest.dk.

Om Astrid Gram Nielsen

Astrid Gram Nielsen er økonom i Maj Invest og beskæftiger sig med global makroøkonomi og koblingen til finansmarkederne.

Fremtidens efterspørgsel er massiv

Verden elektrificeres i hastigt tempo. Nye teknologier som AI (kunstig intelligens) og datacentre øger behovet for stabil og billig strøm, og den udvikling er først lige begyndt. Ifølge en fremskrivning lavet af Lawrence Berkeley National Laboratory vil elforbruget alene til de amerikanske datacentre udgøre mellem 6,7 pct. og 12 pct. af det samlede amerikanske elforbrug allerede i 2028 – en stigning fra 1,9 pct. i 2018.

Samtidig er råvaremarkederne begyndt at afspejle den strukturelle transformation: Prisen på kobber er igen på vej opad, selv om Trumps toldkaos har sænket forventningerne til global vækst. Det tolkes generelt som et vækstsignal, men er også et tegn på fortsat udbygning af elnettet. Behovet for et robust elnet er netop blevet fremhævet efter det strømsvigt, der ramte Den Iberiske Halvø i april.

På politisk niveau ses en ny erkendelse af, at atomkraft bliver nødvendig, hvis elbehovet skal dækkes effektivt og stabilt. USA har netop meldt ud, at de vil skrue markant op for atomkraftudbygningen, ligesom Tyskland nu har droppet sin modstand mod et EU-forslag fra Frankrig om at sidestille atomkraft med øvrige vedvarende energikilder.

Alt peger på, at efterspørgslen efter grøn strøm vil vokse – uanset aktiemarkedets humør.

Samlet elektricitetsbehov til amerikanske datacentre

Det grønne spænd angiver forventet elektricitetsforbrug ved datacentre. Periodevis CAGR: 6 % (2014-2018), 18 % (2018-2023) og 13 % / 27 % (2023-2028e).
Kilde: Lawrence Berkeley National Laboratory, “2024 United States Data Center Energy Usage Report”, december 2024.

Grønne arbejdspladser er hovedsageligt skabt i republikanske stater

I USA er det grønne boom ikke blot en teknologisk transformation – det er også en jobmotor. Hundredtusindvis af nye arbejdspladser er skabt gennem investeringer i grøn energi siden 2022, hvor præsident Biden fik vedtaget Inflation Reduction Act (IRA) – en finanspolitisk pakke med stort fokus på grønne investeringer. IRA har sat gang i en ny industriel bølge i USA – med investeringer i batterifabrikker, solcelleproduktion og elbilteknologi i stor skala.

Flertallet af de nye arbejdspladser er blevet skabt i republikanske distrikter, hvilket gør det politisk vanskeligt at tilbagerulle støtteordningen. Men Trumps nyeste forslag til en skattereform lægger pres på den grønne sektor. Pakken lægger blandt andet op til at fjerne skattefradrag for investeringer i vedvarende energi og reducere de føderale tilskud til elbiler og batterifabrikker. Disse justeringer vil ændre regnestykket for mange projekter – særligt i en tid med høje renter. Det kan føre til færre nye investeringer og true tusindvis af grønne arbejdspladser, særligt i netop de republikansk-dominerede områder, der har nydt godt af IRA-pakken.

Jobskabelse i USA siden Q3 2022 fordelt på grønne industrier

Siden vedtagelsen af IRA er der skabt netto 398.986 jobs, heraf 210.170 i republikanske distrikter, i forbindelse med grønne energiinvesteringer fra og med Q3 2022 til og med Q1 2025.
Kilde: Climate Power “THE STATE OF CLEAN ENERGY JOBS”, opdateret 30. april 2025.

Aktiepriserne indregner størstedelen af de negative nyheder

Grønne aktier – særligt inden for sol og vind – har haft det svært. Mange projekter blev lanceret i en periode med lave renter, og i takt med rentestigningerne er finansieringsomkostningerne også vokset. Derfor er flere forretningsmodeller kommet under pres. Samtidig har den politiske usikkerhed – især i USA – været en faktor bag investorernes tilbageholdenhed.

For mange investorer er det ikke kun de økonomiske konsekvenser, men også det politiske signal, der bekymrer. Usikkerhed om langsigtet støtte svækker incitamentet til at indgå i flerårige grønne infrastrukturprojekter.

Men ét vedvarende energisegment er gået mod strømmen. Atomkraft har fået politisk medvind i både Europa og USA og handles til højere multipler. Det afspejler investorernes tro på, at atomkraft vil spille en voksende rolle som stabil energikilde i det vedvarende energimix. Sol og vind forbliver dog centrale – ikke mindst fordi de er blandt de billigste teknologier, når de er i drift. Med fremskridt inden for batteriteknologi bliver disse kilder endnu mere attraktive.

Historisk afkast og prissætning på grønne teknologier (eksempelvirksomheder)

Indeks 03.01.20 = 100. Angiver totalafkast inkl. geninvesteret nettoudbytte målt i danske kroner t.o.m. 23.05.25. P/E angiver pris ift. forventet
indtjening over de næste 12 måneder.
Kilde: Bloomberg.

Stor efterspørgsel baner vejen for comeback til grønne aktier – men husk spredning

Den grønne omstilling er ikke et valg, men snarere et spørgsmål om tid. Og mens USA’s grønne støtte er sat på politisk prøve, accelererer både EU og Kina investeringerne i vedvarende energi. Det globale elforbrug stiger markant, og teknologiske fremskridt baner vejen for en ny fase i sektorens udvikling.

De seneste par år har været hårde ved grønne selskaber, men netop det kan gøre timingen gunstig. For investorer, der kan se ud over den politiske støj, kan grønne aktier igen blive en interessant komponent i en global aktieportefølje. Men det er vigtigt at huske både geografisk spredning – fx mod Europa, hvor støttepolitikken p.t. er mere stabil og bredt forankret – og teknologisk spredning. Dette kan bl.a. opnås gennem en diversificeret investeringsfond. I Maj Invest har vi lanceret en UCITS ETF inden for dette tema.

Læs mere om Maj Invests UCITS ETF med fokus på sol- og vindenergi samt atomkraft her.

Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om investeringsmulighederne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest.
Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation. Informationen findes på majinvest.dk.

Det korte svar er nej. Der er ikke tale om en boble.

Hvad driver interessen for forsvarsaktierne?

Bag de store stigninger ligger der nemlig konkrete, langsigtede faktorer, som driver væksten. De seneste geopolitiske begivenheder, herunder krigen i Ukraine og usikkerheden om den amerikanske fremtid i NATO, har tydeliggjort et alvorligt efterslæb i det europæiske forsvar. Det kræver massive investeringer at rette op på. Europa har i mange år haltet langt efter NATO’s mål om at bruge mindst 2 pct. af BNP på forsvarsbudgettet. Men selv 2 pct. betragtes nu som utilstrækkeligt. NATO overvejer i øjeblikket at øge målet til 3,5 pct. af BNP, hvilket svarer til ekstra 470 mia. dollar årligt – et beløb større end Danmarks samlede BNP, se figur 1. Men reelt kan målsætningen godt blive endnu højere, og det finder vi forhåbentlig ud af ved det kommende NATO-topmøde i juni.

Figur 1: Forsvarsudgifter ved forskellige andele af BNP

Figuren viser forsvarsudgifterne ved givne niveauer af udgift pr. BNP. Udgifterne er summeret pr. land i NATO, så alle de lande, der ligger under f.eks. 3,5 pct., hæver udgifterne til 3,5 pct., mens lande, der ligger over, fastholder deres udgift.
Kilder: Sipri og Maj Invest.

I spidsen for denne udvikling står Tyskland, som allerede har meldt ud om historiske investeringer i forsvar. Det forventes, at de europæiske forsvarsinvesteringer vil nå op på 1.135 mia. dollar (1.000 mia. euro) over de næste 12 år, men reelt er der ingen øvre grænse. Disse investeringer markerer en fundamental ændring i Europas sikkerhedspolitik.

Hvilke områder vil opleve vækst?

Den kraftige stigning i de europæiske forsvarsbudgetter vil i høj grad gå til materiel, og det giver muligheder for selskaber i forsvarssektoren. Med afsæt i en analyse fra researchhuset Bernstein estimerer vi i Maj Invest, at den europæiske forsvarsindustri kan opleve en femdobling i omsætningen, fra 37 mia. dollar til op mod 177 mia. dollar årligt. I det tilfælde vil europæiske selskaber fremover tage imod halvdelen af de samlede forsvarsordrer, der finder sted i Europa, mod under en tredjedel i dag.

To tredjedele af europæiske forsvarsordrer går i dag til amerikanske leverandører. De vil fortsat være uundgåelige, når investeringsniveauet stiger, da den amerikanske forsvarsindustri er langt større og besidder det nødvendige knowhow, men europæiske virksomheder vil øge deres markedsandel betydeligt, se figur 2. Der kan sågar være nationale interesser i at vælge amerikanske leverandører, f.eks. leverer den danske forsvarsvirksomhed Terma til fremstilling af F35-kampfly, men ikke nødvendigvis til de europæiske konkurrenter.

Figur 2: Europas nye investeringer i materiel

Note: Ved de 355 mia. dollar antages det, at 45 pct. af forsvarsudgifterne går til materiel. Desuden antages det, at 50 pct. går til europæiske leverandører, mod 40 pct. til amerikanske og 10 pct. til øvrige. Opgjort i konstante 2022-priser.
Kilder: SIPRI, Bernstein og Maj Invest.

Hvilke investeringsmuligheder giver denne udvikling?

Forsvarsaktierne har en række fordele, som understøtter yderligere vækst:

1. Geopolitisk strukturel ændring: Europas behov for selvstændigt forsvar øges betydeligt som følge af global usikkerhed og reduceret tillid til USA’s sikkerhedsgaranti.
2. Lav eksponering i investorernes porteføljer: Historisk set har forsvarsaktier været underrepræsenterede i globale porteføljer, hvilket efterlader betydeligt potentiale for yderligere investeringer.
3. Forsvarsindustriens oligopolistiske karakter: En høj grad af koncentration og høje adgangsbarrierer gør, at virksomhederne kan øge priserne uden væsentligt tab af markedsandele, hvilket understøtter høj indtjening.

Selvom forsvarsaktiernes prissætning er steget, kan niveauet stadig være rimeligt, når vækstperspektivet tages i betragtning. En relativt høj prissætning er ikke en diskvalifikation, så længe indtjeningsvæksten kan bære det. En ligevægtet kurv af de fem største europæiske forsvarsaktier handler nu til en pris pr. forventet indtjeningskrone, P/E-ratio, på 26x. Det er på ingen måde uden for skiven, hvis man sammenligner med andre vækstsektorer som f.eks. teknologisektoren, der længe har handlet til en P/E omkring 28x.

Det skyldes også, at aktieanalytikerne forventer stigende indtjening i virksomhederne. Deres forventninger vil løbende blive justeret, alt imens virksomhederne udbygger kapacitet, vinder offentlige forsvarskontrakter eller møder udfordringer undervejs.

I øjeblikket forventer analytikerne, at de største europæiske forsvarsvirksomheder vil øge deres overskud med 35 pct. årligt frem mod 2029, se figur 3. Til sammenligning er den forventede overskudsvækst for verdensindekset på 9 pct. årligt over de kommende år.

Figur 3. Indtjening pr. aktie er i vækst

Note: Figuren angiver gennemsnitligt overskud pr. aktie opgjort i dollar for virksomheder med salg i forsvarsindustrien i hhv. Europa og USA. Europa består af en ligevægtet kurv af Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems og Leonardo. USA består af en ligevægtet kurv af Lockheed Martin, Northrop Grumman, RTX Group, General Dynamics og L3Harris.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Kan der opstå bump på vejen?

Som med al aktieinvestering er investering i forsvarsaktier forbundet med risiko. Efter vores vurdering vil aktiemarkedet i særlig grad forholde sig til følgende:

1. Kapacitetsudfordringer: Europæiske forsvarsvirksomheder skal udbygge kapacitet i stor grad for at kunne levere til den nu markant højere europæiske efterspørgsel. Det vil skabe flaskehalse flere steder.
2. Politiske beslutningsprocesser: Trods velvilje blandt EU’s beslutningstagere har eksempler fra vores eget politiske system understreget, at der kan være langt fra tanke til handling, når det kommer til så store investeringer som nyt forsvarsmateriel.
3. Geopolitisk usikkerhed: Det globale konfliktniveau er højt, og NATO-alliancen fremstår ikke helt så stabil som tidligere. Det fremskynder forsvarsinvesteringer. Omvendt kan våbenhvileaftaler eller nye handelsaftaler dæmpe risikobilledet og sænke investeringstempoet.

Efter vores opfattelse i Maj Invest ændrer disse risici ikke på den fundamentale væksthistorie, som forventes at drive markedet fremover. Men som altid er det fornuftigt at sikre sig en spredning inden for temaet.

Vores konklusion er klar: Vi ser ikke en aktieboble i forsvarsaktier. Tværtimod står vi over for en strukturel vækstperiode, der kan give investorer fornuftige afkast i årene fremover. Forsvarsaktier er en interessant komponent i en samlet portefølje, og derfor har vi i Maj Invest lanceret en UCITS ETF med netop det fokus. Læs mere om Maj Invests UCITS ETF med fokus på forsvar og cybersikkerhed her

Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om investeringsmulighederne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest.
Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation. Informationen findes på majinvest.dk.