Som sundhedsinvestor har det været skuffende at følge udviklingen i Novo Nordisk gennem de seneste par år. Selvom min fond, Global Health Invest, ikke længere er investeret i selskabet, kan jeg alligevel ikke lade være med at følge med i, hvordan det går med aktien. Derfor vil jeg gerne dele min analyse.

Claus Henrik Johansen

Claus Henrik Johansen er CEO i Global Health Invest, som er en global investeringsfond, der investerer i sundhedsaktier – globale selskaber inden for den brede sundhedssektor. Han har mere end 20 års erfaring som analytiker af sundhedsaktier.

Analyse af Novo Nordisk

I lang tid havde min fond en undervægt af Novo Nordisk-aktier. Jeg solgte en del af aktierne i januar (efter 20% profit), men jeg valgte at vægte op inden CagriSema-studiet blev offentliggjort, da jeg anså det som en mulighed, at CagriSema rent statistisk kunne være niveau med Eli Lilly’s produkt. Det viste sig ikke at være en god ide.

Jeg har på grund af flere strukturelle udfordringer og overvejelser om fremtidig vækst valgt at sælge fondens aktier til kurs 239 kr. (den 26. februar).

Hård konkurrence

Markedet for Novo Nordisk kan sammenlignes med to store lagkager: én for diabetes og én for vægttab. Hvor Novo Nordisk før sad på det meste af kagerne alene sammen med Eli Lilly, skal markederne i fremtiden deles i flere stykker, fordi nye konkurrenter vinder indpas og tager deres del af den samlede omsætning.

Begge lagkager skal skæres i flere stykker, og kommende studier fra forskellige selskaber vil give svar på, hvor store de enkelte stykker bliver.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke ved, om vi har ramt bunden i Novo Nordisk. Det afgøres af, hvordan konkurrencebilledet kommer til at se ud, og flere af de selskaber, Global Health Invest er investeret i, er inden for den nærmeste fremtid klar med konkurrerende produkter.

I dag er der to dominerende spillere på markedet for vægttabsmedicin, Novo Nordisk og Eli Lilly, men i fremtiden kan vi se op mod otte-ni aktører. Når et marked bevæger sig fra et duopol til intens konkurrence, bliver de nuværende priser udfordret, og kan resultere i markante prisfald. Det seneste år er de allerede faldet mere end forventet, og jeg kan ikke afvise, at presset øges yderligere i perioden 2027-2028. Det er dog svært at sige, om fremtidige prisfald allerede er indregnet i markedets forventninger til Novo Nordisk-aktien, men det er ikke mit indtryk.

Stort potentiale i sundhedsaktierne

Markedet for vægttabsprodukter er fortsat yderst attraktivt og tiltrækker store mængder kapital. Der forskes intensivt i at finde lægemidler med en mere tålelig bivirkningsprofil – uden kvalme, diarré eller opkast – og det enorme markedspotentiale gør sektoren meget interessant for investorer.

Men der er også andre interessante selskaber med eksponering mod hjerte-kar-sygdomme, forskellige former for kræftbehandlinger samt hud- og immunrelaterede sygdomme som psoriasis og tyktarmsbetændelse. Desuden er psykiske lidelser som depression og skizofreni områder med stor bevågenhed i markedet netop nu.

Min største position

Jeg har valgt at sprede Global Health Invests investeringer over flere sundhedsaktier, der arbejder inden for forskellige områder i forskellige lande. Da jeg trak mine penge ud af Novo Nordisk, valgte jeg at købe Pfizer. Aktien så interessant ud på grund af et højt udbytte på 7% sammenlignet med Novos 4%. Værdiansættelsen så dermed attraktiv ud, og efter min mening var Pfizers potentiale inden for bl.a. vægttabsmarkedet ikke indregnet i aktiekursen på det tidspunkt. Det er sidenhen blevet min største position.

De nævnte selskaber og omtale af disse, tjener udelukkende til orientering, og må på ingen måde omfattes som en  investeringsanbefaling. Global Health Invest påtager sig intet ansvar.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Hvordan gik det i 2025?

Målt i danske kroner, har de globale sundhedsaktier har i skrivende stund givet et afkast på ca. 2,2% (13,86%-11,7%) i 2025, hvilket er markant lavere end det globale aktieindeks på et afkast på ca. 7,8% (19,54%-11,7%) i DKK.

Til sammeligning har teknologiaktier har haft et flot år med et afkast på ca. 14,5% i DKK.

Kigger man på afkast målt i dollar (som i figuren herunder) ser tallene noget mere imponerende ud, men forskellen skyldes at US-dollaren er faldet med ca. 11,7% over for danske kroner siden 31.12. (pr. 12.12.2025)

Sundhedssektoren vs. verdensindeks

Figuren viser udviklingen i SPDR MSCI World Health Care (blå) sammenlignet med et bredt globalt aktieindeks, her eksemplificeret gennem iShares Core MSCI World (gul). Graferne er trukket 16. december 2025. Kilde: Google Finans. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.

Amerikanske pharma-aktier

De amerikanske pharma-aktier har haft medvind i 2025 – særligt i efteråret. Pfizer indgik en aftale med den amerikanske administration d. 1. oktober, hvori Pfizer undgik særlige drastiske prisreduktioner og tilmed gav Pfizer en periode med 3 års beskyttelse mod højere toldsatser. Den aftale blev tolket som gode nyheder for de andre pharma-selsakaber, og fik aktiernekurserne til at stige. Med andre ord: de frygtede omfattende prisreformer blev dermed taget væk fra forhandlingsbordet, og den amerikanske administration viste, at den er til at forhandle med.

Det skabte tilsammen fornyet optimisme og løftede aktiekurserne på de amerikanske pharma-aktier.

Ydeligere benzin kom der på bålet, da Eli Lilly’s og Novo Nordisks indgik en aftale med den amerikanske administration om at øge adgangen til vægttabsmedicin for patienter med en offentlig sygeforsikring den 6. november. Særligt de amerikanske pharma-aktier steg i november 2025.

Biotek-aktier

Biotek-aktierne har haft et fantastisk 2025, og er steget ca. 20,8% (32,5-11,7%).

Udsigten til lavere renter, større aktivitet og flere opkøb af biotek-selskaber fra de store medicinalvirksomheder har understøttet optimismen.

Healthcare vs. Pharma vs. Biotek

Figuren viser afkast i USD for MSCI World Health Care, S&P500 pharma-selskaber, og

NASDAQ bioteknologi-indekset. Kilde: Google Finans, 16. december 2025. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.

Mindre positivt har det dog set ud for udvalgte selskaber, der leverer medicinsk udstyr til hospitaler, udvalgte selskaber med eksponering mod det kinesiske marked samt de mere forbrugerorienterede sundhedsaktier.

Ja, 2026 bliver et år, hvor der igen kommer produkter på markedet, som vil gøre en afgørende forskel for patienterne.

Godt nytår!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Novo Nordisk kom med fase 3 data på Wegovy afløseren CagriSema, som er næste vægttabsbehandling, som Novo Nordisk kan gå i markedet med. Studiet hedder REFINE-1, og som det fremgår af nedenstående oversigt, så er REFINE-1 det første studie ud af flere, hvor effekten af CagriSema evalueres.

Kilde: Novo Nordisk, CMD 2024

Fase 3 studiet REFINE-1 viste, at patienter på CagriSema fik et vægttab på 22,7 %. Til sammenligning fik patienter på Wegovy alene et vægttab på kun 16,1 %. Fik patienterne kun behandling med Amylin hormonet, Cagrilintide, så var vægttabet på 11,8 %, som det fremgår af oversigten nedenfor. Det betyder altså, at Novo Nordisks nye vægttabsmedicin CagriSema altås er klart bedre end Wegovy, som i dag er på markedet.

Lidt bedre eller det samme som konkurrenten

Novo Nordisks konkurrent amerikanske selskab Eli Lilly sælger vægttabsmedicinen Zepbound, og det har vist et vægttab på 22,5 % i det studie, der hedder SURMOUNT-1.

Så CagriSema er altså en anelse bedre, men man skal være varsom med at sammenligne. Nogle læger vil mene, at begge lægemidler vil kunne give det samme vægttab i den ”virkelige verden”.

Kilde Novo Nordisk, Eli Lilly, Bloomberg, S&P500 market intelligence.

Hvorfor falder aktien?

Ledelsen i Novo Nordisk har i den seneste måned været ude i flere medier, og har kommunikeret et håb om et forventet vægttab for CagriSema på 25 % eller mere.

Så de 22,7 % var altså en skuffelse i forhold til det, der var forventet. Aktiemarkedet leder altid efter ”håret i suppen”, og hader skuffelser, og det er en af grundene til, at aktien falder.

Fremtidig konkurrence fra Eli Lilly

Eli Lilly har et molekyle på vej, der hedder Retatrutid, og det har vist et vægttab på 24,2 % i et fase 2 studie, der blev offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine. Studiet løb over 48 uger, mens CagriSema studiet løb over 68 uger. Nogle analytikere spekulerer derfor i, om vægttabet på 24,2 % bliver højere i et længerevarende studie.

Eli Lilly har iværksat et stort klinisk udviklingsprogram, og de første resultater bliver offentliggjort i foråret 2026. Disse data skal der holdes øje med.

Kilde: Eli Lilly, company presentation.

Håbet for CagriSema

Det var håbet, at CagriSema fra Novo Nordisk kunne slå Eli Lilly’s molekyle retatrutid. Det lykkedes ikke i REFINE-1 studiet.

Novo Nordisk har lavet et head-to-head studie mod Zepbound (tirzepatide), der hedder REFINE-4, og der kommer data i løbet af 2025. Når de endelige data præsenteres, vil den nøjagtige profil af CagriSema vs. Zebbound endelig kunne fastlægges.

Hvorfor blev CagriSema’s vægttab ikke højere?

Novo Nordisk havde lavet et studie, hvor patienterne selv kunne vælge dosis, også kaldet for flexible design. Det betød dog, at der kun var 57,3 %, som endte på den høje CagriSema dosis. Det er stadig et højt antal, men måske lavere end forventet.

Og her er nok forklaringen på, hvorfor vægttabet ikke blev højere. Havde flere patienter valgt den høje dosis, så kan der spekuleres i, om vægttabet var blevet højere. Så der var nok en antagelse i designet af studiet, at flere patienter ville vælge en højere dosis.

Der kan også være andre forklaringer. For eksempel, at de var tilfredse med vægttabet, eller at der måske var bivirkninger, der gjorde udslaget.

Det finder vi ud af, når alle de detaljerede data bliver præsenteret på en videnskabelig konference formentlig i 2025.

Novo Nordisk kommunikerede i fredags, at selskabet vil påbegynde et nyt studie, men har ikke oplyst om, hvilke patienter der skal deltage, hvilken dosis eller varigheden på studiet, samt hvor overvægtige patienterne skal være for at deltage.

Salgspotentialet for CagriSema før data

Aktiemarkedet havde før CagriSemas fase 3 forventet, at produktet kunne komme til at udgøre op til 30 % af slaget i 2030, se figur nedenfor.

Kilde: Bloomberg og S&P Market Intelligence.

Salgspotentialet for CagriSema efter data

Salgsforventningerne bliver antageligvis ændret efter offentliggørelsen af REFINE-1 studiet, eftersom CagriSemas vægttab var lavere end forventet. Mine forventninger er, at vi ikke kommer til at se de store estimatændringer fra analytikerne, indtil alle data er blevet præsenteret på en videnskabelige konference.

Aktiemarkedet har imidlertid talt, og imødeser flere estimatændringer over de næste 2-4 år.

Konkurrencesituationen de næste år

I grove træk forventes det, at Zepbound fra Eli Lilly og Wegovy fra Novo Nordisk kommer til at dominere markedet i de næste 5-7 år, samtidigt med at begge selskaber er ved at udvikle afløsere.

Zealand Pharma og partneren Boehringer Ingelheim kommer også til at få en rolle.

Aktiemarkedet diskuterer om Amgen, Roche eller AstraZeneca også kan være på vej. I den seneste uge meddelte det store amerikanske selskab Merck sig ind i kampen ved at købe en tablet med GLP-1, som dog kun er i en tidlig klinisk udvikling.

Endelig diskuteres det, hvilke roller hormonet Amylin og DACRA molekyler (Dual-Amylin-Calcitonin-Receptor Agonist) kommer til at få. Der er flere selskaber, der udvikler disse, herunder Novo Nordisk (cagrilintide), Zealand Pharma (petrilintide), Gubra og det danske selskab, som ikke er børsnoteret, Nordic Bioscience.

Claus Henrik Johansen

Claus Henrik Johansen er CEO i Global Health Invest, som er en global investeringsfond, der investerer i sundhedsaktier – globale selskaber inden for den brede sundhedssektor.
Han har mere end 20 års erfaring som analytiker af sundhedsaktier.

Der er indikationer af et vægttab, hvor patienterne taber mindre muskelmasse, hvilket er at foretrække samt en mere tolerabel behandling. Cagrilintide fra Novo Nordisk viste et vægttab på 11,8 pct i REFINE-1 studiet, og hele 82,5 % af patienterne endte på en høj dosis 2,4mg. Det tyder på en meget tolerabel profil

Novo Nordisk kommer også med data for et studie, hvor den dosis, som er i Wegovy, tredobles fra 2,4mg til 7,2mg. Endelig kommer Novo Nordisk også med data på et molekyle, der hedder amycretin i en injicerbar version, som har vist et gode vægttabsdata i 2024, så der er høje forventninger til dette molekyle.

Grundlæggende bliver vi meget klogere i 2025, og er er meget, der skal holdes øje med.

Hvorfor blev reaktionen voldsom?

Aktiemarkedet havde sat næsen op efter ”best-in-class” data fra Novo Nordisk, men det skete ikke.

CagriSema’s data er stadig gode, og det antages at sikre Novo Nordisk en solid markedsposition sammen med Eli Lilly.

Et vægttab på 26-27 %, som aktiemarkedet havde håbet på og forventet, ville have sat CagriSema i en førerposition, men det skete ikke, og det efterlader lidt usikkerhed.

Aktiemarkedet kigger nemlig allerede mod de kliniske data fra Retatrutid fra Eli Lilly, og nogle frygter, at Eli Lilly nu kommer til at sidde med en ”vinderhånd”. Aktiemarkedet kigger altid langt ind i fremtiden, og i fredags krøb der lidt usikkerhed ind omkring den hos Novo Nordisk.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Global Health Invest’s investeringsafdeling ”IA Invest Global Health Invest” er noteret på fondsbørsen med værdipapirkoden ”DK0063182746”, og ejer pt. aktier i Novo Nordisk, og Eli Lilly.

Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk. Nordnet modtager provision fra salg af fonde. Se alle satser her.

Fedmeaktierne, Novo Nordisk og Eli Lilly har haft ”medvind” på aktiemarkedet i 1. halvår af 2024. Det har dog set anderledes ud, siden slutningen af juni måned, hvor begge aktier er begyndt at komme i modvind.

Novo Nordisk leverede i august måned et lidt svagere regnskab. Flere investorer forventede derfor et svagere 3. kvartalsregnskab, og det fik aktien til at falde op til regnskabet, der blev aflagt den 6. november.

Figur: Aktiernes performance i 2024: Novo Nordisk (blå), Eli Lilly (gul) og MSCI World Health Care (lyserød). Kilde: Nordnet

Nedslag fra 3.kvartalsregnskabet

Aktien steg markant først på dagen, hvilket nogle vil beskrive som et ”relief ralley,” dvs. at aktien stiger, fordi nogle investorer havde frygtet et værre regnskab, hvorfor de begynder at købe op.

Regnskabet skuffede på totalsalget med 1,6% i forhold til konsensusforventningerne.

Salget for GLP-1 fedmeprodukterne Wegovy og Saxenda gjorde det bedre end ventet, mens diabetes GLP-1 produkterne Ozempic og Rybelsus skuffede.

Guidance for 2024

Inden vi taler om det telefonmøde (conference call), som fik aktien til at vende rundt den 6. november, så lad os lige se på, hvad forventningerne for 2024 egentlig har været.

Novo Nordisk indsnævrede forventningerne til omsætningen – både top og bund i forhold til 2. kvartalsregnskabet (se tabel nedenfor). Midtpunktet mellem 23-27% er 25% vækst målt i lokal valuta (CER: Constant Exchange Rates), og ca. 1% lavere målt i DKK.

Tabel: Novo Nordisk guidance efter 3.kvartalsregnskabet. Kilde: Novo Nordisk.

Telefonmødet og guidance for 2025

På telefonmødet i forbindelse med 3.kvartalsregnskabet forklarede CFO Karsten Munk Knudsen, at den absolutte vækst i 2025, vil svare til den absolutte vækst i 2023 og 2024, men han understregede også, at det ikke var en formel guidance. Den gives først i forbindelse med årsregnskabet, som kommer i februar 2025.

Den absolutte vækst er den nominelle ændring i salget, som er på ca. DKK 55 mia. i 2023, og i 2024 jf. tabellen nedenfor. Novo Nordisk forventer den samme absolutte vækst i 2025, hvilket ender med at give en procentuel vækst på ca. 19% i forhold til 2024.

Forventningerne i aktiemarkedet lå en anelse højere, men er kommet en tand ned, og det var blandt andet denne udmelding, som fik aktien til at ”vende rundt” i løbet af dagen.

Tabel: Guidance 2024-2026. Kilde: Novo Nordisk.

Fremtiden: Novo Holdings køb og frasalg

Hvad skal man holde øje med som investor i resten af året og i 2025? Der en del at holde øje med, så ”spænd sikkerhedsbæltet”:

1. Den 5. februar i år annoncerede Novo Holdings købet af Catalent. Selskabet er en CDMO (Clinical Development and Manufacturing Organization), som basalt set betyder, at de ejer fabrikker, der kan producere medicin på kontraktbasis.
2. I samme ombæring annoncerede Novo Holdings frasalget af tre ”fill and finish”-fabrikker til Novo Nordisk (dansk: fyldefabrikker). Købet er endnu ikke godkendt af de europæiske eller amerikanske myndigheder. Men skal man tro CFO, Karsten Munk Knudsens ord fra det føromtalte telefonmøde, så forventer selskabet stadig, at købet bliver afsluttet i år.
3. Novo Nordisk har guidet for en lav-en-cifret negativ effekt på EBIT i 2024, og en lav-til-midt-en-cifret-vækst i EBIT i 2025, hvis købet går igennem.

Novo Nordisk har ikke kommunikeret, hvad de finansielle forventninger er for 2025 og 2026, såfremt købet ikke går igennem. En vis effekt må kunne forventes i forhold til at kunne opskalere udbuddet af Novo Nordisk-præparater.

Politiske reformer i USA

USA’s kommende præsident Trump har udpeget vaccineskeptikeren Robert F. Kennedy Jr. (RFK) som sundhedsminister. Efter udpegelsen har RFK dog været lidt mere moderat i sine udtalelser, og udtalt, at han ”vil ikke fjerne vaccinerne fra hylderne”.

Endelig har RFK tidligere (september måned) kritiseret Novo Nordisk for at ”drive rov” på de overvægtige amerikanere. Han har dog ikke specificeret, hvad han præcist har tænkt sig at gøre ved det.

Claus Henrik Johansen

Claus Henrik Johansen er CEO i Global Health Invest, som er en global investeringsfond, der investerer i sundhedsaktier – globale selskaber inden for den brede sundhedssektor.
Han har mere end 20 års erfaring som analytiker af sundhedsaktier.

I de kommende måneder er det godt at holde øje med de tiltag, som ministeren forventer at få vedtaget. Personligt forventer jeg ikke større ændringer end dem, der allerede er vedtaget i ”Inflation Reduction Act”.

Inflation Reduction Act (IRA) og prispresset

USA vedtog i 2022 ”Inflation Reduction Act”, som skulle få bugt med den tiltagende inflation. Et af tiltagene var at tillade staten at forhandle medicinpriser på vegne af den offentlige sygesikring, Medicare, som dækker ældre over 65 år.

Der udtages 10 medicinpræparater hvert år til forhandlingerne, hvor det første resultat blev prisreduktioner på mellem 38% og 79%.

De kortvirkende insulinprodukter NovoLog og FIASP fra Novo Nordisk måtte også acceptere en prisreduktion på 76% i forhold til ”listeprisen” (se figuren nedenfor), som træder i kraft den 1. januar 2026.

I forvejen gav Novo Nordisk en næsten ”tilsvarende” rabat. Alt i alt har prisreduktionen haft begrænset effekt for Novo Nordisk på koncernniveau.

Ozempic-forhandlinger i 2025

Novo Nordisk kommunikerede i september, at selskabet forventer, at Ozempic (GLP-1 til behandling af diabetes) kommer med i Medicare-prisforhandlingerne i 2025.

Den endelige liste med lægemidler offentliggøres 1. februar 2025, mens den endelige rabat bliver offentliggjort den 30. november 2025, og den vil gælde fra den 1. januar 2027.

På koncernniveau udgjorde rabatterne i USA 74 % på hele Novo Nordisks salg i USA i 2023, hvilket var en lavere rabatsats end i 2022, hvor den var på 75%.

Hvis man tager udgangspunkt i salget for Novo Nordisk efter årets tre første kvartaler, udgør salget af Ozempic på 64 mia., omkring 32% af totalomsætningen. Eventuelle prisreduktioner kan og bør der evalueres på.

Kilde: ASPE

CagriSema

Novo Nordisk er ved at udvikle en ”Wegovy-arvtager”. Populært bliver den kaldt CagriSema, og det er et kombinationspræparat bestående af to molekyler, semaglutide, som er en GLP-1 receptor agonist, og Cagrelintide, som er en amylin analog.

Novo Nordisk har kommunikeret, at selskabets målsætning er et vægttab på 25 % eller derover med CagriSema.

Og de er godt på vej. Novo Nordisk har i et fase 1b-studie vist et vægttab på 17,1%, der blev publiceret i tidsskriftet Lancet. Studiet løb kun over 20 uger, og blev undersøgt i overvægtige med et BMI på mellem 27 og 39,9.

Som det fremgår af oversigten nedenfor undersøges CagriSema-vægttab nu i et fase 3-studie (REDEFINE 1), som løber over 68 uger, altså væsentlig længere end fase 1b-studiet, som kun løb over 20 uger.

Eftersom patienterne er i behandling i længere tid, forventer Novo Nordisk at kunne levere et vægttab på mere end de 17,1 %, og altså helst på 25 % og derover.

CagriSemas værste konkurrent: Retatrutide

Amerikanske Eli Lilly, der er blandt Novo Nordisks største konkurrenter, har i et studie med retatrutide (en triple-receptor agoinst) vist et vægttab på 24,2% over 48 uger.

Det betyder, at Novo Nordisk helst skal levere et vægttab, der er højere end Eli Lillys. Men gode resultater er ikke det eneste, der er fokus på, da der også vil blive holdt godt øje med bivirkningsprofilen for begge behandlinger.

Oversigt over det kliniske program for CagriSema. Kilde: Novo Nordisk, CMD 2024.

Kliniske studier er afgørende i kampen mellem Novo Nordisk og Eli Lilly

Eli Lilly har iværksat et studie, som tester firmaets vægttabslægemiddel Zepbound (tirzepatide) op imod Novo Nordisks Wegovy (semaglutide).

Studiet, der har navnet SURMOUNT-5, vil løbe over 74 uger, og Eli Lilly håber at kunne vise et større vægttab end Novo Nordisk..

Det er dog ikke amerikanske Eli Lilly, der har projekter i søen. Novo Nordisk har også iværksat et studie, hvor CagriSema testes over for Eli Lillys Zepbound (tirzepatide).

Studiet hedder REDEFINE-4, og det løber over 72 uger, og her håber Novo Nordisk at kunne vise et større vægttab end Eli Lillys Zepbound.

Derfor kan det også være en god idé at holde et vågent øje med de to studier, da det kan have en afgørende betydning for de to selskabers aktier.

Novo Nordisk kommer også med data fra Amycretin, som er en kombination mellem en GLP-1 og hormonet amylin, som er et fase 2-studie med 120 patienter med den injektionsbaserede behandling.

Hvis den kliniske effekt, dvs. vægttabet, er tilfredsstillende og ”best-in-class”, kan Novo Nordisk have en ”ny” generation på vej.

Amylin-hormonet får større betydning

Amylin udskilles af betaceller i bugspytkirtlen, og forskning har vist, at stoffet begrænser fødeindtaget, og sænker appetitten (se oversigt fra Roche nedenfor).

Hormonet Amylin fik stor bevågenhed på både den amerikanske (ADA) og den europæiske diabeteskonference (EASD), hvor jeg deltog i september måned.

Figur: Slide fra Roche, EASD-møde den. 17. september 2024. Kilde: Roche.

Zealand Pharmas Petrelintide

Der skal også holdes godt øje med petrelintide (amylin analog) fra Zealand Pharma, også som Novo Nordisk-investor.

Amylin fik allerede meget opmærksomhed, efter Zealand Pharma rapporterede data fra dets fase 1b-studie d. 20. juni, som viste et vægttab på 6,9% placebo-justeret (8,6% for petrelintide vs. 1,7% for placebo) (se annonceringen nedenfor).

Figur: Zealand Pharmas annoncering fra d. 20. juni 2024.

På ObesityWeek i november 2024 viste Zealand Pharma, at petrelintide har en meget tolerabel og attraktiv bivirkningsprofil (se figur nedenfor).

Figur: Petrelintides bivirkningsprofil fra ObesityWeek 2024. Kilde: Zealand Pharma

Potentielt attraktivt vægttab men stadig tidlige data

Zealand Pharma har dermed vist, at amylin kan levere et attraktivt vægttab og med en potentiel bedre bivirkningsprofil end set med semaglutide fra Novo Nordisk og tirzepatide fra Eli Lilly.

Den endelige konklusion må afventes, indtil Zealand Pharma har demonstreret dette i et større fase 2 og fase 3-studie. Zealand Pharma har på det seneste kommunikeret, at selskabet er på udkig efter en partner.

Et hektisk år forude

Som det fremgår ovenfor, får både Novo Nordisk og Eli Lilly et travlt år, hvor banen mellem de to konkurrenter for alvor skal kridtes op (se figurerne nedenfor).

I et globalt marked, som anslås til at være på USD 150 mia. i 2033, er konkurrencen hård, og det skal forventes, at flere af de store selskaber prøver at komme ind på markedet.

Adgangen til produktionskapacitet er udfordringen på den korte bane (1-5 år) for både Novo Nordisk og Eli Lilly samt mange andre selskaber. Derfor er flere selskaber i gang med at lave et lille molekyle, som nemmere kan produceres, det bør man også holde godt øje med i den kommende tid.

Mit råd – husk altid at diversificere dine investeringer på tværs af regioner, industrier og selskaber, og produkter.

Figur: Forventet salg i 2024 og 2025 (konsensus fra Bloomberg).

Figur: Globale markedsandel (konsensus fra Bloomberg)

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Resume

• Det globale marked for overvægtsmedicin vurderes til at kunne nå en størrelse på USD 150 mia. i 2033.
• Novo Nordisks Wegovy er fortsat markedsførende, men Zepbound fra Eli Lily har over de sidste 12 måneder oplevet en stor fremgang.
• Der er sket en massiv stigning i den kliniske aktivitet inden for fedmeområdet, og der kommer mange nye data de kommende 2 år.
• Der var også på dette års europæiske diabeteskonference et stort fokus på vægttab, og hvordan et stort vægttab kan betyde færre diabetikere i fremtiden.
• Årets hotteste tema var hormonet Amylin. De kommende 18 måneder kommer der mange spændende data, så det gælder om at følge med.

Hvor stort anslås fedmemarkedet at være?

Novo Nordisk og Eli Lilly har haft medvind på aktiemarkedet i 2024. Men hvor stort bliver fedmemarkedet egentlig?

Et stort amerikansk dataselskab, som hedder IQVIA, har lavet et estimat på, hvor stort markedet kan blive. Foreløbigt vurderes markedet at være på ca. USD 75 mia. i 2028, og forventes at vokse til ca. USD 150 mia. i 2033. Men er det meget eller lidt?

Til sammenligning vurderes det, at det totale marked for diabetesmedicin er på ca. USD 185 mia. i 2028. Så fedmemarkedet har virkelig fået ”vokseværk”, men er stadigvæk ”lillebror” i forhold til markedet for diabetesmedicin.

Figur: Størrelsen af fedmemarkedet (2028-33)

De største produkter på markedet

Det er stadig Novo Nordisks vægttabsmedicin Wegovy, der ligger i front med et forventet salg på USD 8,5 mia., men den amerikanske konkurrent Eli Lilly med Zepbound rykker vildt derudaf, og salget forventes at blive på USD 4,6 mia. i 2024.

Konsensusestimater, som Bloomberg har indsamlet, indikerer, at Wegovys markedsandel falder fra ca. 65% i 2024 til 60% i 2025, mens Eli Lillys andel ventes at stige fra 35% i 2024 til 40% i 2025.

Figur: Forventet salg i 2024 og 2025 (konsensus fra Bloomberg)

Figur: Global markedsandel (konsensus fra Bloomberg)

Hvad er der sket siden foråret 2024?

I løbet af de sidste 6 måneder er der blevet sat ekstra fart i kapløbet om at komme først og blive størst inden for vægttabsmedicin.

Der har været en 4-dobling i aktiviteten inden for den prækliniske forskning, dvs. den forskning, der finder sted i laboratoriet. Antallet af igangværende studier i marts 2024 var på 55 og var steget til 203 pr. 19. september (kilde: Airfinity).

Mange af disse studier på laboratoriet bliver aldrig til potentielle behandlinger – men det siger noget om interessen for at ramme ”jackpot” på fedmarkedet. Et dansk selskab, som nyder godt af denne tendens, er Gubra, som har en stor forretningsaktivitet inden for præklinisk fedmeforskning.

Der har også været en kraftig stigning i antallet af studier i den kliniske udvikling, dvs. forskning, hvor molekylerne testes i mennesker. Antallet af igangværende studier i marts 2024 var på 132, og var steget til 192 pr. 19. september.

Der vil altså være mange kliniske studier, som vi kan holde øje med i løbet af de næste 2 år. Resultaterne af disse studier, dvs. størrelsen af vægttabet samt bivirkningerne, vil være afgørende for den videre kliniske udvikling samt disses molekylers evne til at konkurrere mod Novo Nordisk og Eli Lilly.

Figur: Fedmemarkedet – den forskningsmæssige udvikling, marts ’24 til sept. ’24.

EASD 2024 – Den europæiske diabeteskonference

Jeg er netop hjemvendt fra den europæiske diabeteskonference, European Association for the Study of Diabetes. Det er interessant, at ”obesity management”, altså vægtkontrol, får en større og større rolle på diabeteskonferencer.

Det skyldes, at der blandt de førende læger inden for diabetes er enighed omkring, at et vægttab på over 15% kan have en sygdomsmodificerende betydning for diabetikere.

På godt dansk betyder det, at en person, der har type 2-diabetes, og som taber sig med mere end 15%, faktisk kan ”slippe af” med sygdommen type 2-diabetes.

Det er virkelig epokegørende! Og det er derfor at vægttabsmedicin, som f.eks. Wegovy og Zepbound fra Eli Lilly, ‘lige pludselig’ har fået meget stor bevågenhed.

Så hvem ved, måske får konferencen EASD tilføjet bogstavet ‘O’ for Obesity, så den i fremtiden hedder EASDO.

Andre diabetesrelaterede komplikationer

På konferencen blev det også nævnt, hvordan vægttabsmedicin og diabetesmedicin kan have positive effekter på hjerte-kar-området.

Novo Nordisks sidste nye studie ”FLOW” blev gennemgået, og det blev vist, at behandling med semaglutid (navnet på molekylet i Wegovy og Ozempic) har en gavnlig effekt på nyrepatienter. Data har været præsenteret tidligere i år.

Amylin var ‘hot’

I løbet af de 5 dage hvor jeg deltog på EASD-konferencen i Madrid, var det klart hormonet ‘amylin’, som fik mest opmærksomhed.

Det schweiziske selskab Roche præsenterede en slide i dets EASD-præsentation (se figur nedenfor), som viser, at inkretinhormoner udgør selve fundamentet for ”obesity treatment”. Inkretinhormoner er hormoner, der bliver frigivet forskellige steder i tarmen, når der indtages føde.

I Danmark er vi godt kendt med GLP-1-hormonet, som stimulerer bugspytkirtlen til at producere insulin og hæmmer appetitten. Det er det hormon, som påvirkes af Novo Nordisk ‘semaglutid’, og som er en GLP-1 Receptor Agonist.

Eli Lillys Zepbound består af molekylet ‘tirzepatide’, som er en dual agonist, og som påvirker både GLP-1 samt GIP-hormonet (GIP: Gastrisk Inhibitorisk Polypeptid), som også sænker appetitten, og øger insulinproduktionen.

‘Survodutide’ fra Zealand Pharma/Boehringer Ingelheim er en dobbelt glukagonreceptor agonist samt en GLP-1 receptor agonist, og kombinerer altså effekten af GLP-1 samt Glukagon, som også øger insulinproduktionen, og reducerer appetitten.

Figur: Slide fra Roche, EASD møde den. 17. september 2024

Zealand Pharmas Petrelintide

Hormonet amylin var altså det hotte hormon på konferencen, og der var mange sessioner, hvor den historiske udvikling af hormonet blev gennemgået.

Amylin fik allerede meget opmærksomhed, efter Zealand Pharma rapporterede data fra dets fase 1b studie d. 20. juni, og viste et vægttab på 6,9% placebo-justeret (8,6% for petrelintide vs. 1,7% for placebo) (se annonceringen nedenfor).

Vi kender endnu ikke de detaljerede data, men de kommer senere i år på en videnskabelig konference.

Zealand Pharma håber på at vise, at amylin kan levere et attraktivt vægttab og med en bedre bivirkningsprofil (fx mindre kvalme og diarre), hvilket vil gøre det attraktivt som et supplement eller som en erstatning til Wegovy eller Zepbound. Om det sker er endnu for tidligt at kunne konkludere.

Figur: Zealand Pharmas annoncering fra d. 20. juni 2024

Gubra

Det danske selskab Gubra er også i gang med at udvikle en behandling. Amylinet GUBamy, er i fase 1, og Gubra forventer nogle resultater sidst i 2024 fra det Single-Ascending-Dose (SAD) studie.

Det fase 1-studie, som hedder Multiple-Ascending-Dose (MAD) studie, kan forventes at færdiggøre sin dosering af patienterne i udgangen af 2025, og der kan derfor potentielt forventes resultater i 2026.

Så vi er nødt til at være lidt tålmodige, før vi har de fulde fase 1-resultater fra Gubra.

Figur: Gubras 2024 1. halvårsrapport

AstraZeneca

Det engelsk/svenske pharmaselskab, AstraZeneca, som er verdens 7. største sundhedsselskab målt på markedsværdi, og som har en førende position inden for diabetes og hjerte-kar-sygdomme, er også i gang med at udvikle en amylin (med navnet AZD6234).

Det forventes, at der kommer data senere i år, og der forventes at komme endnu flere data i 2. halvår 2025 (se figur nedenfor).

Vi kender ikke til molekylets profil på vægttab eller bivirkninger, så vi går en spændende tid i møde.

Figur: AstraZeneca, slide fra dets kapitalmarkedsdag 2024

Eli Lilly

Verdens største sundhedsselskab, målt på markedsværdi, er også i gang med at udvikle en amylin, og det er lidt længere fremme end AstraZenecas. Navnet er Eloralintide, og det er i et fase 2-studie, og testes i 250 patienter (se figur nedenfor). Der forventes data i slutningen af 2025, så vi må vente lidt endnu før vi kender til den endelige profil.

Figur: Eli Lilly, præsentation ved 2. kvartal 2024 regnskabet

Novo Nordisks gennembrud med amycretin

Novo Nordisk har også i mange år forsket i at kunne påvirke hormonet amylin, og dets molekyle hedder cagrilintide, og er fra 2014. Dette testes i kombination med semaglutid, og kaldes i daglig tale for CagriSema, og der kan forventes fase 3-data i slutningen af 2024 eller i begyndelsen af 2025.

Novo Nordisk fik også en del bevågenhed, da de præsenterede fase 1-data, på dets orale amycretin (en tablet), som er en dual-acting amylin og GLP-1 receptor agonist. Der var et vægttab på 9,2% placebo-justeret på den lave dosis (amycretin: 10,4% vs. Placebo: 1,2%), og et vægttab på 10,6% placebo-justeret i den høje dosis.

Der spekuleres i, at Novo Nordisk går videre med den lidt lavere dosis, eftersom bivirkningsprofilen potentielt er bedre i den lave dosis end i den høje dosis.

Fremtiden for markedet

De næste 12-24 måneder bliver meget spændende. Vi kommer til at få kliniske resultater fra Novo Nordisk, Astrazeneca, Roche, Zealand Pharma og Gubra og mange andre selskaber.

Vi kommer til at lære meget mere om potentielle nye måder at behandle overvægtige patienter, så det er en god ide at holde skarpt øje med de nye resultater, da det potentielt kan få afgørende indflydelse på aktiekurserne for de respektive selskaber.

• Fedmeaktierne har haft kraftig medvind i de sidste 3 år – kig bare på Novo Nordisk og Eli Lilly.
• Forventninger til fedmemarkedets størrelse er steget markant over de seneste 3 år fra USD 50 mia. til USD 150 mia. i 2033.
• Mange selskaber forfølger nu muligheden for at komme ind på fedmemarkedet, og flere aktier er steget meget.
• Nu kommer vi ind i en periode, hvor selskaberne skal præsentere data på deres fedmemolekyler, og hvis de ikke er best-in-class, kan aktierne godt få bøllebank.
• Både Novo Nordisk og Eli Lilly har haft udfordringer med produktionen, så hold også godt øje med, om ”nye fedmeselskaber” kan forventes at producere medicinen.
• Fedmemarkedet forsvinder ikke bare, fordi nogle selskaber ikke kan levere gode data. Det er kommet for at blive.
• Mit råd er – spred jeres investeringer over flere selskaber. Fedmemarkedet er hot, men der er også vækst i salget af medicin til andre sygdomme. Så søg også at sprede jeres investeringer i selskaber, der har eksponering mod f.eks. kræft, respiratoriske sygdomme, mental sundhed eller neurologiske sygdomme.
• Husk altid at lave en grundig analyse eller søg råd hos investeringseksperter.

Har fedmeaktierne tabt momentum?

Fra innovativt gennembrud til eufori, til frustration, til tømmermænd eller til realisme? Hvor på hype-barometret befinder vi os?

Figur 1: Hype-cyklussens faser. Kilde: Gartner 2018

Innovation og de sociale medier har åbnet døren til fedmemarkedet

Aktiemarkedet har i mange år varmet op til fedmemarkedet, men det var først rigtigt, da Wegovy fra Novo Nordisk blev lanceret i 2021, at fedmemarkedet blev allemandseje. De sociale medier har i den grad været medvirkende til, at forbrugerne har kastet sig over et medicinsk produkt uden at skulle lade sig overtale af sin almindelige læge.

Dette er nemlig helt nyt, da det plejer at være lægen, der skal overtale patienten. Så vi står i en helt ny situation, og alle er blevet overrumplet. Den vigtigste forskel er, at forbrugeren/patienten nu oplever et meningsfuldt vægttab i forhold til prisen.

Fra vægttabsmedicin 1.0 til 2.0 til måske 3.0?

Da Novo Nordisks 1. generations vægttabsmedicin, Saxenda, blev godkendt i december 2014 var der mange (inkl. undertegnede), der havde høje forhåbninger til salget, og vi blev skuffede.

Lad os være ærlige – salget fløj ikke afsted. Pris og vægttab blev af kunderne vurderet som ikke tilfredsstillende.

Saxendas salg var på ca. DKK 10,2 mia. i 2023 efter 9 år på markedet (!), og salget af 2. generations vægttabsmedicinen Wegovy var på 31,3 mia. samme år kun 3 år efter lancering. Så kunderne ser nu en god balance mellem pris og kvalitet (vægttab).

Hvem finder opfinder vægttabsmedicinen 3.0? Selskabet, der opfinder en vægttabsmedicin med et meningsfyldt vægttab og med kun få bivirkninger, og sætter prisen fornuftigt, kan virkelig se frem til at gå en god bid af fedmekagen, men der bliver kamp til stregen, som vi skal se nedenfor.

Stigende forventninger. USD 150 mia. fedmemarked?

Aktiemarkedet er gået fra lunken til hot, og lige nu prøver alle at finde ud, hvor stort fedmemarkedet kan blive. Forventningerne er steget fra 2021 til 2024. Aktiemarkedet forventede USD 50 mia. i 2021 til nu at forvente et salg på USD 150 mia. i 2033 (se figur 2).

En stor amerikansk bank, Morgan Stanley, var i sidste uge ude med en analyse, der indikerer et marked på USD 105 mia. allerede i 2030, og hvis væksten fortsætter, så kan USD 150 mia. i 2033 måske blive til virkelighed.

Massiv efterspørgsel på globalt plan, men kig mod OECD-landene først

Ingen har krystalkuglen, og ingen ved dermed med sikkerhed, hvor vi ender henne, men med 1.520.000.000 (1,5 mia.) mennesker på globalt plan med en BMI på mellem 25-30, og ca. 1.010.000.000 (1,01 mia.) med en BMI på over 30, så er der rigelig med efterspørgsel (kilde: World Obesity Atlas 2024).

Det er ufattelig mange mennesker, der kunne have gavn af et vægttab, men efter min vurdering bør efterspørgslen i high-income-landene, også kaldet OECD, vægtes højere i estimatet for markedets størrelse. Ifølge mine beregninger er der i OECD ca. 313.000.000 (313 mio.) mennesker, der er overvægtige, og det er dem, der har købekraften til at betale. Resten af de overvægtige befinder sig i lande med meget, meget ringe købekraft.

En million patienter i USA kan rykke Novo Nordisks omsætning

Hvis 1 million patienter betaler USD 19 pr. dag (i USA efter rabatter) giver det en indtægt på ca. USD 7 mia., hvilket svarer til DKK 48.545.000.000, altså DKK 48 mia. Til sammenligning omsatte Novo Nordisk for DKK 232 mia. kr. i 2023. Så der skal ikke mange millioner patienter i behandling, førend det kan ses i Novo Nordisks regnskab.

Novo Nordisk behandlede ca. 1,1 mio. mennesker i 2023 målt som ”helårspatienter”. Faktuelt viste Novo Nordisk på kapitalmarkedsdagen i marts 2024, at en patient i gennemsnit er i behandling i ca. 3-4 måneder. Det betyder med andre ord, at ca. 3-4 mio. patienter har været i behandling med Novo Nordisks vægttabsprodukter på et tidspunkt i løbet af 2023.

Stort amerikansk marked, men der er udfordringer med produktionen

Alene i USA er der ca. 120 mio. med et BMI på over 30, så det siger sig selv, at markedspotentialet er enormt. Men nogen skal betale for festen, og derfor forventes priserne også at falde markant over de næste 10 år.

Både Novo Nordisk og Eli Lilly har også haft problemer med at kunne følge med efterspørgslen, og lige nu er det produktionen, der holder salget tilbage. I sidste uge oplyste de på FDA’s hjemmeside, at der er problemer med forsyningen af Eli Lillys produkter (status: 17.april 2024)

Derfor er det vanskeligt at vurdere, hvad den sande efterspørgsel i virkeligheden er. Vi bliver klogere i takt med, at produktionen fra begge virksomheder øges.

Figur 2: Forventninger til fedmemarkedet i mia. USD i 2033 på globalt plan. Kilde: Bloomberg og Global Health Invest

Hvordan har aktiekurserne udviklet sig?

Det amerikanske selskab Eli Lilly med vægttabsmedicinen Zepbound og danske Novo Nordisk har haft forrygende 12 måneder på aktiemarkedet, som det ses i figuren nedenfor (se figur 3)

De danske fedmeaktier Zealand Pharma og Gubra har haft et flot 2024 på aktiemarkedet, hvor Zealand Pharma er steget 64% år-til-dato, mens Gubra har givet et dobbelt så stort afkast, hele 128% år-til-dato. (se figur 4). Det er meget vigtigt at følge med i de kliniske data, når de offentliggøres, for de kan være kraftigt kurspåvirkende.

Zealand Pharma kom med kliniske data i slutningen af februar, og aktien steg som en raket. Indikationen hedder MASH (Metabolic Dysfunction-Associated Steatohepatitis) – på almindeligt dansk: Fedt i leveren. De endelige og mere detaljerede data bliver offentliggjort på en videnskabelig konference i begyndelsen af juni, så hold godt øje med aktiekursen der.

Zealand Pharma kommer også med data på dets molekyle petrilintide, som er en ny måde at skabe et vægttab på. De kliniske data, dvs. vægttabet og bivirkningerne, vil blive vurderet med en lup, og udfaldet kan få aktien til at stige eller falde. Så hold godt øje med strømmen af nyheder.

Det mindre selskab i Danmark, Gubra, har samarbejde med det tyske selskab, Boehringer Ingelheim om at udvikle vægttabsmedicin. Udenlandske investorer har fået øje på selskabet, der gerne vil udvikle vægttabsmedicin, som får kroppen til at tabe mere fedt end muskelmasse. Det bliver spændende at følge selskabets innovationsstrategi, så hold godt øje med dette selskab.

Fedmefeber?

Jeg vil ikke sige, at vi er vidne til en periode med guldfeber, men vi er i hvert fald vidne til en periode med fedmefeber.

Der er mange andre fedmeaktier, som er steget det seneste år, f.eks. Viking Therapeutics, mens Altimmune har haft et svært år – ikke mindst i 2024 (se figur 4).

Figur 3. Kilde: Google Finans

Figur 4. Kilde: Google Finans

Kan fedmeaktierne have toppet?

Det er svært at spå – især om fremtiden, menes Storm P. at have sagt. Det samme gælder om fedmeaktierne. Jeg fornemmer, at vi går en periode i møde, hvor selskaberne nu skal levere varen, for ellers er der stryg. Dette kaldes også konsolideringsfasen. Andre vil sige, at det er her, at fårene skilles fra bukkene. Det betyder med andre ord, at vi kommer til at se selskaber, der kommer til at falde meget, hvis deres resultater ikke er tilfredsstillende.

Pas på derude! Der er høj risiko

Det nytter ikke at tro på, at et selskab har et molekyle, som måske kan få f.eks. 10% af markedet, før selskabet har vist mange data, der virkelig underbygger denne antagelse. Selskabet skal også være i stand til at finansiere alle de kliniske studier, der sikrer en godkendelse, og selskabet skal også have tilstrækkelig med produktionskapacitet.

Aktiemarkedet er nogle gange meget hurtigt til at indregne et potentiale for en aktie, men aktiemarkedet er lige så hurtigt til at straffe selskaber, der ikke kommer med gode kliniske data. Vær opmærksom på, at alle kliniske data bliver vejet på en guldvægt, så sørg for en virkelig god risikospredning, hvis der skal investeres.

Der er mange selskaber, der gerne vil ind på fedmemarkedet

Jeg har adgang til en af verdens bedste videnskabelige dataplatforme, som indsamler viden om klinisk udvikling indenfor bl.a. fedme. Platformen leveres af Airfinity, som er et engelsk scientific data intelligence-firma.

Nedenfor er et overblik over den kliniske udvikling pr. 19. april, og den går meget hurtig lige for tiden. Lige nu er der 81 kandidater i fase 1, 64 kandidater i fase 2, og 19 kandidater i fase 3. På lidt under 2 måneder er aktiviteten i den kliniske udvikling (fase 1-3) steget med 27% (!).

Figur 5. Kilde: Airfinity 19.04.24

Mange vil fejle – så spred din risiko

Hvad siger historien? Informa, som er et stort engelsk data- og analyse-firma, har set på sandsynligheden for, at et molekyle indenfor metabolske sygdomme, som f.eks. fedme, bliver godkendt, når molekylet har leveret fase 1-resultater.

Sandsynligheden er 15% efter fase 1 dvs. ca. 1 ud af 7 molekyler, bliver godkendt, og 6 ud af 7 kommer aldrig længere end til fase 1. Så pas på med at tillægge meget værdi til et fase 1 resultat, for vejen til godkendelse er meget lang og risikobetonet.

Når der er fase 2 resultater, stiger sandsynligheden til 25%. ca. 1 ud af 4 molekyler bliver godkendt, og 3 ud af 4 kommer aldrig længere.

Så pas på med at læne jer op ad kun én stolpe, men gerne flere, eller vent med at investere til, der foreligger flere resultater. Endelig søg rådgivning med eksperter, for det er et meget konkurrencebetonet marked, og djævlen ligger altid i detaljerne.

Fedmeaktier i forhold til andre pharma-aktier

De europæiske pharma-aktier har haft en hård start på 2024, og det er kun de engelske selskaber Astrazeneca og GlaxoSmithKline, der har givet et positivt afkast. Resten er i minus (se figur 6).

Roche er et selskab, som med købet af Carmot Therapeutics i 2023, også trådte ind på fedmescenen, men dets produkter kommer ikke lige på markedet i de kommende år. Det er dog alligevel værd at følge med i de kliniske data.

De amerikanske pharma-aktier har ligeledes haft et hård start på 2024, og det er kun Merck og AbbVie, der ligger i plus. Det amerikanske selskab Amgen har også et potentielt produkt på vej mod fedme, og der kommer kliniske data i 2024, så det er værd at følge med her.

Figur 6: Europæiske pharma-aktier. Kilde: Google Finans

Figur 7: Amerikanske pharma-aktier. Kilde: Google Finans

Er det stadig i fedme, at fremtiden ligger?

Det korte svar er ja. Fedmemarkedet er stort og attraktivt og vil være i kraftig vækst i mange år fremover.

På verdensplan fremlægges mange fordele ved at behandle med vægttabsmedicin. F.eks. kan fedmebehandling ifølge analyser fra Airfinity reducere antallet af patienter med sygdomme, der har en sammenhæng med fedme, som f.eks. diabetes, hjertesvigt, alvorlige nyreproblemer osv.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, har også påpeget, at fedme kan øge patienters risiko for 13 forskellige former for kræft (se figur 8).

Så ja – vi kommer til at se på, hvordan overvægtige kan behandles i fremtiden i endnu større udstrækning.

Figur 8: Kræft i forbindelse med fedme. Kilde: CDC

Men fedme er ikke det eneste marked, der er i vækst i de kommende år.

IQVIA, et af verdens største selskaber, der indsamler data indenfor den farmaceutiske sektor, spår i dets seneste analyse, at cancer/onkologi er et af de sygdomsområder, som forventes at se en rivende vækst på hele 14-17% om året frem mod 2028 (se figur 9).

Medicin til behandling af respiratoriske sygdomme, et godt mentalt helbred samt neurologiske sygdomme forventes også at se en pæn vækst i de kommende 4 år.

Selskaber, der er værd at holde øje med i Europa er: Astrazeneca, GlaxoSmithKline, Roche, Novartis, Sanofi, Genmab, Lundbeck, UCB og Argenx.

I USA er det selskaber som: AbbVie, Pfizer, Abmgen, Bristol Myers Squibb, Johnson & Johnson, Merck, Gilead og Biogen.

Figur 9: Væksten i udvalgte terapeutiske områder 2024-2028. Kilde: IQVIA (2024)

Et god råd – spred din æg – søg diversifikation

Et godt råd er at sprede sine investeringer, og mit råd er, at selvom fedme er hot, så er der også andre sygdomsområder, der er værd at nærstudere. Læs mere om det i en kommende artikel.

Dette materiale er udarbejdet af Claus Henrik Johansen og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Claus Henrik Johansen har ansvaret for materialets indhold, og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber. Claus Henrik Johansen ejer ikke aktier i de omtalte selskaber.

Dette materiale blev offentliggjort første gang den 23. april 2024 kl. 14:00.

Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Claus Henrik Johansen modtager honorar fra Nordnet. Honoraret er aftalt på forhånd og er ikke afhængig af materialets indhold eller de virksomheder, som er omtalt heri.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Resume

• Udbredelsen af kunstig intelligens kommer til at ændre vores sundhedssektor i en grad, som vi slet ikke kan forestille os.
• NVIDIAs teknologi kommer til at give branchen nye ”superkræfter”, og vi kommer til at se ny medicin blive udviklet med en hastighed, som næsten kan gøre ”superman” misundelig.
• Et sundhedsvæsen, der er udfordret på personalesiden, kommer til at anvende og implementere AI, så vi endnu hurtigere kan stille diagnosen, og finde den rigtige behandling til patienten hurtigere end nogensinde før.
• Kunstig intelligens kommer til at øge produktiviteten i en grad, som vi slet ikke kan forestille os. Fremtiden ser lys ud!
• Det kommer til at gavne mange selskaber. Læs med neden for at lære om hvilke.

En eksplosiv periode er foran os

Sundhedssektoren står foran en eksplosiv periode, hvor kunstig intelligens får en betydelig rolle. Det anslås, at sundhedssektoren producerer 1.000.000.000.000 gigabyte data om året, og der gættes på, at det tal er dobbelt så højt om bare 2 år.

Det er et ufatteligt stort tal. Det dækker jo over diverse prøver og test f.eks. røntgenbilleder, vævsprøver, blodprøver, genomiske data, alle data i diverse patientjournaler osv.

Det er klart, at mængden af disse data er overvældende, og kan være svære at overskue for selv de dygtigste mennesker. Tænk på en læge, der har 20 patienter, og 50 parametre, som skal holdes op over for grænseværdier for, hvornår patienten er syg, eller skal undersøges nærmere. Vi taler om 20 x 50 = 1000 dataværdier, som en læge eller sygeplejerske skal kunne overskue, vel at mærke på daglig basis.

Derfor er der kæmpe værdi i at udvikle et system for lægen eller sygeplejersken, som lynhurtigt kan analysere disse data. Det er her NVIDIAs ”superkræfter” kommer ind.

NVIDIAs superkræfter

Her følger nogle linjer om, hvad NVIDIA laver. NVIDIA kommer fra Santa Clara i Californien. NVIDIA er et software og ”fabless” selskab, dvs. NVIDIA har ingen fabrikker selv, og de fleste investeringer er derfor kun hardware (computere) og software (programmer). NVIDIAs salg er altså ikke afhængig af egne fabrikker.

Det er en vigtig pointe, for NVIDIAs salg kan derfor ”eksplodere” uden, at der er en bagvedliggende produktion på en fabrik, der skal kunne følge med.

NVIDIA designer Graphics Processing Units (GPU), og Application Programming Interface (API) til “data science”, og “High-Performance Computing”, dvs. supercomputere og ”computer-clusters”, som er systemer af computere, der arbejder sammen som én, men meget kraftfuld computer.

Accelerated computing

NVIDIA er kendt for sin tilgang til at integrere alle dele: mikrochips, algoritmer og software, med det formål at kunne accelerere beregninger og tilgange til store datamængder. Hensigten er at kunne forbedre performance i algoritmerne, men uden at ændre på selve funktionaliteten.

Et eksempel: Diagnosen hos lægen skal stilles under hensyntagen og inddragelse af ny viden, uden at computeren eller diagnoseprogrammerne skal udskiftes (computerens algoritme forbedres løbende via inkludering af nye og relevante data).

Alt sammen er nødvendigt, når store mængder af data skal analyseres, f.eks. når der skal udvikles nye lægemidler, eller når der skal stilles diagnoser på baggrund af f.eks. røntgenbilleder osv.

Hvor kan vi se AI anvendt i højere grad?

NVIDA nævner selv 4 områder, hvor anvendelsen af kunstig intelligens kan løfte tempoet til nye højder, og samtidig øge innovationshastigheden.

#1 Artificial Intelligence powered Drug Discovery (AIDD)

NVIDIA annoncerede i februar 2023 ”BioNeMo Cloud”, som var en ny service til life science-sektorens forskningsafdelinger, som giver forskere i mindre biotekselskaber adgang til ”trænede AI-modeller”, og som derved kan analyse deres egne data på disse modeller.

NVIDIA annoncerede i november et arbejde med Amazon’s cloud service forretningsben, AWS, om at få adgang til BioNemo via AWS’ cloud service.

NVIDIA annoncerede også i november 2023, at selskabet havde indgået et samarbejde med et af verdens største pharma-selskaber (top-10), selskabet Roche/Genentech. Roche kalder selv samarbejdsprogrammet et ”lab-in-a-loop”.

Ideen er, at forskerne udarbejder en hypotese på baggrund af eksisterende data, derefter testes den i laboratoriet, og endelig sammenlignes disse data med de ”gamle data”, og nye hypoteser udarbejdes derefter, som så igen bliver testet i laboratoriet.

Med anvendelsen af ”accelerated computing” kan forskere nu lave ”virtuelle” modeller af millioner af molekyler, designe nye molekyler, teste dem i laboratoriet, og derefter videreudvikle dem, så de til sidst ender som potentielle lægemidler, der skal videre fra laboratoriet, og testes i mennesker.

Pointen er her, at arbejdstiden kan kortes ned fra ca. 3 måneder til ca. 3 dage/3 uger, og det gør det muligt at arbejde meget hurtigere, og dermed afkorte processen med at opfinde nye lægemidler.

Selskaber som det schweiziske Roche/Genentech og det amerikanske Amgen har i 2023 indgået nye samarbejdsaftaler med NVIDIA.

Alphabet dannede selskabet Isomorphic Labs for mindre end 2 år siden. Men allerede nu har selskabet allerede lavet 2 aftaler med henholdsvis det schweiziske selskab Novartis og det amerikanske selskab EliLilly til en samlet værdi på USD 3 mia.

Isomorphic Labs kan hjælpe big pharma med at forudsige strukturen på proteiner, og arbejdet bygger videre på Google’s DeepMind. Isomorphic Labs har for nyligt annonceret, at selskabet også kan forudsige targets for nye, små molekyler, som kan forfølges i den videre forskning.

#2 Genomics = Genomforskning

NVIDIA nævner også genomforskning, som et område, der i stigende grad vil anvende kunstig intelligens.

Genomet, også kaldet for arvemassen, omfatter den genetiske information, som det grundlagdes med ved befrugtningen. NVIDIA beskriver selv, at anvendelsen af ”High Performance Computing” (HPC), kan muliggøre at opdage genetiske mutationer hurtigere i kræftceller, så patienter i fremtiden kan få en forebyggende behandling eller få en allerede godkendt behandling hurtigere.

Men en gensekventering af en cancercelle medfører dannelsen af utrolig store mængder af data, og de skal kunne analyseres meget hurtigt. Her kommer NVIDIAs ”High Performance Computing” ind i billedet.

Alle biotek- og pharma-selskaber kan nyde godt af dette, og mange hospitaler/laboratorier vil begynde at se kæmpe muligheder for implementering af AI.

#3 Medicinsk udstyr og billedanalyse

NVIDA beskriver også ”medical devices” og ”medical imaging”, som områder der allerede har oplevet kraftige produktivitetsforbedringer, men som også i de kommende år vil se kraftige forbederinger.

Inden for begge forretningsområder kan ”High Performance Computing” understøtte softwareprogrammer, og fungere som et ekstra ”sæt øjne”, der kan hjælpe læger og radiologer med at lave billedanalyser, og udpege specielle områder, som bør undersøges yderligere.

Denne hjælp kan både øge hastigheden for selve analysen, men så sandelig også hjælpe til med at undgå at ”overse” potentielle sygdomme. Et kæmpe fremskridt inden for bl.a. CT og MRI-scanninger eller undersøgelse ved brug af ultralyd.

Selskaber, der vil indarbejde kunstig intelligens yderligere, er f.eks. det amerikanske selskab GEHealthcare, det hollandske selskab Philips eller det tyske selskab SiemensHealthineers, men der er mange andre selskaber, der er i gang med at gøre det samme.

#4 Generative AI modeller og Large Language Modeller

Hvad er ”Large Language Models”? Det er en ”deep learning-algoritme”, der behandler og genererer menneskelignende tekst. Disse modeller er uddannet på massive datasæt, der indeholder tekst fra forskellige kilder, såsom f.eks. patientjournaler, medicinske guidelines, og oplysninger om godkendelser af nye former for medicin.

”Large Language-modeller” er en underkategori til generative AI-modeller, som generelt både kan generere tekst, billeder og endda også musik.

NVIDIA har f.eks. dets eget modul, der hedder NVIDIA NeMo, der er et end-to-end cloud modul, der bruges til at bygge Generative AI modeller i hvilken som helst virksomhed eller offentlig institution.

Hvad kan Generative AI så bruges til inden for hospitalssektoren?

Her er et par eksempler:

• Lave en chatbot, der kan henvise patienter til den rette læge/specialist
• Foretage personaliserede behandlinger
• Strømline kommunikation og dokumentation i patientjournaler
• Lave analyser, der kan klassificere den enkelte patients risikoprofil
• Forudsige om en behandling vil virke optimalt for den pågældende patient

Googles MedLM-model

Google har lavet en ”Generative AI”-model til sundhedssektoren (MedLM), der er blevet testet af et af USA’s største hospitalskæder, HCA Healthcare samt IT- og konsulentselskabet Accenture.

HCA Healthcare har f.eks. brugt til MedLM til at optage samtaler mellem patienter og lægen på skadestuen, og overføre disse dialoger til et tekst-udkast, som skal godkendes, inden det overføres til den elektroniske patientjournal.

Accenture har f.eks. testet MedLM til at kunne læse kliniske dokumenter, samt til sagsbehandlinger i forbindelse med refusion af udgifter i forbindelse med indlæggelser på hospitaler.

Hvor kommer vi til at se gennembrud?

• Forståelse af immunforsvaret: AI kommer til at give os en meget større indsigt i vores immunforsvar, helt ned på celleniveau, og vil i fremtiden gøre os i stand til at opfinde mere personaliserede behandlinger fx inden for kræft og inden for neurologiske sygdomme. Følg selskaber som Johnson & Johnson, Merck, Roche, AbbVie, Astrazeneca, Novartis, Bristol-Myers, Amgen, Gilead, Biogen, Pfizer, Novo Nordisk og Sanofi.
• Antibiotikaresistente bakterier: AI vil fremme forskningen i at skabe nye former for antibiotika, der kan bekæmpe bakterier, der er resistente over for de gængse former for antibiotika. Følg f.eks. med i GlaxoSmithKline.
• Vacciner: AI vil i fremtiden gøre os i stand til at udvikle vacciner hurtigere, både mod infektionssygdomme, bakterier og cancer. Følg med i selskaber som f.eks. BionNTech, Moderna, Evaxion, Sanofi, GlaxoSmithKline.

Udfordringer?

• Etiske overvejelser: Det er vigtigt, at AI bruges på en ansvarlig og etisk måde, så alle borgere stadig får en lige og anstændig behandling, samt adgang til sundhedsydelser.
• Datakvalitet: Datakvaliteten skal være høj. De data som modellerne skal trænes på, skal være af høj kvalitet, for det vil være afgørende for den svarernes nøjagtighed
• Regulering: Der er behov for regulering, så anvendelsen af AI i fremtiden ikke kommer til at skabe uligheder i adgangen til behandlinger eller adgangen til at tegne en sundhedsforsikring.

Gennemgribende forandringer

Som I nok kan fornemme, står sundhedssektoren over for en teknologi, der kan skabe gennemgribende forandringer på tværs af hele sundhedssektoren – lige fra diagnose til behandling. Jeg håber at kunne holde jer løbende orienteret. Stay tuned.

PS: Denne artikel blev ikke skrevet af ChatGPT eller Gemini.

Dette materiale er udarbejdet af Claus Henrik Johansen og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Claus Henrik Johansen har ansvaret for materialets indhold, og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber. Claus Henrik Johansen ejer ikke aktier i de omtalte selskaber.

Dette materiale blev offentliggjort første gang den 12. marts 2024 kl. 10:40.

Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Claus Henrik Johansen modtager honorar fra Nordnet. Honoraret er aftalt på forhånd og er ikke afhængig af materialets indhold eller de virksomheder, som er omtalt heri.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Til sidst kigger jeg nærmere på det amerikanske præsidentvalg, og på de nye reformer, der har til formål at sænke medicinpriserne i den offentlige sygesikring ”Medicare”, som dækker ældre over 65 år.

Resume

• 9 ud af 13 selskaber opjusterede deres forventninger efter 2.kvartal. Roche og Astrazeneca fastholdt deres forventninger. Pfizer og Bristol Myers Squibb nedjusterede som de eneste.
• Der var generelt lidt bedre regnskaber fra de europæiske selskaber.
• Diabetes, markedet for slankemidler, og naturligvis kræftbehandlinger er de væsentligste drivkræfter, men nye innovative behandlinger inden for øjensygdomme, atopisk eksem, sklerose, vacciner mod livmoderhalskræft, mod knogleskørhed er også med til at trække i den positive retning
• Novo og Lilly forventes at have markant højere vækst i indtjeningen end resten af de 11 andre selskaber (2023-27), men det kan være interessant også at holde øje med Astrazeneca, Glaxo, Sanofi og Merck.
• Novo Nordisk og Lilly er aktier i den dyre ende (målt på P/E), og afspejler den solide vækst i de næste 4 år. Her vil jeg også holde øje med Glaxo, Astrazeneca, Sanofi og Merck.
• Implementeringen af en ny lovgivningspakke i USA, med navnet ”Inflation Reduction Act”, har bl.a. til formål at sænke priserne på medicin, som indkøbes af den offentlige sygesikring. Det vil skabe usikkerhed i de næste 6 år i takt med, at loven bliver implementeret. År for år vil det offentlige udvælge lægemidler, og påbegynde forhandlinger med medicinalselskaberne med det formål at få sænket priserne. Usikkerheden eller nyheder omkring disse vil skabe udsving i aktiekurserne.
• Indtjeningsestimaterne er fra Global Health Invest, hvor jeg er Direktør og investeringschef. Der er anvendt offentlig tilgængelig information. Endnu ikke offentliggjorte kliniske data, opkøb, nye restruktureringstiltag eller aktietilbagekøbsprogrammer kan naturligvis ændre estimaterne.

Ansvarsfraskrivelse: Dette er ikke investeringsanbefalinger, men skal blot ses som mine observationer.

EU-pharmaselskaber: Generelt gode regnskaber for 2. kvartal

Vi så flere opjusteringer af guidance for toplinjen hos de største af de europæiske medicinalvirksomheder. 4 ud af 6 af de største selskaber opjusterede guidance for toplinjen.

Tabel:1: Guidance for toplinjevækst i 2023

Kilde: Global Health Invest

Novartis lagde ud allerede medio juli, og opjusterede fra en ”midt-et-cifret” toplinjevækst til nu ”høj-et-cifret vækst”. Det er særligt produkterne Entresto (hjertesvigt), Kesimpta (multipel sklerose), Kisquali (bl.a. brystkræft), og det nylancerede produkt Scemblix mod kronisk myeloid leukæmi, som viste særlige gode takter.

Glaxo opjusterede også fra 6-8% vækst til nu 8-10%. Det er specielt vaccine-divisionen, som virkelig trækker med Shingrix til forebygning af helvedesild forårsaget af skoldkoppevirus, samt også dets vacciner til forebyggelse af meningitis. HIV-porteføljen viste også pæn fremgang med både tablet-behandlingerne, Dovato og Juluca, samt også de længerevarende behandlinger, Cabenuva (hver og hver 2.måned) og Apretude (injektion hver 2.måned).

Roche gentog dets guidance, med en underliggende ”solid vækst”, når der ses bort fra den manglende covid-19 omsætning på CHF 5 mia. i 2022. Vabysmo (faricimab) var en af de største bidragsydere til væksten. Vabysmo er et bi-specifikt antistof (anti-VEGF og anti-Ang2), og er godkendt i aldersbetinget macular degeneration (mere almindeligt: forkalkning i øjet) (AMD) samt diabetisk macular ødem (DME).

Ocrevus til behandling mod attakvis multipel sklerose, og Hemlibra, som gives i profyklase mod blødninger i patienter med hæmofili A med eller uden inhibitorer, viste stadig pæn vækst.

Endelig viste Evrysdi (spinal muskelatrofi) samt Phesgo (subkutan kombination af Perjeta samt Herceptin) virkelig lovende takter i 2. kvartal. Polivy (polatuzumab vedotin) så også pæn fremgang, efter FDA godkendte behandlingen af storcellet B lymfekræft i 1. linje (19. april)

Astrazeneca fastholdt også dets guidance ”lav-to-cifret” vækst, når der ses bort fra covid-19 omsætningen i 2022. Onkologi-divisionen med Tagrisso (EGFR muteret ikke-småcellet lungekræft) og Imfinzi (durvalumab, immunterapi til ikke-småcellet lungekræft) i spidsen samt ”rare disease” franchisen fra Alexion voksede flot i kvartalet. Endelig så Farxiga (dapagliflozin) flot vækst, og godkendelsen i USA til kronisk nyresygdom i 2021 samt også i hjertesvigt i Maj 2023 har hjulpet til.

Sanofi opjusterede dets guidance fra ”lav-et-cifret” til ”midt-et-cifret” vækst, og fremgangen var primært drevet af Dupixent (dupilumab), som bl.a. er godkendt i Danmark til behandling af atopisk dermatitis, eosinofil astma og kronisk rhinosinuitis med nasale polypper.

Enzym erstatningsfranchisen viste også gode takter, og særligt Nexviazyme (Pompe sygdommen), og Xenpozyme (Niemann-Pick sygdommen) viste pæn fremgang.

Endelig kom Novo Nordisk også med en opjustering den 8. august, og det er særligt GLP-1 franchisen med Ozempic i front, godkendt i diabetes, som viste flot vækst. Størst opmærksomhed i disse dage får Wegovy (godkendt til vægttab), og viste en flot salgsvækst. Insulin-franchisen viste en pæn tilbagegang, og ”rare disease” har midlertidige produktionsproblemer, hvilket salget bar præg af.

US pharma har lidt mere modvind, men så også fine opjusteringer ved 2. kvartal

Johnson & Johnson (JNJ) kom allerede med regnskab den 20. juli, og opjusterede vækstforventningerne, og det er blandt andet Darzalex til behandling af knoglemarvskræft, der særligt trækker væksten. Produkterne mod forhøjet blodtryk i lungeregionen bidrog ligeledes. Endelig er der pæn vækst fra ”Medtech” divisionen, og det seneste opkøb af Abiomed med produkter inden for hjerte-og lungeområdet bidrog også.

AbbVie kom den 27. juli med en opjustering. AbbVie rammes nu af patentudløbet fra supersællerten Humira, og selskabet guider ikke for omsætningsvækst, men guider for et fald i indtjeningen pr. aktie på ca 20%, hvilket svarer til et fald i omsætningen på ca. 13%. Blodkræft lægemidler Imbruvica ser også en tilbagegang som følge af øget konkurrence. Anvendelsen af Botox til terapeutisk brug så dog en solid fremgang.

Bristol Myers kom også med regnskab den 27. juli, og nedjusterede for helåret. Det er hovedsageligt som følge af en hurtigere erosion af salget af Revlimid (knoglemarvskræft), efter at patentet udløb. Selskabet guider for en 8-10% vækst eksklusiv Revlimid, og den flotte vækst skyldes udbredelse af immun-terapierne f.x. Opdivo, Yervoy og de nylancerede produkter som Abecma (CAR-T, myelomatose) og Opdualag (PD-1 X LAG-3, modermærkekræft)

Merck kom med en fin opjustering den 1. august, og det er primært fortsat solid vækst i immun-terapi behandlingen Keytruda, som ventes at sælge for ca USD 25 mia. i 2023, og livmoderhalskræft-vaccinen Gardasil, som driver den flotte vækst.

Pfizer kom med en nedjustering den 1. august, og guider nu 6-8% vækst mod tidligere 7-9% vækst i omsætningen. Pfizer nævner selv flere årsager bl.a timing af godkendelser, og at nylanceringerne går en anelse langsommere.

Amgen kom med regnskab den 3. august, og kom med en lille opjustering af forventningerne til omsætningen i 2023. God vækst i kolesterolsænkeren Repatha, og Evenity mod knogleskørhed viste flot vækst. Amgens portefølje af behandlinger til forskellige former for kræft gjorde det ligeleds godt.

Lilly kom med en opjustering den 8. august, og det var bl.a. drevet af et frasalg, men også at kræftbehandlingen Verzenio går rigtig godt. Endelig går lanceringen af diabetes behandlingen Mounjaro (GIP/GLP-1) også rigtig godt.

Samlet set er der altså kommet en masse ret så pæne regnskaber, men hvordan ser fremtiden ud?

Tabel 2: Guidance for toplinje-vækst i 2023

Kilde: Global Health Invest (www.globalhealthinvest.dk)

Hvilke selskaber vil vise vækst i perioden 2024-27?

Figuren nedenfor viser den forventede udvikling i EPS for ovennævnte medicinalvirksomheder fra 2024-2027. Jeg har valgt 2024 som basisår for bedre at kunne lave sammenligningen.

Det fremgår til højre i figuren, at Novo Nordisk og Lilly er højdespringerne med en meget flot vækst drevet af salget af bl.a. fedmemedicin og for Lillys vedkommende også af kræftbehandlinger.

Pæn vækst ses også i selskaberne Astrazeneca, Glaxo, Sanofi, og Merck. Det er behandlinger inden for hjerte- og karsygdomme, diabetes, kræftbehandlinger og ikke mindst salget af de nye RSV vacciner/behandlinger, der bidrager væsentligt.

For Sanofi’s vedkommende er det fortsat Dupixent, som er en stor bidragsyder. Dupixent anvendes bla. til behandling af Atopisk Eksem (alvorlig børneeksem), men er også er godkendt til behandling af bl.a. kronisk rhinosinusitis og prurigo nodularis.

Endelig fremgår det også, at selskaberne AbbVie og Bristol Myers har lavere vækst end gennemsnittet, hvilket skyldes større patentudløb af bl.a. Humira (AbbVie) og Revlimid (Bristol Myers).

Figur 1 – Udviklingen i EPS fra 2024-27

Kilde: Global Health Invest (www.globalhealthinvest.dk)

Hvad koster aktierne? Hvordan er de prissat i forhold til indtjeningen?

Der er mange måder at prissætte aktier, men jeg har valgt at se på, hvad aktierne koster pr. indtjeningskrone (P/E).

Jeg har valgt året 2026 for at kigge lidt længere ud i fremtiden. Der er stor variation, og det er klart at Novo Nordisk og Lilly skiller sig ud, hvilket naturligvis skyldes de solide vækstudsigter.

Figur 2: Price/earnings multiple for 2026

Kilde: Global Health Invest (www.globalhealthinvest.dk)

Et par spøjse observationer

Jeg har taget Novo Nordisk og Lilly ud af figuren neden for, og derefter rangeret dem. Astrazeneca er den dyreste målt alene på P/E, og koster det samme som AbbVie, som næsten ikke kommer til at levere vækst over de næste 4 år.

Glaxo og Bristol Myers koster også det samme på trods af to forskellige vækstprofiler. Som investor er det godt at være opmærksom på disse forhold.

Figur 3: Price/earnings 2026 rangeret (uden Novo Nordisk og Lilly)

Kilde: Global Health Invest (www.globalhealthinvest.dk)

Hvordan er aktierne prissat i forhold til væksten?

Nedenfor har jeg vist, hvordan aktierne er prissat i forhold til væksten. Indtjeningen pr. aktie (P/E) sammenholdes med væksten (G=Growth), hvilket skrives som PEG-ratio. Eksempelvis vil en P/E på 14, og en vækst på 7% give en PEG-ratio på 2

Som tommelfingerregel vil en PEG-ratio tæt på 1 være et ”value” signal, og at en PEG-ratio over 2 begynder at sende et signal om, at aktien er ved at være i den dyre ende, når prisen sammenholdes med væksten.

Jeg har taget AbbVie og Bristol Myers ud, da deres meget lave vækstrater ikke giver et retvisende billede, når deres PEG-ratio betragtes.

Til højre i figuren fremgår det, at Pfizer og Amgen har relativt lavere vækst sammenholdt med de andre, men markedet betaler relativt mere for dem, hvilket giver en høj PEG-ratio. Det kan skyldes, at markedet har en høj forventning til, at begge selskaber lancerer nye produkter i perioden 2023-27. Jeg har inkluderet nye produkter, så jeg har taget højde for dette i mine estimater, så i min optik ser de relativt dyre ud.

I den anden ende af figuren befinder Astrazeneca og Glaxo sig, og begge har en markant lavere PEG-ratio. Ses aktierne udelukkende i dette lys, så er Glaxo relativt mere attraktiv, men der skal huskes på, at Astrazeneca har en relativt højere vækst.

Merck og Sanofi ser lidt dyre ud relativt til væksten, mens Roche, Novartis og Johnson og Johnson er endnu dyrere målt ud fra denne PEG-ratio.

Endelig fremgår det også, at Lilly og Novo Nordisk med en PEG-ratio omkring 2 er i den dyre ende, men væksten er til gengæld relativt høj, som vi så tidligere. Nogle vil derfor mene, at aktierne ikke ser så dyre ud, når aktiernes P/E sammenholdes med den forventede vækst i perioden 2024-27, hvilket er en opfattelse, som jeg deler.

Figur 4: PEG-ratio – P/E i 2026 over for væksten i gennemsnit i perioden 2024-27

Figur: Liste over 10 produkter, som er udtaget til forhandling.

Kilde: CMS.Gov.

Note: Novolog optræder i figuren ovenfor. Tallet er opgjort som bruttoomsætning dvs. før rabatter. Tallene oppe i teksten er nettoomsætning dvs. efter rabatter.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.