Denne misforståelse udhuler dit afkast hvert år
Hvor lang tid brugte du på research, inden du foretog dit seneste aktiekøb? Hvis svaret er omkring seks minutter, så svarer du nogenlunde til den gennemsnitlige investor. De fleste af os hører om en aktie i en podcast, læser en overskrift eller får et tip over middagsbordet – og så trykker vi køb. Alt for få stopper op og stiller det spørgsmål, der betyder mest for det langsigtede afkast.
Hvordan passer den her aktie ind i resten af min portefølje?
Måske ejer du et par store amerikanske tech-aktier, og over de næste måneder beslutter du dig for at runde porteføljen af med endnu en chipproducent, et par AI-navne og måske et softwareselskab oveni. Det føles som diversificering, fordi der nu er flere navne i porteføljen, og det ser fornuftigt ud.
Der er bare ét problem.
Når tech-sektoren falder, så falder alle aktierne, og så bliver det klart, at du i virkeligheden har foretaget det samme bet fem gange i træk. Det samme gælder, hvis du ejer fem grøn energi-aktier, fem europæiske forsvarsselskaber eller fem danske banker. Du har flere positioner, men du har ikke spredt din risiko.
Det er her, det går galt for de fleste investorer. Og det er også her, det tætteste på en “gratis frokost” i aktiemarkedet rent faktisk findes.
Hvis du forstår dette, vil du kunne forbedre afkastet i din portefølje over tid.
Is og paraplyer
Lad os tage et simpelt eksempel. Forestil dig to virksomheder: et isfirma og et paraplyfirma. Begge giver i gennemsnit 10% i årligt afkast, men vejen til de 10% afhænger fuldstændigt af vejret.
Ejer du kun isfirmaet, giver et solrigt år dig 30% i afkast, mens et regnvejrsår koster dig 10%. Gennemsnittet er stadig 10%, men turen er ujævn. Ejer du kun paraplyfirmaet, er billedet det omvendte: minus 10% i solskin, plus 30% i regn. Samme gennemsnit, samme udsving – bare omvendt.
Forestil dig nu, at du lægger halvdelen af dine penge i hver.
I et solrigt år tjener isfirmaet 30%, mens paraplyfirmaet taber 10%. Din portefølje giver præcis 10% i overskud. I et regnvejrsår tjener paraplyfirmaet 30%, mens isfirmaet taber 10%. Din portefølje giver igen 10%. Samme afkast som før, men udsvingene er væk.
Det er essensen af diversificering.
I virkeligheden opfører to aktier sig næsten aldrig så pænt modsat hinanden. Når markederne falder, falder de fleste aktier samtidig – tech, banker, industri, forbrugsgoder – bare i forskelligt tempo. Diversificering fjerner derfor aldrig risikoen helt.
Men pointen holder stadig: Selv aktier, der kun er delvist uafhængige af hinanden, reducerer risikoen mærkbart. Man behøver ikke perfekte modsætninger, selv om det er dét, der ville fungere allerbedst. Men man kommer langt med at sikre sig, at ikke alle aktier bevæger sig i takt.
Diversificering uden besværet: ETF'er
En af de mest effektive måder at få bred eksponering på er at bruge ETF'er. I stedet for at samle 30 enkeltaktier kan en enkelt ETF give dig en hel sektor, et helt indeks eller en hel region i én handel – og dermed automatisk fordele dine penge på tværs af mange selskaber.
Invested.dk har lavet en guide med konkrete bud på, hvilke ETF'er der giver god eksponering for forskellige typer investorer – fra den, der bare vil have et godt, bredt globalt indeks, til den, der vil bygge en mere skræddersyet portefølje.
En idé, der vandt en nobelpris
I 1952 skrev en 25-årig ph.d.-studerende ved navn Harry Markowitz en artikel med titlen Portfolio Selection. Idéen var så banebrydende, at den senere indbragte ham Nobelprisen i økonomi.
Han viste, at det centrale i en portefølje ikke er risikoen ved en enkelt aktie, men hvordan aktierne opfører sig sammen. En "risikabel" aktie kan faktisk reducere din porteføljes samlede risiko, hvis den bevæger sig anderledes end resten. Og en "sikker" aktie kan gøre porteføljen mere skrøbelig, hvis den blot forstærker en risiko, du allerede har.
De fleste private investorer overser dette fuldstændigt.
Diversificering handler altså ikke om at eje mange aktier. Det handler om at eje aktier, der ikke alle er afhængige af, at det samme går godt.
Det afgørende bliver derfor at finde ud af, om aktierne i din portefølje er korrelerede – det vil sige, om de svinger op og ned på de samme tidspunkter. Det kan man for eksempel tjekke på Portfolio Visualizer.
Den skjulte “skat” på volatile porteføljer
Reel diversificering giver en yderligere fordel, da der er en fordel mere ved at gå efter en jævnere kurve. Det føles ikke kun bedre – det efterlader dig også med flere penge.
Lad os vende tilbage til eksemplet med isfirmaet og paraplyfirmaet:
Hvis man sætter 100 kroner i isfirmaet alene, så fører et regnvejrsår til, at du har 90 kroner. Et solrigt år giver derefter 30% oven i de 90, og du ender på 117 kroner. Ikke 121, som du ville have haft i den diversificerede portefølje, der gav stabile 10% hvert år.
Gennemsnittet af de to års afkast er stadig 10%. Men dine penge er vokset mindre ved kun at investere i den ene virksomhed.
Den lille forskel – 117 mod 121 efter to år – lyder ikke af meget. Men hvis man fortsætter over 20 år, så kan forskellen vokse sig stor. Hundrede kroner i isfirmaet alene bliver til omkring 481 kroner. Men hundrede kroner i den jævnere portefølje, der får stabile 10% hvert år, bliver til 673 kroner.
Det er samme gennemsnitlige afkast på papiret, men næsten 200 kroner mere i lommen.
Det fænomen kaldes volatility drag, og det arbejder imod dig hver eneste gang, din portefølje svinger stærkt.
Figur 1: Kilde: invested.dk. Historisk afkast ikke er garanti for fremtidigt afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Årsagen til, at det sker, er matematisk. Når du taber 10%, skal du ikke bare bruge 10% for at komme tilbage – du skal bruge 11,1%. Taber du 30%, skal du have 43% for at være tilbage på nul. Taber du 50%, skal du have hele 100% blot for at gå i nul.
Jo større nedturen er, jo mere skæv bliver vejen tilbage.
Det er derfor, en investor, der får 100% i afkast det ene år og taber 50% det næste, ender præcis hvor han startede – på trods af et "gennemsnit" på 25%. Udsvingene udligner ikke hinanden, sådan som de ser ud til på papiret. Afkastet siver, år efter år, på en måde, der er næsten usynlig, mens det står på.
Det er den skjulte skat på volatile porteføljer.
Risikojusteret afkast slår rå afkast
Det er også derfor, professionelle investorer taler om risikojusteret afkast frem for rå afkast. En portefølje, der leverer 12% om året med små udsving, vil over et årti normalt blive til mere formue end en portefølje, der leverer 15% om året med voldsomme udsving.
Det fører til den vigtigste praktiske konklusion af det hele: den bedste position, du kan tilføje til din portefølje, er ikke altid den med det højeste forventede afkast. Det er ofte den, der forbedrer porteføljens samlede form.
Inden din næste handel, så giv dig selv mere end seks minutter og stil ét spørgsmål:
Hvordan komplementerer eller korrelerer den her aktie med resten af det, jeg allerede ejer?
Hvis det ærlige svar er, at det er "mere af det samme" – endnu en chip-aktie, når du allerede har fem; endnu en bank, når du allerede har tre – så tænk dig om en ekstra gang, før du klikker køb.
Inspiration til ETF'er
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
