15. april

29. april

Carlsberg B – Kan de overvælte stigende inputomkostninger?

Carlsberg leverede en fornuftig årsafslutning på 2025. Den omsatte investorerne til en større aktiekursstigning, end præstationen isoleret set var værd efter min mening. Siden er det blevet hverdag, og aktien er blevet sendt ned af stigende energipriser. Krigen i Iran og de forventede stigninger i råvarer og energipriser, som over tid betyder stigende inputomkostninger, koster. Carlsberg har historisk været gode til at tilpasse omkostninger (marketingbudgettet), når der var pres på indtjeningen og stigende udgifter. Det er ikke sikkert, vi får hele den historie efter de første tre måneder, som kun er en ”trading-update” og ikke den kvartalsrapport, som også Unibrew aflægger. 

DSV – Hæver de synergierne fra DB Schenker købet?

Det bliver et par spændende uger for DSV, først med regnskabet og siden med deres kapitalmarkedsdag den 12. maj, hvor de har annonceret, at de vil fortælle mere om DB Schenker-integrationen, synergier og ikke mindst den effektivisering, som AI bringer med sig. Uroen i Mellemøsten kan have betydet mindre godsmængder og markant stigende omkostninger. Historisk har uro ikke været en meget stor udfordring, fordi DSV normalt sender de stigende priser videre. Mon ikke det også er tilfældet denne gang?

Royal UNIBREW – Brug for en ny solid leverance

Royal Unibrew leverede en solid afslutning på 2025. Lidt svaghed i afsætningen forhindrede ikke at helårsmålsætningen om en EBIT-vækst på 8-12% (12% realiseret) kom solidt i mål. Royal Unibrew er sammen med Carlsberg faldet på grund af stigende energipriser. Forbrugerne er pressede af stigende input og udsigten til stigende leveomkostninger. Der er brug for, at Royal Unibrew igen kan levere solidt.

30. april

Danske Bank – Nu gælder det om at holde niveauet

2026 bliver lidt ringere end 2025; i hvert fald hvis man tolker guidance og udlægget fra Danske Bank. Som det også gør sig gældende for de andre C25-banker, er det en afvejning mellem højere forventede renter, som er godt for nettorenteindtægterne, og svagere indtjening fra investeringsværdikæden drevet af usikre og faldende aktiemarkeder. 13% i egenkapitalforrentning er planen, og det, som sigtekornet blev sat på i 2023. Det er nået. Nu gælder det om at holde fast. 

5. maj

ISS – Mens vi venter på den tyske afgørelse

ISS gjorde ikke helt rent bord i Q4, hvor de leverede lidt under vanlig standard. I 2026 skal de til at lukrere på de kontrakter, som de har vundet det seneste år. ISS er mindre cyklisk, og det burde være godt i urolige tider. Investorerne venter stadig tålmodigt på den tyske tribunal, som skal afgøre tvisten med Deutsche Telekom. Afgørelsen kan komme, hvert øjeblik det skal være. 

Demant – De skylder efter for mange svage præstationer

Integrationen af KIND er forhåbentlig godt i gang og fremskreden. Demant skylder investorerne en god oplevelse. Ved årsafslutningen havnede de desværre igen helt nederst i karakterbogen. Aktien blev sænket, og der mangler en mulighed for aktietilbagekøb, som den kursunderstøttende hånd. GN Hearing er solgt til Amplifon, der ligesom Demant, laver en integration i værdikæden. For Amplifon kan det over tid betyde højere prisfastsættelsesmultiple, mens det modsatte kunne blive tilfældet for Demant. Det er længe siden der har været gode nyheder. Det trænger investorerne til. Hvis Demant har været lun på GN Hearing, har de skjult det godt. Hold øje med kommentarer om Oticon Zeal – In the ear-høreapparat.

Novonesis – Kan ethanol skubbe gang i væksten?

Novonesis aktien bølger frem og tilbage. Vi er i år tre af integrationsfasen mellem de to selskaber. Frem mod 2030 skal afkastet af den investerede kapital, som er alt for lav, fordobles. I mellemtiden leder investorerne efter en vækstkatalysator for biosolutions. Kan de høje energipriser fremrykke USA’s, Brasiliens og Indiens ethanol blanding med noget, der virkelig rykker, kan energidelen overraske positivt for hele 2026. Det gode selskab kunne godt bruge et vækstspark bagi.

6. maj

Jyske Bank – Holder de retningen?

Hvis Jyske Bank kan holde retningen, er investorerne godt tilfredse. 2026-prognosen lyder på en betydelig indtjeningstilbagegang, men det er ikke sikkert, at den bliver helt så markant som guidet. Krigen i Iran kan have ændret rentebilledet, og det kan stimulere 2026-indtjening i et vist omfang. Samtidig giver uroen på de finansielle markeder formentlig lidt mindre appetit på investeringer hos kunderne.

AL Sydbank – Fortsætter fusionsbanken de gode takter?

De første måneder af 2026 har tydeliggjort, at AL Sydbank agter at levere på de finansielle målsætninger. Flere effektiviseringsrunder har vist, at 1,2 mia. i synergier mellem fusionsbankerne Sydbank, AL Bank og Vestjysk Bank ikke kun kommer fra IT, men også fra den optimering, som er naturlig, når tre bliver til en. Både med aktiviteter, som ikke længere skal drives, men også med en mere effektiv drift. AL Sydbank er kommet godt fra start.

Ambu – Aktien nærmer sig en moderat prisfastsættelse

Aktien er blevet haglet ned sammen med andre danske life science aktier. Det er måske forståeligt i den forstand, at prisfastsættelsen, selv efter meget stort kursfald, stadig er i den højere ende omend det mest moderate meget længe. Deres vigtige faktureringsvaluta, USD, viser styrke, og der har ikke været meldinger om aftagende vækst. På den baggrund, er AMBU snarere blevet skyllet ud med badevandet generelt, end at der har været specielle og specifikke forhold, som har gjort udslaget. Hvis der er afvigelser fra det forventede, har AMBU historisk tilpasset sin guidance omkring den 10. i måneden.

Ørsted – Bliver ”Reform UK” den næst ubehagelige ubekendte?

Der er blevet mindre uroligt om Ørsted. De amerikanske aktiviteter er nu engang, som de er. Aktien har efter kapitaludvidelsen og nedturen, klaret sig rigtig fornuftigt. I England truer nye udfordringer. ”Reform UK” med Nigel Farage har tilkendegivet, at store vindprojekter og alternativ energi ikke er vokset i hans og deres baghaver. UK er et af de store markeder for vedvarende og ikke mindst vindenergi. Ændrede rammevilkår er en fremtidsrisiko, som Ørsted rettidigt skal forholde sig til, USA og Donald Trump.

Pandora – Genstarter de aktietilbagekøbsprogrammet?

Pandora skal efter en ekstrem nedtur til at finde ben at stå på. I første kvartal er stigende og høje sølvpriser ikke et meget stort problem, men det bliver det hen over året, med mindre priserne falder yderligere tilbage, og platinbelægning bliver den fuldgode erstatning, som Pandora har annonceret. Aktiekursen er, ja for at sige det som det er, skåret i småstykker, og investorerne venter på signaler om en vending. At Pandora har sat sit aktietilbagekøbsprogram på pause efter en kursmæssig rundbarbering, efterlader et usikkert indtryk og signalerer, at værdiskabelse ikke er højt nok oppe på agendaen. Hvis Pandora langsigtet tror deres markedsposition er svækket, kan det forklare den ændrede kapitalpolitik. Hvis ikke, skal de reinitiere tilbagekøbet og måske endda øge det på bekostning af mindre udbytte. Investorerne håber på at få opløftende og mere klare signaler.

Novo Nordisk B – Er det hele væk?

Novo Nordisk har tabt hele den “vægttabsstigning”, som lanceringen af Wegovy skabte fra 2021-2024. Investorerne er frustrerede og det samme gælder formentlig direktionen og den største aktionær, fonden. Wegovy-pillen i USA har været en stor receptsucces, men kursmæssigt er der kun tristesse at berette. Tiden læger alle sår, men gælder det også de økonomiske sorger? Hvis indtjeningsestimaterne fremadrettet er udtryk for den økonomiske udvikling, vil det være mærkeligt, hvis der ikke kommer endnu en omkostningstilpasning, så hoved og krop passer sammen. Investorerne har resingeret, og er blevet nyhedsstrøm resistente. Wegovy-pillen har objektive fordele i forhold til Eli Lilly (vægttab og bivirkninger), men analytikere fremhæver bekvemmelighed som det vigtigste. I USA er netop bekvemmelighed en meget vigtig faktor. Når det er tankevækkende, er det fordi, investorerne det seneste år har været drevet af netop vægttabsdata. Estimater bør være på et niveau med en indtjeningsskuffelse og 2026-guidance tilpasning er usandsynlig, men intet kan helt udelukkes.

Vestas Wind Systems – Fokus på effektivisering og eksekvering

Vestas fortsætter med at trimme deres forretning. Det betyder færre medarbejdere. Profitabiliteten i servicedivisionen har bidt sig fast på et nyt og lavere niveau, og hvis Vestas og investorerne stadig drømmer om ikke kun at kunne skimte, men også at nå 10% EBIT-margin indenfor en overskuelig tid, skal der sælges flere møller med en højere profitabilitet (det kan både være priser og lavere omkostninger). Betyder stigende energipriser også noget for Vestas (ordreindgang) og for deres 2026-guidance og/eller bliver den effektivt modvirket af, at elektrificeringen med grøn vindmøllestrøm kommer op i tempo?

7. maj

Genmab – Kan vigtige data overbevise?

For Genmab er 2026 (ligesom Zealand Pharma) også et dataår. Analytikere og investorer ser frem til Epkinly-data. Aktiekursen har de seneste år været lidt af det hele. Fra stort og vedvarende salgspres til tæt på en fordobling på få måneder, og så på vej turen tilbage igen. Noget skyldes data, forbehold med hensyn til Merus købet og udløb af indtægtsstrømmen fra Darzalex om 3 år. Noget andet har været “Danmarkseffekten”, hvor nedturen i Novo Nordisk har haft negative sideeffekter for andre aktier både i og udenfor life science.

GN Store Nord – Kan investorerne overbevises og overraskes?

Salget af Hearing til Amplifon var en stor overraskelse. Prisen er fornuftig, men investorerne frygter, at GN Store Nord står tilbage med et finansielt overskud, som de ikke magter at omsætte til profitabel vækst i de andre forretningsområder. Især hvis det kommer til tilkøb, skræmmer købet af Steelseries stadig 4,5 år senere. Investorerne sætter værdien af de fortsættende aktiver til omtrent 0, selv om de står for ca. halvdelen af resultat før renter, skat og goodwill (EBITA). Det burde være muligt at overraske positivt, fordi forventningerne er moderate/lave, men historien er ikke overbevisende. Gemmer der sig en positiv overraskelse i Entreprise drevet af Falcom-divisionen, eller endelig et år i samtlige divisioner med vækst efter 4 år med tilbagegang?

A.P. Møller – Mærsk – Bliver 2026 mere presset end aktiekursen tilsiger?

Hvis man ejer driftmateriel, har du kontrol over det. Asset-heavy. Modsætningen er DSV og asset light. Det tema blev aktuelt i februar, da freight forwarders (DSV, Kühne & Nagel og CH Robinson, USA), blev sendt massivt ned på AI-frygt. Her kom A.P. Møller-Mærsk i omvendt positivt fokus. Et andet og vigtigt tema har været sejladsen i Mellemøsten, stigende energipriser, mindre fragt og risikotillæg. Samtidig er tyske Hapag Lloyd kommet med en skuffende guidance for året, som kunne være et signal om, at Mellemøsten spiller en større (og negativ) rolle end forventet. Investorerne ønsker sig den sigtbarhed efter tre måneder, som A.P. Møller-Mærsk næppe kan give.

Zealand Pharma – Flere data forude og mere fokus på værdiskabelse, tak

2026 bliver et rigtigt ”dataår” for Zealand Pharma. Forhåbentlig bliver de næste markant bedre end de første. Petrilintide skuffede med et for lille vægttab. Til gengæld var bivirkningsprofilen verdensklasse og så god som man kunne ønske. Det er det fremadrettede som gælder. Udover vægttabsdata er det også nyt om SBS-godkendelse i Europa, som ”kommer når den kommer” (ansøgning, juni 2025), som investorerne venter på. Og så er der det med at drive værdi igennem aktietilbagekøb med en pengekasse så sto, så det halve burde kunne være nok. Den del af værdiskabelsen er et (manglende) tilbagevendede investorfokus.

12. maj

Coloplast B – Direktørafklaring helt uden kurseffekt. Har investorerne kapituleret?

Coloplast har fået sin direktør. Langt om længe. Aktien er blevet sendt i dybet, og investorerne bliver ved med at lede og finde hullerne i osten. Efter planen kommer der et mindre udbytte i maj. Skulle selskabet ikke hellere bruge de penge på at købe nogle af de aktier tilbage, som efterhånden har fået en anstændig prisfastsættelse? Aktien er blevet sendt ned på frygt om at Kerecis ikke kommer til at levere den forventede vækst i USA. Aktiekursen indregner det som en meget stor risiko som i så fald vil stille spørgsmålstegn ved, om akkvisitiv vækst er pengene værd og kan skabe værdi. Hvis regnskabet skal være en positiv kurstrigger er det kommentarer om netop Kerecis og USA, som kan gøre forskellen.

13. maj

Bavarian Nordic – Regnskabet næppe en kurstrigger

Første kvartal bliver næppe breaking news for Bavarian Nordic. De kommende måneder skal de søge og finde Paul Chaplins efterfølger. Rejsevaccinerne skal drive fremtiden i et mere lean Bavarian Nordic. Investeringscasen er kortsigtet mest en debat om hvorvidt prisfastsættelsen er lav nok til at tiltrække nye investorer, når det kniber med at identificere kortsigtede kurstriggers. Det skulle da lige være, hvis Valneva forbliver i bad standing med sin Chikungnya-vaccine.

NKT – Den grønne omstilling ruller videre

Hvis man spørger investorerne om 2026 har været et godt år, afhænger svaret i høj grad af, hvornår man spørger. For et par uger siden var aktiekursen omtrent 20% lavere og på vej ned sammen med andre aktier. Derefter vendte billedet, og NKT har været noget af det første, som investorerne tager til sig på vej op. Sker der noget epokegørende i forbindelse med regnskabet, som kan afspore udviklingen? Formentlig ikke

FLSmidth & Co. – Vender den gode investeringsstemning tilbage?

2026 har været modsætningen til de tidligere år for FLS. Stor og stigende interesse for metaller og ikke mindst drevet af de markante stigninger i guld og især i sølv har drevet aktien højere. I de seneste måneder er det billede vendt lidt. Guld/sølv har mistet noget af sin glans, og det har kunne mærkes i aktiekursen. Har vi nået en form for plateau for FLS, når det drejer sig om omsætningsvækst og margin?

19. maj

Rockwool B – Høje gaspriser gør ondt og indtryk

Første kvartal har kursmæssigt budt på den ”perfekte” storm mellem stigende naturgaspriser og faldende aktiekurs. Hvis naturgaspriserne forbliver høje, får det en indflydelse for hele 2026. Guidance for året, eksklusive Rusland, overraskede positivt ved årets start, men spørgsmålet er, om den får sig et negativt tvist på grund af netop de høje energipriser allerede her ved Q1? Stigende energipriser er ikke kun en udfordring direkte, men de kan også være en forhindring mere indirekte for forbrugere, som holder igen på grund af de stigende renter.

Regnskabskalender

Lyt med på Investeringspodcasten den 15. april, hvor Helge og jeg gennemgår udsigterne for de kommende regnskaber.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Lyt til Investeringspodcasten

Er Novo Nordisk i “investor-benægtelse”? Hansen og Larsen analyserer, hvorfor gode nyheder og Wegovy-pillen ikke løfter aktien. De dykker ned i aktietilbagekøb som værktøj, duellen mod Eli Lilly, og hvordan våbenhvile i Mellemøsten sender olieprisen ned og aktiemarkedet op.

00:00 Intro
00:57 Novo Nordisk, Mærsk, Pandora (aktietilbagekøb)
08:40 Våbenhvile i Mellemøsten
15:37 Stiger renten?
19:28 Novo Nordisk – der sker ikke noget

Den mest populære fond på listen er Nordnet One Offensiv, som investerer i både aktier og obligationer. En stor andel af kunder har denne fond i deres pensionsdepoter, hvilket kan forklare dens popularitet. Når vi går videre på listen, er både globale og danske investeringsfonde meget eftertragtede. Selvom danske aktier har klaret sig dårligst i 2026 sammenlignet med resten af verdensmarkedet, er det stadig almindeligt at investere i det land, man kommer fra.

Sammenlignet med udgangen af 2025, så er teknologi-sektoren blevet mindre populær, mens interessen for Emerging Markets kun er vokset. Teknologisektoren, som tæller store selskaber som Nvidia og Broadcom, har i den seneste tid været presset af den globale usikkerhed. Det skyldes især, at mange af disse selskaber befinder sig i den høje ende af risikoskalaen, hvilket gør dem særligt følsomme i urolige tider. Når oliepriserne samtidig stiger, presses selskabernes produktionsomkostninger op, og denne kombination af høj risiko og faldende marginer får ofte investorer til at søge mod andre markeder.

Når hverken USA eller teknologisektoren leverer det ønskede afkast, kan det derfor give mening for at rette blikket mod andre markeder såsom Emerging Markets.

Data er trukket 30. marts 2025. Kilde: Nordnet.

Tendenserne er lignende, når vi kigger på de mest populære ETF’er. Det er dog bemærkelsesværdigt, at VanEck Defense UCITS ETF sniger sig ind på listen. Forsvarsaktierne oplevede en markant stigning i løbet af 2025, og denne sektor har også vist de bedste resultater på denne top 10-liste, når man ser på kursudviklingen. Gennem de seneste måneder har man set en tendens til, at investorerne flytter fokus fra det amerikanske S&P 500-indeks mod netop de europæiske markeder. Det skyldes blandt andet, at Europa i øjeblikket opleves som en mere stabil havn, der ikke i samme grad som USA har været påvirket af den globale usikkerhed.

Data er trukket 30. marts 2025. Kilde: Nordnet.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Lyt til Investeringspodcasten

Hør analysen af krisen i Novo Nordisk og om GN Store Nord og salget af Hearing – kommer Demant med et bud? Hansen og Larsen diskuterer også de stigende oliepriser, og hvad det betyder for investorerne.

Læs Pers artikel om Novo Nordisk: https://www.nordnet.dk/blog/novo-nordisk-hvor-mange-gange-kan-aktien-holde-til-at-blive-halveret/

00:00 Intro
04:21 Oliepriser
08:23 Chemometec styrtdykker
11:39 Demant og GN Store Nord
17:49 Novo Nordisk – aktien halveret endnu en gang

Investering er blevet et varmt emne blandt de danske unge. De stormer frem på aktiemarkedet, og de handler på en måde, der er meget anderledes end de ældre generationer. Men hvad investerer de i, og hvor stor en formue har de?

De unge er godt med

De 18-21-årige har ikke overraskende den mindste formue blandt de unge investorer. Alligevel er det ret bemærkelsesværdigt, at deres formue er så tæt på de ældre generationers. Det skyldes blandt andet, at mange forældre har investeret målrettet på deres børns vegne, hvorefter de unge selv har formået at føre de gode vaner videre. Nogle vil formentlig også have fundet et arbejde, efter de har færdiggjort deres ungdomsuddannelser, hvilket giver dem flere penge at investere for. Statistikker viser også, at unge i dag kommer langt hurtigere i gang med at investere, hvilket giver deres formue længere tid til at vokse.

Ser man på den ‘ældste’ gruppe, er det ikke overraskende dem, der har suverænt flest penge. De 28-30-årige har mere end 53,5% flere penge investeret end de 18-21-årige. Springet i formuen hænger sammen med at mange af dem er i job og arbejder fuldtid, hvilket stiller dem markant bedre. De har også investeret i længere tid end de yngre, hvilket kan give dem et større afkast på deres investeringer.

Tabel 1: Formuestørrelsen for unge. Dato: 18. marts 2026. Kilde: Nordnet.

Store forskelle mellem kønnene

Hvis vi opdeler formuerne efter køn, kan man se, at forskellene er forholdsvis små hos de 18-21-årige, men der sker noget, når vi ser på de 22-24-årige. Her begynder mændene at trække markant fra kvinderne, og formueforskellen er på hele 53%. Erfaringer viser, at mænd kommer tidligere i gang med at investere end kvinder, hvilket er med til at gøre uligheden større på sigt, fordi kvindernes afkast ikke får lige så lang tid til at vokse.

Når vi hen til de 28-30-årige stiger kvindernes formue med 26%, mens mændenes formue stiger med 30%. Den procentvise stigning er altså ikke så langt fra hinanden, men ser man på værdien af den samlede opsparing, er der store kønsmæssige forskelle på hele 40.776 kroner i den gennemsnitlige formue. Tallene peger altså på, at flere kvinder venter med at investere til de er færdige på deres uddannelse, hvilket skaber ulighed i formuerne.

Tabel 2: Formuerne fordelt på aldersgrupper. Dato: 18. marts 2026. Kilde: Nordnet

Unge spreder deres risiko

Generelt er investeringsfonde langt mere populære blandt unge sammenlignet med andre aldersgrupper. 11 ud af de 15 mest populære investeringer er investeringsfonde blandt de 18-35-årige. Det kan skyldes, at man som ung har færre penge at investere for, og man derfor vælger at sprede sine penge ud over flere selskaber gennem en fond, ETF eller investeringsforening. Ser man på de mest populære investeringsfonde, så er både globale og danske investeringsfonde i høj kurs. De danske aktier har med afstand klaret sig dårligst i 2026 sammenlignet med resten af verdensmarkedet, men det er stadig meget normalt at investere i det land, man kommer fra.

Tabel 3: 15 mest populære investeringsfonde blandt 18-35-årige. Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast. Dato: 31. marts 2026. Kilde: Nordnet

Novo Nordisk klar favorit

Danske aktier er generelt populære herhjemme. Seks ud af de 10 mest populære aktier er danske, og jo ældre man bliver, desto større er tendensen til, at de danske aktier fylder mere i porteføljen. Den mest populære aktie blandt unge er med afstand Novo Nordisk. Vi har 300.000 kunder mellem 18-35 år og omkring 37% ejer aktier i Novo Nordisk. Aktien har været presset gevaldigt i 2026, hvor den er faldet med 25%, men der er stadig mere end fire gange flere ejere end nummer to på listen.

Også inden for grøn energi finder vi to populære aktier i Vestas og Ørsted. Vestas-aktien oplevede markante kursstigninger i løbet af 2025, men efter helårsregnskaberne valgte flere at sælge ud. Ørsted-aktien har efter aktieemissionen også klaret sig godt, selvom der undervejs har været flere konflikter i USA med opførelsen af nye havvindmølleparker.

Den mest populære udenlandske aktie er chipgiganten Nvidia, som er verdens største selskab og en klar favorit blandt de fleste aldersgrupper, derfor er det ikke overraskende, at den også er populær blandt unge. På listen finder man også Tesla med Elon Musk i spidsen. Tesla-aktien er faldet en anelse i 2026, og det kan i overvejende grad skyldes den høje aktiekurs, som har fået flere investorer til at tage gevinst, ikke desto mindre er den også nummer to i toppen blandt de udenlandske aktier.

Tabel 4: De 10 aktier med flest ejere blandt de 18-35-årige. Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast. Dato: 31. marts 2026. Kilde: Nordnet.

Tabel 5: De 25 investeringer med flest ejere blandt 18-35-årige. Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast. Dato: 18. marts 2026. Kilde: Nordnet.

Hvis du gerne vil lære mere om at investere, kan du finde masser af lærerigt indhold i Nordnet Academy. Mangler du inspiration til din næste investering, kan du tage et kig på vores helt nye inspirationsliste, der viser, hvad andre kunder holder øje med lige nu.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

I takt med at flere kommer i gang med at investere, er der også en stigende tendens til, at finfluencere finder vej ind i dit feed på sociale medier. En ny rapport fra Finans Danmark viser, at næsten halvdelen af de 158 undersøgte profiler betragtes som dårlige finfluencere. Mere præcist kan man se, at 10% falder under kategorien “svindlere”, mens 35% ligger i en gråzone som bliver kaldt for “dårlige rådgivere”.

Profilerne taler ofte med store bogstaver og kommer med tvivlsom rådgivning omkring investering. De giver typisk løfter om at lære dig, hvordan du kan opnå en livsstil med større finansiel sikkerhed og frihed. Ifølge Finans Danmark kom flere af de tvivlsomme profiler frem under coronapandemien, og i dag foregår deres aktiviteter ofte på Facebook og Instagram.

Men hvordan spotter du faresignalerne? Det har vi talt med Christian Heebøll Hammer, fagchef hos Finans Danmark, om. Han fortæller, at der er klare signaler, du bør være opmærksom på:

“De profiler, vi betegner som svindlere, udgiver sig ofte for at være andre – f.eks. kendte personer. De opfordrer typisk til at indbetale penge på meget tvivlsomme hjemmesider, hvorfra pengene med alt sandsynlighed forsvinder, hvis man indbetaler. De dårlige finfluencere, der befinder sig i gråzonen, henviser typisk til investeringsplatforme for krypto- eller algoritmeinvestering med løfter om urealistiske høje afkast”, fortæller han.

Blandt de 158 profiler karakteriseres 10% som decideret svindel, mens 35% ligger i grænselandet for svindel. Sidstnævnte benytter ofte tre særlige virkemidler:

Så hvad kan man gøre, hvis man gerne vil navigere rundt på sociale medier uden at blive udsat for investeringssvindel eller tvivlsom rådgivning?

I samarbejde med Finans Danmark har Nordnet udarbejdet en liste over ting, man bør være opmærksom på, når man møder investeringsindhold på sociale medier.

Investeringssvindel er et stigende problem i samfundet. Derfor laver vi hele tiden nye sikkerhedsforanstaltninger på vores platform. Hvis du gerne vil vide, hvordan du kan sikre dig selv bedst muligt, kan du følge disse råd.

Mangler du viden omkring investering? Så har vi samlet en masse indhold til dig på Nordnet Academy. Du er også velkommen til at se med, når vi holder vores webinarer.

Mistanke om svindel?

Kontakt os på det rette telefonnummer 70 20 66 85.

Torsdag den 26. marts er der seks nye aktier i Nordens top 10, som nu består af tre danske, en svensk og seks norske aktier.

Vi har rangeret de nordiske aktier ud fra vores tekniske analyser på mellemlang sigt. Analyserne udføres af Investtechs matematiske algoritmer, som blandt andet identificerer aktiens trends, støtte- og modstandsniveauer, formationer og volumenudvikling. Kun aktier med en gennemsnitlig omsætning på over 1 million euro pr. dag i den seneste måned er inkluderet. Computerne genererer både analyseteksten og den konkrete anbefaling helt automatisk. Analyserne er baseret på kvantitative forhold og skal anses som en inspirationskilde og en del af markedsføringen.

Investtechs fond Investtech Invest er nu tilgængelig for danske investorer. Fonden er UCITS-registreret, hvilket betyder, at den overholder strenge europæiske krav til risikostyring og investeringsrammer. Læs mere om den hos Nordnet her.

1.TORM A(TRMDA.CO)- 25. mar 2026. Seneste slutkurs: 177.7 (-2.45)

TORM A viser en stærk udvikling inden for en stigende trendkanal på mellemlang sigt. Stigende trender indikerer, at virksomheden er inde i en positiv udvikling, og at købsinteressen blandt investorerne er stigende. Aktien har nået objektivet ved 188 efter brud på en rektangelformation. Kursen er nu faldet noget tilbage, men formationen indikerer videre stigning. Der er ingen modstand i kursdiagrammet, og et videre opsving indikeres. Ved reaktioner tilbage har aktien støtte ved cirka 150 kroner. Volumen har tidligere været høj omkring kurstoppe og lav omkring kursbunde. Det styrker trendbilledet. Aktien anses samlet set teknisk positiv på mellemlang sigt.

2.Frontline Plc(FRO.OL)- 25. mar 2026. Seneste slutkurs: 327.9 (-14.1)

Frontline Plc har brudt op gennem den stigende trendkanal på mellemlang sigt. Det signalerer endnu hurtigere stigningstakt. Kursen er steget kraftigt efter købssignal fra en omvendt-hovede-og-skuldre-formation ved bruddet op gennem modstanden ved 186. Objektivet ved 284 er nu opnået, men formationen signalerer fortsat udvikling i samme retning. Der er ingen modstand i kursdiagrammet, og et videre opsving indikeres. Ved reaktioner tilbage har aktien støtte ved cirka 253 kroner. Volumen har tidligere været høj omkring kurstoppe og lav omkring kursbunde. Det styrker trendbilledet. Aktien anses samlet set teknisk positiv på mellemlang sigt.

3.OKEA(OKEA.OL)- 25. mar 2026. Seneste slutkurs: 39.1 (1.25)

OKEA har brudt op gennem den stigende trendkanal på mellemlang sigt. Det signalerer endnu hurtigere stigningstakt. Der er ingen modstand i kursdiagrammet, og et videre opsving indikeres. Ved reaktioner tilbage har aktien støtte ved cirka 23.00 kroner. Volumen har tidligere været høj omkring kurstoppe og lav omkring kursbunde. Det styrker trendbilledet. RSI over 70 viser, at momentummet i aktien er stærkt positivt på kort sigt. Investorer er stadig gået op i pris for at få købt aktien – noget, som indikerer stigende optimisme, og at kursen vil fortsætte op. Aktien anses samlet set teknisk positiv på mellemlang sigt.

Se den fulde liste hos Investtech

Du kan følge dine aktier med Investtech hos Nordnet ved at abonnere her:

Materialet er udarbejdet af Investtech.com AS (“Investtech”). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd/signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes her.

Materialet indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Investtech har ansvaret for materialets indhold, og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber. Investtech ejer ikke aktier i de omtalte selskaber.

Dette materiale blev offentliggjort første gang den 26. marts 2026 kl. 10:30.

Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Generalforsamlingen vil formentlig godkende udlodningen på 7,95 kr. pr. aktie. Inklusive den udlodning, som kan være sandsynlig i forbindelse med halvårsregnskabet, bringer det det direkte afkast op på ca. 5%. Hvis man havde omtalt Novo Nordisk som en udbytteaktie med et direkte afkast på 5% for et par år siden, ville de fleste med rette have trukket overbærende på skuldrene.

Meget lav prisfastsættelse er et tegn på kapitulation

Set i et historisk perspektiv er prisfastsættelsen ikke kun lav eller meget lav – den er ekstremt lav. Historisk har prisfastsættelse været en meget betydelig faktor, når man vurderer aktier. Det gælder ikke længere på den korte bane, og selv i et længere perspektiv er det ændret. Aktier har mistet deres værdianker.

Figur 1: Historisk og fremadrettet prisfastsættelse, Novo Nordisk.
Kilde: Marketscreener.com

Bestyrelsesformanden erkendte udfordringer

På generalforsamlingen i marts 2025 fremhævede daværende bestyrelsesformand Helge Lund de kompetencer og muligheder, der lå i Novo Nordisk. Han erkendte dog også, at udviklingen i aktiekursen havde slidt på investorernes tillid, og at ledelsen skulle levere på målsætninger.

Et år senere er ”skuffende” blevet til noget tæt på en katastrofe. Aktien er blevet halveret endnu en gang med et samlet kursfald på over 75% siden toppen i juni 2024.

Kursudvikling, Novo Nordisk, 1 år. Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast.
Kilde: Nordnet

Lars Rebien Sørensen

Der er kommet en ny bestyrelsesleder. Den tidligere topchef i Novo Nordisk og nuværende formand for Novo Nordisk Fonden tog styringen i 2025. Her initierede han et CEO-skifte og indsatte en ny bestyrelse, da der var brug for en ny start. Der var brug for en ny start. Investorerne håbede på, at den genstart kunne komme i løbet af 2025. Desværre kom der flere og nye udfordringer op til overfladen.

Problemer fra fortiden

Det er ikke nye projekter, der skaber de nuværende problemer. De nyeste data er baseret på det som blev grundlagt for 2-3 år siden. Hvis man vil kende fremtiden, skal man have styr på nutiden og være godt orienteret om fortiden. Det er i fortiden, problemerne er blevet grundlagt. Behørigt med tillæg af et aktiemarked, som er blevet langt mere polariseret, mere momentumfokuseret og helt besat af vækstforventninger her og nu end det nogensinde tidligere har været.

Status på aktien

Situationen er, som den er. Kursen på aktien er faldet mærkbart. Indtjeningsforventningerne frem til 2028 er blevet halveret, og investorernes villighed til at købe ind på en forbedret fremtid er på frysepunktet.

Udviklingen i indtjeningsforventninger for Novo Nordisk, 2026-2028 Kilde: Marketscreener.com.

Investorerne køber ikke ind på, at Novo Nordisk ved egen kraft kan hive sig selv op ved hårrødderne. Hele opturen, som blev grundlagt fra 2021 og kulminerede i 2024 med ”vægttabstemaet”, er væk. Værdien af pipelinen er væk, og investorerne tænker, at hvis blot Novo Nordisk ikke fortsætter med at miste mere værdi, er det her, prisfastsættelsen skal være.

Uanset hvordan man vender og drejer situationen, ser det ekstremt dystert ud. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, hvor markante udfordringerne var – eller at ledelsen ramte så meget ved siden af de forskningsdata, som har skuffet. Selv om jeg har set en del.

Hvad kan ledelsen gøre?

Situationen er nu engang, som den er. Hverken direktionen eller bestyrelsen kan på kort sigt vende udviklingen. Det skyldes, at vendingen skal komme fra enten en ændring i indtjeningsforventningerne eller i opfattelsen af Novo Nordisk som en værdiskabende virksomhed. Det tager tid.

Pipelinetilkøb?

Samtidig med at Novo Nordisk holder fast i at de har en stærk pipeline, nægter investorerne at købe ind på den præmis. Udviklingen i 2023-2024 er en udfordring, som er så dybt forankret hos investorerne, at de bliver ved med at sende aktien nedad.

Hvis pipelinen er utilstrækkelig, skal man adressere det. Novo Nordisk skal ved egen kraft og data vise, at de kan meget mere, end investorerne er villige til at tro på. Hvis de ikke kan det, skal de ud at købe ind på basis af data, som har bevist, at de kan gøre en forskel (f.eks. stærke fase 2/3-data).

Aktietilbagekøb kan skabe langsigtet værdi

Novo Nordisk er i gang med sit 15 mia. kr. store aktietilbagekøbsprogram. Det er en god idé – forudsat at den langsigtede værdi af selskabet, indtjeningen, pipelinen og vækstudsigterne er noget højere end aktuelt. Efter en kursnedsabling på 80 % virker det plausibelt.

…men hjælper kun lidt på kort sigt

På kort sigt er aktietilbagekøbet formildende, men det kan ikke afbøde den negative stemning. Stemningsbaserede investorer køber og sælger på følelser, uanset om der er gode fremtidsperspektiver eller ej. De er ligeglade med en lav prisfastsættelse, fordi værdiankeret ikke længere holder skibet, men i stedet slæber hen langs bunden. Investorerne er aktuelt i større bevægelse end skibet (Novo Nordisk).

Hvad er næste skridt?

Indtjeningsforventninger kan være en flygtig størrelse. Det samme gælder for aktiekurser. Men hvis indtjeningsudviklingen viser sig at afspejle virkeligheden i fremtiden, vil det være mildt sagt meget mærkeligt, hvis ikke Novo Nordisk sørger for at få hoved og krop til at passe bedre sammen. Det kunne f.eks. ske ved en personalereduktionsrunde på samme niveau som den, der blev gennemført i efteråret 2025. Det er ikke et skrækscenarie, men rettidig omhu. Hvis man har gearet sin virksomhed til en indtjening, som viser sig kun at være det halve af forventningerne, vil en reduktion på lidt over 10% (ud fra et i forvejen højt omkostningsforbrug i forhold til Eli Lilly) være utilstrækkelig.

Investorerne har ikke altid ret

Marts 2026 ligner en meget dårlig kopi af marts 2025. Lars Rebien Sørensen står overfor en hård opgave. Novo Nordisk har slidt på investorernes tillid i et hidtil uset omfang, som får nedturen i 2016 til at ligne en krusning på overfladen. Aktiemarkedet er polariseret. Investorerne viser altid en retning, men de har i sagens natur ikke altid ret.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Lyt til Investeringspodcasten

Kan konflikten i Iran skabe et udbudschok, som vi så i 2020? Hør om oliepriser, Hormuz-strædet og betydningen for transportsektoren og Mærsk. Få indsigt i GN Store Nords salg af Hearing, dollarens effekt på danske aktier og fremtiden for Zealand Pharma. Hør også, hvordan Donald Trump og økonomien kan påvirke aktiemarkedet i 2026.

00:00 Intro
01:25 Krigen i Iran – oliepriser?
08:51 GN Store Nord i stor stigning
18:50 Danske aktier har det svært – Novo vs Eli Lilly
23:16 Zealand Pharmas fremtid

Skat og økonomi er traditionelt tunge emner hos vælgerne i en valgkamp, og det gør sig også i høj grad også gældende for de mere end 658.000 danskere, der i dag benytter en aktiesparekonto. Derfor har vores landechef, Tine Vestergren Uldal, sendt et åbent brev til politikerne på Christiansborg for at få klarhed over deres visioner for den danske investeringskultur.

Hvad vil politikerne gøre for de private investorer?

I brevet påpeger hun, hvordan aktiesparekontoen i sin tid skulle styrke den danske investeringskultur, men er endt som offer for sin egen succes. Hun kommer samtidig med konkrete forslag til, hvordan man sikrer bedre vilkår for de private investorer ved at løfte loftet på aktiesparekontoen og dermed styrke investeringskulturen i Danmark.

Nedenfor kan du læse det åbne brev, hun har sendt til politikerne:

Hvem vil have 658.000 stemmer?

Aktiesparekontoen er voldsomt populær. Den er en gevinst for den danske aktiekultur. Eller er den nu også det? For i praksis strider kontoen mod den oprindelige intention. Det skal der gøres op med!

Tine Vestergren Uldal
Landechef, Nordnet Danmark

Aktiesparekontoen er en af den slags politiske sager, jeg river mig i håret over. Den skulle få flere til at investere, styrke aktiekulturen og stille flere penge til rådighed for de danske virksomheder. Men udefra ligner det, at manglende politisk forståelse gør, at aktiesparekontoen straffes hårdt for at virke. De seneste tal viser, at hele 658.000 danskere er ejere af en aktiesparekonto. Det er danskere, der gerne vil investere, men som bliver bremset, hvis de kan finde ud af det. Årsagen er simpel. Aktiesparekontoens indskudsloft er nemlig komisk lavt sammenlignet med vores nordiske naboers. Det afspejler sig tydeligt, når man ser på, hvor mange penge danskerne har stående på deres favorable konti. Den samlede værdi af de danske investeringer på aktiesparekontoen udgør ca. 1 procent af Danmarks BNP, mens det i Sverige og Norge er henholdsvis 31 og 7 procent. Når regeringen hvert år løfter sløret for det nye indskudsloft, eksemplificeres den manglende forståelse yderligere. Fra 2025 til 2026 blev indskudsloftet hævet med 14.200 kroner, svarende til en forøgelse på 8,9%. Kunne man som investor hente et tilsvarende i afkast i 2025, får man altså ikke få glæde af det hævede loft. I stedet står man tilbage med en sparegris, man ikke kan kaste mønter i.

Hvorfor plombere en succes?

Skal aktiesparekontoen gøre det, politikerne i sin tid efterspurgte – nemlig at stille penge til rådighed for de danske virksomheder, kræver det, at investorerne må indbetale penge på den. For hvad er idéen med at vække danskernes investeringslyst med en fordelagtig skattesats for så at skuffe dem, der benytter sig af tilbuddet? Jeg mener, at indskudsloftet skal hæves. Og det markant! Ellers ender danskernes penge med at blive spist af inflation, når de står i banken. Nye beregninger foretaget af Skatteministeriet viser, at det vil koste 490 millioner kroner i 2026-niveau, hvis man hæver loftet til 750.000 kroner. Det er 1,1 procent(!) af de 42,8 milliarder, danskerne betalte i aktieindkomstskat 2024, som er de seneste offentliggjorte tal. I de 42,8 milliarder er der end ikke indregnet udbytteskat og skat fra aktiesparekontoen selv. Sidst dét tal blev offentliggjort, viste det, at danskerne betalte 57 milliarder i samlet aktieskat. Hæver man indskudsloftet til 750.000 kroner, vil det altså svare til, at omkostningen på 490 millioner udgør 0,85% af skatten, danskerne betalte. Det er en regning, vi simpelthen må kunne løfte.

Danskerne vil have en simpel skat

Nordnet har spurgt vores 650.000 kunder, hvad deres holdning er – og svaret er klart. De vil have en simpel skat. De vil kunne forstå reglerne. De vil slippe for at begå fejl. Her er aktiesparekontoen tæt på en optimal løsning. Men også kun tæt på. På aktiesparekontoen bliver alt beskattet på samme måde, og skattesatsen er den samme. 17 procent. Det gør det let at komme i gang. Det gør, at danskerne på tværs af samfundslag og ressourcer kan nyde gavn af de samme skattemæssige fordele. På aktiesparekontoen kræver det ikke en ressourcestærk familie for at komme i gang. Det kræver ikke en bankrådgiver. Men det kræver, at man som ejer reelt også kan få gavn af den.

Hæv loftet og afskaf positivlisten

At optimere aktiesparekontoen er egentlig ikke en stor opgave. Nu ved vi, hvad det vil koste at hæve indskudsloftet, så den for alvor er attraktiv. Vi ved tilmed, at det er det, danskerne efterspørger. Budskabet må derfor være simpelt: hæv aktiesparekontoens indskudsloft til 750.000, så den matcher vores nordiske naboer. Og når I så er i gang, kan I passende fjerne den alt andet end folkekære positivliste. For hvorfor er det egentlig, at man som dansk investor skal holde øje med et Excel-ark på Skattestyrelsens hjemmeside, hvis man vil være sikker på, hvad man må købe? Hvis man gerne vil nyde godt af de skattemæssige fordele? Hvorfor skal vi absolut spænde ben for de danskere, der gerne vil stille penge til rådighed for de danske virksomheder? Lad os sammen gøre aktiesparekontoen attraktiv.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.