Lyt til Investeringspodcasten

SpaceX børsnotering, det danske IPO-marked, OpenAI og Anthropic på børsen, stigende oliepriser samt rumfartsaktiernes vilde optur i afsnit 324 af Investeringspodcasten. Ugens afsnit gennemgår den aktuelle tørke på det danske børsmarked og ser nærmere på de massive amerikanske tech- og rumfartsnoteringer.

00:00 Intro
01:02 Dansk IPO comeback
10:50 USA/IRAN
13:55 Investorerne24:57 SpaceX, OpenAI, Anthropic

Men inden vi kommer så langt, så lad os lige tage det med småt først. Investering er forbundet med risiko. Det er derfor, du kan tjene penge – men også derfor du kan tabe penge. Der er findes ikke én person, der kan forudse, hvor meget du vil tjene eller tabe på dine investeringer. Men du kan selv bestemme, hvor meget risiko du vil tage, når du investerer – og det hænger i høj grad sammen med det afkast, du kan forvente på dine investeringer.

Jonas Melander Hammer

Hej! Jeg arbejder som pressechef i Nordnet Danmark.
Jeg har efterhånden investeret i en håndfuld år, men selvom jeg beskæftiger mig med investering hver eneste dag, har jeg stadig masser at lære. Én ting har jeg dog lært – investering behøver ikke være svært.

En tommelfingerregel er:

• Høj risiko = højere forventet afkast
• Lav risiko = lavere forventet afkast

Det er selvfølgelig forsimplet. For hvad er høj og lav risiko egentlig? Det vil jeg ikke dykke ned i her – men du kan læse mere om det i vores blog, ‘Forstå begrebet: Det betyder risiko egentlig’.

Er historisk afkast en garanti for fremtidigt afkast?

Når vi taler om, hvad man kan forvente fremover, er det værd at minde sig selv om, hvor stor spredning der reelt har været historisk. Bruger vi de seneste 36 år som rettesnor, har det amerikanske aktiemarked målt på S&P 500 givet et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 12 procent. Obligationer har til sammenligning givet cirka 5 procent. Men de gennemsnit gemmer på enorme udsving. Aktier har leveret over 30 procent på et enkelt år flere gange, men omvendt tabte de også mere end en tredjedel af deres værdi i 2008. Obligationer, som mange tænker på som ‘det sikre valg’, tabte 13 procent i 2022, det værste år i indeksets historie.

Billede 1: Årligt afkast på aktier og obligationer siden 1990. Kilde: Egen tilvirkning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Det interessante ved billedet lige nu er, at obligationer har leveret tre positive år i træk efter chokket i 2022. Det er en påmindelse om, at selv om noget klarer sig dårligt et enkelt år, er det sjældent vedvarende. I hvert fald ikke hvis man spreder sin risiko. Havde man eksempelvis ejet S&P 500 i perioden 2000-2002, havde man mistet penge tre år i træk, mens obligationer i samme periode gav et solidt positivt afkast.

Nå, hvad kan du så forvente i afkast de kommende 5 år?

I Danmark fastsætter Rådet for Afkastforventninger hvert halve år de tal, som pensionsselskaber og pengeinstitutter bruger, når de viser dig prognoser. Rådet er uafhængigt og bygger sine forudsætninger på input fra Danske Bank, Mercer, JP Morgan Asset Management, BlackRock og UBS. De friske tal, der gælder fra 2. halvår af 2026, viser, at forventningerne overordnet set er løftet en smule på tværs af alle aktivklasser sammenlignet med starten af året.

For de næste 1-5 år ser forventet afkast og risiko sådan her ud, fordelt på forskellige aktivklasser:

Kilde: Rådet for Afkastforventninger. Hvis du udelukkende skal gå efter højeste forventet afkast, skal du kun investere i private equity eller emerging markets-aktier, men det er også der, hvor risikoen er størst målt ved standardafvigelsen. Læs mere om afkastforventningerne her.

Læg især mærke til at globale aktier er løftet fra 6,1 til 6,7 procent siden årets start. Det er en lille, men ikke betydningsløs justering, der viser, at Rådets medlemmer ser et lidt bedre udgangspunkt for aktier nu end ved indgangen til året.

Hvad siger tallene om Nordnet One?

Hvis du ønsker at investere i en blanding af aktier og obligationer og dermed sprede din risiko, kan du kigge mod blandede fonde. I Nordnet har du blandt andet mulighed for at investere i blandede fonde med Nordnet One, som indeholder en samling af andre fonde, der både indeholder aktier og obligationer. Hvad kan du forvente at få i årligt afkast på Nordnet One-fondene de næste fem år? Det har vi regnet på med udgangspunkt i prognoserne fra Rådet for Afkastforventninger:

Figuren viser det forventede årlige afkast for Nordnet One de kommende fem år ifølge Rådet for Akastforventninger. Der er ingen garanti for, at det faktiske fremtidige afkast bliver som det forventede.
Kilde: Rådet for Afkastforventninger og Nordnet.

Så hvad skal du investere i?

Det ville være fedt, hvis der var ét svar, der passer alle. Det er der desværre ikke. Du er den eneste, der kan vurdere, hvilken risiko du er tryg ved – og hvornår du skal bruge pengene igen. Jo længere tidshorisont du har, jo højere risiko kan du også tåle at tage, siger en anden tommelfingerregel. Du kan til gengæld besøge vores inspirationssider, hvor du kan finde mulige investeringer.

Inspiration til aktier
Inspiration til obligationer

Hvis du ikke selv vil have arbejdet med at blande aktier og obligationer og vedligeholde din portefølje, kan Nordnet One måske være noget for dig. Det er som sagt tre fonde, der er spredt i både aktier og obligationer.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Flere danskere investerer på egen hånd, og der er mange gode informationer og værktøjer, der på hver sin måde gør det mere tilgængeligt. Derfor har vi lanceret en postkasse, hvor man kan skrive ind med noget af det, der måske alligevel kan føles svært og uoverskueligt. Investeringsøkonom Per Hansen og investeringscoach Katrine Korning svarer på spørgsmål fra jer.

“Hvilken opsparingsform er bedst i forhold til skat til mine teenagere?”

Sanne spørger: Hej. Vi vil gerne hjælpe vores børn i gang med at investere. Den ene er 19 år har arbejde og modtager SU. Den anden er 15 år og arbejder rigtig meget og skal qua de nye regler ikke betale AM-bidrag. For dem begge gælder det, at de kommer op omkring de 50.000 kr. pr år. 1: Vi er derfor i tvivl om, hvilken opsparingsform der er bedst i forhold til skat – Nordnet One, aktiedepot eller aktiesparekonto. 2: Hvis vi som forældre ønsker at give et fast månedligt beløb til en månedsopsparing, er det så bedst, at indbetalingen kommer fra vores konto, eller at det overføres til vores børns konto, som så selv har en fast overførsel til en månedsopsparing?
På forhånd tak for hjælpen. Mvh Sanne

Svar: Hej Sanne

Tusind tak for dine spørgsmål – og hvor er det bare dejligt, at du gerne vil hjælpe dem godt på vej med økonomisk viden og dannelse. Sådan! Generelt når vi taler om børn og investering, så er det ofte relevant at kigge på barnets personfradrag, som i år er på 54.100 kroner. Det er altså et fradrag, som vi alle har, uanset om man er 0, 3, 15 eller 19 år. Grunden til, at vi taler om netop personfradraget, skyldes, at man kan modregne, den gevinst man får, hvis personfradraget altså ikke ellers benyttes. Det kan det, hvis det man investerer i beskattes som kapitalindkomst (f.eks. Nordnet One, som du spørger til). Det lyder dog til, at både din 15-årige og 19-årige allerede benytter deres på arbejde.

Når man skal se på skatten på investeringer, er det vigtigt at sige, at der generelt er to typer af beskatning: aktieindkomst og kapitalindkomst. Og så er der, som du også spørger til, aktiesparekontoen, som er sit eget lukkede system, hvor alt bliver beskattet på samme måde på netop dén konto.

Den laveste beskatning af det, man kalder frie midler (altså ikke-pension) finder man på en aktiesparekonto. Her beskattes de unge hvert år med 17% af det afkast/den gevinst, de har fået. Den næstlaveste beskatning, som er ved aktieindkomst på et aktiedepot, er 27% af de første 79.400 (2026-tal), man får i gevinst pr. år. Når det afkast, man får i aktieindkomst, er over(!) 79.400 kr. på et år, skal man betale 42% af det afkast. Men man altså virkelig have en god sum penge investeret for at nå derop Jeg har prøvet at tegne det op i tabellen herunder.

Tabel 1: Overblik over kontotyper til mindreårige (under 18 år). Kilde: Nordnet

Personligt overfører jeg penge til mine to børns aktiedepoter til deres månedsopsparinger hver måned. Det er måske lidt kedelige lommepenge for dem nu, men jeg håber, at de vil sætte pris på dem, når de når dine børns alder. Det er i følge dialog med Skattestyrelsen ok, da lommepenge er at betragte som børnenes penge. Jeg tænker, at det kommer ud på et, om pengene kommer fra jeres konto eller børnenes, når det alligevel er en overførsel fra jer. Men hvis I vil være helt sikre, så anbefaler jeg, at I tager fat i Skattestyrelsen.

Håber, at svaret kan bruges.

Mange hilsner
Katrine

“Er der noget, jeg skal tage højde for, nu hvor min søn bliver 18 år?”

Anne spørger: Kære Nordnet-medarbejdere. Min søn bliver 18 år her til sommer. Han har dels et depot for mindreårige og en aldersopsparing. Han har endnu ikke en ASK, men det var med tanke om, at han selv skulle have muligheden for at oprette den. Det er ikke fordi, min søn har en formue, men han har lidt penge i ETF’er, Nordnets egne fonde og få aktier. Det drejer sig omkring 6-7000 kroner, og det meste er investeret ud fra kapitalbeskatning for at udnytte frikortet.Er der noget. jeg skal tage højde for, nu når min søn bliver 18 år?

Min søn udnytter fortsat ikke sit frikort, så jeg formoder det fortsat er fint med investering med kapitalbeskatning? Hvordan svitser man fra det ene til det andet, hvis han lige pludselig udnytter sit frikort? Når min søn bliver 18 år, får han dels sin børneopsparing udbetalt (ca. 70.000 – da de aldrig er blevet investeret desværre), men også omkring 40.000 kr – en gave han har fået af farmor. Har I nogle anbefalinger, hvad han kunne gøre med sine penge? Det er muligt, at noget af det skal bruges om 3 år, men ikke alle. De kunne nok godt stå investeret i min. 5 år. Lidt om mig selv. Jeg begyndte at investere for 2-3 år siden. Jeg er meget optaget af det. På nogle måder synes jeg, det at investere er tilgængeligt, og så alligevel kan det være svært. Men jeg klør på, lærer undervejs. Jeg har dog ikke den store formue at investere for, men lidt har jo også ret. Mvh. Anne

Hej Anne

Tusind tak for dit spørgsmål. Og det lyder til, at du og han bare har haft en rigtig god plan og taget godt højde for det hele

Der gælder fortsat samme regler for personfradraget – uanset om din søn er 18 år eller mindreårig. Så hvis han fortsat ikke bruger det, så kan I godt fortsætte. Når han begynder at benytte det, så kan I overveje, om det fortsat er det rigtige, eller om I vil kigge mod lavere beskatning på netop aktiesparekontoen eller i aktieindkomsten, som du siger. Se gerne tabellen og mit svar til Sanne ovenfor.

Sådan er praktikken, når dit barn går fra mindreårig til myndig. Du kan læse meget mere her.

En tommelfingerregel er, at et fornuftigt sted for mange at starte er i en bred, global aktiebaseret investeringsfond (ETF, investeringsforening eller fond). Hvis han gerne vil investere i eksempelvis aktier, bestemte sektorer eller temaer er der også mulighed for det. Jeg kan og må ikke rådgive, så det er en øvelse, I sammen skal finde ud af. Vær opmærksom på, at jo længere tidshorisont, jo højere risiko kan man (som tommelfingerregel) typisk tåle at tage.

Her er de mest populære investeringer blandt vores unge kunder

I sidste brevkasse gav jeg et lidt længere svar til Karina om, hvordan man kommer i gang. Måske I kan finde inspiration her?

Det lyder til, ud fra dit spørgsmål, at I har godt styr på både kontotyper og muligheder, og at der er et rigtig godt afsæt for at fortsætte med jeres investeringer – både for din søn og for dig selv.

Mange store hilsner
Katrine

Stil dit spørgsmål

Skriv til os på brevkasse@nordnet.dk – så kan det være, at dit spørgsmål er det næste, der bliver besvaret.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Lyt til Investeringspodcasten

Eksplosive chipaktier, stigende oliepriser og amerikanske rentehop samt den store C25-regnskabsstatus, hvor der bliver givet karakterer til C25-selskaberne.

Læs Pers karakterbog her: https://www.nordnet.dk/blog/karakterbogen-et-udfordret-kvartal-med-positive-momenter/

00:00 Intro

00:45 Oliepriser, rentestigninger, chipaktier
06:02 Et udfordrende kvartal
07:16 NKT
09:18 Zealand Pharma11:47 Demant
14:28 Novo Nordisk
17:19 Novonesis
19:21 Carlsberg
22:03 Coloplast
25:51 Gn Store Nord

10

NKT: 10
Investorjubel efter rigtig gode tal

(Q4-karakter:7)

Investorerne holder meget af den konsistente og konsekvente eksekveringsstil fra NKT. Det er ca. 10 år siden NKT valgte at købe ABBs højspændingsaktiviteter. Investorerne tænkte dengang det var mere af nød end af lyst. De første år var svære og aktien faldt til bunds efter spaltningen af NKT Holding. Bunden dengang var ca. 75. Efter stigningen nærmer udviklingen sig en faktor 15 på 10 år med den betydeligste del af udvikling de seneste 2 år. Rekordhøj ordrebeholdning og ditto indtjening på operationelt EBITDA. NKT bliver ved med at præstere på højt niveau.

Zealand Pharma: 10
Aktietilbagekøbet viser vilje til værdiskabelse

(Q4-karakter:4)

Over de seneste kvartaler har jeg efterspurgt viljen og modet til at lave et værdiskabende aktietilbagekøb. Det handler ikke om at tilbagebetale udbyttepenge til investorer fra den pengetank, som er bugnende overfyldt. Derimod drejer det sig om at sætte pengetanken i arbejde og købe nogle af de aktier tilbage, som vægttabsinvestorer med over 40 i feber købte på 2-3x det nuværende niveau.

Hvis tilliden til pipelinen er intakt, partnerskaber med Boehringer Ingelheim og ikke mindst Roche byder på en fornuftigt fremtid, og med en EMA markedsføringsgodkendelse af SBS i Europa forventet i løbet af de kommende uger, vil et tilbagekøb give god mening med en samlet markedsværdi af selskabet, som har ligget på niveau med den forventede kontant beholdning ultimo 2026. Tilbagekøbet kom. Det viser vilje til værdiskabelse samt tillid til pipeline og kapitalisering. Zealand Pharma tager toppen for at demonstrere aktionærvenlighed, tillid, sætte økonomi bag deres ambitioner og agere mere offensivt end tidligere.

Demant: 10↓
Stærke salgstal illustrerer forbedret momentum og frygt for at skuffe

(Q4-karakter:02↓)

Rom blev ikke bygget på en dag, og en enlig svale gør ingen sommer. Men, mere end 9% vækst i ”Hearing aids” er imponerende. Noget tilsvarende leverede GN Hearing. Det kunne tyde på, at de seneste års dvaletilstand i sektoren er ved vejs ende. Demant har underleveret for meget og for ofte de seneste år, og frygten for en ny skuffelse har været en faktor bag ved en meget forsigtig guidance. Selvom det er tidligt i 2026, er det opløftende, at selskabet nu ser mindre sandsynlighed for at lande i den nedre ende af forventningerne til omsætning og indtjening. Det er kvartalets positive overraskelse.

7

ISS: 7↑
“Tyvstart” på et godt 2026

(Q4-karakter:4)

ISS har haft en god start på året med en vækst, som ligger over forventningerne. Opskriften er den velkendte. Flere kunder med velkendte karakteristika (muligheder/risici).

ISS leverer en god start på året med en vækst på 7,4%, som både er højere end tilsvarende periode sidste år (4,3%) og over forventningerne (5,4%). Væksten trækkes op af en bedre end ventet udvikling i Nordeuropa, mens udviklingen i Americas er lidt under det forventede.

Kontraktforlængelser, udvidelser og “above base” arbejder (aftaler, som har et større omfang, kortsigtet end beregnet), trækker op. ISS fastholder sine forventninger om “2×5+”: Vækst over 5% og tilhørende margin over 5%.

ISS fortsætter med at vokse i den retning, som har vist sig givende de seneste år. Nye kontrakter med en håndterbar størrelse (100 mio) og kunder som har de samme karakteristika som de eksisterende. Samtidig sker det uden meget store og risikable op- og tilkøb, som giver en masse goodwill på balancen, som senere kan være en risikofaktor. Næste opmærksomhedspunkt er afgørelsen i den tyske sag mod Deutsche Telekom, som har trukket alt for længe ud.

Tryg: 7
Vejrlig var den positive faktor

(Q4-karakter:7)

Styrkelsen af NOK/SEK og en fortsat underliggende norsk forbedring var forventede størrelser. Tryg fastholder sine forventninger. Både kortsigtet med hensyn 2026 og frem mod næste år. Tryg blev ikke blæst omkuld, og en positiv vejrlig afvigelse sikrede et godt bundlinjeindtryk. Det har været en koldere vinter. Til gengæld har det blæst mindre. Samlet giver det en positiv afvigelse. Efter regnskabet afsagde højesteret en kursødelæggende dom, hvor selskaberne skal erkende og betale for mengrader allerede fra 5% og ikke som tidligere praksis først ved 15%. Investorerne har taget udgangspunkt i, at selskaberne kommer til at dække hele den forskel. Det er ikke givet, det ender med at forholde sig sådan.

Novo Nordisk: 7
Opfattelsen af at det værste er overstået

(Q4-karakter:00)

Efter kvartalet er alt ikke glemt, men udviklingen er dog opmuntrende. For hele året opjusterer Novo Nordisk forventningerne til salget fra -5 til -13% (9) til nu -4 til -12. (-8% i midtpunktet).

Det kan tolkes og lyder som en mindre justering, men djævlen er som bekendt i detaljen og fortolkningen. Det åbner op for at 2026 stadig er usikker, men samtidig åbnes døren på klem ved også at løfte øvre ende.

Salget af Wegovypillen i USA overstiger markant forventningerne med 2,256 mia. mod forventninger om det halve. Det kan have været det tal, som gør forskellen på den gode måde. Selv om pillen kun forventes at udgøre 4-5% af den samlede omsætning i 2026, er det alligevel opløftende. Det er momentum som driver aktier, og her er der stærkt

momentum. Novo Nordisk er blevet mere offensive, mere konstruktive, mere åbne og mere kampivrige. Det kan investorerne mærke og lide. Kvartalets comeback kid.

Novonesis: 7
Lidt hård kursmedfart efter godkendt start på året

(Q4-karakter:4↑)

Alene bedømt på regnskabstallene har Novonesis haft en godkendt start på året. Omsætning + bundlinje var marginalt bedre end analytikernes estimater. 2026-guidance bliver gentager. Korrigeret for ekstraordinære forhold og “støj”, er min opfattelse, at tallene var solide. Aktien stiger først 2%, falder dernæst 4% for at slutte dagen nogenlunde hvor den startede. Udfordringen for investorerne er, at de ikke ser en klar kortsigtet god kobling mellem hoved og krop udtrykt som forholdet mellem indtjening, vækst og prisfastsættelse. Høj prisfastsættelse kræver højere vækst.

Danske Bank: 7↓
Regnskab som forventet – Ambitiøse 2028-målsætning

(Q4-karakter:10)

Danske Bank har leveret tæt på forventningerne. Ambitionerne rækker videre og i 2028 skal banken være fuldt på omgangshøjde og konkurrencedygtige med de skandinaviske storbanker, som de gerne vil måle sig imod. Tal isoleret til 4, men ambitioner trækker op.

Danske Bank fastholder forventningerne til 2026 om et nettoresultat på 22-24 mia. Tal bygger videre på den gode udvikling, som har karakteriseret de seneste år samtidig med at afvigelserne fra det forventede er moderate. Afvigelserne tæller højere nettorenter, færre handelsindtægter og tilbageførsel af tidligere hensættelser. Målsætningen om at nå en egenkapitalforrentning på 14,5%; en omkostningsprocent på ikke over 43 og en meget solid udlodning glæder investorerne; også selv om det var forventet, at det ville være nogenlunde det som Danske Bank ville kommunikere.

Carlsberg: 7↓
Fornuftig kvartalsstart

(Q4-karakter:7↓)

Carlsberg fastholder forventningerne om en vækst i driftsresultatet på 2-6%. Carlsbergs kvartalsregnskaber er “trading statements” og derfor er det overordnede tal som udgives.

Omsætningen er en my bedre end ventet. Salget af læskedrikke vokser med 10%. Eksklusive Kazakhstan, hvor de er blevet distributør for Pepsi, vokser salget med 6%

Over de kommende år skal læskedrikke prioriteres mere. Det skyldes købet af Britvic, pres på det traditionelle ølsalg og 2029 kontrakten med Pepsi om udover Norge og Sverige også at distribuere Pepsi i Danmark, Finland og Baltikum

Carlsberg fastholder sine forventninger om en organisk vækst på 2-6 % i driftsresultatet. Tallene kliner sig op af konsensus. Det er en god vane ikke at afvige for meget, og hvis skal de være på den gode måde.

Royal Unibrew: 7↓
Kvartalet vil blive husket for aktien, som gik sukkerkold

(Q4-karakter:4)

Offentliggørelse af det finansielle overblik for årets tre første måneder var oprindelig planlagt til senere. Tallene blev offentliggjort tidligere, fordi Carlsberg har snuppet aftalen med Pepsi i Danmark, Finland og Baltikum fra og med 2029. Aktien blev skåret i småstykker. Investorerne efterlyser og savner svar på, hvordan Royal Unibrew vil sikre, at deres ambitioner om, at indtjeningen i 2030 uden de nævnte Pepsi-kontrakter, skal være højere end forventningerne til 2028. Der er 32 måneder til 2029, men nervøse investorerne lever i nuet. Aktien gik sukkerkold. Isoleret var tallene for kvartalet absolut fornuftige.

Rockwool: 7↓
Omsætningsjustering drevet af prisstigninger

(Q4-karakter:7)

Rockwool opjusterede sine omsætningsforventninger ugen før regnskabet. Kvartalets EBIT på 13,2% var omtrent som forventet. Rusland er ude af bøgerne og det koster, ikke overraskende, på indtjeningen. I de kommende måneder vil priserne blive kompenseret for udviklingen i bl.a. naturgaspriserne. Prisstigninger på 4-8% (fuld effekt for andet halvår) hjælper omsætningsforventninger i vejret med 3-6% for hele året (tidligere 2-4%). EBIT-margin guides 13-14%. Konsensus på 13,4. Investorerne sender først aktien op, siden ned og så igen med en positiv undertone op. Skepsis er intakt. Hvis der ikke kommer yderligere udfordringer, eller en positiv løsning i Iran med betydeligt fald i energipriser og ikke mindst naturgas, kan Rockwool aktien få medvind. Tallene var bedre end frygtet, men ikke kortsigtet gode nok til at få den til at stikke af.

4

Vestas: 4↑
Fornuftigt men der mangler lidt energi

(Q4-karakter:7)

Vestas fastholder sine forventninger i et kvartal, som i 2026 er startet lidt bedre end ventet.

Omsætningen er lidt bedre end ventet og på EBIT-margin er 3,2% væsentlig bedre end de ventede 1,8%. Vestas fastholder forventninger om en omsætning på 20-22 mia. EUR og EBIT-margin på 6-8. Analytikerne har lagt sig i midtpunktet af disse forventninger. Annoncering af aktietilbagekøb på 100 mio. EUR. Nye ordrer til en værdi på 1,15 EUR/MW

Vestas er startet fornuftigt i 2026. Ordreindgangen lidt mindre end det forventede. Servicemarginen har lagt sig til rette under 17% fortsat (16,3). Der er ikke større overraskelser i selve tallene.

FLSmidth: 4↑
Lidt under og let over

(Q4-karakter:7)

FLS skuffede i forhold til konsensus både på toplinjen og EBITA med tal som lå ca. 5% under konsensus. Bundlinjen hjælpes af indtægter fra salg af tidligere hovedsæde. EBITA margin på 15,2% tæt på det forventede og absolut godkendt. Aktien har været ramt af den undersøgelse, som FLS selv har igangsat med hensyn til mulige sanktionsbrud, hvor materiale kan være blevet udleveret til Rusland i forbindelse med udbudsmateriale i Kazakhstan. Selve regnskabet var ok, men ikke denne gang noget ekstraordinært.

A.P. Møller-Mærsk: 4↑
Aktien i stormvejr efter fornuftigt regnskab

(Q4-karakter:4)

A.P. Møller Mærsk har leveret et kvartalsregnskab, som kliner sig op af forventningerne. Det kan man kalde kedeligt, fordi der ikke er noget sprængstof i tallene. Jeg vil snarere kalde det forudsigelighed, guidance og godt IR arbejde. De afvigelser der er på enkeltposter er mindre og ubetydelige.

Maersk fastholder forventninger till helåret om en underliggende EBITDA på 4,5-7 mia. og et EBIT på -1,5-1,0 mia. samt et cash flow på bedre end minus 3 mia USD. Konflikten i Mellemøsten (USA/Iran) har kun haft en mindre effekt på kvartalets resultat.

Negativ kursreaktion har mere en relation til årets kursudvikling hidtil og forbehold for den resterende del end det burde være relateret direkte til regnskabstallene.

Pandora: 4↑
Sparer sig til “bedre end ventet”. Nu venter investorerne på at salget vokser igen

(Q4-karakter:4↑)

Pandora sparede sig igennem til at overgå forventningerne til deres kvartalsregnskab. Så langt så godt. Nu handler det om at få gang i salget og ikke mindst for investorerne med på, at kunderne godt kan lide platin.

Pandora kommer fornuftigt ud af et svært, turbulent og udfordrende første kvartal. Omsætningen er en anelse over det forventede. Omsætningen vokser organisk med 2%.

Like for like salg (butikker åbne i mindst 12 måneder) i USA minus 2%, mens omsætningen i Asien og Latinamerika vokser. USA er Pandoras klart største enkeltmarked med ca. 1/3 af den samlede omsætning.

Q1 EBIT-margin på 20,9% er som forventet presset, men ikke værre end ventet inklusive 440 basispoint “modvind” fra told, sølv, USD svækkelse, etc.

For hele året fastholder Pandora forventninger om en vækst på minus 1% til plus 2% og en EBIT-margin på 21-22%. Til sammenligning var der i 2025 en vækst på 7,8% med en EBIT margin på ca. 25%. Pandora er ikke der hvor de gerne vil være, men tallene er heller ikke værre end frygtet.

Genmab: 4↑
Kendte størrelser og forventninger sender aktien ned

(Q4-karakter:4)

Genmabs kvartalsregnskab var efter min mening mindre dramatisk, end en umiddelbar 10%-kursnedsabling kunne give anledning til. Den amerikanske kursreaktion på parallel noteringen var moderat, men afmålt negativ. I Danmark fik den derimod frit løb. En række faktorer kan have været medvirkende til kursfaldet. Darzalex kører som forventet videre. Størrelserne vokser proportionalt eller tæt på. Indtægter vs udgifter. 25% vækst er da noget. Investorerne synes igen at fokusere mest på Genmab efter Darzalex om 3 år og ramt af en investor mistillidskrise til ledelsens evne og vilje til positiv og konstruktiv forventningsstyring. Tal lyver ikke, men 10% kursfald var en hård bedømmelse efter min mening.

Ørsted: 4↑
Djævelen var i detaljen

(Q4-karakter:4↑)

Hvis man alene læser regnskabsmeddelelsen og dens ordlyd, ville man forvente at regnskabet blev ledsaget af en kursstigning. Den aktiekursmæssige virkelighed så anderledes ud, og vurderingen blev takseret til et større kursfald. På overfladen var EBITDA før partnerskaber og værdireguleringer på niveau med forventningerne. Det som optog investorerne var forsinkelser, værdireguleringer og ikke mindst, at aktien har haft en meget fornuftig udvikling siden kapitaltilførslen og i hele 2026.

DSV: 4
Skuffende kortsigtet indtryk under vanlig sikre niveau

(Q4-karakter:7↑)

DSV leverer lidt under det forventede men efterlader kortsigtet et let skuffende indtryk. De fastholder forventningerne, siger integrationen med DB Schenker kører som den skal uden at hæve forventningerne til synergierne. Måske har det skuffet investorerne.

Synergierne bliver fastholdt på 9 mia. med forventet fuld effekt for 2027. Der er ikke de store afvigelser, men det kan på marginalen blive fortolket som let skuffende, at de ikke hæver forventningerne til de samlede synergier, så investorerne tænker de har forventningsstyret konservativt. Det bør være sidste kvartalsregnskab med let, undervældende tal. Investorerne og DSV kan nu koncentrere sig om at få høstet flere synergier og hæve EBIT med op til 10 mia. DKK frem mod 2028. Præsentationen på kapitalmarkedsdagen var god. AI/optimeringsgevinster frem mod 2030 på 9 mia. er væsentlig over det forventede. De kendte faktorer skal drive udviklingen. APP/Amazon og andre ting kommer næppe, med det vi ved i dag, til at være en meget stor kortsigtet risiko. Kursreaktionen efter kapitalmarkedsdagen overraskende lille. Regnskabet isloeret, 4. Regnskab + kapitalmarkedsdag. 7.

Bavarian Nordic: 4
Opjustering og kursfald. Ekstraordinære faktorer er netop det

(Q4-karakter:4)

Interessen for kvartalet blev “stjålet” dagen før med opjustering efter annoncering af ny større ordre på 97 mio. USD til BARDA, USA. Regnskabsdata blev dermed reelt bekræftet inklusive justeringen. Rejsevacciner vokser med 14%, hvilket er stærkt. I mangel af globale udbrud har kvartalet været et roligt et af slagsen med et salg lidt under det forventede. Regnskabsmeddelelsen understreger business as usual og fremdrift. Ny direktion forventes i løbet af 2026. Fornuftige tal uden kortsigtet at få investorerne til købstasterne. Opjustering blev af investorerne karakteriseret som en enkeltstående egenkapitaleffekt. Korrekt.

AMBU: 4
Nedjustering uden kurseffekt

(Q4-karakter:4↑)

AMBU nedjusterer efter deres Q2, forventningerne til hele året. AMBU “noget” skuffende i årets andet kvartal. Omsætningen voksede med 7,3%, hvor der var forventet 9,7% i vækst.

Endoskopi vokser med 13,8% (14,5 forventet). A&PM falder med 2,5%, hvor der var forventet en tilsvarende vækst på 2,5%. Samlet betyder det, at AMBU nedjusterer forventningerne til helårsvæksten fra 10-13% til 10-12%. Det er en nedjustering på under et procentpoint i midtpunktet. Altså reelt en moderat nedjustering.

Formildende aktietilbagekøb
AMBU initierer et aktietilbagekøb på 300 mio. Det giver alt i alt god mening. Prisfastsættelsen er gået fra astronomisk til “højere eller moderat”. Nedjusteringen gør ondt. Cash flow er stadig stærk og det samme gælder balancen. En nedjustering er sjældent af det gode. Denne er alt i alt mindre, og de “ydre/indre” omstændigheder (prisfastsættelse, kapitalisering, etc). burde være formildende.

Jyske Bank: 4
Fornuftigt, men ikke lige så prangende som de seneste år

(Q4-karakter:10↓)

Jyske Banks regnskab var omtrent som forventet. Der er mindre afvigelser på enkelte poster, men ikke noget som bør give anledning til hovedbrud. Nettorenterne falder omtrent som forventet lidt mere end 3%. Derimod stiger gebyrer og provisioner noget mere end ventet.

Samlet er nettorenter- og gebyrer med pil op i forhold til forventningerne. Basisomkostningerne er 2% under det forventede. Øvrige tal er mere eller mindre på niveau med konsensus.

Jyske Bank har leveret den ventede indtjeningstilbagegang. De fastholder forventninger om en nettoindtjening på 4,3-5,1 mia. for hele året. De har styr på omkostninger, styr på kunderne og på kapitaliseringen. Alene vurderet kortsigtet mangler der lidt kursmæssig x-faktor.

AL Sydbank: 4
Under den vanlige sikre standard

(Q4-karakter:7↑)

Sydbank har ikke kun over de seneste år leveret meget solidt. Også overgangen til fusionsbanken AL Sydbank har haft medvind. Omkostningerne er blevet tilpasset, og funktioner som ikke passer ind i den fortsatte bank, er blevet nedlagt. Tilsammen har det gjort Sydbank til en analytikerfavorit. Det er godt, når det går den rigtige vej og op. Når resultaterne ikke helt matcher, og forrentningen af egenkapitalen med 11,8% ligger for langt fra det, som investorer og analytikere har regnet på og med, takseres det til en kursnedgang. Nuvel, der var ekstraordinære faktorer i tallene, som ikke gentager sig. Ikke desto mindre efterlader kvartalet AL Sydbank lidt ringere, uanset, end forventet. Svageste C25-bank præstation.

02

Coloplast: 02↑
Skuffende nedjustering drevet af Kerecis

(Q4-karakter:02↓)

Coloplast leverede en ny skuffelse. Et par uger før planlagt, nedjusterede de forventningerne til hele 2026 efter blot halvdelen af deres regnskabsår, efter at tilkøbet Keresis ikke har leveret det som var håbet.

Selve afvigelserne for kvartalet er moderate totalt set. Ses der bort fra Kerecis, som i forhold til forventningerne og købsprisen har udviklet sig katastrofalt, er tallene fornuftige.

Udfordringen i investeringscasen er, at Kerecis var udset til at være en vækstmotor, at den trækker ROIC ned og at Coloplast som følge heraf nedskriver goodwill med 3 mia. til 6 mia. fra købsprisen på 9 mia. Stort set hele købsprisen var goodwill dengang. Den organiske vækst i kvartalet blev på 6% mod forventet 6,5%.

For helåret nedjusteres forventningerne til en organisk vækst på 5-6% mod tidligere 7%. I DKK går forventningerne til 3% vs 4% vækst. Afkast af den investerede kapital nedjusteres til 15% mod tidligere 16%.

00

GN Store Nord: 00
Hvis kronjuvelen er solgt hvad så med resten?

(Q4-karakter:4)

Hearing leverede i kvartalet en 9%-omsætningsvækst med tilfredsstillende margin. Hearing er stjernen. Ikke kun for GN, men også i sektoren, hvor tallene sammen med Demants trading update indikerer, at sektoren er ved at genvinde sit salgsmomentum.

GN tager en hensættelse på 750 mio. for at adressere de “strandede” overhead omkostninger, som bliver tilbage efter salget af Hearing til Amplifon. Årligt drejer det sig om 200 mio. i besparelser fra og med 2027

Gaming leverede let skuffende med en negativ vækst på 1%. Entreprise klarede sig godt overseas, men skuffende i EMEA. Samlet set blev det til en vækst på minus 5%

Det fremadrettede
GN Store Nord nedjusterer sine vækstforventninger for de fremadrettede aktiviteter eksklusive Hearing fra 2-8 % til 0-6%. De forventer stadig 7-13% vækst i Gaming og mindre i Entrepris (-3 – + 3)%

GN Store Nord har solgt sin juvel, og modtager 17 mia. i kontanter og Amplifon aktier. Lidt mere rent faktisk, fordi Amplifon-aktien aktuelt er steget i forhold til tildelingstidspunktet. Hearing udvikler sig godt, og der kommer formentlig en positiv differencebetaling med hensyn til den indtjening for 2026, som bliver ganske betydelig.

GN har et eksekveringsproblem. Gaming sælger og performer stadig for lidt og entreprise divisionens udvikling er skuffende. Det handler enten om produktudbud og/eller om ledelse og eksekvering? Skyldes forskellen mellem de optimistiske toner som ledelsen fortsat mener vil præge den resterende del af 2026, de “sidder to med fem ugers salgsdata fra Q2, som tilsiger, at muligheden for en positiv overraskelse i indeværende kvartal er bedre end skeptikerne tænker?

Per Hansens karakterbog

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Lyt til Investeringspodcasten

Novo Nordisk er steget 30% på relativ kort tid – men hvad ligger bag stigningen? Hør også om DSV’s AI-gevinster frem mod 2030, Genmab-kursfald, høje oliepriser samt meget mere i ugens afsnit af Investeringspodcasten.

00:00 Intro
01:01 Olieprisen
04:31 Genmab i kursfald
09:15 Lundbeck
13:21 Bavarian Nordic
18:30 Novo Nordisk comeback?
24:14 DSV vs Amazon

Hvis du tidligere har haft din pensionsordning et andet sted, har du sikkert været vant til, at den blev investeret automatisk. Men når din pension er flyttet til Nordnet, er det dig selv, der står for at investere den. Heldigvis har vi gjort det nemt for dig, så du med et enkelt klik kan investere den i noget, der passer til dig.

Når du vælger, hvad din pension skal investeres i, bør du starte med at tage stilling til din tidshorisont og risikoprofil. Det kan du gøre ved at stille dig selv spørgsmålet, hvor lang tid er der, til jeg skal på pension? Hvis der er lang tid til, kan du typisk tåle at tage højere risiko. Hvis der er få år tilbage, plejer man for det meste at investere med lavere risiko. Hvordan du vælger at investere er helt op til dig selv.

Lad ikke din pension stå kontant

Det er vigtigt at du løbende husker at investere din pension. Når inflationen stiger, taber dine penge værdi – medmindre du investerer dem.

Figuren her viser, hvorfor det er vigtigt at investere din pension. I eksemplet kan din opsparing give dig 2.163.261 kroner mere, når den er investeret, sammenlignet med, når den står kontant. At investere sin pension giver dig både et afkast og modvirker, at din opsparing bliver spist af inflation.

Hvordan investerer jeg min pension?

At investere sin pension på Nordnets platform fungerer på samme måde, som når du køber aktier eller investeringsfonde på dit aktiedepot eller aktiesparekonto.

1. Vælg, hvad du gerne vil investere i.
2. Find ud af, hvor meget du gerne vil investere.
3. Vælg hvilken konto, du vil investere på.
4. Afgiv en købsordre.
   
   I dette eksempel køber man for 1000 kroner i Nordnet One Balance på en ratepension.

Kilde: Nordnet. Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast.

Hvad kan jeg investere min pension i?

Vi har et bredt udvalg af værdipapirer, som du kan investere din pension i. Du har blandt andet mulighed for at handle aktier, obligationer, investeringsforeninger, fonde og ETF’er.

Men hvis du foretrækker en lettere løsning, hvor din opsparing bliver investeret bredt i både aktier og obligationer, tilbyder vi også det, der hedder Nordnet One. Her får du samme type investering som et pensionsselskab typisk ville placere dine penge i.

Med Nordnet One kan du nemt tilpasse din risiko. I stil med det du måske kender fra en traditionel pensionskasse, kan du vælge mellem lav, middel eller høj risiko – vi kalder dem ‘Nordnet One Forsigtig’, ‘Nordnet One Balance’ og ‘Nordnet One Offensiv’.

Med Nordnet One betaler du 0 kr. i kurtage og blot 0,50% i årlige omkostninger. For at gøre det ekstra nemt, kan du tilknytte en månedsopsparing til din pensionskonto – så bliver dine overførsler automatisk investeret hver måned i den Nordnet One-fond, du har valgt.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Euforien i aktiemarkedet er til at få øje på i disse dage. De store globale bekymringer på den internationale scene ser ud til at være glemt for en stund, og investeringslysten spreder sig til store dele af markedet. Men de store stigninger, der har fundet sted gennem det seneste stykke tid, giver også investorerne noget at forholde sig til.

Frank Hvid

Med sin brede erfaring inden for finans- og investeringsverdenen giver Frank Hvid sit take på både samfundsforhold, nationaløkonomi og finansudvikling. Han holder også skarpt øje med den teknologiske udvikling, og hvor den fører os hen.

På den ene side slår det globale aktiemarked rekorder lige nu og synes ligesom verdensøkonomien at kunne overvinde alle problemer og undgå recessioner. Især fordi der lige nu foregår tre samtidige investerings-booms i hhv. AI, forsvar og grøn omstilling, som overtrumfer den væksthæmmende og inflationsdrivende effekt af et lukket Hormuzstræde og stigende råvarepriser.

På den anden side er der rekordhøje analytikerforventninger til virksomhedernes indtjeningsevne de næste 12, 36 og 60 måneder og en så høj prisfastsættelse af aktier, at det historisk altid har betydet meget lave langsigtede afkast efterfølgende.

Hvad skal man gøre som investor?

Fortsætte uanfægtet? Sænke sin nuværende andel af aktier for at låse noget profit fast? Eller hvis man står udenfor og vil i gang med at investere, så vente i forventning om, at nu kommer perioden med de dårlige afkast?

Dilemmaet ser vi tydeligt afspejlet blandt de globale investorer. BlackRock, én af verdens største investorer, ser stadig optimistisk på afkastmulighederne på aktier trods den usikre geopolitiske situation, verden befinder sig i. Mange andre finanshuse både i USA og Europa ser også optimistisk på fremtiden for aktier.

Omvendt har verdens måske mest kendte investor, Warren Buffett, og hans selskab Berkshire Hathaway gået ned i antallet af aktier i snart to år, og de har historisk mange penge parkeret i obligationer eller på en bankkonto. Et klart signal om, at de er blevet mere skeptiske over for den pris, vi lige nu betaler for aktier.

Historisk har det været sådan, i hvert fald i USA, at det har givet lige så gode afkast, om du købte aktier, når markedet var i ”all time high” end på alle mulige andre tidspunkter. Så der er intet i empirien, der tilsiger at vente med at investere, hvis man har pengene til det, bare fordi markedet er i rekord.

Men så er spørgsmålet, om den rekordhøje pris, man betaler for virksomhedernes overskud lige nu, bør få en til at ændre sine investeringer? Målt på typiske mål for prisfastsættelsen af aktier som price/earnings, EV/EBITDA, Shiller P/E, kurs/indre værdi, aktiemarkedets værdi som procent af BNP osv. er der ingen tvivl om, at vi er på et af de højeste niveauer nogensinde.

Data fra JP Morgan Asset Management, én anden af verdens allerstørste investorer, viser tydeligt, at når det er tilfældet, så bliver afkastet de næste 10 år meget lavt. Mange andre analyser underbygger den konklusion.

Tematisk og taktisk: Tre booms – jeg går med det grønne

Som skrevet indledningsvis, er der en voksende vækstoptimisme blandt investorerne pga. tre investeringsbooms. Det ser man i form af milliardstore investeringer indenfor AI, forsvar og grøn omstilling.

De tre booms gavner eksponerede virksomheder helt enormt. Det gør, at aktiver der gavnes af et makroscenarie vi kalder et inflationært boom – højere global vækst og inflation – lige nu er i medvind på markederne.

Lige nu viser forsvarsaktier nogle kortsigtede svaghedstegn i markedet, bl.a. pga. fremkomsten af billige og meget effektive droner, der har vist deres værd i både krigen i Ukraine og Mellemøsten og stillet spørgsmålstegn ved brugbarheden af enormt dyre store våbensystemer.

Tech-giganternes netop aflagte Q1-regnskaber afslørede opjusterede investeringsplaner, når det gælder AI. Derfor lever AI-boomet i bedste velgående. Jeg er dog noget tvivlende over for holdbarheden, især i USA. En stor del af væksten i de kommende år skal komme fra ordrer fra to endnu ikke-profitable selskaber, OpenAI og Anthropic. Deres forventede ordrer udgør halvdelen af ordrebogen hos Microsoft, Alphabet, Oracle og Amazon. En billigere og mindre risikabel eksponering kan i stedet fås via asiatiske tech-selskaber, fx. kinesiske tech-selskaber.

Af de tre booms synes jeg derfor lige nu, at den grønne omstilling er mest interessant. Renewable Energy-temaet understøttes af den globale geopolitiske uro, hvor selvforsyning er det nye buzzword i alle regeringer rundt om på kloden. Det øger efterspørgslen efter netop produkter og løsninger som virksomheder indenfor dette tema leverer og tjener penge på. Temaet har fået ekstra luft under vingerne af Iran-krigen, men er ikke følsomt som fx. olieaktier over for hvor hurtigt eller langsomt konflikten løses.

Et inflationært boom understøtter lige nu mange globale industriselskabers indtjening, fordi de tjener godt på at være underleverandører til alle tre booms. Det samme gælder industrimetaller såsom kobber. Så at investere i industriselskaber i USA, Europa eller globalt eller industrimetaller er to andre temaer at investere efter lige nu.

Risikoen i især kinesiske techselskaber og industri-aktier er, at hvis makroscenariet skifter væk fra det inflationære boom, fx. hvis AI-boomet går kold, Iran-krigen trækker ud eller centralbankerne skruer rentebissen alvorligt på. Så vil investorerne søge mod andre typer investeringer og andre typer aktier. Men for nu synes det inflationære boom at køre videre.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Lyt til Investeringspodcasten

Novo Nordisk har leveret regnskab, og det sender aktien op. Men hvad med resten af 2026 og fremadrettet: Hansen og Larsen giver dig overblikket. Hør også om DSV’s kapitalmarkedsdag, Amazons mulige disruption, samt om regnskaber fra AMBU, Pandora og Vestas.

00:00 Intro
00:36 DSV vs Amazon
05:30 Novo Nordisk regnskab
10:37 Pandora regnskab
14:21 Vestas regnskab
15:49 AMBU regnskab
17:10 Jyske bank og Sydbank regnskab
17:43 Demant regnskab vs Amplifon
22:48 Novo Nordisk vs Eli Lilly: Hvem har den bedste pille?

Det har været et turbulent år på aktiemarkederne. USA’s politiske kurs har sendt rystelser igennem porteføljerne, Europa er pludselig interessant igen, og kunstig intelligens er gået fra at være et buzzword til at være noget, mange af jer rent faktisk bruger, når I skal træffe investeringsbeslutninger.

Det er i hvert fald, hvad I selv svarer i Investeringsundersøgelsen 2026.

Jeres tidshorisonten er steget, og det kan være gode nyheder

En af de tydeligste tendenser i årets undersøgelse er, at I er blevet markant mere langsigtede. Hvor 40 procent sidste år sagde, at I investerede med en tidshorisont på mere end 10 år, er tallet nu oppe på 50 procent.

Det tror jeg er en konsekvens af, at mange på kort sigt mærker, at uroen giver store udsving i jeres aktier. Men ser man på aktiemarkedernes historik, har kurserne bevæget sig i én retning – opad. Og holder I fast i den tilgang, kan det potentielt vise sig at være en god idé.

“Aktier giver afkast, fordi man tager en risiko. Og jo mere aktiemarkedet svinger, jo større et risikotillæg skal der være på den lange bane. Så hvis investorerne skal blive på aktiemarkedet, skal de også have sig betalt for den stigende uro. Derfor forventer jeg faktisk, at den passive, langsigtede investor kan se frem til et lidt højere forventet afkast. Ikke et lavere,” forklarer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

“Det betyder dog ikke, at vi skal forvente 10 eller 15 procent i årligt afkast. Vi befinder os globalt set på et højt niveau, og det er ikke sikkert, at vi på kort sigt har gjort os fortjent til mere end det,” lyder det videre.

Europa er tilbage på menukortet

Et andet markant skifte: Hvis I i dag skulle placere 100.000 kroner i markedet, ville I i langt højere grad vælge europæiske aktier fremfor de amerikanske.

Det er egentlig ikke fordi, USA har leveret dårlige afkast. Tværtimod har det amerikanske marked i flere år leveret de bedste afkast. Specielt hvis vi sammenligner med de danske. Men når halvdelen af verdens største økonomi pludselig fører en mere uforudsigelig politik, begynder mange at kigge sig om efter alternativer.

Kan en chatbot erstatte din rådgiver?

Et af de spørgsmål, vi var mest spændte på i år, var, hvad I egentlig synes om kunstig intelligens som investeringssparringspartner. ChatGPT og andre AI-modeller er blevet allemandseje, men er I trygge ved at bruge dem, når der står penge på spil?

Det kan I læse mere om i undersøgelsen, hvor vi også ser på jeres holdning til de såkaldte finfluencerne på sociale medier. For hvor meget vejer deres anbefalinger, og hvor stor er jeres skepsis overfor dem?

Hvad gør I, når aktien stiger – eller falder – 15 procent på én dag?

Vi har også spurgt ind til de situationer, hvor det for alvor bliver svært at have is i maven. Et godt regnskab kan sende en aktie ti procent op på få timer. Et svagt et kan sende den endnu længere ned. Men hvordan håndterer I det?

Sælger I jeres aktier og tager gevinsten? Køber I mere? Eller lukker I appen i en uge indtil det værste er gået væk?

Læs hele undersøgelsen

Investeringsundersøgelsen 2026 dækker fem hovedtemaer: politik, teknologi, strategi, markedet og psykologi. Den er bygget på 6.875 svar fra jer, og du kan dykke ned i alle resultater, grafer og analyser i den fulde rapport.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.