Hvad skal man gøre med sine investeringer lige nu?

Kan aktiefesten fortsætte i 2026, eller har de stemmer ret, der advarer om en øget risiko for et alvorligt kursfald? Få overblik over de langsigtede og kortsigtede greb, du kan tage i din investeringsstrategi
2026 har indtil videre været endnu et godt aktieår med globale aktier oppe med over 15
procent her lidt over midtvejs i september. Hvad skal man så gøre nu, hvis man overhovedet
skal gøre noget med sin portefølje? Og hvad hvis man ikke har investeret endnu?
Som i tidligere artikler opdeler jeg overvejelserne i nogle langsigtede strategiske og så nogle
mere kortsigtede taktiske overvejelser.
Figur 1: Viser udviklingen i en ETF, som følger det globale indeks MSCI World fra 1. januar 2026 til 23. september 2026. Kilde: Nordnet. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.
Langsigtede overvejelser: Gode afkast, men også højere end normal tabsrisiko
Strategisk er der især ét forhold de professionelle investorer bøvler med lige nu og har gjort
et stykke tid.
På den ene side går det godt i verdensøkonomien, hvor væksten som nævnt i tidligere
artikler drives frem af tre samtidige investerings-booms indenfor AI, militæroprustning og
energiforsyning. Og det på trods af alle de negative stød verdensøkonomien har fået de
senere år fra handelsuro, krig og stigende renter og, før det, coronapandemien.
Og når det går godt for verdensøkonomien, så giver det fremragende indtjeningsmuligheder
for mange virksomheder, stigende aktiekurser og et globalt aktiemarked, der lynhurtigt
kommer sig over de forskellige negative choks. Her i det tidlige efterår oplever vi det netop
nu med de stigende renter og oliepriser, som aktiemarkederne efter lidt turbulens er kommet
rigtig pænt henover. Det øger appetitten på at øge sin aktieandel trods højere og mere
attraktive renter.
På den anden side kan de professionelle investorer se, at risikoen for en markant
aktienedtur med tab på over 40% er taget til de seneste år. Ikke mindst fordi stadigt mere af
opturen for verdensøkonomien og aktiemarkedet drives af den samme faktor: AI-boomet.
Samtidig er aktieanalytikernes indtjeningsforventninger til de næste 5 år rekordhøje,
vurderingen af mange aktier er tårnhøj, spekulationen i aktiemarkedet via bl.a. gearede
ETF’er og lånefinansierede handler er aldrig set højere, og lige nu halter historisk mange
aktier bagefter aktiefesten.
Kort sagt så er der rigtig mange af tegnene, vi har set før de store og langvarige aktienedture
i f.eks. 1901, 1929, 1965 og 2000, som vi ser igen her i 2026. Og de fire foregående gange endte det
med aktietab på 50-80%, og det tog 13-25 år at indhente det tabte efter inflaton.
Det er investorernes helt store dilemma: Ingen ved, om det sker igen. Lige nu går det godt,
men tabsrisikoen, hvis noget går galt, er også langt højere end normalt.
L- eller V-formet scenarie?
Det var bl.a. det, Nicolai Tangen, chefen for Norges enorme oliefond var ude at advare om i
sidste måned. Her fortalte han i et interview direkte, at oliefonden ligefrem forventer det, han
kalder en L-formet aktienedtur indenfor de kommende år, dvs. en aktienedtur, hvor det tager
meget lang tid at indhente det tabte. Det er i modsætning til de sidste 15-20 år, hvor aktiekursfald er
blevet indhentet meget hurtigt, det Tangen kalder et V-formet scenarie.
Bundlinjen er, at vi i de her år med gode afkast, men også forøgede tabsrisici, virkelig skal
tænke os om som investorer mht., hvor meget risiko vil vi løbe i vore porteføljer. Oliefonden
er ekstremt langsigtet og fastholder derfor en høj aktieandel trods den i deres øjne høje
risiko for et L-formet scenarie.
Har man som privat investor ligesom oliefonden en lang horisont, skal man måske ikke gøre
noget ved sin portefølje og andelen af aktier. Dog bør man alligevel lige mærke efter,
hvordan man vil have det, hvis aktierne pludselig falder med 30-40% eller mere og ikke bare
indhenter det tabte på kort tid. Er det ok, så er alt fint. Hvis ikke, så overvej at sænk risikoen.
Det kan man gøre på flere måder, f.eks. ved at købe flere investeringsforeninger eller ETF’er
med:
Danske obligationer (beskytter i et deflationært scenarie)
Eksponering til en bred skare af råvarer (beskytter i et inflationært scenarie)
Ligevægtet verdensindeks for aktier (mindre eksponeret til AI-boomet, dvs. mindre
koncentrationsrisiko)Defensive aktier, dvs. mindre konjunkturfølsomme selskaber indenfor f.eks. sundhed og
føde- og drikkevare
Nogle få input om mere kortsigtede investeringsidéer og -temaer
Til slut blot et par enkelte mere taktiske, dvs. kortsigtede, overvejelser og idéer baseret på input fra nogle af de professionelle investorer, jeg igennem en lang karriere i finanssektoren har lært at sætte størst pris på. Vær opmærksom på, at det taktiske billede kan ændre sig på få dage og uger, hvilket bl.a. skete i foråret med det grønne Clean Energy-aktietema, jeg anbefalede at se nærmere på. Aktierne steg flot, men så ændrede signalstyrken sig pludseligt få uger senere til det mindre positive.
Så de kortsigtede idéer bør ikke vægte særlig meget i ens samlede portefølje, hvor de strategiske overvejelser er langt de vigtigste.
Her er situationen lige nu:
Makroøkonomisk
Vi er fortsat i et inflationært boom, dvs. et makroscenarie med god vækst, men også stigende inflationspres og renter og centralbanker på krigsstien med renteforhøjelser for at tøjle inflationen. Men også hvor den stagflationære risiko er tiltagende fra den fortsatte konflikt mellem USA/Israel og Iran og krigen i Ukraine og deres forstyrrelser af de globale forsyninger med vigtige råstoffer. Stigende renter vil også om 6-9 måneder svække væksten.
Obligationer
Obligation har fået en del kursklø de seneste år pga. de stigende renter, men de højere renter gør dem omvendt også stadigt mere attraktive. De kortsigtede modeller står dog stadig på negativ, dvs. de signalerer risiko for yderligere pres opad på renterne
Aktier
Makroscenariet gavner især de cykliske og tech-eksponerede aktier, men højere renter og en fladere rentekurve er ikke så godt for f.eks. bankaktier trods deres cykliske natur. Mange industri- og forbrugsaktier har det heller ikke så godt i de her uger, så investorerne signalerer noget vækst-nervøsitet. Vil man beskytte sig mod uroen i Mellemøsten, er de traditionelle sorte olie- og gasaktier en oplagt mulighed, alternativt Clean Energy-ETF’er, der dog lidt overraskende ikke har været så sprudlende trods markant højere fossile brændstofpriser.
Kobberminer, pga. den globale efterspørgsel efter kobber, sundhed og Brasilien er andre interessante temaer. Sidstnævnte marked er præget af mange billige og interessante selskaber, men også af høj kortsigtet politisk risiko pga. præsidentvalget i oktober
Vil man ikke direkte eksponere sig endnu mere til AI-boomet og de tilhørende aktier, så er software-aktier fortsat en god mulighed med positive signaler om, at investorerne har overvurderet den negative effekt af AI på sektoren.
Råvarer
Et inflationært boom-makroscenarie er positivt for mange råvarer, især kobber, og energi, mens det er mere blandet for f.eks. ædelmetaller som guld. Historisk har guld reageret negativt på højere realrenter, men den sammenhæng er helt røget de seneste år pga. den geostrategiske efterspørgsel efter guld fra f.eks. Rusland, Kina og Indien. De seneste rentestigninger har dog taget noget af signalstyrken fra guld, så jeg afventer med yderligere køb udover det, jeg har som langsigtet strategisk position;
Krypto
Jeg har ingen stærk holdning til aktivklassen, men kortsigtede taktiske modeller er rigtig positive i de her uger trods stigende renter og øget politisk modvind i USA, hvilket må siges at være imponerende;
Europæiske aktier og forsvarsaktier, nogle af favoritterne blandt danske private investorer, er blandt de temaer der lige nu ikke skinner så positivt igennem. Clean Energy det samme. Men igen, det er de helt kortsigtede signaler, der på kort tid hurtigt kan ændre sig.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.


