Om Astrid Gram Nielsen

Denne artikel er skrevet af Astrid Gram Nielsen, der er økonom i Maj Invest og beskæftiger sig med global makroøkonomi og koblingen til finansmarkederne.

Amerikanske aktier har i lang tid leveret stærk indtjeningsvækst, dollaren har været stærk, og mange investorer har foretrukket likviditet og stabilitet frem for større usikkerhed, som emerging markets har været et billede på. Men flere globale faktorer indikerer, at der er ved at ske et skifte.

Her er fem forhold, der peger på, at billedet kan være ved at ændre sig.

1) Kapital kan flytte sig

Emerging markets har længe handlet med en rabat i forhold til USA og andre udviklede markeder. Udviklingen har været drevet af forhold som svagere institutioner og større politisk usikkerhed.

Men den relative forskel kan være blevet mindre.

I USA er tilliden til flere centrale institutioner kommet under pres, mens flere emerging markets-lande har gennemført reformer, der styrker institutionerne. Et eksempel på dette er Korea, hvor lovgivningen er blevet mere investorvenlig.

Udviklingen kan betyde, at globale investorer i større grad vil rette fokus mod emerging markets. Der er allerede indikationer på dette, da aktierne i emerging markets siden begyndelsen af 2025 har leveret bedre afkast end det globale aktiemarked.

Denne udvikling er dog historisk stærkt knyttet til udviklingen i den amerikanske dollar, og den aktuelle styrkelse af dollaren kan svække den relative tiltrækning til EM.

Emerging markets er begyndt at klare sig bedre i forhold til udviklede markeder

Note: Indeks 100 = 05.01.2001. Angiver den relative udvikling i totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i kroner for MSCI EM vs. MSCI World. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

2) Væksten i emerging markets er bredt funderet

Et af de stærkeste argumenter for emerging markets lige nu er, at væksten ikke kun er høj, men også bredt funderet.

I 2026 forventes 65 pct. af EM-universet at have en BNP-vækst over 4 pct. Ser man på et vægtet gennemsnit, ligger væksten på 3,6 pct. mod 2,4 pct. i USA. Men det mest interessante er, at væksten kommer fra en bredere del af universet og ikke kun fra et enkelt dominerende marked.

Samtidig øger det sandsynligheden for, at fremgangen slår igennem i selskabernes indtjening på tværs af markeder. Det giver et stærkere fundament, end hvis væksten alene var drevet af Kina eller et par store råvareøkonomier.

Det er dog vigtigt at påpege, at den aktuelle krig i Mellemøsten kan svække vækstudsigterne globalt og derfor også i EM-landene. Særligt de lande, der er meget afhængige af energiimport via Hormuzstrædet, er udsatte.

Solid økonomisk vækst på tværs af EM-landene

Note: BNP-vækstestimaterne er fra IMF, med undtagelse af Taiwan, hvor data stammer fra Bloomberg. Kilder: Bloomberg, iShares og IMF.

3) Kina er blevet en højteknologisk produktionsplatform

Dele af emerging markets er ikke længere kun et sted for billig produktion. Særligt Kina har bevæget sig op i værdikæden og spiller i dag en større rolle i avanceret industri og teknologi.

Det skyldes ikke kun lavere omkostninger. Det skyldes også skala, automatisering og målrettede investeringer i industriel kapacitet. Det har styrket Kinas position på en række områder, hvor produktionsevne, kvalitet og hastighed er afgørende.

Når en større del af den avancerede produktion ligger i EM, vil en større del af indtjeningen og værdiskabelsen naturligt tilfalde EM-selskaber.

4) Råvarepriser betyder mere for EM end for udviklede markeder

I 66 pct. af vækstlandene udgør råvarer over 60 pct. af vareeksporten. Når råvarepriserne stiger eller falder, påvirker det derfor også vækstlandenes valuta, handelsbalance og de indenlandske investeringer. Derfor får bevægelser i råvarepriser ofte større betydning for vækst og selskabsindtjening i EM end i udviklede markeder.

Det er relevant nu, da flere centrale råvarepriser er steget markant siden starten af 2025. Det gælder blandt andet guld, sølv, kobber, aluminium, nikkel og uran.

5) AI-investeringer gavner også EM

Som en krølle på halen er AI-historien også aktuel i emerging markets.

Flere af de vigtigste selskaber i AI’s værdikæde ligger i emerging markets. Selskaber som Samsung og SK Hynix er blandt de førende producenter af avancerede hukommelseschips, mens TSMC er den dominerende producent af de mest avancerede chips globalt. Det betyder, at en del af den stigende efterspørgsel fra AI også løfter indtjening og aktivitet i EM.

Det kan gøre EM-aktier mere interessante, fordi de dermed potentielt får støtte fra en teknologibølge, som ser ud til at blive langvarig. AI driver ikke kun de amerikanske platformselskaber, men også efterspørgslen efter den hardware og produktionskapacitet, som flere asiatiske EM-selskaber leverer.

Kursfremgangen på de asiatiske aktiemarkeder, som AI-bølgen har været med til at drive, har dog også givet anledning til gevinsthjemtagning, idet uroen på de finansielle markeder er tiltaget, og investorer har nedbragt risikoeksponeringen. Derfor har vi set en tilbagegang for bl.a. de asiatiske AI-aktier siden krigens begyndelse.

Kursudvikling for amerikanske vs. asiatiske AI-virksomheder

Note: Indeks 100 = 01.01.2020. Viser kursudviklingen i et ligevægtet indeks bestående af de fem største AI-virksomheder i hhv. USA og Asien målt i dollar. USA omfatter NVIDIA, Alphabet, Microsoft, Amazon og Meta, mens Asien omfatter TSMC, Samsung Electronics, Tencent, Alibaba Group og SK Hynix. P/E angiver et ligevægtet gennemsnit af virksomhedernes P/E-ratio, der måler pris i forhold til forventet indtjening over de næste 12 måneder. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Alt i alt er der lige nu en række udfordringer for emerging markets, men der er også strukturelle drivkræfter, der understøtter et fortsat potentiale.

Væksten er flere steder højere og bredere funderet end i de udviklede markeder, prissætningen er relativt mere attraktiv, og flere EM-lande står stærkt inden for både råvarer og de dele af den globale teknologiproduktion, som nyder godt af den voksende AI-efterspørgsel.

Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om afdelingerne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.
Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest. Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation. Informationen findes på majinvest.dk.

Den mest populære fond på listen er Nordnet One Offensiv, som investerer i både aktier og obligationer. En stor andel af kunder har denne fond i deres pensionsdepoter, hvilket kan forklare dens popularitet. Når vi går videre på listen, er både globale og danske investeringsfonde meget eftertragtede. Selvom danske aktier har klaret sig dårligst i 2026 sammenlignet med resten af verdensmarkedet, er det stadig almindeligt at investere i det land, man kommer fra.

Sammenlignet med udgangen af 2025, så er teknologi-sektoren blevet mindre populær, mens interessen for Emerging Markets kun er vokset. Teknologisektoren, som tæller store selskaber som Nvidia og Broadcom, har i den seneste tid været presset af den globale usikkerhed. Det skyldes især, at mange af disse selskaber befinder sig i den høje ende af risikoskalaen, hvilket gør dem særligt følsomme i urolige tider. Når oliepriserne samtidig stiger, presses selskabernes produktionsomkostninger op, og denne kombination af høj risiko og faldende marginer får ofte investorer til at søge mod andre markeder.

Når hverken USA eller teknologisektoren leverer det ønskede afkast, kan det derfor give mening for at rette blikket mod andre markeder såsom Emerging Markets.

Data er trukket 30. marts 2025. Kilde: Nordnet.

Tendenserne er lignende, når vi kigger på de mest populære ETF’er. Det er dog bemærkelsesværdigt, at VanEck Defense UCITS ETF sniger sig ind på listen. Forsvarsaktierne oplevede en markant stigning i løbet af 2025, og denne sektor har også vist de bedste resultater på denne top 10-liste, når man ser på kursudviklingen. Gennem de seneste måneder har man set en tendens til, at investorerne flytter fokus fra det amerikanske S&P 500-indeks mod netop de europæiske markeder. Det skyldes blandt andet, at Europa i øjeblikket opleves som en mere stabil havn, der ikke i samme grad som USA har været påvirket af den globale usikkerhed.

Data er trukket 30. marts 2025. Kilde: Nordnet.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Frank Hvid

Med sin brede erfaring inden for finans- og investeringsverdenen giver Frank Hvid sit take på både samfundsforhold, nationaløkonomi og finansudvikling. Han holder også skarpt øje med den teknologiske udvikling, og hvor den fører os hen.

Flere artikler af Frank Hvid

I december skrev jeg om, hvilke langsigtede og kortsigtede overvejelser man burde gøre sig med sin portefølje på vej ind i 2026. Siden er der sket rigtig meget, så det er på sin plads med en opdatering.

Tre typer investorer – er det på tide at vægte ned i USA?

Ser man alene på sammensætningen af forskellige aktieporteføljer, så deler investorerne sig meget forsimplet i tre grupper:

Gruppe et har i mange år opnået solide afkast, mens gruppe to har leveret endnu højere afkast og nydt bred anerkendelse. Gruppe tre har indtil for nylig været skeptisk, noget, der i teorien kan være forståeligt, men som i praksis har resulteret i svage afkast over længere tid.

Sidste år begyndte udviklingen dog at ændre sig, og tendensen er blevet forstærket i år: Amerikanske aktier halter markant efter ikke-amerikanske, og det samme gælder de store MAG-7-aktier. Flere investorer overvejer nu, om de skal tage springet og satse på gruppe tre.

Min holdning har i flere år været, at gruppe tre de næste 5-10 år med stor sandsynlighed vil opleve de klart højeste afkast.

Det mener jeg stadig, og der er flere grunde til det.

For det første er amerikanske aktier prisfastsat på et allerede rekordhøjt niveau. At de samtidig skal fortsætte med at øge deres indtjening markant mere end resten af verdens aktier de næste fem år, kan blive en udfordring.

For det andet er aktier i resten af verden, særligt i emerging markets, begyndt at øge deres indtjening hurtigere end de amerikanske selskaber. Samtidig kan Trumps politik svække tilliden til USA som handelspartner. Det kan få andre lande til at søge nye alliancer, gøre sig mere uafhængige af USA og få forbrugere i resten af verden til i højere grad at vælge amerikanske produkter fra.

Det kan påvirke amerikanske virksomheders indtjening i de kommende år, blandt andet inden for våbenindustrien, cloud computing, fødevarer, mode og turisme.

Derudover er der en risiko for, at USA og mange af de store techgiganter overinvesterer i AI, hvilket kan presse deres vækst og indtjening frem mod 2030.

Derfor er min plan fortsat at indrette aktieporteføljen efter gruppe tre og altså vægte markant ned i amerikanske aktier og op i aktier fra Europa, Japan og Emerging Markets. Men også inddrage small cap-aktier mere. De viser også bedre indtjeningsevne nu end set længe. Der findes både investeringsforeninger og ETF’er, der giver eksponering til small cap-aktier.

Kortsigtede investeringsidéer og fokus på råvarer

Til slut blot et par enkelte mere taktiske, dvs. kortsigtede overvejelser. Vær opmærksom på, at det taktiske billede kan ændre sig på få dage og uger, så idéerne bør ikke vægte særlig meget i ens samlede portefølje, hvor de strategiske overvejelser er langt de vigtigste:

Generelt: Makrobilledet har været rigtig positivt i en længere periode med lavere inflation og pæn vækst. Men nu tegner der sig et mindre positivt billede for de kommende måneder: Lidt mere tvivl om væksten, lavere inflation kortsigtet, hvilket er positivt, men mere usikkert på 6-12 måneders sigt. Det taler for mindre risikotagning og at forfølge færre kortsigtede idéer;

Aktier: Voksende volatilitet er også et signal om, at begrænse risikotagningen. Energiaktier er de seneste måneders store nye vindere og screener fortsat positivt på mange parametre. Mange investorer er stadig underinvesteret, men holder sig forståeligt væk af bæredygtighedshensyn.

Obligationer: De kortsigtede modeller peger i retning af lavere renter i den kommende tid, så det burde give bedre afkast, men signalerne ændrer sig hele tiden og er ikke særligt stabile, så ikke noget der giver anledning til nogle kortsigtede ændringer.

Råvarer: Øget volatilitet har mindsket min allokering ned mod min langsigtede strategiske vægt fra en markant overvægt. Jeg fastholder en overvægt i mineselskaberne (guld, sølv, platin m.fl.), der fortsat indregner markant lavere råvarepriser i aktiekurserne end de gældende markedspriser.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

I weekenden blev skatten på din aktiesparekonto nemlig trukket, og i mandags havde du mulighed for at indbetale skatten. Det har jeg skrevet mere om her:

Nå, lad os springe ud i det!

Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, så spørg vores brevkasse. Vi svarer på alt om privatøkonomi eller investering, du kan læse meget mere via knappen her:

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Mangler du inspiration til, hvilke aktier og investeringsfonde du skal investere din pension i, kan du se de mest populære valg blandt vores kunder i vores toplister nedenfor.

Mest populære aktier til pension

Danske aktier er populære på pensionsdepoterne. Ikke overraskende er Novo Nordisk i top, som den aktie flest har investeret i. Og det er på tværs af aldersgrupper, som vi ser nærmere på længere nede i artiklen.

Selvom forventningerne til Novo Nordisk og selskabets aktiekurs har svinget meget det seneste år, er det stadig en dansk darling med mere end 16.600 investorers forskel ned til nr. to på listen: Vestas med 5.412 ejere på et pensionsdepot.

To udenlandske tech-aktier har også en plads på toplisten: Den amerikanske chipgigant NVIDIA indtager en tredjeplads, mens Microsoft er den femte mest ejede aktie.

Mest populære investeringsfonde til pension

På toplisten over de mest købte investeringsfonde – ETF’er, fonde og investeringsforeninger – finder vi det store verdensindeks iShares Core MSCI World UCITS, der er den ETF hos os, som flest har valgt til deres pensionsdepot.

Men udover global eksponering er der ligesom ved aktierne også et “home bias” blandt de valgte fonde: Den mest populære fond er vores egen Nordnet Danmark Indeks A, der med et fokus på det danske marked følger OMX Copenhagen 25 ESG Responsible Index (OMXC25ESG). Indekset omfatter kun selskaber, der opfylder særlige bæredygtighedskriterier på det danske aktie- og obligationsmarked.

Sådan investerer andre på din alder

Kigger vi nærmere på, hvilke aldersgrupper der har investeret i de forskellige populære aktier og investeringsfonde, ser vi, at investeringsfondene er mere populære blandt vores yngre kunder, som især har en præference for eksponering mod den globale tech-sektor. De ældre aldersgrupper udgør en større andel af ejerne i aktierne – og vælger især de danske aktier til.

Hvad investerer du i?

Mangler du inspiration til, hvad du skal investere din pension i, kan du også udforske vores inspirationslister med aktier og investeringsfonde inden for forskellige temaer:

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Få mere ud af udbyttet gennem geninvestering

Hvis du gerne vil have dit udbytte til at arbejde for dig og få mere ud af din formue på længere sigt, er der nogle detaljer, du bør kende. Lad os regne lidt på, hvad det kan blive til over tid.

I grafen herunder ser vi et eksempel på en opsparing på 100.000 kr. Der er ingen løbende indbetaling, et årligt afkast på 5% og en årlig udbyttebetaling på 2% af formuen, som der skal betales 27% i udbytteskat af.

Kilde: Egen tilvirkning. Viser udviklingen efter udbytteskat, men før realisationsbeskatning. Historisk afkast er ikke garanti for fremtidigt afkast.

Hvis du som investor har brug for udbytterne løbende, skal du ikke geninvestere dem. Det ændrer naturligvis det samlede billede, for så vil formuen arbejde mindre for dig og over en længere årrække, vil du få mindre ud af at geninvestere dine udbytter.

Eksemplet herover tager ikke udgangspunkt i realisationsskat, når investeringerne sælges.

Hvordan geninvesterer jeg?

Ønsker du at geninvestere dit udbytte, skal du huske selv at gøre det. Hos Nordnet tilbyder vi ikke automatisk geninvestering af udbytter, men det er heldigvis ret nemt at gøre selv. Det kan f.eks. være ved brug af en månedsopsparing, hvor det udbetalte udbytte kan indgå i den næste investering og dermed blive geninvesteret – helt uden kurtage.

Hvis du allerede har en månedsopsparing, bør du være opmærksom på, at det kan være nødvendigt, at du justerer det beløb, du har sat din månedsopsparing til at handle for, hvis du vil være sikker på, at den får investeret for alt det, du har fået udbetalt i udbytte.

Bemærk derfor også, at hvis du har en månedsopsparing tilknyttet dit depot, og du ikke ønsker, at dit udbetalte udbytte skal geninvesteres, så skal du sørge for at flytte pengene, inden den månedlige handel via din månedsoparing igangsættes. Alternativt kan du ændre beløbet på din månedsopsparing eller sætte den på pause.

Hvorfor falder kursen på udbyttedagen?

Når udbytterne udbetales, er det investeringsforeningerne, der skal udbetale dem til investorerne. Enten som følge af, at der er realiserede gevinster ved salg af beviser i investeringsforeningen, eller fordi de underliggende selskaber udbetaler udbytte. Når udbyttet udbetales, vil kursen på investeringsforeningen derfor falde.

Det giver mening, fordi investeringsforeningens samlede kapital falder, når den udbetaler udbytterne. Man kan tænke lidt på det, som at “kagen bliver delt op i flere stykker” og delt ud til investorerne. Det er med andre ord dine egne penge, du får udbetalt.

Eksempelvis betyder det, at hvis dit investeringsbevis er 120 kr. værd pr. styk, og der udbetales 10 kr. i udbytte, så bør værdien af dit investeringsbevis falde til 110 kr. Til gengæld har du modtaget 10 kr. kontant før udbytteskat. Det er den samme størrelse på kagen, dog delt op i flere stykker.

Vær opmærksom på, at der altid betales udbytteskat af udbytte fra danske investeringsforeninger.

Mangler du inspiration til, hvordan du kan genaktivere dit udbytte?

Hvis du er på udkig efter, hvordan du kan genaktivere dit udbytte, har vi her samlet nogle bud på, hvor du kan finde inspiration:

Nordnets syv indeksfonde giver dig mulighed for at investere bredt og billigt i aktiemarkedet, uden at du skal betale kurtage. Indeksfondene er akkumulerende (betaler ikke udbytte, men geninvesterer udbyttet for dig i fonden), og du skal derfor ikke tænke på, selv at geninvestere dine udbytter hvert år.

Nordnet One er en oplagt mulighed, hvis du leder efter fonde med en blanding af aktier og obligationer, hvor risikoen spredes, og hvor udbyttet automatisk geninvesteres.

Du kan investere i Nordnets indeksfonde og Nordnet One via en månedsopsparing. På den måde bestemmer du selv størrelsen på din investering hver måned.

Find de investeringsforeninger, der passer dig

Ønsker du investeringsforeninger lave årlige omkostninger, dem med det bedste historiske afkast eller de mest bæredygtige? Via vores screener for investeringsforeninger har vi gjort det nemt for dig at få et overblik, så du kan finde de investeringsforeninger, der passer til dine behov. Her kan du ligeledes vælge filteret Fås i månedsopsparingen, for kun at se de investeringsforeninger, der kan vælges i vores månedsopsparing.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet, og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside pånordnet.dk.

Her får du svar på de 10 spørgsmål om udbytte, som Mette Harbo Bossow fra Sparindex oftest får fra investorerne.

Dette indlæg er skrevet af Mette Harbo fra Sparindex på opfordring af Nordnet Danmark.

Opdateret 29. januar 2026: Denne artikel blev udgivet første gang i 2024. Den er opdateret med udbytter, kurser og beregninger i 2026.

1. Hvorfor falder kursen på fonden, når udbyttet udbetales?

Det er et af de spørgsmål, jeg oftest møder. Mange tror fejlagtigt, at udbytte er noget, man får ’ekstra’, men desværre er det ikke tilfældet. Udbyttet er derimod en del af den samlede investering. Når regnskabsåret er gået, beregner investeringsforeningen udbytte på fondene. Når udbyttedagen kommer, sælger investeringsforeningen værdipapirer, så der er likviditet til at udbetale udbyttet. Når udbyttet går ind på investorernes konti, er den samlede investering i fonden reduceret svarende til udbyttet. Derfor falder kursen på fonden svarende til udbyttet pr. investeringsbevis. Det er så at sige dine egne penge, du får udbetalt. Og geninvesterer du ikke udbyttet, er din samlede investering reduceret.

2. Hvordan beregnes udbyttet – og hvorfor kan det være nul?

Selvom du har investeret i en udbyttebetalende fond, er du ikke garanteret udbytte hvert år. Investeringsforeninger er underlagt regler for, hvordan udbytterne skal beregnes. En fonds udbytte består primært af to elementer: Udbytter eller renter fra de underliggende værdipapirer (den del er relativt stabil fra år til år), og realiserede kursgevinster eller tab fra fonden. Hvis et værdipapir i en fond sælges med gevinst, skal gevinsten udbetales. Størrelsen af gevinsterne kan variere betydeligt fra år til år. Er der et år realiseret flere kurstab end gevinster, skal kurstabet modregnes udbytterne fra de underliggende værdipapirer. Derfor kan der være år, hvor udbyttet er nul. Der kan være år med faldende kurser, men hvor der udbetales et højt udbytte – og omvendt år med stigende kurser, hvor udbyttet er nul.

3. Hvem er berettiget til at få udbetalt udbytte?

Alle investorer, der ejer beviset dagen før, udbyttet bliver udbetalt, modtager udbytte. Det er derfor ikke et krav, at du skal have været investor i fonden i regnskabsåret, hvor udbyttet er opsamlet.

4. Hvor kan jeg se, hvornår udbyttet betales og størrelsen?

Informationer om størrelsen af udbyttet, og hvornår du modtager det, finder du på investeringsforeningens hjemmeside eller i en fondsbørsmeddelelse. Mange investeringsforeninger oplyser allerede i december de forventede udbytter. På den måde har du mulighed for at tilpasse din forskudsopgørelse efter det forventede udbytte.

Relevante udbytte datoer for Sparinvests indeksfonde:

• 4. februar 2026 sidste handelsdag inkl. udbytte
• 5. februar 2026 første handelsdag uden udbytte
• 9. februar 2026 indbetales udbyttet på konto

Kilde: Sparindex. Bemærk, at akkumulerende fonde altid udbetaler 0 kr. i udbytte, da det geninvesteres i fonden.

5. Hvilken effekt har det at geninvestere udbyttet?

Se, her bliver det rigtig interessant. Ved at geninvestere udbyttet, minimerer du effekten af, at din samlede investering reduceres. Vælger du at geninvestere udbyttet i samme fond, har du mulighed for at udnytte renters rente-effekten og dermed booste din opsparing. Som nedenstående eksempel med Sparindex OMX C25 illustrerer, kan effekten vise sig at være ganske betydelig.

Den mørke graf viser effekten af geninvesteret udbytte i Sparindex INDEX OMX C25, siden fonden blev lanceret. Den lyse graf viser udviklingen i Sparindex-kursen, hvor udbytterne er udbetalt og ikke geninvesteret.

Kilde: Sparindex. Data pr. 31. december 2025. Afkast er før skat

Købte du et investeringsbevis i Sparindex INDEX OMX C25 til kurs 100 tilbage i 2012 og geninvesterede de årlige udbytter i samme fond, vil den samlede værdi af din investering være vokset til 440 kr. 13 år senere.

Til sammenligning ville du, hvis udbyttet ikke geninvesteres, stå tilbage med 389,90 kr. (kursværdi på 258 kr. og udbytter på i alt 1131,9 kr.). Det antages, at udbyttet ikke forrentes på kontoen. Så ved at aktivere og investere udbytterne igen, vil renters rente-effekten bidrage med et ekstra afkast på ca. 13 procent. Med andre ord, opnår man også et afkast af udbytterne.

Gevinsten ved at geninvestere udbytte fra Sparindex OMX C25 og derved udnytte renters rente-effekten er ikke et enestående dansk eksempel. Tager vi et kig på det toneangivende amerikanske aktieindeks, S&P500, er det langsigtede afkast også begunstiget af geninvestering af udbytter. I perioden fra 2009 til 2023 vil renters rente-effekten have bidraget med ekstra 20 procent.

Ved at geninvestere og udnytte renters rente-effekten forøger du altså formuen, som du får renter af. Se det som snebolden, der bliver ved med at rulle.

6. Hvorfor modtager jeg ikke hele udbyttet på aktie-fonde på min Nordnet-konto?

Ved udlodning af udbytte fratrækkes 27% i aconto-skat (medmindre du har investeret i en realisationsbeskattet obligationsfond). Der er med andre ord allerede betalt skat af dit udbytte på aktiefonde, inden pengene indbetales på din konto.

7. Hvordan er det med skatten på investeringsforeninger?

Alle udbyttebetalende investeringsforeninger er som udgangspunkt realisationsbeskattet. Investeres der fortrinsvis i aktier, er fonden aktieindkomstbeskattet. Investeres der derimod fortrinsvis i obligationer, er fonden i stedet kapitalindkomstbeskattet. I figuren herunder har du et overblik over hovedreglerne for beskatning af investeringsforeninger:

Kilde: Sparindex.

8. Hvordan undgår jeg udbyttet?

Nogle investorer er ikke interesserede i at modtage udbytte. En måde at undgå udbytte er ved at købe fonden på dagen, hvor udbyttet udbetales. Året efter vil du dog modtage udbytte, hvis du ejer fonden dagen for udbyttebetalingen.

9. Kan jeg tilmelde mig automatisk geninvestering hos Nordnet?

Nej, det er ikke muligt at tilmelde sig automatisk geninvestering hos Nordnet. Men hvis du sparer op via månedsopsparingen, vil det udbetalte udbytte indgå i den næstkommende månedsinvestering.

10. Er der ulemper ved at købe umiddelbart før udbyttebetalingen?

Det kan være uhensigtsmæssigt for nogle investorer at købe en fond umiddelbart før udbyttebetalingen. Det skyldes, at man på udbyttedagen vil få en andel af sin investering tilbage – efter der er betalt aconto-skat.

Materialet er produceret af Sparindex og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om afdelingerne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Sparindex selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Sparindex. Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation. Informationen findes på sparindex.dk

Priserne på ædelmetaller har gennemgået en markant udvikling over de seneste måneder. Guldprisen har i længere tid været stigende og har gentagne gange slået nye rekorder, og det samme gør sig gældende for sølv, som har oplevet en kraftig prisstigning. Selvom markedet for ædelmetaller i øjeblikket er præget af store kursudsving, ligger priserne fortsat en del højere end tidligere. Det har gjort råvarer til mere end blot en defensiv strategi, da det i dag også kan være en reel kilde til højt afkast.

Der kan være mange årsager til at se mod ædelmetaller til ens portefølje. Råmetaller, som f.eks. guld og sølv, betragtes af mange som en form for beskyttelse mod inflation og valutarisici. Derudover kan det være et naturligt element i en diversificeret portefølje, da råmetallernes priser generelt har en lav korrelation med aktier og obligationer, som de fleste måske allerede har i deres portefølje.

Udover en investeringsmæssig efterspørgsel er der også en generel efterspørgsel på metaller som kobber, sølv og nikkel. Det er nemlig afgørende materialer for den grønne omstilling, vedvarende energi og den tilhørende teknologiske udvikling, herunder elbiler, batterier, solpaneler osv.

Kilde: Nordnet, 10. februar 2026. 3-årig udvikling i prisen på guld (blå), prisen på sølv (gul) og Dow Jones World Indeks (pink). Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Sådan benyttes de forskellige råmetaller

Det er altid en god idé at forstå, hvad du investerer i. Derfor gennemgår vi her helt kort, hvilke egenskaber de forskellige metaller har, og hvor efterspørgslen kommer fra.

Guld

Guld har taget flere historiske spring det seneste år. Alene i 2025 brød prisen både 3.000 og 4.000 USD pr. ounce, og denne opadgående tendens er ført videre ind i 2026, hvor guld allerede har passeret 5.000 USD pr. ounce. Udviklingen understreger, at guld ikke længere kun ses som et defensivt sikkerhedsnet, men også som en markant kilde til afkast. Samtidig ser vi, at en række centralbanker fortsætter med at købe guld ind som et aktiv til deres reserver, hvilket potentielt kan være medvirkende til at presse prisen op.

Sølv

Over de seneste tre år har sølv i sig selv været en relativt god investering. Men det er særligt i løbet af det seneste år, at stigningen har taget fart. Tilbage i starten af 2025 var prisen på sølv ca. 30 USD pr. ounce, men i dag er prisen kommet op over 80 USD. Udover at sølv i sig selv kan være et aktiv ligesom guld, bruges det også i en mere industriel sammenhæng. Det kan blandt andet være til at producere batterisystemer, ladestandere, mikrochips og solceller eller til at opsamle og lede strøm effektivt.

Kobber

Lige netop kobber betragtes af mange som et af de vigtigste metaller i den grønne omstilling, da det spiller en central rolle i produktionen af elbiler, elnet, kabler, vindmøller, solcelleanlæg m.m. Den igangværende grønne omstilling og teknologiske fremdrift fordrer derfor en enorm efterspørgsel på kobber, samtidig med at det ser ud til, at udbuddet ikke kan følge med.

Nikkel

Nikkel har i de senere år udviklet sig til et strategisk vigtigt metal – særligt i takt med den hastige vækst i elbiler og behovet for lagring af energi. Metallet anvendes i stigende grad i lithium-ion-batterier, hvor et højt nikkelindhold bidrager til længere rækkevidde og højere energitæthed. Samtidig bruges nikkel fortsat i stor skala til rustfrit stål i industri, byggeri og energiinfrastruktur. Den voksende efterspørgsel fra batteriproducenter kombineret med begrænset adgang til højkvalitetsnikkel har øget fokus på metallet som en vigtig del af den grønne omstilling.

Uran

Uran spiller en central rolle i produktionen af atomkraft, som i stigende grad betragtes som en nødvendig del af den globale energimix i overgangen til mere CO₂-neutral energi. Atomkraft leverer stabil og kontinuerlig strøm uden direkte CO₂-udledning, hvilket har fået flere lande til at genbesøge muligheden for at anvende uran. Det kan føre til en øget efterspørgsel på uran i fremtiden.

Aktiemuligheder inden for råvareindustrien

Der findes mange børsnoterede selskaber inden for råvareindustrien. Nogle selskaber arbejder med én specifik råvare, mens andre har et bredere fokus på minedrift som helhed.

Listen her består af nordiske og globale aktier, som er relateret til temaet, og som du kan investere i hos os:

Kilde: Nordnet. Kursdata pr. 10. februar 2026. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Spred din risiko via investeringsforeninger, fonde eller ETF’er

Du kan også investere indirekte i selskaber med fokus på minedrift eller specifikke råvarer via ETF’er, fonde og investeringsforeninger. Fordelen ved at gøre det via disse investeringsfonde er, at du indirekte investerer i mange forskellige selskaber inden for et givent tema – og derved får spredt din risiko mere, end hvis du investerer i enkelte selskaber.

Kilde: Nordnet. Kursdata pr. 10. februar 2026. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.*Bemærk at afkastet for Maj Invest UCITS ETF Guld, Sølv og Miner ikke er et helt år, men fra 5. september 2025 til d.d.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk.

AI Alpha Labs månedlige abonnement har nu været tilgængeligt hos Nordnet i tre år. Vi vil derfor gerne kigge tilbage og evaluere på, hvordan porteføljerne har klaret det, samt se på forventningerne til de fremtidige afkast.

Da vi åbnede op for abonnementet, var målsætningen to ting: Dels ville vi gerne gøre den nyeste teknologi inden for aktieudvælgelse tilgængelig for helt almindelige danskere til en lav pris, og samtidig ville vi konstruere porteføljerne, så de var både interessante, praktisk anvendelige og havde den største sandsynlighed for at skabe merafkast til abonnenterne.

Det betød, at vi måtte træffe nogle valg. Fx omkring hvilke aktier, der skulle indgå i AI-modellens træning (dvs. investeringsuniverser), og hvor mange aktier, der skulle være i porteføljerne. Sådanne valg betyder meget, for hvordan en portefølje klarer sig over kortere perioder (1-3 år). Derfor vil vi både kigge på, hvordan porteføljerne faktisk har klaret sig og på, om de faktiske afkast er et resultat af AI-modellen eller nogle af de valg, vi har foretaget i opbygningen af porteføljerne. Det er nemlig afgørende for, hvilken tro vi kan have på porteføljernes fremtidige merafkast.

Stor variation i porteføljernes merafkast

US 15 Portfolio

Performance for porteføljen US 15. Afkastgrafen starter i 2020, hvor AI-modellen blev lanceret. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Klik på graf for større version.

I vores US 15-portefølje trænes AI-modellen på de 200 største aktier i USA. Porteføljen har gjort det ekstremt godt og har outperformet den gruppe af aktier, som modellen er trænet på og kan vælge imellem, med mere end 25%-point.

Merafkastet har fordelt sig over alle tre år og har primært været drevet af en overvægt til teknologi, men i 2025 også en eksponering til guld i form af en høj vægt til selskabet Newmont.

Meget få aktive US-kapitalforvaltere har været i stand til at slå markedet over denne periode, så vi er meget tilfredse med afkastet. Men hvor robuste er resultaterne?

Der er mange måder at teste robusthed på, eksempelvis rebalanceringsperiode (som er månedligt for porteføljerne) og vægtningsalgoritme. Men en helt simpel robusthedstest er at variere antallet af aktier i porteføljen. Altså hvordan var det gået, hvis porteføljen havde haft et andet antal aktier?

Nedenfor ses udviklingen, såfremt porteføljen havde indeholdt dobbelt så mange aktier, altså 30 aktier. Det havde givet en mere diversificeret portefølje med lavere vægt til top-aktierne. Som det ses, ville en 30 aktiers portefølje også have klaret sig rigtig godt, og sammen med vores øvrige robusthedstests viser det en strategi med et godt fremtidigt afkastpotentiale.

Performance for porteføljen US 15 med 30 aktier. Afkastgrafen starter i 2020, hvor AI-modellen blev lanceret. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.Klik på graf for større version.

Nordic 15 Portfolio

Performance for porteføljen Nordic 15. Afkastgrafen starter i 2020, hvor AI-modellen blev lanceret. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.Klik på graf for større version.

Afkastet på den nordiske portefølje har ikke været imponerende. Porteføljen er over de tre år bagefter det aktieunivers, som modellen kan vælge fra, med 17%-point. Forklaringen på det er ganske enkelt, at AI-modellen har taget fejl i sine største aktievalg, dvs. sandsynlighederne har ikke udspillet sig, som AI-modellen forventede.

Det ses, hvis vi tester, hvordan en portefølje med 30 aktier havde klaret sig. Interessant er det, at den faktisk har slået aktieuniverset, som modellen kan vælge fra, over de tre år med mere end 10%-point.

Performance for porteføljen Nordic 15 med 30 aktier. Afkastgrafen starter i 2020, hvor AI-modellen blev lanceret. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.Klik på graf for større version.

Kombineret med vores øvrige robusthedstests viser det, at modellen har fungeret over perioden, men at performance på dette aktieunivers er mindre robust end på US 15-aktieuniverset. Forklaringen herpå ligger i diversiteten i det aktieunivers, vi træner AI-modellen på. Det nordiske univers består af ca. halvt så mange aktier som US 15, og diversifikationen i universet er mindre.

Begge disse faktorer gør det sværere at levere konsistente merafkast. Vi tror således på, at der fremadrettet vil være et signifikant potentiale i Nordic 15-porteføljen, men der vil være længere perioder, hvor modellen har svært ved at finde aktier, som kan gøre en forskel. Så tålmodighed er et nøgleord.

DK 10 Portfolio

Performance for porteføljen DK 10. Afkastgrafen starter i 2020, hvor AI-modellen blev lanceret. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.Klik på graf for større version.

Den danske portefølje blev lanceret i starten af februar 2024 og har således kun to års afkast siden opstart i abonnementet. Over perioden har porteføljen givet stort set det samme afkast som det aktieunivers, AI-modellen kan vælge fra, nemlig 1%-point lavere. Afkastet har ikke været imponerende, og forklaringen ligner i høj grad forklaringen fra den nordiske portefølje: Aktieuniverset består af 40 aktier og er forholdsvis koncentreret i nogle enkelte sektorer.

Som nævnt ovenfor er en AI-model som vores altid bedre og mere konsistent desto flere ukorrelerede aktier, den kan vælge imellem. Som med den nordiske portefølje betyder det, at vi tror fuldt ud på det langsigtede afkastpotentiale, men med mere variation undervejs sammenlignet med eksempelvis US 15-porteføljen.

Hvis vi laver 30-aktiers porteføljetesten, ser vi, at det ikke ændrer nævneværdigt ved afkastet (porteføljen leverer et merafkast på 2%-point). Det viser, at det ikke er det valg, som er afgørende for, hvordan AI-modellen gør det, og at afkastet over perioden alene er et resultat af, at AI-modellen har haft svært ved at finde information i data og derved ikke har ramt rigtigt over perioden.

Performance for porteføljen DK 10 med 30 aktier. Afkastgrafen starter i 2020, hvor AI-modellen blev lanceret. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.Klik på graf for større version.

AI-model virker: Fuld tiltro til fremadrettet afkast

Selvom der har været ganske betydelig forskel på porteføljernes merafkast, så er en ting fælles: Den underliggende AI-model fungerer, som vi forventer. Det betyder, at vi har fuld tiltro til det fremadrettede, langsigtede afkast på alle porteføljer.

Som vist ovenfor kan der være stor variation i porteføljernes performance. Mindre markeder, med deraf færre aktier at vælge imellem, betyder, at vores AI-model kan have længere perioder, hvor den ikke kan finde signifikant information i data. Her er det værd at nævne, at vi langt fra kan medtage alle aktier på et marked i aktieuniverset. For det første skal aktierne være likvide, og selskaberne have en vis størrelse for overhovedet at være relevante for vores porteføljer. For det andet er vi nødt til at have adgang til gode historiske data om aktierne, ellers kan vi ikke træne AI-modellen på dem.

For at sætte porteføljernes afkastvariation i perspektiv, har vi bevidst valgt at starte alle afkastgraferne ovenfor i 2020, altså der hvor vi startede AI-modellen op. Det er for at vise, at AI-modellen har gjort det godt på både amerikanske, nordiske og danske aktier på den længere bane. Faktisk var AI-modellen bedre på nordiske og danske aktier i perioden 2020-2021 end på amerikanske aktier.

Det viser to ting: For det første er to eller tre år meget kort tid at vurdere afkast på. For det andet og endnu vigtigere understreger det værdien i at diversificere sig på tværs af porteføljerne/markederne og – selv om det kan være svært i turbulente tider – at man som investor skal forsøge at holde de lange briller på og leve med de bump, der kommer på vejen. Vi ser i hvert fald allerede nu frem til at kunne opdatere bloggen om to år, når abonnementet fejrer 5-års fødselsdag.

Denne blog er udarbejdet af AI Alpha Lab ApS (AI Alpha Lab) og indeholder alene information og inspiration til læseren. Bloggen skal ikke betragtes som investeringsrådgivning og kan ikke påberåbes som grundlag for en beslutning om køb eller salg (eller undladelse heraf) af værdipapirer. AI Alpha Lab påtager sig ikke noget ansvar for beslutninger eller dispositioner, der træffes eller foretages på baggrund af oplysninger i bloggen.

Bloggen udgør ikke og skal ikke betragtes som et tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud eller til at deltage i eller udføre bestemte investeringer. Omtales investeringsstrategier eller porteføljer af værdipapirer skal læseren være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis er fordelagtige for alle investorer, samt at AI Alpha Lab ikke kender den enkelte læsers individuelle økonomiske forhold, risikopræferencer, investeringserfaring m.m.

AI Alpha Lab har taget alle rimelige forholdsregler for at sikre rigtigheden og nøjagtigheden af oplysningerne i bloggen, ligesom bloggen er baseret på oplysninger indhentet fra kilder, der menes at være pålidelige. Rigtigheden og nøjagtigheden er dog ikke garanteret, og AI Alpha Lab påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl eller udeladelser.

Oplysningerne i bloggen afgives på dagen for offentliggørelsen af bloggen og opdateres eller ændres ikke efterfølgende, medmindre andet tydeligt fremgår. Læseren opfordres til at søge individuel rådgivning om egne investeringsforhold.

Der gøres særligt opmærksom på følgende:

• Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast, ligesom afkastet kan variere som følge af valutaudsving.

• Ved udbredelse af investeringsanbefalinger skal der medfølge en række oplysninger for at sikre objektivitet og offentliggørelse af potentielle interessekonflikter. Oplysningerne kan findes i AI Alpha Labs MAR disclosure og rullende 12 måneders oversigt over investeringsanbefalinger.

———————-

Dette materiale er udarbejdet af AI Alpha Lab og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi vedrørende ét eller flere finansielle instrumenter. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. AI Alpha Lab har ansvaret for materialets indhold, og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

AI Alpha Lab og deres ansatte ejer selv andele i AI Alpha Labs investeringsforening.

Dette materiale blev offentliggjort første gang 29. januar 2026 kl. 07:30.

Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Udviklingen forstærker de seneste års tendens: USA og resten af NATO opruster massivt. Virksomheder i forsvarssektoren har derfor mulighed for at øge deres overskud kraftigt de kommende år.

Peter Emil Bundgaard Mondrup

Daglig leder af Maj Invests Makro & Research Team. Peter beskæftiger sig med global økonomi og særligt effekterne på finansmarkedet. Hovedfokus er både nye og langsigtede tendenser på finansmarkedet, samt hvordan man sammensætter en solid investeringsportefølje.

Trumps ønske om at øge forsvarsbudgettet med omkring 50 pct. fra 964 mia. dollar i år til 1.500 mia. dollar i 2027 er markant. USA bruger i dag 3,2 pct. af BNP på forsvarsudgifter, og får Trump det nye budget igennem, stiger tallet til 4,8 pct.

Budgetudvidelsen på godt 500 mia. dollar svarer til hele forsvarsbudgettet for Canada og de europæiske NATO-lande i 2025 lagt sammen. Bliver budgettet en realitet, vil USA dermed have et forsvarsbudget, der er omkring tre gange større end resten af NATOs budget i dag.

Resten af NATO har også givet håndslag på, at deres budgetter skal vokse til 5 pct. af BNP. Tilsammen kan dette give en stor efterspørgsel efter forsvarsmateriel de kommende år.

Figur 1: Potentiel kraftig stigning i amerikanske forsvarsudgifter

Her omfatter Europa de europæiske NATO-lande.
Kilder: Atlantic Council, PIIE og Reuters.

Det er vigtigt at understrege, at budgetudvidelsen, ind til videre, alene er Trumps ønske og endnu ikke vedtaget politisk. Forslaget skal gennem Kongressen, og det kan blive vanskeligt, men det er dog ikke umuligt. Uagtet om forslaget bliver vedtaget eller ej, så er retningen klar. Både USA og Europa vil opruste kraftigt de kommende år.

Amerikanske investeringer går til amerikanske virksomheder

Siden den russiske invasion af Ukraine har det først og fremmest været de europæiske forsvarsselskaber, der har fået størst opmærksomhed. De fem største europæiske forsvarsproducenter er siden den russiske invasion steget med 767 pct., mens de fem største i USA er steget med 78 pct.

Investorerne forventer, at den europæiske oprustning først og fremmest vil komme europæiske forsvarsproducenter til gavn.

Figur 2. Top 5 i EU har leveret højere afkast end top 5 i USA

Europæiske forsvarsaktier består af et ligevægtet indeks af Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems og Leonardo. Amerikanske forsvarsaktier består af et ligevægtet indeks af Lockheed Martin, Northrop Grumman, RTX, General Dynamics og L3Harris. Angiver totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter i danske kroner. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.
Kilde: Bloomberg.

Et større amerikansk forsvarsbudget vil dog uden tvivl primært komme amerikanske virksomheder til gode. Det amerikanske militær køber næsten udelukkende materiel fra amerikanske producenter. Dette sker af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi de amerikanske forsvarsproducenter i langt de fleste tilfælde sidder på den bedste teknologi.

De større forsvarsbudgetter i USA og Europa kommer dermed begge områders forsvarsvirksomheder til gode.

Figur 3. USA køber 95 pct. af sit materiel i USA

Data stammer fra 2024.
Kilder: SIPRI og Bernstein.

Høj vækst giver høj prissætning

Forsvarsaktierne er steget markant de seneste år. Derfor er det relevant at overveje, om forventningerne er løbet for hurtigt i forhold til fundamentalerne. Tidligere handlede globale forsvarsaktier til en P/E-multipel på omkring 15. Det betyder, at investorer ville betale 15 kr. for én kr. af virksomhedernes overskud. Det tal er i dag steget til 23.

Samtidig er forventningerne til væksten i indtjeningen i forsvarsvirksomhederne også steget og ligger nu på omkring 20 pct. årligt de næste 3-5 år ifølge tal fra Bloomberg. Set i det lys kan den højere prissætning altså forklares af den kraftige vækst.

Med den nuværende vækst i forsvarsindustrien kan det være relevant at sammenligne P/E-niveauer med andre selskaber, der vokser kraftigt – typisk kaldet vækstaktier. Forsvarsaktiernes prissætning stemmer fint overens med andre vækstaktier.

Figur 4. Forsvarsaktier handler på niveau med andre vækstaktier

12m forward P/E. Globale vækstaktier er MSCI World Growth Index. Forsvarsaktier består af en ligevægtet kurv af Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems, Leonardo, Lockheed Martin, Northrop Grumman, RTX, General Dynamics og L3Harris. Kilde: Bloomberg.

Den seneste tids udvikling understreger, at de nationale investeringer i forsvar ikke er forbigående. Udviklingen er strukturel og vil fortsætte de næste ti år. Både amerikanske og europæiske forsvarsproducenter vil formentlig nyde godt af udviklingen, og de kan potentielt øge deres overskud kraftigt de kommende år.

Artiklen er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for artiklens rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af artiklen, herunder eventuelle tab. Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i Maj Invest kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i artiklen. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som kan være omtalt i artiklen, f.eks. Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale med Investeringsforeningen Maj Invest, og Maj Invest honoreres herfor. Vurderinger i artiklen er baseret på skøn og forudsætninger.

—

Materialet er produceret afMaj Investog skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om afdelingerne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret afMaj Investselv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest. Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation.Informationen findes påmajinvest.dk