Men der kan være et problem ved det: Risikonedtrapningen sker for tidligt i forhold til, hvad du ønsker. Hvis din pensionsudbyder automatisk trækker i håndbremsen og giver dig en større andel af obligationer, kan det koste dig dyrt i tabt afkast i de vigtige år af din opsparingsperiode. 

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – f.eks. gennem webinarer og til fysiske events.

Her er fire overvejelser, du kan gøre dig, hvis du overvejer at tage styringen med din pension og investere den selv, i stedet for at benytte automatisk risikonedtrapning:

1. Er din tidshorisont længere, end du tror?

Selvom du nærmer dig det tidspunkt, hvor du kan begynde din pensionsudbetaling, skal din opsparing måske række 15, 20 eller 30 år endnu. Hvis du parkerer for meget af din formue i obligationer for tidligt, må du forvente lavere afkast mod, at du til gengæld får lavere risiko.

Ved selv at investere din pension kan du bestemme, hvordan fordelingen mellem aktier og obligationer skal være, og dermed hvor meget risiko du vil investere med. Også efter du er gået på pension.

2. Vil du selv bestemme, hvornår du trapper ned?

De systemer, der automatisk tilpasser pensionsporteføljer, kigger ikke på din tidshorisont. De kigger på din fødselsattest. De sælger ud af dine aktier med faste intervaller, uanset om markedet lige nu er i bund eller i top. Når du selv investerer din pension, kan du bevare roen i urolige tider og vente på bedre kurser, før du justerer din portefølje.

3. Maksimering af “rentes rente”-effekten

Det er nu, din formue er størst, og derfor gør selv små procenter i afkast en potentielt stor forskel. En for tidlig risikonedtrapning kan reducere effekten af renters rente på præcis det tidspunkt, hvor den positive effekt kan være størst.

4. Se din økonomi som en helhed

En automatisk pensionsordning er ofte “blind” for, hvad din økonomi indeholder udover pensionen. Den ved sandsynligvis ikke, om du har en stor friværdi i din bolig eller en solid fri opsparing i banken. Ved at styre dine investeringer selv kan du optimere din samlede økonomi i stedet for at se din pension som et isoleret element.

Hvad kan du gøre hos os?

Hos os kan du selv justere din risiko og sammensætte din pension med de investeringer, der passer til dig. Ved at investere i eksempelvis brede aktie- og obligationsfonde kan du skabe et solidt fundament og samtidig sikre, at dine omkostninger holdes nede.

Når du investerer din pension hos os, kan du vælge mellem det samme store udvalg, som du kender fra dine frie midler.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

I denne artikel spørger vi investeringsøkonom Per Hansen ind til, hvorfor markedet er blevet mere volatilt, og hvordan man håndterer store udsving i sin portefølje.

Investeringsøkonom Per Hansen svarer på fem spørgsmål om volatiliteten i aktiemarkedet.

Spørgsmål 1: Er markedet mere volatilt end tidligere?

“Det er min klare overbevisning, at investorerne handler mere kortsigtet, end de har gjort tidligere.

De store kursudsving skyldes også, at der er kommet flere investorer ind i aktiemarkedet, og adgangen til kursfølsomme informationer er blevet mere tilgængelige. De private investorer handler oftere end den traditionelle investor, og deres tidshorisont er kortsigtet, hvilket er med til at skabe store bevægelser i markedet. Det hænger i høj grad, at USA er verdens finansielle udgangspunkt. I USA betyder nuancer mindre, og kortsigtede aktiebevægelser fylder mere. Den tilgang smitter af på investorer verden over, som i højere grad afspejler de amerikanske tilstande.”

Spørgsmål 2: Hvad gør den globale usikkerhed ved volatiliteten i markedet?

“Den globale usikkerhed gør, at kurserne bevæger sig mere, fordi investorerne enten er all-in eller trækker sig helt fra deres investeringer – der er ikke noget midt imellem. Den drivende årsag til den globale usikkerhed er USA og den amerikanske præsidents måde at være leder. Nyhedsstrømmen er nærmest uendelig, polariserende, og det bevæger markedet.”

Spørgsmål 3: Tror du, at volatiliteten vil falde, efter Trump forlader Det Hvide Hus?

“Det ville være det naturlige at forvente. Når Donald Trump har været en af de væsentlige årsager til at økonomi, aktiekurser og investeringsverdenen er blevet mere polariserede.

Jeg er ikke sikker på, at vi vender tilbage til det USA, som vi politisk kendte før Donald Trump blev præsident anden gang. USA er forandret; formentlig i en længere periode, indtil hans efterfølger i givet fald vil være en anden type og en som skal i gang med at bygge “institutionerne” op til igen at være mere uafhængige. De finansielle markeder er virkeligheden på speed. Det tror jeg vil vare ved og forblive sådan i en overskuelig tid. Det er svært at vide, hvad der sker om 2,5 år, når det meste af de finansielle størrelser har en horisont på timer, uger eller måneder.”

Spørgsmål 4: Hvilke sektorer bliver påvirket mest?

“IT og AI driver udviklingen i USA. Kursudsvingene er her størst. Investorerne køber og sælger i bølger og lysten til at øge eller reducere sin risiko skifter langt hurtigere end tidligere. Når IT-sektoren, uanset om det er software eller hardware, bevæger sig mest, er det ikke tilfældigt. Det er her, hvor væksten er størst; her hvor det er den indtjening, som ligger længere ude i fremtiden, og som er behæftet med større usikkerhed.

Det er altså her, hvor der i forvejen kursmæssigt er mest fart på; også før den stigende polarisering og amerikanisering. Oven i det kommer AI som det næste store indenfor sektoren, som giver udviklingen en ekstra tand.”

Spørgsmål 5: Hvad kan man gøre for at formindske store udsving i sin portefølje?

“Hvis du er en passiv investor, skal du spørge dig selv, om du reelt har lyst til at reducere din risiko? Langsigtet er risiko og udsving, definerende for det merafkast, som du som aktieinvestor vil kræve, når aktiekurserne svinger. Hvis aktierne svinger mere, uden at du får et tilsvarende merafkast på dine investeringer, er der en ubalance, som over tid vil blive udjævnet. Enten svinger aktierne mindre, eller også vil investorerne få et højere afkast som følge af den øgede risiko.

Hvis du er aktiv investor, har du flere ting at forholde dig til. Hvis aktierne svinger mere end din risikoprofil tilsiger, skal du tage bestik af det. Enten ved at blive mindre aktiv eller også ved at investere i selskaber, som svinger mindre.”

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Ingen kortsigtet fredsløsning

Der blev ikke noget møde i weekenden i Islamabad. Donald Trump forlængede i sidste uge våbenhvilen med 3-5 dage.

Den tid er udløbet, uden at der er fundet en løsning, er aftalt nye konkrete forhandlinger eller har været en deeskalering.

Energipriserne bider sig fast

De høje energipriser kan have bidt sig fast. I hvert fald i den henseende, at prisstigninger, drevet af høje energipriser, bliver sendt videre til virksomheder og forbrugerne. Det er i hvert fald det akutelle, som kan ændre sig meget hurtigt. Hvis energipriserne falder meget hurtigt, kan det ændre billedet for investorerne i den forstand, at de er meget forventningsstyrede. Samtidig ændrer det næppe udsigterne for økonomien. På denne side af sommerferien er der stor sandsynlighed for, at vi kommer til at opleve de negative effekter af de høje energipriser.

Figur 1: Prisudviklingen, Brent-olie, 2026. Kilde: Nordnet. Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast.

Centralbanker venter

Kommer centralbankerne i USA og i Europa til at reagere både på høje energipriser og stigende inflation? Det deler aktuelt vandene. Prisstigningerne er anderledes end under “inflationskrisen” i 2021-2023, hvor 10 års pengepolitisk stimulans kulminerede med Covid-nedlukningen, og den efterfølgende åbning fik priserne til at stige dramatisk. Det kan få ECB til at se tiden an og få Federal Reserve til at være afventende.

Federal Reserve beslutning i limbo

Jerome Powell vil formentlig ikke røre pengepolitikken på vej ud. Samtidig vil presset på den kommende Marsh for at sænke renterne være stort fra den amerikanske administration. På kort sigt – tre måneder, vil det være stik imod pengepolitisk logik, at der overhovedet kan blive tale om at sænke USA-renterne, med mindre vi korsigtet får en fredsløsning; oliepriserne falder til 60-70 USD/tønde, og Iran får mulighed for at producere til max kapacitet, som sammen med åbning af Hormuzstrædet skal oversvømme markedet med olie.

Investorerne vælger uden energitillæg

Investorerne reagerer opportunistisk. De ignorerer ikke de stigende oliepriser, men opfatter det ikke som en nyhed. I stedet strømmer de ind i chipaktierne, som har en begrænset energirisiko. Aktuelt er chipaktierne det absolut varmest investeringstema. Spørgsmålet er så, om den trend og udvikling kortsigtet kulminerede fredag med meget store tocifrede procent stigninger i selskaber som AMD, Intel, Arm, m.v. på 10-20%. Stigningerne er ikke kun meget vilde; de er helt ekstreme.

Figur 2: Udviklingen i Ishares Semiconductor Sector index, 1 måned. Kilde: Nordnet. Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Mere end 500.000 brugere er nu en del af Nordens største sociale netværk for opsparing og investering. Og fra i dag hedder det ikke længere Shareville, men Nordnet Social. Men bare rolig – det er kun navnet, vi har ændret. Du kan stadig debattere aktier, fonde og følge andre investorers porteføljer, helt som du plejer.

I løbet af de seneste år har vi gradvist flyttet funktionerne fra Shareville (som i starten var et separat website) ind i vores app og på vores hjemmeside. For at markere at alle funktioner nu er fuldt integreret, ændrer vi nu navnet til Nordnet Social. Inspiration og læring fra andre brugere er nu en del af vores platform – og det synes jeg er vigtigt.

Investering skal være inspirerende og sjovt

Vi bliver bedre investorer af at dele erfaringer med hinanden. Når man deler erfaringer og debatterer, deler man både indsigter og passion for investering. Jeg synes, at Nordnet Social er et fedt aspekt af vores platform, da jeg er overbevist om, at muligheden for at dele er vigtig for alle, der investerer. Det er de hundredtusindvis af brugere, der allerede findes på Nordnet Social, et bevis på.

For mig er det imponerende at følge, hvor stor styrke der er i et fællesskab, hvor over en halv million brugere inspirerer hinanden på tværs af markeder og sprog. Der er plads til både de erfarne investorer og dem, der er helt nye på børsen. Nordnet Social giver også mulighed for at kigge succesfulde investorer over skulderen og få indsigt i, hvordan de investerer. Man kan selv vælge, hvor meget (eller lidt) man vil dele. Der vises aldrig faktiske beløb, kun procenter.

Populært: Top-medlemmernes beholdninger

Ligesom resten af vores platform udvikles Nordnet Social i et hæsblæsende tempo, og nye muligheder og funktioner tilføjes hele tiden. Lige nu er funktionen “Mest købte aktier” populær, hvor du kan se de 50 brugere i Norden, der klarer sig bedst, og filtrere dem på forskellige måder. Du kan se, hvilke aktier de vælger, fravælger, og hvordan de agerer på kort og lang sigt.

Det er vigtigt at understrege, at indholdet på Nordnet Social selvfølgelig ikke er investeringsrådgivning eller -anbefalinger, men et af de steder, du kan finde inspiration, når du skal sammensætte din egen portefølje. Sådan bruger jeg det selv.

Jeg håber, at alle jer, der allerede bruger Nordnet Social, fortsat vil benytte det – og at jer, der endnu ikke har prøvet det, vil give det en chance.

God fornøjelse!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Jeg kan godt afsløre, at det ikke kommer til at fungere på samme måde for mine børn. Hvis de altså stadig gider at lytte til deres mor, når de bliver teenagere.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – f.eks. gennem webinarer og til fysiske events. Derudover er jeg også mor til to dejlige børn, der går i skole og i børnehave.

Der er stor forskel på beløbsstørrelserne på de pengegaver, der om et øjeblik lander i hænderne hos mange unge konfirmander. Men beløbet er ikke afgørende, når vi skal hjælpe de unge godt i gang. Det er tilgangen derimod.

Vi kan nemlig se på vores data, at flere unge end nogensinde starter med at investere. Interessen er i den grad til stede, men vi har en opgave i at hjælpe og vejlede de unge med de rette spørgsmål. Også de spørgsmål som kunstig intelligens muligvis ikke stiller.

Husk planen og de gode spørgsmål

Spørgsmålene er grundlaget for den plan, den unge skal investere med. Det er i min optik vigtigt, at det ikke er noget, en forælder beslutter (eller svarer på). Eller et andet familiemedlem eller nær relation bare gør på vegne af den unge. Investeringerne skal laves med den unge. På den måde kan de selv lære – og derfor skal den unge også være med til at svare på følgende.

1. Hvad vil du bruge dine investerede penge til? Et indskud til en lejlighed, når du en dag skal flytte hjemmefra, en længere rejse, eller er formålet at få penge til at vokse på lang sigt?
2. Hvornår skal du bruge de investerede penge igen? En tommelfingerregel er, at jo længere tid der er til, at man skal bruge de investerede penge, jo højere risiko kan man typisk tåle at tage.
3. Hvilken type investor er du? Sagt med andre ord: Hvor meget tid vil du bruge, og interesserer det dig? Aktier kræver typisk mere tid og opmærksomhed, hvor investeringsfonde i højere grad kan passe sig selv.
4. Bonusspørgsmål til unge: Benytter den unge sit personfradrag (f.eks. ved et fritidsjob)? Det er afgørende for kontotypen, og dermed for, hvor meget afkastskat man skal betale

De seneste mange år har det globale aktiemarked givet 7-8% i gennemsnitligt afkast om året. Nogle år har givet negativt afkast, mens andre år har givet positivt. Derfor er investering ikke noget, man bliver hurtigt rig på, men derimod beregnet til opsparing på den lange bane.

Kontotyper: Personfradrag er vigtigt!

Inden din teenager er helt klar til at investere, skal kontotypen også være på plads. Hos os har vi to muligheder, hvis børnene skal have fri mulighed for at trække pengene ud, når de vil, mens du hos din bank også kan se mod børneopsparingen.

Tabel 1: Overblik over kontotyper. Kilde: Nordnet

Hvis indskudsgrænserne på børneopsparingen ikke er udnyttet, kan I overveje at starte der en investering der – medmindre I som forældre/bedsteforældre har en plan om at gøre det løbende.

Ellers afhænger valg af kontotype af, om den unge bruger sit personfradrag, som i år (2026) er på 54.100 kroner. Hvis barnet ikke bruger personfradraget gennem sit frikort (fritidsjob) eller andet, ville jeg starte på et aktiedepot. Her kan man investere i investeringsfonde, der bliver beskattet som kapitalindkomst, og dermed kan man benytte personfradraget til at undgå at betale skat.

Hvis den unge eksempelvis går med aviser eller arbejder i den lokale bager, vil jeg derimod kigge mod aktiesparekontoen. Her får man lavere beskatning (17% i stedet for 27 eller 42%). Skatten bliver trukket hvert år, så den unge har også et godt overblik over, hvad der står på kontoen og kan ikke lave fejl ift. skat.

Eksempel: 30.000 kroner, der skal bruges om 10 år

Med praksis på plads kan vi bevæge os lidt videre. Hvis mine børn havde været så priviligerede, at de stod med 30.000 kroner efter deres konfirmation, ville jeg gribe det an på følgende måde:

1. Hvad skal pengene bruges til? Svar: At få pengene til at vokse på lang sigt
2. Hvornår skal pengene bruges igen? 10 år
3. Hvilken type investor er du? Interesseret, men ikke villig til at læse nyheder og holde sig opdateret med regnskaber mm.
4. Bruger barnet sit personfradrag? Ja, den unge har et fritidsjob.

I det tilfælde ville jeg foreslå mit barn at investere med høj risiko, da tidshorisonten tillader det, og formålet er at få pengene til at vokse. Da interessen er til stede, ville jeg tale med min teenager om, hvad han/hun tror på: Vil kunstig intelligens blive større, er bæredygtig energi vejen frem, eller er der en særlig interesse, som min teenager har og tror på?

Da den unge har et fritidsjob, vil jeg ikke se mod aktiedepotet, men derimod en aktiesparekonto. På en aktiesparekonto bliver alt skat trukket årligt (lagerprincippet), og alle ETF’er bliver også beskattet efter lagerprincippet. Derfor synes jeg, at ETF’er er oplagte til netop aktiesparekontoen – også grundet deres lave, årlige omkostninger. Her ville jeg eksempelvis foreslå at placere en stor del af pengene i en bred, global ETF baseret på aktier samt eksempelvis 10% i en ETF, der investerer i den tendens/interesse, som min teenager sætter sin lid til.

Eksempel 2: 5.000 kroner, der skal bruges om 5 år

Jeg stod selv med 3.500 kroner i pengegaver, da jeg blev konfirmeret. I dag kunne det godt svare til 5.000 kroner, hvis vi medregner inflation. Som jeg indledte med, så er beløbet ikke afgørende, men det er spørgsmålene:

1. Hvad skal pengene bruges til? Et kørekort
2. Hvornår skal pengene bruges igen? 5 år
3. Hvilken type investor er du? Ikke så interesseret.
4. Bruger barnet sit personfradrag? Nej

I eksemplet her er tidshorisonten og beløbsstørelsen en anden, og derudover bliver personfradraget via et frikort ikke brugt på et fritidsjob.

Her ville jeg se mod et aktiedepot, hvor personfradraget kan bruges. Reelt set betyder det, at man kan bruge fradraget til at modregne sit afkast, hvis man investerer i noget, der bliver beskattet som kapitalindkomst. Jeg ville igen tale med den unge om interesser og tendenser, han/hun tror på. I dette tilfælde har den unge ikke som sådan en holdning, så derfor ville jeg tale om en global investeringsfond som det gode grundlag.

Da beløbet er mindre betyder omkostningerne mere, da de ligger fast. Til gengæld kan man ved at investere med en månedsopsparing komme uden om købsomkostninger/købskurtage. Derfor ville jeg overveje at sætte en månedsopsparing op, der over de næste fem måneder investerer 1.000 kroner i en global investeringsfond, der bliver beskattet som kapitalindkomst og efter lagerprincippet. På den måde bliver skatten afregnet hvert år, og det er smart, når vi gerne vil bruge personfradraget.

Alle er startet et sted

Og husk så på: Ingen kan det hele fra start. Der er meget at lære, og selvom unge i dag er hurtigere end aldrig før til at lære at bruge digitale platforme som vores, så er der fortsat mange begreber, der skal læres og tages stilling til. Hvis der er noget, jeg endnu ikke er kommet omkring, så stil endelig dit spørgsmål nedenfor, og så skal jeg gøre mit bedste for at få det besvaret.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Hvis du har investeret, har du sikkert stået i denne situation: Markedet virker uroligt, overskrifterne er dystre, og det er utroligt fristende at sælge sine investeringer af frygt for fremtiden.

Som investor kan det føles som den eneste logiske beslutning at sælge ud lige inden, man tror, det store fald rammer. Men lige netop det at stå uden for markedet kan blive ekstremt dyrt. Ved at forsøge at undgå de røde dage risikerer du paradoksalt nok at gå glip af de allerbedste dage.

Dyrt at stå uden for markedet

Hvis du havde investeret 10.000 kroner i S&P 500 i 1996, ville du have haft 192.167 kroner i 2025. Men havde du blot stået uden for markedet på de 10 mest profitable dage, ville du være gået glip af 56% af afkastet. Og hvis du havde stået uden for markedet på de 30 mest profitable dage på aktiemarkedet, så ville du være gået glip af 84% af afkastet svarende til 161.044 kroner.

Det omvendte scenarie gør sig også gældende. Historisk set har markedet også haft enkelte dage, hvor det er gået mere end 10 procentpoint tilbage, som under coronakrisen. Og netop fordi de ekstreme dage er umulige at forudsige,kan det sjældent betale sig at spekulere i det præcise købstidspunkt, så længe din tidshorisont er lang. Markedet har både haft gode og dårlige dage, men har gennemsnitligt haft et historisk, årligt afkast på 7%.

Udarbejdet af Nordnet. Data: Hartford Funds. Historisk afkast er ikke garanti for fremtidige afkast. Dato 26. marts 2026.

Et alternativ til at time markedet

Selv for den mest erfarne investor kan det at time markedet være tæt på umuligt. Det kan derfor være godt at lægge en strategi for, hvornår du vil investere dine penge for at undgå de faldgruber, der kan være ved at investere på et forkert tidspunkt. Det kan eksempelvis være via en månedsopsparing.

Månedsopsparingen investerer på en fast dag hver måned, så du ikke behøver at tænke på timingen af dine investeringer og altid er inde i markedet. Med månedsopsparingen handler du efter en strategi, der bliver kaldt for Dollar Cost Averaging. Det går i store træk ud på, at du ved at sprede dine investeringer ud over flere måneder, vil købe dine investeringer til en lavere gennemsnitlig anskaffelseskurs (GAK), fordi du både køber, når kursen er stigende og faldende i stedet for at købe det hele på en gang. Ved at sprede dine køb ud, behøver du altså ikke spekulere i, om du køber – eller sælger – på det rigtige tidspunkt.

Dollar Cost Averaging (DCA): En strategi inden for investering, hvor du handler regelmæssigt og derfor nedbringer din gennemsnitlige anskaffelseskurs (GAK), da du investerer, uanset om markedet går op eller ned. Så skal du ikke tænke på at ramme markedet på et bestemt tidspunkt.

Det er den strategi, man følger ved at bruge en månedsopsparing. Her har du også muligheden for at justere det beløb, du investerer for hver måned og sætte det på pause, så det passer med din økonomi.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Om Astrid Gram Nielsen

Denne artikel er skrevet af Astrid Gram Nielsen, der er økonom i Maj Invest og beskæftiger sig med global makroøkonomi og koblingen til finansmarkederne.

Amerikanske aktier har i lang tid leveret stærk indtjeningsvækst, dollaren har været stærk, og mange investorer har foretrukket likviditet og stabilitet frem for større usikkerhed, som emerging markets har været et billede på. Men flere globale faktorer indikerer, at der er ved at ske et skifte.

Her er fem forhold, der peger på, at billedet kan være ved at ændre sig.

1) Kapital kan flytte sig

Emerging markets har længe handlet med en rabat i forhold til USA og andre udviklede markeder. Udviklingen har været drevet af forhold som svagere institutioner og større politisk usikkerhed.

Men den relative forskel kan være blevet mindre.

I USA er tilliden til flere centrale institutioner kommet under pres, mens flere emerging markets-lande har gennemført reformer, der styrker institutionerne. Et eksempel på dette er Korea, hvor lovgivningen er blevet mere investorvenlig.

Udviklingen kan betyde, at globale investorer i større grad vil rette fokus mod emerging markets. Der er allerede indikationer på dette, da aktierne i emerging markets siden begyndelsen af 2025 har leveret bedre afkast end det globale aktiemarked.

Denne udvikling er dog historisk stærkt knyttet til udviklingen i den amerikanske dollar, og den aktuelle styrkelse af dollaren kan svække den relative tiltrækning til EM.

Emerging markets er begyndt at klare sig bedre i forhold til udviklede markeder

Note: Indeks 100 = 05.01.2001. Angiver den relative udvikling i totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i kroner for MSCI EM vs. MSCI World. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

2) Væksten i emerging markets er bredt funderet

Et af de stærkeste argumenter for emerging markets lige nu er, at væksten ikke kun er høj, men også bredt funderet.

I 2026 forventes 65 pct. af EM-universet at have en BNP-vækst over 4 pct. Ser man på et vægtet gennemsnit, ligger væksten på 3,6 pct. mod 2,4 pct. i USA. Men det mest interessante er, at væksten kommer fra en bredere del af universet og ikke kun fra et enkelt dominerende marked.

Samtidig øger det sandsynligheden for, at fremgangen slår igennem i selskabernes indtjening på tværs af markeder. Det giver et stærkere fundament, end hvis væksten alene var drevet af Kina eller et par store råvareøkonomier.

Det er dog vigtigt at påpege, at den aktuelle krig i Mellemøsten kan svække vækstudsigterne globalt og derfor også i EM-landene. Særligt de lande, der er meget afhængige af energiimport via Hormuzstrædet, er udsatte.

Solid økonomisk vækst på tværs af EM-landene

Note: BNP-vækstestimaterne er fra IMF, med undtagelse af Taiwan, hvor data stammer fra Bloomberg. Kilder: Bloomberg, iShares og IMF.

3) Kina er blevet en højteknologisk produktionsplatform

Dele af emerging markets er ikke længere kun et sted for billig produktion. Særligt Kina har bevæget sig op i værdikæden og spiller i dag en større rolle i avanceret industri og teknologi.

Det skyldes ikke kun lavere omkostninger. Det skyldes også skala, automatisering og målrettede investeringer i industriel kapacitet. Det har styrket Kinas position på en række områder, hvor produktionsevne, kvalitet og hastighed er afgørende.

Når en større del af den avancerede produktion ligger i EM, vil en større del af indtjeningen og værdiskabelsen naturligt tilfalde EM-selskaber.

4) Råvarepriser betyder mere for EM end for udviklede markeder

I 66 pct. af vækstlandene udgør råvarer over 60 pct. af vareeksporten. Når råvarepriserne stiger eller falder, påvirker det derfor også vækstlandenes valuta, handelsbalance og de indenlandske investeringer. Derfor får bevægelser i råvarepriser ofte større betydning for vækst og selskabsindtjening i EM end i udviklede markeder.

Det er relevant nu, da flere centrale råvarepriser er steget markant siden starten af 2025. Det gælder blandt andet guld, sølv, kobber, aluminium, nikkel og uran.

5) AI-investeringer gavner også EM

Som en krølle på halen er AI-historien også aktuel i emerging markets.

Flere af de vigtigste selskaber i AI’s værdikæde ligger i emerging markets. Selskaber som Samsung og SK Hynix er blandt de førende producenter af avancerede hukommelseschips, mens TSMC er den dominerende producent af de mest avancerede chips globalt. Det betyder, at en del af den stigende efterspørgsel fra AI også løfter indtjening og aktivitet i EM.

Det kan gøre EM-aktier mere interessante, fordi de dermed potentielt får støtte fra en teknologibølge, som ser ud til at blive langvarig. AI driver ikke kun de amerikanske platformselskaber, men også efterspørgslen efter den hardware og produktionskapacitet, som flere asiatiske EM-selskaber leverer.

Kursfremgangen på de asiatiske aktiemarkeder, som AI-bølgen har været med til at drive, har dog også givet anledning til gevinsthjemtagning, idet uroen på de finansielle markeder er tiltaget, og investorer har nedbragt risikoeksponeringen. Derfor har vi set en tilbagegang for bl.a. de asiatiske AI-aktier siden krigens begyndelse.

Kursudvikling for amerikanske vs. asiatiske AI-virksomheder

Note: Indeks 100 = 01.01.2020. Viser kursudviklingen i et ligevægtet indeks bestående af de fem største AI-virksomheder i hhv. USA og Asien målt i dollar. USA omfatter NVIDIA, Alphabet, Microsoft, Amazon og Meta, mens Asien omfatter TSMC, Samsung Electronics, Tencent, Alibaba Group og SK Hynix. P/E angiver et ligevægtet gennemsnit af virksomhedernes P/E-ratio, der måler pris i forhold til forventet indtjening over de næste 12 måneder. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Alt i alt er der lige nu en række udfordringer for emerging markets, men der er også strukturelle drivkræfter, der understøtter et fortsat potentiale.

Væksten er flere steder højere og bredere funderet end i de udviklede markeder, prissætningen er relativt mere attraktiv, og flere EM-lande står stærkt inden for både råvarer og de dele af den globale teknologiproduktion, som nyder godt af den voksende AI-efterspørgsel.

Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om afdelingerne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.
Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest. Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation. Informationen findes på majinvest.dk.

Finansiel svindel bliver desværre stadig mere udbredt, mens svindlernes metoder bliver mere sofistikerede. Derfor arbejder vi hele tiden på at styrke sikkerhedsforanstaltningerne på vores platform for at øge trygheden for vores kunder.

Vil du øge sikkerheden yderligere, er der meget, du selv kan gøre. Vi har bl.a. introduceret to funktioner, du kan vælge at aktivere på din profil: daglig udbetalingsgrænse og forsinkelse på udbetaling. 

Begge funktioner giver dig øget kontrol over udbetalinger fra din konto. Funktionerne er frivillige at bruge, og du skal selv aktivere dem, når du er logget ind på nordnet.dk eller i vores app.

Daglig udbetalingsgrænse

Vil du sætte et maks for, hvor mange penge der må hæves fra din konto, kan du vælge at aktivere en daglig udbetalingsgrænse. Du vælger selv beløbets størrelse.

Sænker du beløbsgrænsen, træder den i kraft med det samme.

Forhøjer du beløbsgrænsen, vil den træde i kraft efter to bankdage.

En daglig udbetalingsgrænse begrænser et muligt tab, hvis nogen mod forventning skulle få adgang til din konto, eller hvis du skulle blive snydt til at gennemføre en udbetaling.

Læs også: Sådan beskytter du dig mod svindel på sociale medier

Forsinkelse på udbetaling

Udover en grænse for, hvor mange penge der må udbetales fra din konto om dagen, kan du også vælge at sætte en forsinkelse på udbetalingen på to bankdage. Det giver mulighed for at kunne opdage og annullere en transaktion, inden pengene bliver udbetalt.

Funktionen træder i kraft med det samme. Når den er aktiveret, modtager du en bekræftelse, når en udbetaling er registreret, og information om, at pengene vil blive udbetalt efter to bankdage. 

Du kan annullere en ventende udbetaling når som helst i løbet af de to bankdage. Det gør du under ‘Mine sider > Konto > Udbetaling’, når du er logget ind på nordnet.dk.

Vil du deaktivere funktionen igen, træder ændringen i kraft efter to bankdage for at beskytte mod, at funktionen deaktiveres med svindel som formål.

Samme sted, som du aktiverer de to sikkerhedsfunktioner ovenfor, har du også mulighed for at indstille, hvor længe du skal være inaktiv, før du automatisk bliver logget ud.

Som sundhedsinvestor har det været skuffende at følge udviklingen i Novo Nordisk gennem de seneste par år. Selvom min fond, Global Health Invest, ikke længere er investeret i selskabet, kan jeg alligevel ikke lade være med at følge med i, hvordan det går med aktien. Derfor vil jeg gerne dele min analyse.

Claus Henrik Johansen

Claus Henrik Johansen er CEO i Global Health Invest, som er en global investeringsfond, der investerer i sundhedsaktier – globale selskaber inden for den brede sundhedssektor. Han har mere end 20 års erfaring som analytiker af sundhedsaktier.

Analyse af Novo Nordisk

I lang tid havde min fond en undervægt af Novo Nordisk-aktier. Jeg solgte en del af aktierne i januar (efter 20% profit), men jeg valgte at vægte op inden CagriSema-studiet blev offentliggjort, da jeg anså det som en mulighed, at CagriSema rent statistisk kunne være niveau med Eli Lilly’s produkt. Det viste sig ikke at være en god ide.

Jeg har på grund af flere strukturelle udfordringer og overvejelser om fremtidig vækst valgt at sælge fondens aktier til kurs 239 kr. (den 26. februar).

Hård konkurrence

Markedet for Novo Nordisk kan sammenlignes med to store lagkager: én for diabetes og én for vægttab. Hvor Novo Nordisk før sad på det meste af kagerne alene sammen med Eli Lilly, skal markederne i fremtiden deles i flere stykker, fordi nye konkurrenter vinder indpas og tager deres del af den samlede omsætning.

Begge lagkager skal skæres i flere stykker, og kommende studier fra forskellige selskaber vil give svar på, hvor store de enkelte stykker bliver.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke ved, om vi har ramt bunden i Novo Nordisk. Det afgøres af, hvordan konkurrencebilledet kommer til at se ud, og flere af de selskaber, Global Health Invest er investeret i, er inden for den nærmeste fremtid klar med konkurrerende produkter.

I dag er der to dominerende spillere på markedet for vægttabsmedicin, Novo Nordisk og Eli Lilly, men i fremtiden kan vi se op mod otte-ni aktører. Når et marked bevæger sig fra et duopol til intens konkurrence, bliver de nuværende priser udfordret, og kan resultere i markante prisfald. Det seneste år er de allerede faldet mere end forventet, og jeg kan ikke afvise, at presset øges yderligere i perioden 2027-2028. Det er dog svært at sige, om fremtidige prisfald allerede er indregnet i markedets forventninger til Novo Nordisk-aktien, men det er ikke mit indtryk.

Stort potentiale i sundhedsaktierne

Markedet for vægttabsprodukter er fortsat yderst attraktivt og tiltrækker store mængder kapital. Der forskes intensivt i at finde lægemidler med en mere tålelig bivirkningsprofil – uden kvalme, diarré eller opkast – og det enorme markedspotentiale gør sektoren meget interessant for investorer.

Men der er også andre interessante selskaber med eksponering mod hjerte-kar-sygdomme, forskellige former for kræftbehandlinger samt hud- og immunrelaterede sygdomme som psoriasis og tyktarmsbetændelse. Desuden er psykiske lidelser som depression og skizofreni områder med stor bevågenhed i markedet netop nu.

Min største position

Jeg har valgt at sprede Global Health Invests investeringer over flere sundhedsaktier, der arbejder inden for forskellige områder i forskellige lande. Da jeg trak mine penge ud af Novo Nordisk, valgte jeg at købe Pfizer. Aktien så interessant ud på grund af et højt udbytte på 7% sammenlignet med Novos 4%. Værdiansættelsen så dermed attraktiv ud, og efter min mening var Pfizers potentiale inden for bl.a. vægttabsmarkedet ikke indregnet i aktiekursen på det tidspunkt. Det er sidenhen blevet min største position.

De nævnte selskaber og omtale af disse, tjener udelukkende til orientering, og må på ingen måde omfattes som en  investeringsanbefaling. Global Health Invest påtager sig intet ansvar.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

15. april

29. april

Carlsberg B – Kan de overvælte stigende inputomkostninger?

Carlsberg leverede en fornuftig årsafslutning på 2025. Den omsatte investorerne til en større aktiekursstigning, end præstationen isoleret set var værd efter min mening. Siden er det blevet hverdag, og aktien er blevet sendt ned af stigende energipriser. Krigen i Iran og de forventede stigninger i råvarer og energipriser, som over tid betyder stigende inputomkostninger, koster. Carlsberg har historisk været gode til at tilpasse omkostninger (marketingbudgettet), når der var pres på indtjeningen og stigende udgifter. Det er ikke sikkert, vi får hele den historie efter de første tre måneder, som kun er en ”trading-update” og ikke den kvartalsrapport, som også Unibrew aflægger. 

DSV – Hæver de synergierne fra DB Schenker købet?

Det bliver et par spændende uger for DSV, først med regnskabet og siden med deres kapitalmarkedsdag den 12. maj, hvor de har annonceret, at de vil fortælle mere om DB Schenker-integrationen, synergier og ikke mindst den effektivisering, som AI bringer med sig. Uroen i Mellemøsten kan have betydet mindre godsmængder og markant stigende omkostninger. Historisk har uro ikke været en meget stor udfordring, fordi DSV normalt sender de stigende priser videre. Mon ikke det også er tilfældet denne gang?

Royal UNIBREW – Brug for en ny solid leverance

Royal Unibrew leverede en solid afslutning på 2025. Lidt svaghed i afsætningen forhindrede ikke at helårsmålsætningen om en EBIT-vækst på 8-12% (12% realiseret) kom solidt i mål. Royal Unibrew er sammen med Carlsberg faldet på grund af stigende energipriser. Forbrugerne er pressede af stigende input og udsigten til stigende leveomkostninger. Der er brug for, at Royal Unibrew igen kan levere solidt.

30. april

Danske Bank – Nu gælder det om at holde niveauet

2026 bliver lidt ringere end 2025; i hvert fald hvis man tolker guidance og udlægget fra Danske Bank. Som det også gør sig gældende for de andre C25-banker, er det en afvejning mellem højere forventede renter, som er godt for nettorenteindtægterne, og svagere indtjening fra investeringsværdikæden drevet af usikre og faldende aktiemarkeder. 13% i egenkapitalforrentning er planen, og det, som sigtekornet blev sat på i 2023. Det er nået. Nu gælder det om at holde fast. 

5. maj

ISS – Mens vi venter på den tyske afgørelse

ISS gjorde ikke helt rent bord i Q4, hvor de leverede lidt under vanlig standard. I 2026 skal de til at lukrere på de kontrakter, som de har vundet det seneste år. ISS er mindre cyklisk, og det burde være godt i urolige tider. Investorerne venter stadig tålmodigt på den tyske tribunal, som skal afgøre tvisten med Deutsche Telekom. Afgørelsen kan komme, hvert øjeblik det skal være. 

Demant – De skylder efter for mange svage præstationer

Integrationen af KIND er forhåbentlig godt i gang og fremskreden. Demant skylder investorerne en god oplevelse. Ved årsafslutningen havnede de desværre igen helt nederst i karakterbogen. Aktien blev sænket, og der mangler en mulighed for aktietilbagekøb, som den kursunderstøttende hånd. GN Hearing er solgt til Amplifon, der ligesom Demant, laver en integration i værdikæden. For Amplifon kan det over tid betyde højere prisfastsættelsesmultiple, mens det modsatte kunne blive tilfældet for Demant. Det er længe siden der har været gode nyheder. Det trænger investorerne til. Hvis Demant har været lun på GN Hearing, har de skjult det godt. Hold øje med kommentarer om Oticon Zeal – In the ear-høreapparat.

Novonesis – Kan ethanol skubbe gang i væksten?

Novonesis aktien bølger frem og tilbage. Vi er i år tre af integrationsfasen mellem de to selskaber. Frem mod 2030 skal afkastet af den investerede kapital, som er alt for lav, fordobles. I mellemtiden leder investorerne efter en vækstkatalysator for biosolutions. Kan de høje energipriser fremrykke USA’s, Brasiliens og Indiens ethanol blanding med noget, der virkelig rykker, kan energidelen overraske positivt for hele 2026. Det gode selskab kunne godt bruge et vækstspark bagi.

6. maj

Jyske Bank – Holder de retningen?

Hvis Jyske Bank kan holde retningen, er investorerne godt tilfredse. 2026-prognosen lyder på en betydelig indtjeningstilbagegang, men det er ikke sikkert, at den bliver helt så markant som guidet. Krigen i Iran kan have ændret rentebilledet, og det kan stimulere 2026-indtjening i et vist omfang. Samtidig giver uroen på de finansielle markeder formentlig lidt mindre appetit på investeringer hos kunderne.

AL Sydbank – Fortsætter fusionsbanken de gode takter?

De første måneder af 2026 har tydeliggjort, at AL Sydbank agter at levere på de finansielle målsætninger. Flere effektiviseringsrunder har vist, at 1,2 mia. i synergier mellem fusionsbankerne Sydbank, AL Bank og Vestjysk Bank ikke kun kommer fra IT, men også fra den optimering, som er naturlig, når tre bliver til en. Både med aktiviteter, som ikke længere skal drives, men også med en mere effektiv drift. AL Sydbank er kommet godt fra start.

Ambu – Aktien nærmer sig en moderat prisfastsættelse

Aktien er blevet haglet ned sammen med andre danske life science aktier. Det er måske forståeligt i den forstand, at prisfastsættelsen, selv efter meget stort kursfald, stadig er i den højere ende omend det mest moderate meget længe. Deres vigtige faktureringsvaluta, USD, viser styrke, og der har ikke været meldinger om aftagende vækst. På den baggrund, er AMBU snarere blevet skyllet ud med badevandet generelt, end at der har været specielle og specifikke forhold, som har gjort udslaget. Hvis der er afvigelser fra det forventede, har AMBU historisk tilpasset sin guidance omkring den 10. i måneden.

Ørsted – Bliver ”Reform UK” den næst ubehagelige ubekendte?

Der er blevet mindre uroligt om Ørsted. De amerikanske aktiviteter er nu engang, som de er. Aktien har efter kapitaludvidelsen og nedturen, klaret sig rigtig fornuftigt. I England truer nye udfordringer. ”Reform UK” med Nigel Farage har tilkendegivet, at store vindprojekter og alternativ energi ikke er vokset i hans og deres baghaver. UK er et af de store markeder for vedvarende og ikke mindst vindenergi. Ændrede rammevilkår er en fremtidsrisiko, som Ørsted rettidigt skal forholde sig til, USA og Donald Trump.

Pandora – Genstarter de aktietilbagekøbsprogrammet?

Pandora skal efter en ekstrem nedtur til at finde ben at stå på. I første kvartal er stigende og høje sølvpriser ikke et meget stort problem, men det bliver det hen over året, med mindre priserne falder yderligere tilbage, og platinbelægning bliver den fuldgode erstatning, som Pandora har annonceret. Aktiekursen er, ja for at sige det som det er, skåret i småstykker, og investorerne venter på signaler om en vending. At Pandora har sat sit aktietilbagekøbsprogram på pause efter en kursmæssig rundbarbering, efterlader et usikkert indtryk og signalerer, at værdiskabelse ikke er højt nok oppe på agendaen. Hvis Pandora langsigtet tror deres markedsposition er svækket, kan det forklare den ændrede kapitalpolitik. Hvis ikke, skal de reinitiere tilbagekøbet og måske endda øge det på bekostning af mindre udbytte. Investorerne håber på at få opløftende og mere klare signaler.

Novo Nordisk B – Er det hele væk?

Novo Nordisk har tabt hele den “vægttabsstigning”, som lanceringen af Wegovy skabte fra 2021-2024. Investorerne er frustrerede og det samme gælder formentlig direktionen og den største aktionær, fonden. Wegovy-pillen i USA har været en stor receptsucces, men kursmæssigt er der kun tristesse at berette. Tiden læger alle sår, men gælder det også de økonomiske sorger? Hvis indtjeningsestimaterne fremadrettet er udtryk for den økonomiske udvikling, vil det være mærkeligt, hvis der ikke kommer endnu en omkostningstilpasning, så hoved og krop passer sammen. Investorerne har resingeret, og er blevet nyhedsstrøm resistente. Wegovy-pillen har objektive fordele i forhold til Eli Lilly (vægttab og bivirkninger), men analytikere fremhæver bekvemmelighed som det vigtigste. I USA er netop bekvemmelighed en meget vigtig faktor. Når det er tankevækkende, er det fordi, investorerne det seneste år har været drevet af netop vægttabsdata. Estimater bør være på et niveau med en indtjeningsskuffelse og 2026-guidance tilpasning er usandsynlig, men intet kan helt udelukkes.

Vestas Wind Systems – Fokus på effektivisering og eksekvering

Vestas fortsætter med at trimme deres forretning. Det betyder færre medarbejdere. Profitabiliteten i servicedivisionen har bidt sig fast på et nyt og lavere niveau, og hvis Vestas og investorerne stadig drømmer om ikke kun at kunne skimte, men også at nå 10% EBIT-margin indenfor en overskuelig tid, skal der sælges flere møller med en højere profitabilitet (det kan både være priser og lavere omkostninger). Betyder stigende energipriser også noget for Vestas (ordreindgang) og for deres 2026-guidance og/eller bliver den effektivt modvirket af, at elektrificeringen med grøn vindmøllestrøm kommer op i tempo?

7. maj

Genmab – Kan vigtige data overbevise?

For Genmab er 2026 (ligesom Zealand Pharma) også et dataår. Analytikere og investorer ser frem til Epkinly-data. Aktiekursen har de seneste år været lidt af det hele. Fra stort og vedvarende salgspres til tæt på en fordobling på få måneder, og så på vej turen tilbage igen. Noget skyldes data, forbehold med hensyn til Merus købet og udløb af indtægtsstrømmen fra Darzalex om 3 år. Noget andet har været “Danmarkseffekten”, hvor nedturen i Novo Nordisk har haft negative sideeffekter for andre aktier både i og udenfor life science.

GN Store Nord – Kan investorerne overbevises og overraskes?

Salget af Hearing til Amplifon var en stor overraskelse. Prisen er fornuftig, men investorerne frygter, at GN Store Nord står tilbage med et finansielt overskud, som de ikke magter at omsætte til profitabel vækst i de andre forretningsområder. Især hvis det kommer til tilkøb, skræmmer købet af Steelseries stadig 4,5 år senere. Investorerne sætter værdien af de fortsættende aktiver til omtrent 0, selv om de står for ca. halvdelen af resultat før renter, skat og goodwill (EBITA). Det burde være muligt at overraske positivt, fordi forventningerne er moderate/lave, men historien er ikke overbevisende. Gemmer der sig en positiv overraskelse i Entreprise drevet af Falcom-divisionen, eller endelig et år i samtlige divisioner med vækst efter 4 år med tilbagegang?

A.P. Møller – Mærsk – Bliver 2026 mere presset end aktiekursen tilsiger?

Hvis man ejer driftmateriel, har du kontrol over det. Asset-heavy. Modsætningen er DSV og asset light. Det tema blev aktuelt i februar, da freight forwarders (DSV, Kühne & Nagel og CH Robinson, USA), blev sendt massivt ned på AI-frygt. Her kom A.P. Møller-Mærsk i omvendt positivt fokus. Et andet og vigtigt tema har været sejladsen i Mellemøsten, stigende energipriser, mindre fragt og risikotillæg. Samtidig er tyske Hapag Lloyd kommet med en skuffende guidance for året, som kunne være et signal om, at Mellemøsten spiller en større (og negativ) rolle end forventet. Investorerne ønsker sig den sigtbarhed efter tre måneder, som A.P. Møller-Mærsk næppe kan give.

Zealand Pharma – Flere data forude og mere fokus på værdiskabelse, tak

2026 bliver et rigtigt ”dataår” for Zealand Pharma. Forhåbentlig bliver de næste markant bedre end de første. Petrilintide skuffede med et for lille vægttab. Til gengæld var bivirkningsprofilen verdensklasse og så god som man kunne ønske. Det er det fremadrettede som gælder. Udover vægttabsdata er det også nyt om SBS-godkendelse i Europa, som ”kommer når den kommer” (ansøgning, juni 2025), som investorerne venter på. Og så er der det med at drive værdi igennem aktietilbagekøb med en pengekasse så sto, så det halve burde kunne være nok. Den del af værdiskabelsen er et (manglende) tilbagevendede investorfokus.

12. maj

Coloplast B – Direktørafklaring helt uden kurseffekt. Har investorerne kapituleret?

Coloplast har fået sin direktør. Langt om længe. Aktien er blevet sendt i dybet, og investorerne bliver ved med at lede og finde hullerne i osten. Efter planen kommer der et mindre udbytte i maj. Skulle selskabet ikke hellere bruge de penge på at købe nogle af de aktier tilbage, som efterhånden har fået en anstændig prisfastsættelse? Aktien er blevet sendt ned på frygt om at Kerecis ikke kommer til at levere den forventede vækst i USA. Aktiekursen indregner det som en meget stor risiko som i så fald vil stille spørgsmålstegn ved, om akkvisitiv vækst er pengene værd og kan skabe værdi. Hvis regnskabet skal være en positiv kurstrigger er det kommentarer om netop Kerecis og USA, som kan gøre forskellen.

13. maj

Bavarian Nordic – Regnskabet næppe en kurstrigger

Første kvartal bliver næppe breaking news for Bavarian Nordic. De kommende måneder skal de søge og finde Paul Chaplins efterfølger. Rejsevaccinerne skal drive fremtiden i et mere lean Bavarian Nordic. Investeringscasen er kortsigtet mest en debat om hvorvidt prisfastsættelsen er lav nok til at tiltrække nye investorer, når det kniber med at identificere kortsigtede kurstriggers. Det skulle da lige være, hvis Valneva forbliver i bad standing med sin Chikungnya-vaccine.

NKT – Den grønne omstilling ruller videre

Hvis man spørger investorerne om 2026 har været et godt år, afhænger svaret i høj grad af, hvornår man spørger. For et par uger siden var aktiekursen omtrent 20% lavere og på vej ned sammen med andre aktier. Derefter vendte billedet, og NKT har været noget af det første, som investorerne tager til sig på vej op. Sker der noget epokegørende i forbindelse med regnskabet, som kan afspore udviklingen? Formentlig ikke

FLSmidth & Co. – Vender den gode investeringsstemning tilbage?

2026 har været modsætningen til de tidligere år for FLS. Stor og stigende interesse for metaller og ikke mindst drevet af de markante stigninger i guld og især i sølv har drevet aktien højere. I de seneste måneder er det billede vendt lidt. Guld/sølv har mistet noget af sin glans, og det har kunne mærkes i aktiekursen. Har vi nået en form for plateau for FLS, når det drejer sig om omsætningsvækst og margin?

19. maj

Rockwool B – Høje gaspriser gør ondt og indtryk

Første kvartal har kursmæssigt budt på den ”perfekte” storm mellem stigende naturgaspriser og faldende aktiekurs. Hvis naturgaspriserne forbliver høje, får det en indflydelse for hele 2026. Guidance for året, eksklusive Rusland, overraskede positivt ved årets start, men spørgsmålet er, om den får sig et negativt tvist på grund af netop de høje energipriser allerede her ved Q1? Stigende energipriser er ikke kun en udfordring direkte, men de kan også være en forhindring mere indirekte for forbrugere, som holder igen på grund af de stigende renter.

Regnskabskalender

Lyt med på Investeringspodcasten den 15. april, hvor Helge og jeg gennemgår udsigterne for de kommende regnskaber.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.