To uger til midtvejsvalg: kortsigtet usikkerhed med langsigtede muligheder
Der er under to uger til det amerikanske midtvejsvalg. Resultatet kan kortsigtet give dønninger og uro. Erfaringer og data tilsiger dog, at større uro snarere vil være og give købsmuligheder end at det er en meget stor langsigtet risikofaktor.
Målinger peger på, at demokraterne kan vinde i hvert fald ét kammer. Det mest sandsynlige er, at demokraterne baseret på målinger tager Repræsentanternes Hus. Men en sejr i begge kamre er bestemt også mulig for demokraterne. Aktuelt to uger før valget er det mindre sandsynligt, at republikanerne tager begge kamre.
Hvis demokraterne tager ét eller to kamre
Der er behov for mere samarbejde mellem Donald Trump og demokraterne. Det kan bremse nogen egenhændighed, men vil ikke betyde, at Donald Trump ikke kan udstede nye dekreter. Det vil betyde, at der politisk i USA skal drives politik, og det er noget helt nyt siden 2024-valget.
En betydelig del af det, som vi hører om, er det, som sker udenfor USA. Det interesserer færre amerikanere, end man skulle tro fra nyhedsformidlingen.
Fuld demokratisk kongres vil give nervøsitet og bevægelser
Investorerne vil ikke kun tænke i politiske baner. Men der vil “blive spurgt ind til” Donald Trump og hans America First.
Donald Trump har bygget sin politik på at
USA skal være første, største og mere national
resten af verden skal betale en høj pris og det, som de skylder USA for at have udnyttet dem i mange år
udenlandske investeringer og økogarker - ti største techselskaber i verden skal redde USA.
USA fylder næsten alt i en “global” aktieportefølje
Verden er USA, og USA er tech. Hvis investorerne bliver nervøse for, at techselskaberne skal have fjernet deres økonomiske forlommer, vil det uundgåeligt give usikkerhed.
Ti største selskaber i MSCI World er amerikanske, og de vægter tilsammen 30% og altså tæt på halvdelen af det, som amerikanske selskaber fylder i indekset. Det er en ekstrem koncentration. Uro på aktiemarkedet kommer altså primært fra USA og techsektoren, hvis/når den kommer.
Bliver USD et tema?
USD er stærk, men også overvurderet. Stigningen har glædet globale og dermed også danske investorer. Valutaen er stærk; ikke på grund af sunde finanser, men fordi høje renter, renteforskel til ECB og risikoen for at FED hæver endnu en gang. Samtidig er det også fair at sige, at væksten har været væsentlig bedre end frygtet i forhold til energipriser, inflation og renteudviklingen.
USA's økonomi er udfordret. En eventuel demokratisk valgsejr kan få investorerne til at forestille sig, at de store budgetunderskud og den høje gæld skal tæmmes. Det vil uvægerligt betyde, at USD bliver et større tema de kommende år.
Historisk har værdien af USD været mere omtalt udenfor end indenfor USA. Uanset om det sker via en politisk omvæltning, eller det sker, fordi Donald Trump bliver nødt til at gøre noget ved de eksterne ubalancer, er en USD-svækkelse et tema de kommende år.
Hvad følger efter?
Historien siger positiv kalendereffekt og tredje præsidentår giver de bedste afkast
Én ting er valget her og nu og den umiddelbare reaktion på investorerne. Noget andet er, hvad der er normen. Vi er i den tid på året, hvor investorerne plejer at få de bedste afkast - oktober-december. Hvis vi inkluderer januar, er det den bedste sammenhængende periode.
Altid positive afkast siden 1950
Tredje år af en præsidentperiode har siden 1950 altid givet positive aktieafkast. Det er næste år. I gennemsnit har afkastet været 20,8%.
De laveste afkast var lige før finanskrisen i 2007 og efter de store stigninger i kølvandet på de ekstreme fald, 2011. Højeste afkast var 1955 og 1995 med mere end 30% i afkast. 1955 kom på ryggen af et godt 1954. 1994 gav derimod et svagt negativt afkast. I ingen tilfælde har amerikanske aktier givet negative afkast.
Det tredje år er et udstillingsvindue
Der er flere årsager til, at det næstsidste år af en præsidentperiode er godt. Det er året før valget, og den siddende præsident vil gerne fortælle vælgerne, hvor godt han (USA har aldrig haft kvindelige præsidenter) har gjort det. Desuden er det opvarmning til næste års præsidentvalg, hvor en præsident normalt forsøger at blive genvalgt.
I det her specifikke tilfælde handler det, for en gangs skyld, mere om partiet end om Donald Trump, fordi han ikke kan genvælges (så vidt vi tror, vi ved nu!).
Tabel: Amerikanske afkast i S&P 500 siden 1950 i det tredje år af en præsidentperiode
Kilde: Grok-beregninger
1951 | +23,7% |
1955 | +32,6% |
1959 | +12,1% |
1963 | +22,6% |
1967 | +23,8% |
1971 | +14,2% |
1975 | +37,0% |
1979 | +18,5% |
1983 | +22,3% |
1987 | +5,8% |
1991 | +30,2% |
1995 | +37,2% |
1999 | +20,9% |
2003 | +28,4% |
2007 | +5,5% |
2011 | +2,1% |
2015 | +1,4% |
2019 | +31,2% |
2023 | +26,1% |
Denne artikel er skrevet af investeringsøkonom Per Hansen. Artiklen er redigeret og layoutet med hjælp fra kunstig intelligens. Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Denne artikel er udarbejdet til informationsformål. Artiklen udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
