Uvildig rådgiver afslører: Sådan guider jeg velhavende

Mange velhavende danskere har en økonomi, der på papiret ser stærk ud, fordi der både kan være friværdi i boligen, pensionsordninger, frie midler, investeringer, sommerhus, virksomhedsmidler eller anden opsparing.

Men jo større formuen bliver, desto vigtigere bliver det at stille et andet spørgsmål end blot, hvordan man får det højeste afkast. Det vigtigste spørgsmål er ofte, hvordan man får den samlede økonomi til at hænge bedst muligt sammen. For velstand giver muligheder, men den giver også flere beslutninger, flere hensyn og større risiko for, at økonomien bliver spredt ud på løsninger, der ikke nødvendigvis arbejder i samme retning.

Her er de fem ting, du kan tænke over:

1. Få overblik over hele formuen – og se pension, frie midler og skat i sammenhæng

Det lyder måske banalt, men det er ofte det vigtigste: Få overblik over hele din økonomi.

Mange ser ofte investeringerne for sig, pensionen for sig, boligen for sig og virksomheden for sig. Men sådan fungerer privatøkonomi sjældent i praksis, for det hænger sammen med dine fremtidige ønsker og drømme. Du risikerer dermed at træffe beslutninger, der virker fornuftige isoleret set, men som ikke nødvendigvis er de bedste samlet set.

Pension er eksempelvis sjældent “bare pension”, da pensionen ofte udgør en væsentlig del af den samlede formue og samtidig har sine egne skatteregler, udbetalingsregler og begunstigelsesregler. Alligevel bliver pensionsmidler ofte behandlet som noget, der lever sit eget liv, hvor man kigger på afkast, risikoprofil og måske udbetalingstidspunkt, men glemmer at se pensionen sammen med frie midler, bolig, lån, skat, sociale ydelser og arv.

Det kan være en fejl. Det er nemlig vigtigt, at du spørger sig selv, hvilke penge der skal bruges først:

• Skal du leve af frie midler, pensionsudbetalinger, løn, udbytte fra et selskab eller måske en kombination?

• Hvornår giver det mening at sætte pensionsudbetalinger i gang?

• Hvordan påvirker det skatten?

• Og hvad sker der med midlerne ved død?

Et klassisk eksempel er investering, hvor man måske har en meget forsigtig pensionsopsparing, men en meget offensiv strategi for sine frie midler — eller omvendt.

Et andet eksempel er kontanter, hvor mange har større beløb stående, fordi det giver tryghed, men uden at pengene reelt har et klart formål eller indgår bevidst i en samlet plan.

Derfor bør første skridt være at samle det hele ét sted på papiret:

Det er især vigtigt, fordi forskellige typer formue beskattes forskelligt og har forskellige regler for, hvem der kan få pengene, hvis du dør. Derfor er det sjældent nok at spørge, hvor pensionen står bedst investeret. Det handler om, hvordan pensionen skal indgå i den samlede økonomi.

For nogle kan det give mening at udskyde pensionsudbetalinger, mens det for andre kan være bedre at starte udbetalingerne tidligere og dermed skabe større fleksibilitet i den samlede økonomi.

For nogle skal pensionsmidlerne bære den største investeringsrisiko, fordi tidshorisonten kan være lang, mens andre med fordel kan investere med høj risiko i frie midler eller i deres selskab afhængigt af skat, tidshorisont og behov.

Det lyder enkelt, men for mange er det netop her, den største værdi ligger, fordi økonomien uden overblik let bliver styret af enkeltbeslutninger, mens et samlet overblik gør det muligt at lægge en egentlig plan.

Der findes ikke ét rigtigt svar for alle, men der findes ofte et bedre svar, når man ser det hele samlet.

2. Tag kun den risiko, der passer til dit liv

Mange tror, at velhavere automatisk bør tage høj risiko, fordi en stor formue på papiret kan tåle større udsving. Det, mener jeg, ikke nødvendigvis er rigtigt.

Den rigtige risiko er ikke den højeste risiko, men den risiko, der passer til dit liv, din økonomi, din familie og dine planer.

Hvis du har en stor formue, kan du måske godt tåle store udsving rent økonomisk, men spørgsmålet er, om du også har lyst til det, og om det overhovedet er nødvendigt for at nå dine mål?

Det er ikke sikkert, at en formue på 10, 20 eller 30 millioner kroner skal investeres med maksimal risiko, bare fordi tidshorisonten er lang. For risiko handler ikke kun om matematik, men også om nattesøvn, livsfase, familie, forbrug, pension, arv og frihed.

Har du allerede penge nok til det liv, du ønsker, kan det nogle gange være klogere at beskytte formuen end at jagte det sidste ekstra afkast.

Det betyder ikke, at man skal stå kontant eller undgå investering, men det betyder, at risikoen skal have et klart formål.

Det er spørgsmål, som bør besvares, før man vælger investeringer, fordi investering ikke kun handler om at få pengene til at vokse, men også om at undgå, at en forkert risiko tvinger dig til at ændre planer på det forkerte tidspunkt.

3. Tænk skat ind i investeringsstrategien

Skat kan have en meget stor betydning for det afkast, der reelt ender i hånden.

Derfor er det ikke nok kun at se på forventet afkast før skat, for to investeringer med samme afkast før skat kan føre til meget forskellige resultater efter skat.

Hvis hele afkastet beskattes som aktieindkomst, kan man relativt hurtigt ramme den høje sats, hvor afkast over progressionsgrænsen beskattes med 42%.

Det betyder ikke, at det er "forkert" at investere i aktier, men det betyder, at man bør være bevidst om, hvor meget af det samlede afkast, der forventes at bliver beskattet som aktieindkomst. Her bør aktiesparekontoen naturligt også tænkes ind, da afkastet kun beskattes med 17% efter lagerprincippet.

Har du samtidig renteudgifter, kan det i nogle tilfælde være relevant at overveje, om en del af afkastet med fordel kan komme fra renteindtægter eller andre kapitalindkomstbeskattede investeringer (eksempelvis obligationer eller ETF'er), fordi negativ kapitalindkomst fra renteudgifter kan påvirke den samlede skattebetaling.

I praksis kan det betyde, at en man i nogle tilfælde kan ende med en lavere effektiv skat på en del af afkastet, eksempelvis omkring 30%, frem for at alt afkast ender som aktieindkomst med risiko for 42% beskatning.

Det er netop derfor, at skat bør tænkes ind fra starten og ikke først, når afkastet er realiseret.

Jo større formue, jo mere kan forskellen mellem 30% og 42% i skat betyde. Over mange år kan det blive til rigtig mange penge.

Det handler ikke om at lade skatten styre alt, for investeringerne skal stadig passe til din risikoprofil, tidshorisont og behov, men det handler om at undgå, at skatten unødigt æder en stor del af afkastet.

Derfor bør du blandt andet overveje:

Jeg ser ofte, at en gennemtænkt formueplan kan gøre en stor forskel, fordi det ikke kun handler om at vælge gode investeringer, men om at placere dem rigtigt.

4. Hold øje med omkostninger og interessekonflikter

Når formuen bliver stor, bliver små procenter til store beløb. Alle, men særligt velhavende personer, bør være opmærksomme på, hvad de betaler for investering, rådgivning og administration.

En omkostning på 1,5% lyder måske ikke voldsomt, men for en formue på 10 millioner kroner svarer det til 150.000 kroner om året. Hvert år.

Det handler ikke om, at alt skal være billigst muligt, for god rådgivning må gerne koste penge, hvis den skaber reel værdi. Men du bør vide, hvad du betaler for, hvem du betaler til, og om rådgiveren har økonomiske interesser i de løsninger, du bliver præsenteret for.

Der er stor forskel på rådgivning og produktsalg, og der er også stor forskel på at få anbefalet en løsning, fordi den er bedst for dig, og at få anbefalet en løsning, fordi den passer ind i en bestemt forretningsmodel.

Det betyder ikke, at banker og investeringsudbydere nødvendigvis gør noget forkert, men som kunde bør du kende forskellen.

Spørg derfor:

Gennemsigtighed i sig selv kan være mange penge værd. Ikke fordi omkostninger er det eneste, der betyder noget, men fordi høje eller uklare omkostninger over tid kan æde en betydelig del af afkastet.

5. Planlæg arv, gaver og fremtidsfuldmagt i god tid

Formue handler ikke kun om dig selv. Det handler også om ægtefælle, børn, børnebørn og næste generation. Derfor bør arv, gaver og fremtidsfuldmagt være en aktiv del af den samlede formueplan.

Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagten handler om det, der kan ske, mens du lever. Hvis du en dag ikke selv kan varetage din økonomi, hvem skal så kunne handle på dine vegne?

Det er særligt vigtigt, hvis du har en større eller mere kompleks økonomi med investeringer, pensionsmidler, virksomhed, ejendomme, gæld eller skattemæssige forhold. Her kan det få stor betydning, hvem der kan tale med banken, håndtere betalinger, tage stilling til investeringer og sikre, at formuen fortsat bliver varetaget bedst muligt.

Arv, gaver og mere

Arv, testamente, begunstigelser og gaveplaner handler om noget andet. Her handler det om, hvem der skal have glæde af pengene, hvornår de skal have dem, og hvordan formuen gives videre på den bedst mulige måde.

Min oplevelse er, at mange venter for længe. Det kan ofte være langt mere meningsfuldt at hjælpe familien, mens man selv er her og kan se glæden, det skaber. Det kan være hjælp til boligkøb, uddannelse, økonomisk tryghed, børnebørn eller generationsskifte.

Det er trods alt sjovere at give med varm hånd end med kold, som man ofte siger.

Testamente

Samtidig kan det give ro for en selv, at få styr på testamente, fremtidsfuldmagt, begunstigelser og eventuelle gaveplaner. Hvis der ikke er lavet testamente, kan formuen ende med at blive fordelt på en måde, der ikke passer til dine ønsker, og det kan skabe tvivl, uenighed og i værste fald skabe splid mellem arvingerne. Det gælder især i familier med sammenbragte børn, virksomheder, større pensionsmidler eller betydelige værdier i fast ejendom.

Derfor bør fremtidsfuldmagt og arveplanlægning ses som to forskellige, men vigtige dele af formueplanlægningen:

Fremtidsfuldmagten skaber tryghed, mens du lever.

Arveplanlægningen skaber ro for arvingerne, når du dør, fordi der ikke er tvivl om dine ønsker. Samtidig kan korrekt arve- og gaveplanlægning give økonomiske fordele for velhavende familier.

Min konklusion

God planlægning af formuen handler ikke kun om at det højeste afkast. Det handler om at placere pengene dér, hvor de skaber mest værdi.

For dig selv. For din familie. Og for det liv, du gerne vil leve.

Mine fem vigtigste råd til velhavende kunder er derfor opsummeret her: