A- og B-aktier.

Et selskabs aktier kan være delt op i A- og B-aktier. Men hvad betyder det? Og har det betydning for dig som investor, hvilken aktietype du ejer?

Kort fortalt:

• A- og B-aktier bliver med et andet navn kaldt aktieklasser: A-aktier er en aktieklasse, og B-aktier er en aktieklasse.

• Typisk bliver A- og B-aktier brugt til at vise, at der er forskellige rettigheder tilknyttet aktierne. Oftest handler det om retten til at stemme ved selskabets generalforsamling, hvor en A-aktie har flere stemmeretter end en B-aktie.

Hvad er forskellen på A- og B-aktier?

Når en aktie bliver opdelt i forskellige aktieklasser, altså A og B, drejer det sig først og fremmest om at udtrykke, at aktieklasserne har hver deres rettigheder. Oftest vil det handle om stemmeret ved generalforsamlingen. 

Et selskab kan selv bestemme, hvad den præcise forskel på A- og B-aktier er. Typisk vil du skulle ind på selskabets hjemmeside og finde forskellen i vedtægterne.

Eksempler på A- og B-aktier

• Lundbecks A- og B-aktier følger første eksempel: A-aktien giver ti stemmer pr. aktie, hvorimod B-aktien giver én stemme. 

• A.P. Møller-Mærsks A- og B-aktier følger det næste eksempel: Her giver A-aktien stemmeret, hvorimod B-aktien ikke giver mulighed for at stemme.

• Novo Nordisk har gjort det på en tredje måde ved kun at børsnotere deres B-aktie: Det vil altså sige, at du som almindelig privat investor ikke kan købe deres A-aktie.

Lundbeck: A- og B-aktier

Fra information fundet på Lundbecks hjemmeside kan man for eksempel læse, at hver A-aktie har ti stemmer, hvor hver B-aktie har én stemme. Til gengæld kan man se, at A-aktien ligger til en lavere kurs end B-aktien.

Det kan skyldes, at A-aktien er sværere at omsætte end B-aktien. I Lundbecks tilfælde skyldes det, at der er flere B-aktier end A-aktier, og de A-aktier, der findes, ligger hos Lundbeck-fonden. I dag ejer Lundbeck-fonden 70% af Lundbeck.

Carlsberg: A- og B-aktier

På samme måde kan man på Carlsberg Groups hjemmeside læse om forskellen på A- og B-aktier. Her er der 20 stemmer pr. A-aktie, og der er to stemmer pr. B-aktie.

Her er A-aktien dyrere end B-aktien, og hvorfor det skyldes, når eksemplet ovenfor viser det omvendte, kan være svært at forklare.