Videnstest.
Alternative Investeringsfonde ("AIF") minder i høj grad om UCITS-fonde, men der er vigtige forskelle at være opmærksom på vedrørende:
Investeringsstrategi og spredning (diversificering)
Minimumsinvestering og handel
Gebyrer
Det aktiv, du ejer
Ovenstående faktorer gør, at alternative investeringsfonde generelt betragtes som mere risikofyldte end almindelige UCITS-fonde og derfor kræver mere forhåndsviden eller erfaring fra en investor at forstå.
Nedenfor hjælper vi dig med at få et overskueligt billede af alternative investeringsfondes generelle egenskaber.
Ved en alternativ investeringsfond forstås virksomheder, der er oprettet med henblik på kollektiv investering, og som modtager kapital fra et antal investorer for at investere den i overensstemmelse med en fastsat investeringspolitik til fordel for investorerne. Det aktiv, du ejer, er ikke altid en almindelig fondsandel, men kan f.eks. være en aktie eller andre typer af finansielle instrumenter.
Det, der primært adskiller en alternativ investeringsfond fra en almindelig UCITS-fond, er, at fondsforvalteren har et friere mandat til at investere i forskellige, mere svært tilgængelige aktivklasser såsom unoterede selskaber, illikvide og/eller reelle aktiver (f.eks. ejendomme eller skov) samt derivater (f.eks. optioner). Det er almindeligt, at forvaltningen af aktiverne i en alternativ investeringsfond sker gennem aktive investeringsbeslutninger fra forvalteren, og at investeringerne udgøres af aktiver med generelt lavere likviditet end noterede værdipapirer. Risiko og afkast afhænger således ikke kun af det underliggende marked, men også af forvalterens evne til at gennemføre den alternative investeringsfonds investeringsstrategi samt de underliggende aktivers prisfastsættelse og likviditet. I visse alternative investeringsfonde anvendes også belåning, hvilket øger både risikoen og afkastmulighederne. Derudover har forvalteren af en alternativ investeringsfond mulighed for at investere i færre positioner sammenlignet med en almindelig UCITS-fond, hvilket indebærer lavere diversificering. Samlet set gør dette, at alternative investeringsfonde i deres natur anses for at være mere risikofyldte.
Før en investering i en alternativ investeringsfond bør du som investor undersøge eventuelle beløbsgrænser, da nogle fonde har regler for hvilket beløb, man som minimum skal investere, hvilket gør sådanne fonde bedst egnede til investorer med en højere andel af fri kapital.
I forhold til handel med alternative investeringsfonde findes der både fonde, der handles dagligt, og fonde med lavere handelsfrekvens (f.eks. månedlige køb og kvartalsvise salg). Nogle alternative investeringsfonde kan også handles på børsen.
Børsnoterede alternative investeringsfonde handles på et reguleret marked, hvor fonden prisfastsættes kontinuerligt i løbet af handelsdagen af potentielle købere og sælgere. Det er vigtigt at vide, at selvom en alternativ investeringsfond er børsnoteret, er der risiko for, at likviditeten i den specifikke fond er lav, hvilket kan gøre det svært at sælge en position på det ønskede tidspunkt. Det er almindeligt, at børsnoterede alternative investeringsfonde henter ny kapital ved at udstede nye andele til nye investeringer. Emissioner kan gennemføres med eller uden fortegningsret for eksisterende investorer. Gennemføres en emission uden fortegningsret, kan det medføre en udvanding af eksisterende investorers ejerandel. Da børsnoterede alternative investeringsfonde nogle gange har lav likviditet, har en del fonde også indløsningsperioder, hvor en ejer kan indløse andele til en pris fastsat af fondsselskabet, omtrent som en almindelig UCITS-fond.
I modsætning til UCITS-fonde – som typisk benytter en enkelt omkostningsmodel baseret på et fast forvaltningsgebyr – afviger alternative investeringsfonde ofte ved at indeholde mere sammensatte gebyrstrukturer:
Resultatbaserede gebyrer (Performance fees): Ud over den almindelige årlige omkostning opkræver alternative investeringsfonde ofte et resultatbaseret gebyr. Dette opkræves, hvis fondens afkast overstiger et foruddefineret benchmark eller et såkaldt "high-water mark" (oftest fastsat i forhold til et referenceindeks som angivet i fondens dokument med central investorinformation/KID).
Swing Pricing: På grund af de underliggende aktivers komplekse karakter eller lavere likviditet kan fondsselskabet anvende Swing Pricing i perioder med store ind- eller udtrædelser. I modsætning til almindelige UCITS-fonde, hvor handelsomkostningerne bæres kollektivt af alle investorer, justerer Swing Pricing midlertidigt afregningskursen (NAV) op eller ned for den indtrædende eller udtrædende investor. Dette sikrer, at transaktionsomkostningerne ved stor handel kun belaster de investorer, der forårsager dem, hvilket beskytter eksisterende, langsigtede investorer mod udvanding.
En alternativ investeringsfond kan investere i forskellige typer finansielle instrumenter såsom fondsandele i andre fonde, aktier, præferenceaktier, obligationer, kapitalandelsbeviser og overskudsdelingsbeviser. Børsnoterede alternative investeringsfonde investere ofte i kapitalandelsbeviser og overskudsdelingsbeviser.
Fondsandele er ejerandele i andre fonde.
Aktier er den mest almindelige form for ejerskab af en virksomhed.
Præferenceaktier er aktier med et på forhånd fastsat udbytte og normalt et forudbestemt tidspunkt, hvor det udstedende selskab tilbagekøber aktien.
Obligationer er forenklet sagt et lån. Når AIF’en køber en obligation, låner den penge ud til fx en boligejer, et selskab eller staten. Til gengæld modtager den rentebetalinger og tilbagebetaling af lånet ved udløb.
Overskudsdelingsbeviser er lån, hvor renten helt eller delvist afhænger af overskuddet i det udstedende selskab eller udbyttet til aktionærerne.
Kapitalandelsbeviser er lån, hvor tilbagebetalingsbeløbet helt eller delvist afhænger af overskuddet i det udstedende selskab eller udbyttet til aktionærerne.
Husk: Informationerne på denne side oplyser ikke dig som investor om alle risici forbundet med alternative investeringsfonde. For at du kan træffe en velbegrundet investeringsbeslutning, er det vigtigt at læse f.eks. prospekt, vedtægter og dokument med central investorinformation (KID), før du investerer.