2026 Q1-regnskab
9 dage siden
‧44 min
5,0564 NOK/aktie
Seneste udbytte
2,87%Direkte afkast
Ordredybde
Oslo Børs
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1 | - | - | ||
| 124 | - | - | ||
| 101 | - | - | ||
| 49 | - | - | ||
| 15 | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet, Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 31. aug. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 19. maj | ||
2025 Q4-regnskab 9. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 4. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 26. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 19. maj 2025 |
Andre har kigget på
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
·12 timer sidenChristian Olsen Nordby i Arctic, ja nu er Bakkafrost billige, ned fra 475 til 459 NOK. Denne "pulserende aktie" er uforudsigelig og populær til shortsalg. Lån aktien, sælg den og køb den tilbage til en lav pris for så at levere den tilbage til ejeren. Dele udbytte og nul skat?? Er dette lovligt?
·for 3 dage siden
·12 timer sidenDet er en rimelig beskrivelse af historikken, men jeg synes, capex-kritikken misser det vigtigste. Bakkafrost har ikke bare ”brændt penge” på investeringer. De har bygget en industriel platform, som er meget svær for konkurrenterne at kopiere: større smolt, egen foderproduktion, stærk freshwater-kontrol, egne servicefartøjer, VAP-kapacitet og en integreret værdikæde. Det er ikke en almindelig løbende omkostning – det er infrastruktur for fremtidige marginer. Det er først, når man sammenligner med andre store nordiske aktører, at man forstår, hvor stærk den færøske model faktisk er, når hele kæden regnes med. I Q1 2026 leverede Bakkafrost Færøerne, altså hele den regionale værdikæde inkluderet, 22,76 DKK/kg i Operational EBIT. Det svarer til cirka 35,8 NOK/kg. Stil det op mod konkurrenternes egne Q1-tal per kilo: SalMar Norge: 27,3 NOK/kg Mowi Norge gennem værdikæden: cirka 27,3 NOK/kg SalMar koncern: 25,1 NOK/kg Lerøy Farming: 13,9 NOK/kg Grieg Seafood: 4,7 NOK/kg Det betyder, at Bakkafrosts færøske model ligger tydeligt over både Mowi Norge og SalMar Norge i dette kvartal, når hele værdikæden regnes med. Og sammenlignet med Lerøy Farming er forskellen næsten brutal. Hemmeligheden er ikke et enkelt trin. Det er, at Bakkafrost plukker værdi i flere dele af kæden. Freshwater på Færøerne leverede 44,04 DKK/kg i Operational EBIT. Men det skal forstås korrekt: det er per kilo overført smolt, ikke per kilo voksen laks. Smolten lå på godt 500 gram. Pointen er altså ikke at blande smolt sammen med slagteklar laks, men at se, hvor værdien bygges. Bakkafrost tjener penge allerede i den fase, hvor fisken gøres større, stærkere og biologisk mere robust. Farming på Færøerne bidrog derefter med 15,35 DKK/kg på voksen laks. FOF, altså foderleddet gennem Havsbrún, bidrog med 3,34 DKK/kg til den færøske region. Services bidrog med 1,31 DKK/kg. Det er netop dette, der er styrken: flere industriled, som hver for sig måske ser tekniske ud, men som tilsammen skaber en margin, som konkurrenterne har svært ved at matche. VAP og Sales skal man ikke overdrive, men de er vigtige. VAP-produktionen steg 45 % i Q1, og det giver Bakkafrost større fleksibilitet mellem spot, kontrakt og videreforædling. I Skotland, hvor farming stadig var svagt, bidrog Sales & Other med 8,12 DKK/kg. Det viser, hvorfor en integreret kæde er værdifuld: når et led er presset, kan andre dele af kæden delvist dæmpe effekten. Det er også derfor, Skotland er så interessant lige nu. Ja, Skotland har været det store problem. Men løsningen er ikke abstrakt – den er allerede bygget. Applecross-anlægget er på plads, smolten bliver større, og i Q1 steg den gennemsnitlige smoltvægt i Skotland med 29 % til 218 gram. Applecross-smolten lå på 269 gram. Større smolt betyder kortere tid i havet, og kortere tid i havet betyder lavere biologisk risiko og bedre forudsætninger for overlevelse. For mig er dette den centrale pointe: capex-fasen har været tung for gamle aktionærer, men den har også bygget noget konkret. Den, der køber aktien nu, køber ikke begyndelsen på investeringsrejsen. Man køber et selskab, hvor store dele af infrastrukturen allerede er på plads, hvor Færøerne viser præcis, hvor meget værdi modellen kan levere, og hvor Skotland gradvist begynder at drage nytte af det samme system. Og hvis den globale laksepris vender op igen, bliver gearingseffekten interessant. For en almindelig opdrætter betyder højere priser bedre marginer. For Bakkafrost kan effekten blive større, fordi selskabet ejer mere af kæden og kan fange værdi i flere led: foder, freshwater, farming, service, salg og videreforædling. Det betyder ikke, at omkostningerne er faste, eller at alt går lige ned på bundlinjen, men det betyder, at en prisstigning kan få tydeligere gennemslag i en allerede integreret model. Kombinerer man det med målet om 162.000 tons årlig høst i 2030, bliver caset ret tydeligt. Færøerne er beviset. Skotland er optionen. Spørgsmålet er ikke, om Bakkafrost har investeret meget. Det har de. Spørgsmålet er, om investeringerne nu begynder at blive konverteret til lavere risiko, større volumener og højere værdi per kilo. Ledelsen har allerede vist på Færøerne, hvad modellen kan levere. Kan de få den samme logik til at bide i Skotland, så kan dagens værdiansættelse se meget forsigtig ud i bakspejlet. Bemærk: Teksten er udarbejdet med hjælp fra AI som research- og skrivestøtte. Tal og kilder er kontrolleret mod selskabernes egne rapporter og offentlige Q1-data. Eventuelle konklusioner er mine egne fortolkninger.
·6 timer sidenMuligvis misforstod du min pointe, jeg har selv ejet Bakkafrost-aktien i flere år, og har selv været på Færøerne og set flere af anlæggene. Intentionen med indlægget var meget kort at vise, hvorfor Bakkafrost ikke har leveret på børsen de seneste år. Jeg har meget stor tro på det Bakkafrost gør med hele sin værdikæde og deler opfattelsen af, at investeringerne de har foretaget vil bære frugt i de kommende år. Samtidig ved man, at markedet ikke nødvendigvis bryder sig om store investeringer, der tærer på pengestrømmen. Min pointe var, at det er en af flere grunde til, at aktien ikke har klaret sig så godt, tænker jeg. I øvrigt et meget velskrevet indlæg, jeg synes du opsummerer styrkerne i Bakkafrost-caset godt.
·22. majJeg ser at udbyttet er kommet ind på min konto fra Nordea. Men beløbet stemmer ikke overens med det som er postet her (5,0564 Nok)? Udbyttet som er udbetalt kom på 4,298 Nok. Er der nogen som har en forklaring?
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2026 Q1-regnskab
9 dage siden
‧44 min
5,0564 NOK/aktie
Seneste udbytte
2,87%Direkte afkast
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- ·12 timer sidenChristian Olsen Nordby i Arctic, ja nu er Bakkafrost billige, ned fra 475 til 459 NOK. Denne "pulserende aktie" er uforudsigelig og populær til shortsalg. Lån aktien, sælg den og køb den tilbage til en lav pris for så at levere den tilbage til ejeren. Dele udbytte og nul skat?? Er dette lovligt?
- ·for 3 dage siden·12 timer sidenDet er en rimelig beskrivelse af historikken, men jeg synes, capex-kritikken misser det vigtigste. Bakkafrost har ikke bare ”brændt penge” på investeringer. De har bygget en industriel platform, som er meget svær for konkurrenterne at kopiere: større smolt, egen foderproduktion, stærk freshwater-kontrol, egne servicefartøjer, VAP-kapacitet og en integreret værdikæde. Det er ikke en almindelig løbende omkostning – det er infrastruktur for fremtidige marginer. Det er først, når man sammenligner med andre store nordiske aktører, at man forstår, hvor stærk den færøske model faktisk er, når hele kæden regnes med. I Q1 2026 leverede Bakkafrost Færøerne, altså hele den regionale værdikæde inkluderet, 22,76 DKK/kg i Operational EBIT. Det svarer til cirka 35,8 NOK/kg. Stil det op mod konkurrenternes egne Q1-tal per kilo: SalMar Norge: 27,3 NOK/kg Mowi Norge gennem værdikæden: cirka 27,3 NOK/kg SalMar koncern: 25,1 NOK/kg Lerøy Farming: 13,9 NOK/kg Grieg Seafood: 4,7 NOK/kg Det betyder, at Bakkafrosts færøske model ligger tydeligt over både Mowi Norge og SalMar Norge i dette kvartal, når hele værdikæden regnes med. Og sammenlignet med Lerøy Farming er forskellen næsten brutal. Hemmeligheden er ikke et enkelt trin. Det er, at Bakkafrost plukker værdi i flere dele af kæden. Freshwater på Færøerne leverede 44,04 DKK/kg i Operational EBIT. Men det skal forstås korrekt: det er per kilo overført smolt, ikke per kilo voksen laks. Smolten lå på godt 500 gram. Pointen er altså ikke at blande smolt sammen med slagteklar laks, men at se, hvor værdien bygges. Bakkafrost tjener penge allerede i den fase, hvor fisken gøres større, stærkere og biologisk mere robust. Farming på Færøerne bidrog derefter med 15,35 DKK/kg på voksen laks. FOF, altså foderleddet gennem Havsbrún, bidrog med 3,34 DKK/kg til den færøske region. Services bidrog med 1,31 DKK/kg. Det er netop dette, der er styrken: flere industriled, som hver for sig måske ser tekniske ud, men som tilsammen skaber en margin, som konkurrenterne har svært ved at matche. VAP og Sales skal man ikke overdrive, men de er vigtige. VAP-produktionen steg 45 % i Q1, og det giver Bakkafrost større fleksibilitet mellem spot, kontrakt og videreforædling. I Skotland, hvor farming stadig var svagt, bidrog Sales & Other med 8,12 DKK/kg. Det viser, hvorfor en integreret kæde er værdifuld: når et led er presset, kan andre dele af kæden delvist dæmpe effekten. Det er også derfor, Skotland er så interessant lige nu. Ja, Skotland har været det store problem. Men løsningen er ikke abstrakt – den er allerede bygget. Applecross-anlægget er på plads, smolten bliver større, og i Q1 steg den gennemsnitlige smoltvægt i Skotland med 29 % til 218 gram. Applecross-smolten lå på 269 gram. Større smolt betyder kortere tid i havet, og kortere tid i havet betyder lavere biologisk risiko og bedre forudsætninger for overlevelse. For mig er dette den centrale pointe: capex-fasen har været tung for gamle aktionærer, men den har også bygget noget konkret. Den, der køber aktien nu, køber ikke begyndelsen på investeringsrejsen. Man køber et selskab, hvor store dele af infrastrukturen allerede er på plads, hvor Færøerne viser præcis, hvor meget værdi modellen kan levere, og hvor Skotland gradvist begynder at drage nytte af det samme system. Og hvis den globale laksepris vender op igen, bliver gearingseffekten interessant. For en almindelig opdrætter betyder højere priser bedre marginer. For Bakkafrost kan effekten blive større, fordi selskabet ejer mere af kæden og kan fange værdi i flere led: foder, freshwater, farming, service, salg og videreforædling. Det betyder ikke, at omkostningerne er faste, eller at alt går lige ned på bundlinjen, men det betyder, at en prisstigning kan få tydeligere gennemslag i en allerede integreret model. Kombinerer man det med målet om 162.000 tons årlig høst i 2030, bliver caset ret tydeligt. Færøerne er beviset. Skotland er optionen. Spørgsmålet er ikke, om Bakkafrost har investeret meget. Det har de. Spørgsmålet er, om investeringerne nu begynder at blive konverteret til lavere risiko, større volumener og højere værdi per kilo. Ledelsen har allerede vist på Færøerne, hvad modellen kan levere. Kan de få den samme logik til at bide i Skotland, så kan dagens værdiansættelse se meget forsigtig ud i bakspejlet. Bemærk: Teksten er udarbejdet med hjælp fra AI som research- og skrivestøtte. Tal og kilder er kontrolleret mod selskabernes egne rapporter og offentlige Q1-data. Eventuelle konklusioner er mine egne fortolkninger.·6 timer sidenMuligvis misforstod du min pointe, jeg har selv ejet Bakkafrost-aktien i flere år, og har selv været på Færøerne og set flere af anlæggene. Intentionen med indlægget var meget kort at vise, hvorfor Bakkafrost ikke har leveret på børsen de seneste år. Jeg har meget stor tro på det Bakkafrost gør med hele sin værdikæde og deler opfattelsen af, at investeringerne de har foretaget vil bære frugt i de kommende år. Samtidig ved man, at markedet ikke nødvendigvis bryder sig om store investeringer, der tærer på pengestrømmen. Min pointe var, at det er en af flere grunde til, at aktien ikke har klaret sig så godt, tænker jeg. I øvrigt et meget velskrevet indlæg, jeg synes du opsummerer styrkerne i Bakkafrost-caset godt.
- ·22. majJeg ser at udbyttet er kommet ind på min konto fra Nordea. Men beløbet stemmer ikke overens med det som er postet her (5,0564 Nok)? Udbyttet som er udbetalt kom på 4,298 Nok. Er der nogen som har en forklaring?
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Oslo Børs
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1 | - | - | ||
| 124 | - | - | ||
| 101 | - | - | ||
| 49 | - | - | ||
| 15 | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet, Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 31. aug. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 19. maj | ||
2025 Q4-regnskab 9. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 4. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 26. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 19. maj 2025 |
2026 Q1-regnskab
9 dage siden
‧44 min
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet, Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 31. aug. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 19. maj | ||
2025 Q4-regnskab 9. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 4. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 26. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 19. maj 2025 |
5,0564 NOK/aktie
Seneste udbytte
2,87%Direkte afkast
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- ·12 timer sidenChristian Olsen Nordby i Arctic, ja nu er Bakkafrost billige, ned fra 475 til 459 NOK. Denne "pulserende aktie" er uforudsigelig og populær til shortsalg. Lån aktien, sælg den og køb den tilbage til en lav pris for så at levere den tilbage til ejeren. Dele udbytte og nul skat?? Er dette lovligt?
- ·for 3 dage siden·12 timer sidenDet er en rimelig beskrivelse af historikken, men jeg synes, capex-kritikken misser det vigtigste. Bakkafrost har ikke bare ”brændt penge” på investeringer. De har bygget en industriel platform, som er meget svær for konkurrenterne at kopiere: større smolt, egen foderproduktion, stærk freshwater-kontrol, egne servicefartøjer, VAP-kapacitet og en integreret værdikæde. Det er ikke en almindelig løbende omkostning – det er infrastruktur for fremtidige marginer. Det er først, når man sammenligner med andre store nordiske aktører, at man forstår, hvor stærk den færøske model faktisk er, når hele kæden regnes med. I Q1 2026 leverede Bakkafrost Færøerne, altså hele den regionale værdikæde inkluderet, 22,76 DKK/kg i Operational EBIT. Det svarer til cirka 35,8 NOK/kg. Stil det op mod konkurrenternes egne Q1-tal per kilo: SalMar Norge: 27,3 NOK/kg Mowi Norge gennem værdikæden: cirka 27,3 NOK/kg SalMar koncern: 25,1 NOK/kg Lerøy Farming: 13,9 NOK/kg Grieg Seafood: 4,7 NOK/kg Det betyder, at Bakkafrosts færøske model ligger tydeligt over både Mowi Norge og SalMar Norge i dette kvartal, når hele værdikæden regnes med. Og sammenlignet med Lerøy Farming er forskellen næsten brutal. Hemmeligheden er ikke et enkelt trin. Det er, at Bakkafrost plukker værdi i flere dele af kæden. Freshwater på Færøerne leverede 44,04 DKK/kg i Operational EBIT. Men det skal forstås korrekt: det er per kilo overført smolt, ikke per kilo voksen laks. Smolten lå på godt 500 gram. Pointen er altså ikke at blande smolt sammen med slagteklar laks, men at se, hvor værdien bygges. Bakkafrost tjener penge allerede i den fase, hvor fisken gøres større, stærkere og biologisk mere robust. Farming på Færøerne bidrog derefter med 15,35 DKK/kg på voksen laks. FOF, altså foderleddet gennem Havsbrún, bidrog med 3,34 DKK/kg til den færøske region. Services bidrog med 1,31 DKK/kg. Det er netop dette, der er styrken: flere industriled, som hver for sig måske ser tekniske ud, men som tilsammen skaber en margin, som konkurrenterne har svært ved at matche. VAP og Sales skal man ikke overdrive, men de er vigtige. VAP-produktionen steg 45 % i Q1, og det giver Bakkafrost større fleksibilitet mellem spot, kontrakt og videreforædling. I Skotland, hvor farming stadig var svagt, bidrog Sales & Other med 8,12 DKK/kg. Det viser, hvorfor en integreret kæde er værdifuld: når et led er presset, kan andre dele af kæden delvist dæmpe effekten. Det er også derfor, Skotland er så interessant lige nu. Ja, Skotland har været det store problem. Men løsningen er ikke abstrakt – den er allerede bygget. Applecross-anlægget er på plads, smolten bliver større, og i Q1 steg den gennemsnitlige smoltvægt i Skotland med 29 % til 218 gram. Applecross-smolten lå på 269 gram. Større smolt betyder kortere tid i havet, og kortere tid i havet betyder lavere biologisk risiko og bedre forudsætninger for overlevelse. For mig er dette den centrale pointe: capex-fasen har været tung for gamle aktionærer, men den har også bygget noget konkret. Den, der køber aktien nu, køber ikke begyndelsen på investeringsrejsen. Man køber et selskab, hvor store dele af infrastrukturen allerede er på plads, hvor Færøerne viser præcis, hvor meget værdi modellen kan levere, og hvor Skotland gradvist begynder at drage nytte af det samme system. Og hvis den globale laksepris vender op igen, bliver gearingseffekten interessant. For en almindelig opdrætter betyder højere priser bedre marginer. For Bakkafrost kan effekten blive større, fordi selskabet ejer mere af kæden og kan fange værdi i flere led: foder, freshwater, farming, service, salg og videreforædling. Det betyder ikke, at omkostningerne er faste, eller at alt går lige ned på bundlinjen, men det betyder, at en prisstigning kan få tydeligere gennemslag i en allerede integreret model. Kombinerer man det med målet om 162.000 tons årlig høst i 2030, bliver caset ret tydeligt. Færøerne er beviset. Skotland er optionen. Spørgsmålet er ikke, om Bakkafrost har investeret meget. Det har de. Spørgsmålet er, om investeringerne nu begynder at blive konverteret til lavere risiko, større volumener og højere værdi per kilo. Ledelsen har allerede vist på Færøerne, hvad modellen kan levere. Kan de få den samme logik til at bide i Skotland, så kan dagens værdiansættelse se meget forsigtig ud i bakspejlet. Bemærk: Teksten er udarbejdet med hjælp fra AI som research- og skrivestøtte. Tal og kilder er kontrolleret mod selskabernes egne rapporter og offentlige Q1-data. Eventuelle konklusioner er mine egne fortolkninger.·6 timer sidenMuligvis misforstod du min pointe, jeg har selv ejet Bakkafrost-aktien i flere år, og har selv været på Færøerne og set flere af anlæggene. Intentionen med indlægget var meget kort at vise, hvorfor Bakkafrost ikke har leveret på børsen de seneste år. Jeg har meget stor tro på det Bakkafrost gør med hele sin værdikæde og deler opfattelsen af, at investeringerne de har foretaget vil bære frugt i de kommende år. Samtidig ved man, at markedet ikke nødvendigvis bryder sig om store investeringer, der tærer på pengestrømmen. Min pointe var, at det er en af flere grunde til, at aktien ikke har klaret sig så godt, tænker jeg. I øvrigt et meget velskrevet indlæg, jeg synes du opsummerer styrkerne i Bakkafrost-caset godt.
- ·22. majJeg ser at udbyttet er kommet ind på min konto fra Nordea. Men beløbet stemmer ikke overens med det som er postet her (5,0564 Nok)? Udbyttet som er udbetalt kom på 4,298 Nok. Er der nogen som har en forklaring?
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Oslo Børs
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1 | - | - | ||
| 124 | - | - | ||
| 101 | - | - | ||
| 49 | - | - | ||
| 15 | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet