2026 Q1-regnskab
85 dage siden
‧28 min
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 12. aug. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 7. maj | ||
2025 Q4-regnskab 19. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 7. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 20. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 7. maj 2025 |
Andre har kigget på
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
·14 timer sidenEUROPA – Lyten, produktionsvejen videre for Li-S i Europa. LYTEN blev grundlagt og stiftet i San Jose, Californien i 2015. Arbejdet med lithium-svovl-batterier (Li-S) startede i kølvandet på dette. Gennem forskning i materialteknologi udviklede selskabet et fast, tredimensionelt kulstofmateriale kendt som Lyten 3D Graphene. • November 2024 anskaffede LYTEN sine aller første dele fra Northvolt. Selskabet overtog da Northvolts Cuberg-batterifabrik i San Leandro, Californien. • Juli/august 2025 anskaffede LYTEN Europas største produktionsanlæg for batteribaserede energilagringssystemer (BESS), lokaliseret i Gdańsk, Polen. • August 2025, aftale om at opkøbe Northvolts resterende europæiske aktiver efter konkursen. • Februar 2026, færdiggørelse af opkøbet i Sverige, inklusive Europas største og mest avancerede forsknings- og udviklingscenter for batterier (Västerås). • Juli 2026, underskrevet en eksklusiv hensigtserklæring for at fuldføre overtagelsen af det tyske anlæg, et anlæg som var under opførelse, med planer om at genstarte byggeriet i 2027, med sigte på batteriproduktion fra 2028. De erhvervede aktiver inkluderede 16 GWh operativ produktionskapacitet for batterier samt over 15 GWh under opførelse. https://lyten.com/2025/08/07/lyten-to-acquire-all-remaining-northvolt-assets-in-sweden-and-germany/ LYTEN planlagde at genoptage driften i Skellefteå (Ett) og Västerås (Labs), så snart transaktionen var afsluttet, hvilket skete i marts 2026. Samarbejdet med Northvolts tidligere nøglekunder skrider konstruktivt frem. Dette indebærer ombygning af anlæg til Li-S-produktion. Europas største og mest avancerede forsknings- og udviklingscenter for batterier (Västerås) fungerer derfor som et kerneanlæg for Lytens forskning, udvikling, test og opskalering af Li-S-teknologi i Europa. Målsætningen er at udrulle industrialiseringen og produktionen af Li-S-batterier snarest muligt. LYTEN har eksempelvis en projektportefølje til en værdi af flere milliarder dollar for BESS-anlæg baseret på Li-S-teknologi. https://www.ess-news.com/2026/02/27/lyten-completes-northvolt-acquisition-set-to-manufacture-lithium-sulfur-batteries-at-gigascale-and-kickstart-rd-in-sweden/ BCS gennemførte sine mest omfattende omkostningsbesparelser og reduktioner i personaleomkostninger i første halvdel af 2025. For første gang i år har de sommerpraktikanter, som skal bidrage både i produktionen, samt med pakning og udsendelse af vareprøver til udvalgte samarbejdspartnere – materialprøver sendt ud til forskningsmiljøer og industrielle aktører, så teknologiske resultater og ekstern testning kan konverteres til kommercielle aftaler. BCS' repeterbare og stabile produktion af BCS-CNT, sammen med udlysningen af praktikpladser i marts 2026, synes at være velafstemt med igangsætningen af Lytens avancerede forsknings- og udviklingscenter for batterier (Västerås) i Sverige i marts 2026. At teste MWCNT i Li-S-batterier tager normalt fra uger til over 6 måneder på laboratorieniveau. BCS kan have sendt sine første vareprøver på BCS-CNT til LYTEN allerede i marts 2026. Hvornår kommer de første testresultater?
·16 timer sidenSkipsmatrosen er tilbage. Jeg håber ingen lægger for stor vægt på det han skriver. Efter min mening fremstår hans indlæg mest som pral og spekulationer, og jeg mener han ikke har nogen dokumenteret eller formel indsigt i Bergen Carbon Solutions. For mig bliver meget af det han skriver derfor lidt utroværdigt og i stor grad baseret på egne antagelser frem for fakta.
·16 timer sidenDet er bare at holde på aktierne, vi går et spændende efterår i møde :-)
·for 1 dag siden**Emissionsspøgelset trækkes frem igen – men hvor er det faktiske kapitalbehov?** Det er fuldt legitimt at diskutere risikoen for en fremtidig emission i et udviklingsselskab. Men at fremstille kursstigningen i BCS som en planlagt «pumpning» før en forestående emission bliver spekulation løsrevet fra det, selskabet faktisk har kommunikeret. Ved udgangen af Q1 2026 havde BCS omkring 133,7 millioner kroner i kontanter. Netto kontantforbrug i kvartalet var cirka 3 millioner kroner, blandt andet fordi selskabet modtog 10,3 millioner kroner i støtte fra Innovasjon Norge. BCS har samtidig kommunikeret, at omkostningsdisciplin, reduceret kapitalforbrug og en slank organisation har styrket den finansielle fleksibilitet. Det er med andre ord ikke et selskab, der står med ryggen mod muren og skal hente penge for at holde lyset tændt. Det er også misvisende at reducere udviklingen det sidste år til luftige formuleringer om «lovende resultater». BCS har tidligere kommunikeret flere konkrete fremskridt: Processen skal nu være stabil og repeterbar, selskabet er gået fra grundlæggende eksperimentering til systematisk testning, og en ny elektrolysecelle har fordoblet testkapaciteten og materialeudbyttet. Materialprøver er sendt til industrielle aktører og forskningsmiljøer, og eksterne akademiske partnere har genskabt positive resultater i lithium-svovl-celler. Dette betyder selvfølgelig ikke, at kommerciel succes er garanteret. BCS er stadig et teknologiselskab i en udviklings- og valideringsfase, og risikoen er høj. Men der er stor forskel på at påpege denne risiko og at hævde, at ledelsen har «pyntet kursen» for at gennemføre en emission. Kursstigningen kan lige så godt forklares med, at markedet tidligere prissatte en meget høj sandsynlighed for fiasko, mens selskabet siden har vist bedre proceskontrol, lavere kontantforbrug, øget testkapacitet, ekstern validering, offentlig støtte og fremskridt på patentsiden. Det er heller ikke sådan, at en emission automatisk følger af, at et selskab ikke har indtægter endnu. Med dagens kontantbeholdning og omkostningsniveau fremstår en ordinær driftsmission på kort sigt ikke som nødvendig ud fra de sidst rapporterede tal. Hvis BCS senere henter kapital, kan det lige så godt skyldes et konkret industrialiseringsprojekt, opskalering eller en strategisk aftale, der kræver større investeringer. Det vil være noget helt andet end en kriseemission for at finansiere løbende underskud. Påstanden om «nye aktier til 5–6 kroner» er derfor ikke analyse, men et tilfældigt valgt scenarie uden dokumentation. Ingen uden for selskabet ved, om der kommer en emission, til hvilken kurs, i hvilken form eller i forbindelse med hvilket projekt. Den reelle diskussion bør være, om BCS klarer at konvertere teknologiske resultater og ekstern testning til en kommerciel aftale. Der ligger risikoen – ikke i en udokumenteret fortælling om, at Odd Strømsnes personligt har pumpet aktien fra 3 til 7 kroner for at starte «aktietrykkeriet». En fremtidig emission kan aldrig udelukkes i et selskab som BCS. Men baseret på det, selskabet hidtil har kommunikeret, findes der heller ikke noget faktuelt grundlag for at hævde, at en emission nu er nødvendig, forestående eller selve årsagen til kursstigningen.
·for 1 dag sidenEr BCS-kursen færdigpyntet til emission nu? BCS står i dag i 7,30 kroner efter at være kommet op fra det lave 3-tal. Kursen er altså mere end fordoblet på få måneder – uden at selskabet er begyndt at tjene penge. I Q1 havde BCS stadig nul indtægter og et driftsunderskud på 11,2 millioner kroner. De lever på kontantbeholdningen fra tidligere kapitalfremskaffelse, suppleret med tilskud. Teknologien skal stadig valideres, kommercialiseres og ende i en faktisk indtægtsgivende aftale. Dermed er det måske ikke kursen Odd behøver at pumpe længere. Det job har markedet allerede gjort for ham. Nu står aktien igen i det perfekte emissionsvindue. Hvorfor vente til kassen nærmer sig tom og kursen måske er tilbage på 3 kroner, når man kan hente penge på en kurs, der allerede er pumpet op til 7–9 kroner? Opskriften kender vi: Først kommer meddelelser om «betydelige teknologiske fremskridt», «meget lovende resultater» og «dialog med ledende industrielle aktører». Derefter følger en «strategisk kapitalfremskaffelse for at accelerere kommercialiseringen». Oversat til dansk: Nye aktier til 5–6 kroner, saftig rabat til de inviterede og tilsvarende udvanding for dem, der sad tilbage og troede, at kursstigningen skyldtes, at indtægterne var lige rundt om hjørnet. BCS behøver ikke nødvendigvis penge i morgen. Men et selskab uden indtægter bør heller ikke vente, til kassen er tom, før det henter kapital. Det mest rationelle tidspunkt for en emission er netop, når kursen er høj, optimismen er tilbage, og småaktionærerne igen frygter at gå glip af eventyret. Odd har derfor måske allerede fået kursen præcis derhen, hvor han behøver den. Nu gjenstår det bare at se, om næste børsmeddelelse indeholder en kommerciel aftale – eller startskuddet for aktietrykkeriet. Jeg ville i hvert fald ikke blive overrasket, om belønningen efter rejsen fra 3 til 7,30 kroner bliver en sur emission med ekstra saftig udvanding.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2026 Q1-regnskab
85 dage siden
‧28 min
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- ·14 timer sidenEUROPA – Lyten, produktionsvejen videre for Li-S i Europa. LYTEN blev grundlagt og stiftet i San Jose, Californien i 2015. Arbejdet med lithium-svovl-batterier (Li-S) startede i kølvandet på dette. Gennem forskning i materialteknologi udviklede selskabet et fast, tredimensionelt kulstofmateriale kendt som Lyten 3D Graphene. • November 2024 anskaffede LYTEN sine aller første dele fra Northvolt. Selskabet overtog da Northvolts Cuberg-batterifabrik i San Leandro, Californien. • Juli/august 2025 anskaffede LYTEN Europas største produktionsanlæg for batteribaserede energilagringssystemer (BESS), lokaliseret i Gdańsk, Polen. • August 2025, aftale om at opkøbe Northvolts resterende europæiske aktiver efter konkursen. • Februar 2026, færdiggørelse af opkøbet i Sverige, inklusive Europas største og mest avancerede forsknings- og udviklingscenter for batterier (Västerås). • Juli 2026, underskrevet en eksklusiv hensigtserklæring for at fuldføre overtagelsen af det tyske anlæg, et anlæg som var under opførelse, med planer om at genstarte byggeriet i 2027, med sigte på batteriproduktion fra 2028. De erhvervede aktiver inkluderede 16 GWh operativ produktionskapacitet for batterier samt over 15 GWh under opførelse. https://lyten.com/2025/08/07/lyten-to-acquire-all-remaining-northvolt-assets-in-sweden-and-germany/ LYTEN planlagde at genoptage driften i Skellefteå (Ett) og Västerås (Labs), så snart transaktionen var afsluttet, hvilket skete i marts 2026. Samarbejdet med Northvolts tidligere nøglekunder skrider konstruktivt frem. Dette indebærer ombygning af anlæg til Li-S-produktion. Europas største og mest avancerede forsknings- og udviklingscenter for batterier (Västerås) fungerer derfor som et kerneanlæg for Lytens forskning, udvikling, test og opskalering af Li-S-teknologi i Europa. Målsætningen er at udrulle industrialiseringen og produktionen af Li-S-batterier snarest muligt. LYTEN har eksempelvis en projektportefølje til en værdi af flere milliarder dollar for BESS-anlæg baseret på Li-S-teknologi. https://www.ess-news.com/2026/02/27/lyten-completes-northvolt-acquisition-set-to-manufacture-lithium-sulfur-batteries-at-gigascale-and-kickstart-rd-in-sweden/ BCS gennemførte sine mest omfattende omkostningsbesparelser og reduktioner i personaleomkostninger i første halvdel af 2025. For første gang i år har de sommerpraktikanter, som skal bidrage både i produktionen, samt med pakning og udsendelse af vareprøver til udvalgte samarbejdspartnere – materialprøver sendt ud til forskningsmiljøer og industrielle aktører, så teknologiske resultater og ekstern testning kan konverteres til kommercielle aftaler. BCS' repeterbare og stabile produktion af BCS-CNT, sammen med udlysningen af praktikpladser i marts 2026, synes at være velafstemt med igangsætningen af Lytens avancerede forsknings- og udviklingscenter for batterier (Västerås) i Sverige i marts 2026. At teste MWCNT i Li-S-batterier tager normalt fra uger til over 6 måneder på laboratorieniveau. BCS kan have sendt sine første vareprøver på BCS-CNT til LYTEN allerede i marts 2026. Hvornår kommer de første testresultater?
- ·16 timer sidenSkipsmatrosen er tilbage. Jeg håber ingen lægger for stor vægt på det han skriver. Efter min mening fremstår hans indlæg mest som pral og spekulationer, og jeg mener han ikke har nogen dokumenteret eller formel indsigt i Bergen Carbon Solutions. For mig bliver meget af det han skriver derfor lidt utroværdigt og i stor grad baseret på egne antagelser frem for fakta.
- ·16 timer sidenDet er bare at holde på aktierne, vi går et spændende efterår i møde :-)
- ·for 1 dag siden**Emissionsspøgelset trækkes frem igen – men hvor er det faktiske kapitalbehov?** Det er fuldt legitimt at diskutere risikoen for en fremtidig emission i et udviklingsselskab. Men at fremstille kursstigningen i BCS som en planlagt «pumpning» før en forestående emission bliver spekulation løsrevet fra det, selskabet faktisk har kommunikeret. Ved udgangen af Q1 2026 havde BCS omkring 133,7 millioner kroner i kontanter. Netto kontantforbrug i kvartalet var cirka 3 millioner kroner, blandt andet fordi selskabet modtog 10,3 millioner kroner i støtte fra Innovasjon Norge. BCS har samtidig kommunikeret, at omkostningsdisciplin, reduceret kapitalforbrug og en slank organisation har styrket den finansielle fleksibilitet. Det er med andre ord ikke et selskab, der står med ryggen mod muren og skal hente penge for at holde lyset tændt. Det er også misvisende at reducere udviklingen det sidste år til luftige formuleringer om «lovende resultater». BCS har tidligere kommunikeret flere konkrete fremskridt: Processen skal nu være stabil og repeterbar, selskabet er gået fra grundlæggende eksperimentering til systematisk testning, og en ny elektrolysecelle har fordoblet testkapaciteten og materialeudbyttet. Materialprøver er sendt til industrielle aktører og forskningsmiljøer, og eksterne akademiske partnere har genskabt positive resultater i lithium-svovl-celler. Dette betyder selvfølgelig ikke, at kommerciel succes er garanteret. BCS er stadig et teknologiselskab i en udviklings- og valideringsfase, og risikoen er høj. Men der er stor forskel på at påpege denne risiko og at hævde, at ledelsen har «pyntet kursen» for at gennemføre en emission. Kursstigningen kan lige så godt forklares med, at markedet tidligere prissatte en meget høj sandsynlighed for fiasko, mens selskabet siden har vist bedre proceskontrol, lavere kontantforbrug, øget testkapacitet, ekstern validering, offentlig støtte og fremskridt på patentsiden. Det er heller ikke sådan, at en emission automatisk følger af, at et selskab ikke har indtægter endnu. Med dagens kontantbeholdning og omkostningsniveau fremstår en ordinær driftsmission på kort sigt ikke som nødvendig ud fra de sidst rapporterede tal. Hvis BCS senere henter kapital, kan det lige så godt skyldes et konkret industrialiseringsprojekt, opskalering eller en strategisk aftale, der kræver større investeringer. Det vil være noget helt andet end en kriseemission for at finansiere løbende underskud. Påstanden om «nye aktier til 5–6 kroner» er derfor ikke analyse, men et tilfældigt valgt scenarie uden dokumentation. Ingen uden for selskabet ved, om der kommer en emission, til hvilken kurs, i hvilken form eller i forbindelse med hvilket projekt. Den reelle diskussion bør være, om BCS klarer at konvertere teknologiske resultater og ekstern testning til en kommerciel aftale. Der ligger risikoen – ikke i en udokumenteret fortælling om, at Odd Strømsnes personligt har pumpet aktien fra 3 til 7 kroner for at starte «aktietrykkeriet». En fremtidig emission kan aldrig udelukkes i et selskab som BCS. Men baseret på det, selskabet hidtil har kommunikeret, findes der heller ikke noget faktuelt grundlag for at hævde, at en emission nu er nødvendig, forestående eller selve årsagen til kursstigningen.
- ·for 1 dag sidenEr BCS-kursen færdigpyntet til emission nu? BCS står i dag i 7,30 kroner efter at være kommet op fra det lave 3-tal. Kursen er altså mere end fordoblet på få måneder – uden at selskabet er begyndt at tjene penge. I Q1 havde BCS stadig nul indtægter og et driftsunderskud på 11,2 millioner kroner. De lever på kontantbeholdningen fra tidligere kapitalfremskaffelse, suppleret med tilskud. Teknologien skal stadig valideres, kommercialiseres og ende i en faktisk indtægtsgivende aftale. Dermed er det måske ikke kursen Odd behøver at pumpe længere. Det job har markedet allerede gjort for ham. Nu står aktien igen i det perfekte emissionsvindue. Hvorfor vente til kassen nærmer sig tom og kursen måske er tilbage på 3 kroner, når man kan hente penge på en kurs, der allerede er pumpet op til 7–9 kroner? Opskriften kender vi: Først kommer meddelelser om «betydelige teknologiske fremskridt», «meget lovende resultater» og «dialog med ledende industrielle aktører». Derefter følger en «strategisk kapitalfremskaffelse for at accelerere kommercialiseringen». Oversat til dansk: Nye aktier til 5–6 kroner, saftig rabat til de inviterede og tilsvarende udvanding for dem, der sad tilbage og troede, at kursstigningen skyldtes, at indtægterne var lige rundt om hjørnet. BCS behøver ikke nødvendigvis penge i morgen. Men et selskab uden indtægter bør heller ikke vente, til kassen er tom, før det henter kapital. Det mest rationelle tidspunkt for en emission er netop, når kursen er høj, optimismen er tilbage, og småaktionærerne igen frygter at gå glip af eventyret. Odd har derfor måske allerede fået kursen præcis derhen, hvor han behøver den. Nu gjenstår det bare at se, om næste børsmeddelelse indeholder en kommerciel aftale – eller startskuddet for aktietrykkeriet. Jeg ville i hvert fald ikke blive overrasket, om belønningen efter rejsen fra 3 til 7,30 kroner bliver en sur emission med ekstra saftig udvanding.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 12. aug. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 7. maj | ||
2025 Q4-regnskab 19. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 7. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 20. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 7. maj 2025 |
2026 Q1-regnskab
85 dage siden
‧28 min
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 12. aug. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 7. maj | ||
2025 Q4-regnskab 19. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 7. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 20. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 7. maj 2025 |
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- ·14 timer sidenEUROPA – Lyten, produktionsvejen videre for Li-S i Europa. LYTEN blev grundlagt og stiftet i San Jose, Californien i 2015. Arbejdet med lithium-svovl-batterier (Li-S) startede i kølvandet på dette. Gennem forskning i materialteknologi udviklede selskabet et fast, tredimensionelt kulstofmateriale kendt som Lyten 3D Graphene. • November 2024 anskaffede LYTEN sine aller første dele fra Northvolt. Selskabet overtog da Northvolts Cuberg-batterifabrik i San Leandro, Californien. • Juli/august 2025 anskaffede LYTEN Europas største produktionsanlæg for batteribaserede energilagringssystemer (BESS), lokaliseret i Gdańsk, Polen. • August 2025, aftale om at opkøbe Northvolts resterende europæiske aktiver efter konkursen. • Februar 2026, færdiggørelse af opkøbet i Sverige, inklusive Europas største og mest avancerede forsknings- og udviklingscenter for batterier (Västerås). • Juli 2026, underskrevet en eksklusiv hensigtserklæring for at fuldføre overtagelsen af det tyske anlæg, et anlæg som var under opførelse, med planer om at genstarte byggeriet i 2027, med sigte på batteriproduktion fra 2028. De erhvervede aktiver inkluderede 16 GWh operativ produktionskapacitet for batterier samt over 15 GWh under opførelse. https://lyten.com/2025/08/07/lyten-to-acquire-all-remaining-northvolt-assets-in-sweden-and-germany/ LYTEN planlagde at genoptage driften i Skellefteå (Ett) og Västerås (Labs), så snart transaktionen var afsluttet, hvilket skete i marts 2026. Samarbejdet med Northvolts tidligere nøglekunder skrider konstruktivt frem. Dette indebærer ombygning af anlæg til Li-S-produktion. Europas største og mest avancerede forsknings- og udviklingscenter for batterier (Västerås) fungerer derfor som et kerneanlæg for Lytens forskning, udvikling, test og opskalering af Li-S-teknologi i Europa. Målsætningen er at udrulle industrialiseringen og produktionen af Li-S-batterier snarest muligt. LYTEN har eksempelvis en projektportefølje til en værdi af flere milliarder dollar for BESS-anlæg baseret på Li-S-teknologi. https://www.ess-news.com/2026/02/27/lyten-completes-northvolt-acquisition-set-to-manufacture-lithium-sulfur-batteries-at-gigascale-and-kickstart-rd-in-sweden/ BCS gennemførte sine mest omfattende omkostningsbesparelser og reduktioner i personaleomkostninger i første halvdel af 2025. For første gang i år har de sommerpraktikanter, som skal bidrage både i produktionen, samt med pakning og udsendelse af vareprøver til udvalgte samarbejdspartnere – materialprøver sendt ud til forskningsmiljøer og industrielle aktører, så teknologiske resultater og ekstern testning kan konverteres til kommercielle aftaler. BCS' repeterbare og stabile produktion af BCS-CNT, sammen med udlysningen af praktikpladser i marts 2026, synes at være velafstemt med igangsætningen af Lytens avancerede forsknings- og udviklingscenter for batterier (Västerås) i Sverige i marts 2026. At teste MWCNT i Li-S-batterier tager normalt fra uger til over 6 måneder på laboratorieniveau. BCS kan have sendt sine første vareprøver på BCS-CNT til LYTEN allerede i marts 2026. Hvornår kommer de første testresultater?
- ·16 timer sidenSkipsmatrosen er tilbage. Jeg håber ingen lægger for stor vægt på det han skriver. Efter min mening fremstår hans indlæg mest som pral og spekulationer, og jeg mener han ikke har nogen dokumenteret eller formel indsigt i Bergen Carbon Solutions. For mig bliver meget af det han skriver derfor lidt utroværdigt og i stor grad baseret på egne antagelser frem for fakta.
- ·16 timer sidenDet er bare at holde på aktierne, vi går et spændende efterår i møde :-)
- ·for 1 dag siden**Emissionsspøgelset trækkes frem igen – men hvor er det faktiske kapitalbehov?** Det er fuldt legitimt at diskutere risikoen for en fremtidig emission i et udviklingsselskab. Men at fremstille kursstigningen i BCS som en planlagt «pumpning» før en forestående emission bliver spekulation løsrevet fra det, selskabet faktisk har kommunikeret. Ved udgangen af Q1 2026 havde BCS omkring 133,7 millioner kroner i kontanter. Netto kontantforbrug i kvartalet var cirka 3 millioner kroner, blandt andet fordi selskabet modtog 10,3 millioner kroner i støtte fra Innovasjon Norge. BCS har samtidig kommunikeret, at omkostningsdisciplin, reduceret kapitalforbrug og en slank organisation har styrket den finansielle fleksibilitet. Det er med andre ord ikke et selskab, der står med ryggen mod muren og skal hente penge for at holde lyset tændt. Det er også misvisende at reducere udviklingen det sidste år til luftige formuleringer om «lovende resultater». BCS har tidligere kommunikeret flere konkrete fremskridt: Processen skal nu være stabil og repeterbar, selskabet er gået fra grundlæggende eksperimentering til systematisk testning, og en ny elektrolysecelle har fordoblet testkapaciteten og materialeudbyttet. Materialprøver er sendt til industrielle aktører og forskningsmiljøer, og eksterne akademiske partnere har genskabt positive resultater i lithium-svovl-celler. Dette betyder selvfølgelig ikke, at kommerciel succes er garanteret. BCS er stadig et teknologiselskab i en udviklings- og valideringsfase, og risikoen er høj. Men der er stor forskel på at påpege denne risiko og at hævde, at ledelsen har «pyntet kursen» for at gennemføre en emission. Kursstigningen kan lige så godt forklares med, at markedet tidligere prissatte en meget høj sandsynlighed for fiasko, mens selskabet siden har vist bedre proceskontrol, lavere kontantforbrug, øget testkapacitet, ekstern validering, offentlig støtte og fremskridt på patentsiden. Det er heller ikke sådan, at en emission automatisk følger af, at et selskab ikke har indtægter endnu. Med dagens kontantbeholdning og omkostningsniveau fremstår en ordinær driftsmission på kort sigt ikke som nødvendig ud fra de sidst rapporterede tal. Hvis BCS senere henter kapital, kan det lige så godt skyldes et konkret industrialiseringsprojekt, opskalering eller en strategisk aftale, der kræver større investeringer. Det vil være noget helt andet end en kriseemission for at finansiere løbende underskud. Påstanden om «nye aktier til 5–6 kroner» er derfor ikke analyse, men et tilfældigt valgt scenarie uden dokumentation. Ingen uden for selskabet ved, om der kommer en emission, til hvilken kurs, i hvilken form eller i forbindelse med hvilket projekt. Den reelle diskussion bør være, om BCS klarer at konvertere teknologiske resultater og ekstern testning til en kommerciel aftale. Der ligger risikoen – ikke i en udokumenteret fortælling om, at Odd Strømsnes personligt har pumpet aktien fra 3 til 7 kroner for at starte «aktietrykkeriet». En fremtidig emission kan aldrig udelukkes i et selskab som BCS. Men baseret på det, selskabet hidtil har kommunikeret, findes der heller ikke noget faktuelt grundlag for at hævde, at en emission nu er nødvendig, forestående eller selve årsagen til kursstigningen.
- ·for 1 dag sidenEr BCS-kursen færdigpyntet til emission nu? BCS står i dag i 7,30 kroner efter at være kommet op fra det lave 3-tal. Kursen er altså mere end fordoblet på få måneder – uden at selskabet er begyndt at tjene penge. I Q1 havde BCS stadig nul indtægter og et driftsunderskud på 11,2 millioner kroner. De lever på kontantbeholdningen fra tidligere kapitalfremskaffelse, suppleret med tilskud. Teknologien skal stadig valideres, kommercialiseres og ende i en faktisk indtægtsgivende aftale. Dermed er det måske ikke kursen Odd behøver at pumpe længere. Det job har markedet allerede gjort for ham. Nu står aktien igen i det perfekte emissionsvindue. Hvorfor vente til kassen nærmer sig tom og kursen måske er tilbage på 3 kroner, når man kan hente penge på en kurs, der allerede er pumpet op til 7–9 kroner? Opskriften kender vi: Først kommer meddelelser om «betydelige teknologiske fremskridt», «meget lovende resultater» og «dialog med ledende industrielle aktører». Derefter følger en «strategisk kapitalfremskaffelse for at accelerere kommercialiseringen». Oversat til dansk: Nye aktier til 5–6 kroner, saftig rabat til de inviterede og tilsvarende udvanding for dem, der sad tilbage og troede, at kursstigningen skyldtes, at indtægterne var lige rundt om hjørnet. BCS behøver ikke nødvendigvis penge i morgen. Men et selskab uden indtægter bør heller ikke vente, til kassen er tom, før det henter kapital. Det mest rationelle tidspunkt for en emission er netop, når kursen er høj, optimismen er tilbage, og småaktionærerne igen frygter at gå glip af eventyret. Odd har derfor måske allerede fået kursen præcis derhen, hvor han behøver den. Nu gjenstår det bare at se, om næste børsmeddelelse indeholder en kommerciel aftale – eller startskuddet for aktietrykkeriet. Jeg ville i hvert fald ikke blive overrasket, om belønningen efter rejsen fra 3 til 7,30 kroner bliver en sur emission med ekstra saftig udvanding.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet